Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling
•Télécharger en tant que PPTX, PDF•
0 j'aime•336 vues
Jonas Sprogø, PhD, Lund september 2017
Recommandé
Recommandé
Contenu connexe
Similaire à Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling
Similaire à Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling (20)
Plus de Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
Plus de Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande (20)
Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling
- 1. Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling Rapport skrevet af Sprogøe, Vetterlain, Marquard & Vangdrup Præsentation, NVL og Nordplus-konference, Lund 27/9 2017 Jonas Sprogøe, ph.d.
- 2. I denne præsentation, vil jeg: - Præsentere baggrund for survey og rapport - Præsentere nogle af de vigtigste resultater og relaterede spørgsmål - Initiere og facilitere en proces, som kan give yderligere input til det fremtidig arbejde i NVL/Nordplus
- 3. Afsæt De nordiske lande har alle et veletableret og bredt funderet voksenuddannelsessystem, der sigter mod at udvikle, tilpasse og styrke de voksnes kompetencer til et hastigt forandrende samfund og arbejdsmarked. Nordisk Ministerråd, NMR, har en vision om Norden som en stærk kundskabsregion med velfungerende, grænseløse uddannelses- forsknings-og innovationsmiljøer.
- 4. Hvorfor dette survey? Nordiske rapporter viser, at der på systemniveau mangler opmærksomhed på og støtte til netop kompetenceudvikling, kvalificering og professionalisering af voksenundervisere NMR ønsker at udvide viden om behovet for voksenundervisere kompetenceudvikling Formål med survey? Rapporten supplerer tidligere rapporters resultater og konklusioner med en kortlægning af voksenlærerens egne oplevede kompetencebehov. Belyse voksenlærerens indstilling til fælles, nordiske uddannelsesinitiativer indenfor voksnes læring En tendensanalyse, der giver perspektiver på og stiller spørgsmål til voksenlærerens kompetencer og kompetencebehov Danne grundlag for anbefalinger for det videre arbejde omkring kompetenceudvikling af nordiske voksenlærere
- 5. Hvem omhandler dette survey? Voksenlæring og kompetenceudvikling foregår mange steder, fx i uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, private og offentlige arbejdspladser samt i civilsamfundet Begrebet ”voksenlærer” dækker flere roller, fx underviser, facilitator, konsulent, vejleder og frivilligkoordinator. Hvordan har vi lavet survey? Spørgeskemaet er udsendt til et bredt udsnit af voksenlærere i både privat, offentlig og civilsamfunds-regi gennem kendte nordiske netværk i Norge, Sverige, Danmark, Island og Finland og selvstyreområderne med en opfordring til at sende videre til andre relevante personer i respondenternes egne netværk. En bred definition og et stort antal respondenter og fra mange sektorer
- 9. At kunne møde de voksne deltagere som voksne At have viden om voksnes læring og læreprocesser At have opdateret faglig viden At have opdaterede praksiserfaringer At kunne formidle At kunne strukturere og planlægge At kunne anvende informations- og kommunikationsteknologi At kunne forholde sig konstruktivt til voksnes modstand At kunne anvende aktiverende arbejdsformer At kunne vejlede voksne At kunne arbejde i interkulturelle sammenhænge
- 10. Vigtigste resultater og spørgsmål Alle udvalgte 11 kompetencer vurderes generelt som vigtige af voksenlærere Særligt faglige kompetencer, voksenpædagogiske og -didaktiske kompetencer vægtes højt Men også relationelle kompetencer gives en høj vægtning ICT og interkulturelle kompetencer anses som mindst vigtige
- 12. Vigtigste resultater og spørgsmål Majoriteten angiver, at det “i høj grad” eller “i nogen grad” vil styrke deres arbejde, hvis de får styrket specifikke kompetencer Pædagogiske og didaktiske færdigheder betragtes som meget vigtigt at styrke yderligere Styrket fagspecifik viden og praksiserfaringer vil også styrke deres arbejde Andre kompetenceområder nævnes også som relevante for kompetenceudvikling
- 14. Vigtigste resultater og spørgsmål De 11 kompetenceområder er tilbøjelige til at forbedre ens arbejde, selv om visse forskelle eksisterer: 45% af ansatte i den offentlige sektor vurderer, at det ”i høj grad” vil styrke deres arbejde med voksnes læring”at kunne møde de voksne deltagere som voksne”, hvorimod kun 25% af de selvstændige vurderer det samme. Privatansatte vurderer behovet for at styrke formidlingskompetencer højere end andre sektorgrupper Selvstændige vurderer behovet for IT- kompetence højere end offentligt ansatte Forskellen mellem sektorgrupper kunne pege på en differentering i fokus og omfang af kompetenceudvikling
- 16. Vigtigste resultater og spørgsmåæ Respondenterne er overvejende positive i forhold til fælles nordiske kompetenceudviklingsaktiviteter Fagspecifik relevans og voksenpædagogisk relevans vurderes som særligt vigtige • Ensartetheden blandt de nordiske lande såvel som forskelligheden blandt landene bruges som begrundelse for at fælles, tværnational kompetenceudvikling har værdi.
- 17. Proces i to trin Individuelt Udfyld kompetenceskemaet – brug 2-3 minutter Hvad mener du er de vigtigste kompetencer i relation til voksenlæring? Hvad er dine vigtigste kompetenceudviklingsbehov? I grupper Drøft spørgsmålene ved bordene Notér svar, reflektioner og kommentarer på flip boards
- 18. • Kortene i samme farve har de samme spørgsmål – Det røde kort omhandler kultur og interkulturelle kompetencer – Det grønne kort omhandler respondenternes vurdering af behov for voksenpædagogik- og didaktik – Det gule kort omhandler at skabe fagspecifik viden over grænser – De blå kort omhandler den nordiske dimension og hvordan dette kan bruges som afsæt for fremtidig udvikling af kurser og uddannelse • Svarene bruges som input til processen omkring mulig etablering af en fælles nordisk kompetenceudvikling rettet mod voksenlærere
- 19. TAK FOR DIT INPUT OG DIN OPMÆRKSOMHED
- 20. Kompetenceskema Hvad de vigtigste kompetencer indenfor voksenlæring? Prioritér kompetencerne efter vigtighed At kunne møde de voksne deltagere som voksne At have viden om voksnes læring og læreprocesser At have opdateret faglig viden At have opdaterede praksiserfaringer At kunne formidle At kunne strukturere og planlægge At kunne anvende informations- og kommunikationsteknologi At kunne forholde sig konstruktivt til voksnes modstand At kunne anvende aktiverende arbejdsformer At kunne vejlede voksne At kunne arbejde i interkulturelle sammenhænge Hvad er dine vigtigste kompetenceudviklingsbehov? Prioritér hvilke kompetencer ville styrke dit arbejde som voksenlærer, hvis de blev udviklet At kunne møde de voksne deltagere som voksne At have viden om voksnes læring og læreprocesser At have opdateret faglig viden At have opdaterede praksiserfaringer At kunne formidle At kunne strukturere og planlægge At kunne anvende informations- og kommunikationsteknologi At kunne forholde sig konstruktivt til voksnes modstand At kunne anvende aktiverende arbejdsformer At kunne vejlede voksne At kunne arbejde i interkulturelle sammenhænge
- 21. Spørgsmål Del nogle betragtninger fra kompetenceskemaet, herefter drøft: Hvilken betydning bør kultur tillægges i undervisningssituationen, og kræver det særlige kompetencer at undervise i interkulturelle sammenhænge? Hvordan kan Nordplus/NVL arbejde med dette område på et fælles nordisk niveau? Kom med 2-3 konkrete forslag
- 22. Del nogle betragtninger fra kompetenceskemaet, herefter drøft: Hvordan kan man forstå respondenternes relativt høje vægtning af vigtigheden af at blive bedre til voksenpædagogik og –didaktik? Hvordan kan Nordplus/NVL arbejde med dette område på et fælles nordisk niveau? Kom med 2-3 konkrete forslag Spørgsmål
- 23. Del nogle betragtninger fra kompetenceskemaet, herefter drøft: Hvilke udfordringer kan der være ved at tilrettelægge specifikke fagkurser eller kompetenceudviklingsforløb rettet mod faggrupper på tværs af landegrænser? Hvordan kan Nordplus/NVL arbejde med dette område på et fælles nordisk niveau? Kom med 2-3 konkrete forslag Spørgsmål
- 24. Del nogle betragtninger fra kompetenceskemaet, herefter drøft: Hvori består det særligt nordiske, og hvordan kan dette bruges som afsæt for tilrettelæggelse, afvikling og markedsføring af fælles tværnationale kompetenceudviklingsaktiviteter? Hvordan kan Nordplus/NVL arbejde med dette område på et fælles nordisk niveau? Kom med 2-3 konkrete forslag Spørgsmål
Notes de l'éditeur
- I have the pleasure of presenting the report The Adult Educators Competences and Competence Development on behalf of the authors.
- This presentation consists of three parts. First I will provide a little background for the survey and the report to give some context Then I will present some of the key findings, and present some of the related questions that arose from our analysis. And finally, I will facilitate a process that gives us more input for the future work of deciding if and how to develop competence development for adult educators in the Nordic countries.
- The outset or the background for the report and our analysis are twofold: 1: we already have a well-established adult education system, and as such are already used to adapt to chanigng conditions, changing societies and labour markets. So the report is not a contribution to establishing or making up any such systems, but can build on and nuance the already existing debate on adult education in the Nordic countries. 2: and the report can be seen as one of many contributions to fulfilling the vision of the Nordic Council of Ministers of the Nordic region as a strong knowledgable region with strong education, research and innovation environments across borders. With these two perspectives in mind, I will explain more in detail why’s and how’s of the report.
- 1 When reading through various other reports, is appears, that at a systems level, there is a lack of attention to and support of adult ecucatiors, with regards to competence devlopment. And with the afore mentioned societal and demographic changes, there are new demands for competences for the adult educator, as well as on an instittutional level. And of course it is in the interest of Nordic Council of Ministers to know more about these demands to meet future needs for competent adult educators. 2 So the purpose of the study was to build on and supplement previous reports by focusing on the competence needs from a practitioners perspective. We wanted to know more about the adult educators’ own experiences with and needs for competence development. Also, we wanted to know more about the experiences with and needs for joint Nordic education and competence development. And we wanted to provide new perspectives and ask new questions to the adult educator’s competences and competence needs. The purpose of all this is to provide basis for recommendations for further work on the competence development of Nordic adult educators.
- 1 We have used a broad definition of the adult education; one that covers teacher, facilitator, consultant etc. We have done so to acknowledge that adult education takes place in a variety of settings – from formal education in educational institutions to more informal contexts in private and public workplaces, 2 We have sent the questionnaire to a wide range of adult educators with in the different settings with an invitation to pass it on. Some of you have probably received it and passed it on to colleagues and networks. In total more than 800 people started the questionnaire and more than 500 have completed the entire set of questions. WE have tested for these inconsistencies in the analysis.
- So to reiterate, the special feature of this study is that we ask about the practitioners’ own experiences and needs. The survey is a tendency analysis that provides a number of perspectives on the adult educator’s competences and competence needs, as well as posing new questions that may be subject to further investigation or be subject to more research and further
- The study focuses on four themes: The respondents’ experience of the importance of different competences for working with adult learning heir own competence needs This is what we call a competence dimension, and it highlights the competences considered important and to what extent the respondents consider a need to be developed Then we have a target group dimension where we explore: 3) Competence needs in relation to sector affiliation, e.g are there differences to the questions whether you are puiblic or privately engaged, whether your are in formal or informal adult education. 4) And we inverstigate conditions for participation, including the respondents’ experiences with Nordic cooperation on competence development and if there are any conditioning factors that needs to be considered. All this should is meant to provide a closer understanding of how to plan and organise competence development in relation to form, content and target group.
- But let me introduce the different dimensions.
- We have asked the respondents to score a number of competences in relation to how important they are for their work as adult educators. I will not go into too much detail with the numbers, as it can be a very boring presentation. But based on the reading of another report on Nordic adult education, namely The Nordic Adult Educator (Marquard and Sørensen) from 2011, we derived these 11 competences
- The key findings. We have not asked the respondents to compare the competences, but they generally consider all selected 11 competencies important But also relational skills is given high importance (meeting the adult as adults and guidance) It raises a number of questions that can be used in subequent research on joint Nordic adult educators competence development.
- We have also asked the repsondents to what extent they believe that improving the 11 selected competencies would strengthen their work as adult educators. In other words, we have tried to find out what competences could lead to better adult educators. Supplementary areas of competence, such as knowledge of target group problems, didactical tools, educational management and transfer and jobmarket, are mentioned as relevant areas for competence development – in the report you can see some examples of the suggestions, that people give.
- In terms of target group we have analysed how different target groups have responded to the different questions in order to look for variations, that might be considered when planning for competence development.
- The key findings relate to how different groups have responded to the need for improving certain competences. 1 In general: The 11 areas of competence are prone to enhance one’s work, although some differences appear: 45% of employees in public sector rate that it to a high degree would strengthen their work to improve “treating the adult as adult”, wheras only 25% of self-employed (consultants etc.) think the same. Privately employed rate the need for improving communication competence higher than other sector groups Self-employed rate the need for improving ICT-competences lower than employees in public sector. 2 The differences between the employment groups, could call for a differentiation in focus and scope of competence development
- The last focus area of survey is about the wish for and conditions for participating in joint Nordic competence development
- 1 Nice to know that respondents are positive towards joint Nordic Competence development. It gives a sound base to work from, I think. 2 Of particular important is stated subject-specific relevance and adult educational relevance. `Whether it is important for the employer is rated lower, as is location, price and duration. 3 We also asked the repondents to elaborate on the value of joint Nordic competence development, and two stated reasons stands out: the uniformity of the Nordic countries are used as argument, as well as the diversity.
- .
- Hvilken betydning bør kultur tillægges i undervisningssituationen, og kræver det særlige kompetencer at undervise i interkulturelle sammenhænge?
- Hvordan kan man forstå respondenternes relativt høje vægtning af vigtigheden af at blive bedre til voksenpædagogik og –didaktik?
- Hvilke udfordringer kan der være ved at tilrettelægge specifikke fagkurser eller kompetenceudviklingsforløb rettet mod faggrupper på tværs af landegrænser?
- Hvori består det særligt nordiske, og hvordan kan dette bruges som afsæt for tilrettelæggelse, afvikling og markedsføring af fælles tværnationale kompetenceudviklingsaktiviteter?