Lena Frederiksen har arbejdet med borger.dk, virk.dk og mange andre store offentlige websites.
Baseret på hendes mange års erfaring får du her tre konkrete tilgange til at:
- tjekke, om dine løsninger lever op til brugervenlighedskriterierne i det offentliges digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige udviklingsvejledning
- forbedre brugervenligheden på de løsninger, hvor du ved, at brugervenlighedsskoen trykker
- komme videre – på ”gør-det-selv-måder”, med budget-metoder eller med grundige undersøgelser
Brugervenlige offentlige løsninger - tre konkrete tilgange
1. 1
Sådan bliver offentlige sites brugervenlige
Morgeninspiration 2. september 2014
2. Dagens guldkorn…
Lena Egede Frederiksen:
De officielle krav for brugervenlighed
Sådan kan du håndtere kravene
‘Gør det selv’-måder
Budget-metoder
Grundige undersøgelser
Sådan får du det optimale ud af din brugerundersøgelse
Jens Poder:
Hvorfor offentlig selvbetjening? …mere og andet end et LEAN projekt
Cases med selvbetjening som giver brugerne imponerende nye
egenskaber og frigør ressourcer som før var utilgængelige
2
4. De officielle krav til brugervenlighed
Udvalgte krav fra udviklingsvejledningen for selvbetjeningsløsninger
Design, flow og funktionalitet
Forbered brugerne, inden de går i gang
Opbyg et logisk og konsekvent forløb
Giv brugeren et resumé
Sprog
Brug et enkelt og klart sprog
Vejled brugerne: Skriv handlingsanvisende og hjælp brugerne trin for trin.
Giv meningsfuld feedback på fejl
Kilder bl.a. http://www.digst.dk/Moedet-med-borgeren/Selvbetjeningsloesninger/Klarmelding-boelge-3
http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/godselvbetjening
4
5. 5
Sådan kan du håndtere
kravene
…på ”gør-det-selv-måder”, med budget-metoder eller
med grundige undersøgelser
6. ’Gør det selv’-måder
Godt til…
Alle typer sider og løsninger
Alle målgrupper
Skabe konsistens på alle niveauer (sprog, navigation, layout m.m.)
Gøres fx sådan:
Klik dig igennem alle menuer.
Spørg dig selv: er hvert menupunkt sigende, udelukker menupunkterne
hinanden og ’opfører’ menuen sig, som den slags plejer på nettet?
Klik dig igennem dit selvbetjeningsforløb.
Spørg dig selv: forklarer jeg på hvert trin/hvert felt, alt hvad brugeren har behov
for at vide – uden at forvente at brugeren har læst noget et andet sted?
Gennemlæs samtlige fejlbeskeder – i den sammenhæng de indgår.
Spørg dig selv: Forklarer de hvad problemet er og hvad brugeren skal gøre –
helt kort?
Målrettet bl.a. disse krav:
’Opbyg et logisk og konsekvent forløb’
’Vejled brugerne’
’Giv meningsfuld feedback på fejl’
6
9. Budget-metoder
Godt til sider/løsninger med…
Brede målgrupper
Relevans for flertallet
Korte forløb
Gøres sådan:
Korte brugertests og -interviews med gaderekruttering
Ekspertevaluering af enkelte sider, flows eller brugerrejser
Online spørgeskemaer
Kan fx afklare:
Er mine informationssider forståelig og til at finde?
Lever min løsning op til god webpraksis og til hvordan brugere typisk navigerer på
nettet?
Er der barrierer i mit selvbetjeningsforløb?
Målrettet bl.a. disse krav:
’Brug et enkelt og klart sprog’
’Opbyg et logisk og konsekvent forløb’
9
10. Grundige undersøgelser
Godt til…
Længere selvbetjeningsforløb
Sider med relevans for særlige grupper
At forbedre helhedsoplevelsen af kontakten med det offentlige
Gøres sådan:
Længere brugertests og -interviews med specialrekruttering
Fokusgrupper
Interviews og feltstudier skaber User journeys/brugerrejser
Kan fx afklare:
Er der barrierer i mit selvbetjeningsforløb?
Hvordan kan vi få flere til at benytte selvbetjening frivilligt?
Sidder brugerne med uafklarede spørgsmål ift. det de skal gøre online?
Målrette bl.a. disse krav:
’Opbyg et logisk og konsekvent forløb’
’Vejled brugerne’
10
12. Brug tjeklister og værktøjer
Se om du overholder Udviklingsvejledningens krav - tjekliste på:
http://arkitekturguiden.digitaliser.dk/godselvbetjening/tjeklister
’Selvevalueringsværktøjet til udviklingsvejledningen for
selvbetjening’ ligger på: http://digitaliser.dk/resource/2566072
Bemærk: nogle er på et overordnet niveau
12
13. OK, jeg får nogle til at
hjælpe mig. Så hvad
kræver det af mig og
hvordan anvender jeg
min nye viden?
…Pointer til den kloge kunde;-)
14. Sådan får du det optimale ud af
din brugerundersøgelse…
Hvad skal jeg levere som kunde?
Vær med – inddrag interessenter i din organisation
Afklar hvad I som minimum gerne vil vide
Giv tid til forarbejdet
Hvad får jeg konkret ud af det?
En rapport + et præsentationsmøde
Hvordan får jeg mest mulig viden ud af min undersøgelse?
Overvær den live! …Og tag dine kolleger med
Skab jeres konkrete forbedringsforslag hurtigst muligt
Prioriter jeres indsatser – fokuser på det, der er vigtigst for
brugerne
Evaluer jeres forbedringsforslag med den, der holdt
undersøgelse
14
15. 15
Opsamling
Kriterierne er gode – men ret overordnede
De store, grundige undersøgelser giver tonsvis af viden – men er
ikke nødvendige til alt
Budget-metoder kan bidrage med rigtig meget brugerviden
’Gør det selv’-måderne kan løfte bundniveauet overalt
Det vigtigste: GØR NOGET for brugerne …i alle faser!
Jeg havde første gang fingrene i digital forvaltning ifm. at virk.dk blev lanceret for små 10 år siden. Jeg hjalp i E&S med at ubrede digi sig til erhvervslivet.
Så har jeg i en del år beskæftiget med den kommercielle side af it og brugerindragelse på store komplekse sites - for så de seneste år at arbejde på konsulentsiden. Her har jeg holdt rigitg mange brugettests af sites flere end 100 på borger.dk, men også været forbi fx html-guiden på virk.dk, nemid.nu. Det er den erfaring jeg har plukket lidt af til jer i dag.
Der er især 2 ting, som tænder mig ved
Det er et bredt område, som rækker ud over skærmen – vi skal også indtænke brochuren, brugeren har fået hos Borgerservice eller deres forforståelse af hvad e-boks er – for at levere en god oplevelse online. Det er en spændende udfordring.
Har betydning for sindsygt mange mennesker. Vi lancerer selvbetjeingsløsninger med pisk og gulerod. Vi er nødt til at gøre guleroden så lækker og så knasende sprød so muigt for at folk ser positivt på det. Vi kan simpelhen ikke være andet bekendt, når vi – i nogle tilfælde – trækker det ned over hovedet på folk, der egentlig hellere ville være fri. Nogle af de bedste oplevelser for mig i mit arbejde kommer når en respiondent efter en brugertest er virkelig positiv overrasket og hgår derfra med lyst til at udforske området mere. Dét er en god dag for mig.
Her er et UDVALG af kravene – for omfattende til at jeg vil gennemgå dem alle i detaljer
Gode kriterier – men nogle af dem er også lidt overfladiske og kræver indsigt at håndtere dem
Det her er IKKE dækkende for alt hvad man kan
Det er nedslag – inspiration – måder at komme i gang på
Ikke alle detaljer om hvad der er fordelene og ulemperne ved hver enkelt metode – det afhænger af kontekst fx om du ved der er steder skoen trykker elelr om du har brug for en helt åben undersøgelse fra start til slut
Det her er de pointer, som jeg oplever oftest skaber barrierer for brugerne:
- uforstålig navigation /følger ikek standarder på nettet eller er inkonsistent dvs. skifter fra side til side i samme løsning)
- Info ikke placeret hvor brugeren har behov for det (fx hvornår man vil få svar på forsiden – ikke på bekræftelesessiden)
uklare fejlbeskeder
Nytter ikke noget at kigge rpå det hele overordnet, når man er ved at ære færdig. Det mest tidseffektive er at tænke det her ind fra starten
Kan fx afklare:
Er min navigation til at finde rundt i?
Giver jeg info der, præcis hvor brugeren har behov for den?
Afhjælper jeg de barrierer, brugeren oplever, så godt som muligt?
Hvad har brugeren behov for at vide?
HVORNÅR får jeg mit nøglekort???
Brugerrrejser:
/touch point-analyser (service design)
et visuelt overblik i form at en model over kunderejsen
En brugerrejse er en beskrivelse af, hvordan en god ”rejse” gennem et ansøgningsforløb kan være for borgeren. Brugerrejsen er illustreret som en tegneserie med en kort tekst, der beskriver forløbet og borgerens eller virksomhedens behov i situationerne undervejs. Brugerrejsen er blevet til på baggrund af interviews med borgere og virksomheder om et forløb de har været igennem. Herefter er brugerrejsen valideret hos relevante fagfolk ift. den typiske sag og hvilke muligheder, der er for at tilrettelægge forløbet anderledes. Dette forløb er efterfølgende prøvet af hos borgeren og virksomheden. Resultatet er en fremtidig, god brugerrejse for opgaveområderne i bølgeplanen.
Overordnet niveau: Er teksterne målrettet til målgruppen?
Ved godt det svære i at optimere brugervenlighed ikke kun ligger i at opdage brugernes udfordringer – det ligger i høj grad også i at få ændrignsforslagene implementeret
Formålet med en brugerundersøgelse er at:
inspirere så mange som muligt til at tænke mere i brugervenlighed,
at man som myndighed eller udvikler kan lære af resultaterne - og omsætte den læring i en mere brugervenlige løsninger fremover.
Vær med – inddrag interessenter i din organisation
Fokus på hvad I gerne vil vide – clear det gerne med din organisation på forhånd
Giv tid til forarbejdet
Der er meget viden, som ikke kan formidles i en rapport – sørg for at I tilegner jer den og anvender den
Det vigtigste: GØR NOGET! - Uanset hvilket stadie din løsning/webside er på
Det flytter fokus fra teknik og lovgivning til brugerbehov – og det er et vigtigt skridt mod mere selvhjulpne, mere tilfredse brugere – der både vil og kan bruge løsninger - med de giver mindre behov for support. Når jeg sidder og brugertester er det drømmescenaeriet for offentlig digital selvbetjening