Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201

1. 1. december 2014
Projekt nr. 215979
Bilagsrapport 3
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
E: niras@niras.dk
Safety
3
Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre
Fase 3 - Tillægsrisiko i frosthøjlagre sikret med iltreduktion

2. 2
Safety
INDHOLD
1 Indledning......................................................................................4
2 Tilladelse til iltreduktionsanlæg i højlagre idag ..........................5
3 Opbygning og virkemåde af iltreduktionsanlæg.........................6
3.1 Virkemåde................................................................................................... 6
3.2 Standarder, normer og vejledninger vedr. iltreduktionsanlæg.................... 6
3.3 Princip for opbygning af iltreduktionsanlæg................................................ 7
3.4 Pålidelighed ................................................................................................ 9
4 Pålidelighed af automatisk sprinkleranlæg...............................10
4.1 Sandsynlighed for svigt af sprinkleranlægget........................................... 10
4.2 Sandsynlighed for effekt af sprinkleranlægget ......................................... 11
5 Pålidelighed af iltreduktionsanlæg ............................................12
5.1 Forudsætninger og antagelser ................................................................. 12
5.2 Sandsynlighed for svigt af iltreduktionen .................................................. 13
5.2.1 Svigt af nitrogentilførsel ............................................................ 14
5.2.1.1 Kompressor................................................................................14
5.2.1.2 N2-generatorer ...........................................................................14
5.2.2 Svigt af iltmåling........................................................................ 15
5.2.3 Svigt af styrepanel .................................................................... 15
5.2.4 Integritetssvigt af domænet ...................................................... 15
5.2.5 Sandsynlighed for funktion af iltreduktion................................. 16
5.3 Sandsynlighed for effekt af iltreduktionen................................................. 17
5.4 Svigt af forventet slukningseffekt.............................................................. 18
6 Hændelsestræer, frosthøjlager PUR/PIR + iltreduktion............19
6.1 Specifikationer for lagre i analysen........................................................... 19
6.2 Brand i oplag – Træ A............................................................................... 20
6.3 Brand på gulv – Træ B.............................................................................. 21
6.4 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C ..................................................... 22
6.5 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D...................................................... 23
6.6 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D.............................. 24
7 Sandsynligheder for barrier i hændelsestræerne .....................25
7.1 Barriere: Slukket med simple midler......................................................... 25
7.2 Effekt af iltreduktionsanlæg ...................................................................... 25
7.3 Spredning til reol-oplag ved brand i facadeelement indv. – Træ C .......... 26
7.4 Tidlig alarmering ....................................................................................... 27
7.5 Gennembrænding hhv. spredning til reol for udefrakommende brand –
Træ D........................................................................................................ 27

3. 3
Safety
8 Konsekvens, frosthøjlager PUR/PIR + iltreduktion...................28
8.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A ................................................... 28
8.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B .................................................. 30
8.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C...................... 31
8.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D..................... 32
9 Risiko i frosthøjlager med PUR/PIR og iltreduktion..................34
9.1 Vurdering af tillægsrisiko .......................................................................... 35
9.1.1 Frost med PUR/PIR + iltreduktion kontra ”varmt” med mineraluld
+ AVS........................................................................................ 35
9.1.2 ”Varmt” lager med PUR/PIR + iltreduktion kontra mineraluld +
AVS........................................................................................... 37
9.2 Følsomhedsanalyse.................................................................................. 37
10 Fokuspunkter ved anvendelse af iltreduktionsanlæg...............39
11 Referencer ...................................................................................41

4. 4
Safety
1 INDLEDNING
Brandsikring ved permanent iltreduceret atmosfære i bygninger har hidtil primært
været benyttet til sikring af serverrum og lignende mindre rum samt for oplag af
særlige værdier, f.eks. museumsgenstande, der er følsomme overfor vand. Ofte
har det været etableret frivilligt som en værdisikringsforanstaltning og ikke nød-
vendigvis på grund af krav i forbindelse med myndighedsgodkendelsen.
Benyttelse af iltreduktionsanlæg som brandsikringsanlæg begyndte for alvor i
starten af 1990’erne i forbindelse med at halon blev forbudt. I perioden siden da,
er der derfor sket en udvikling indenfor området, blandt andet er der udført
brandprøver for at identificere antændelsesgrænser i ilt-reduceret atmosfære og
der er udarbejdet forskellige standarder og vejledninger på området. Senest er
der i juni 2014 udsendt udkast til en europæisk standard for design af iltreduce-
rende systemer til brandforebyggelse.
For frysehuse kan vandskaden ved sprinklerudløsning, selv ved en meget lille
brand eller ved fejlaktivering, medføre store konsekvenser i form af driftstab, da
det er tidskrævende at få udbedret vandskaden (is) og gjort lageret driftsklart
igen. Derfor har branchen udvist en interesse i at brandsikre deres lagerbygnin-
ger med iltreduktionsanlæg i stedet for sprinkleranlæg.
I denne Fase 3, vurderes risikoforholdene for et frosthøjlager med ydervægge og
tagkonstruktion bestående af PUR- eller PIR-sandwichpaneler, der er sikret ved
en permanent iltreduceret atmosfære, etableret ved et iltreduktionsanlæg. Frost-
højlageret antages i risikoberegningen udført med et fulddækkende automatisk
brandalarmanlæg baseret på røgdetektering. Denne risiko sammenholdes med
et tilsvarende ”varmt” højlager (reference-højlageret), der er udført med sand-
wichpaneler med ubrændbar isolering i ydervægge og tag og beskyttet med et
automatisk sprinkleranlæg.
Forhold omkring andet end brandsikkerhed, f.eks. miljø, arbejdsmiljø og indsats-
sikkerhed, er ikke berørt i denne bilagsrapport.

5. 5
Safety
2 TILLADELSE TIL ILTREDUKTIONSANLÆG I HØJLAGRE IDAG
Jf. pkt. 7.2.1 i bilag 1 til bek.nr.1204 om tekniske forskrifter for højlagre, [BRS-
BEK-1204, 2012], skal højlagre, der er omfattet heraf, forsynes med et fulddæk-
kende automatisk sprinkleranlæg med alarmoverførsel til redningsberedskabet.
I den tilhørende vejledning til tekniske forskrifter for højlagre, [BRS-VEJL-
HØJLAGER, 2012], er det beskrevet, at tilladelse til anvendelse af andre former
for automatisk brandslukning end automatisk sprinkleranlæg, f.eks. ved perma-
nent iltreduktion, vil kræve en dispensation fra Beredskabsstyrelsen. Denne an-
søgning om dispensation til benyttelse af permanent iltreduktion i stedet for et
sprinkleranlæg, skal indeholde oplysninger og dokumentation for anlæggets
design og virkemåde samt princip for service, kontrol og vedligeholdelse.
Det beskrives endvidere i vejledningen, at Beredskabsstyrelsen som udgangs-
punkt vil stille krav om følgende i forbindelse med en eventuel dispensation:
 At iltreduktionsanlægget suppleres med et automatisk brandalarmanlæg
med direkte alarmoverførsel til redningsberedskabet, da iltreduktionsan-
lægget ikke detekterer brand.
 at ABA-anlægget bør baseres et aspirationsanlæg eller anden teknologi
baseret på røgdetektering, som kan detektere mindre tilløb til brand,
f.eks. ulmebrand.
 At iltreduktionsanlægget har kapacitet til at kunne opretholde en iltfattig
atmosfære i lageret til at forhindre en brand i at udvikle sig væsentligt i
den type oplag hhv. emballage, som forefindes i det konkrete højlager
og at dette dokumenteres i den konkrete sag.
 At generatorer, som genererer den iltreducerede luft, udføres med særlig
sikret strømforsyning og er placeret uden for den brandsektion, som an-
lægget sikrer.
Automathøjlagre og højlagre med stablingshøje >18 m er ikke omfattet af be-
stemmelserne i de tekniske forskrifter for højlagre, bilag 1 til [BRS-BEK-1204,
2012], og vil derfor ikke kræve dispensation fra bestemmelsen om sprinkleran-
læg. Det må dog antages, at udgangspunktet for Beredskabsstyrelsens vilkår for
tilladelse til etablering af et automathøjlager med iltreduktionsanlæg vil tage ud-
gangspunkt i ovenstående vilkår for dispensation fra de tekniske forskrifter.
Der er på nuværende tidspunkt ikke givet dispensation til anvendelse af iltreduk-
tionsanlæg som erstatning af et automatisk sprinkleranlæg i højlagre, eller tilla-
delse på vilkår til et højlager sikret med iltreduktion i Danmark.

6. 6
Safety
3 OPBYGNING OG VIRKEMÅDE AF ILTREDUKTIONSANLÆG
3.1 Virkemåde
Brandforebyggelsesprincippet er baseret på, at iltindholdet i luften i det beskytte-
de område bliver reduceret ved at tilføre nitrogen-beriget luft, eventuelt i form af
ren nitrogen. Som følge heraf bliver blandingsforholdet i luften i det beskyttede
område ændret, og vilkårene for en forbrændingsproces bliver dårligere.
3.2 Standarder, normer og vejledninger vedr. iltreduktionsanlæg
Der findes p.t. følgende Europæiske normer og vejledninger omkring opbygning
af iltreduktionsanlæg:
Europæisk:
DSF/prEN 16750 - Design af iltreducerende systemer til brandforebyggelse (Fi-
xed firefighting systems - Oxygen reduction systems - Design, installation, plan-
ning and maintenance), udkast juni 2014.
Udarbejdet af Teknisk komité: CEN/TC 191 Fixed firefighting systems CEN/TC
191/WG 6 Gas extinguishing Systems and components.
Storbritannien:
PAS 95:2011 - Hypoxic air fire prevention systems – Specification, British Stan-
dards Institution (BSI) November 2011.
Tyskland:
VdS 3527 - Richtlinien für Inertisierungs- und Sauerstoffreduzierungsanlagen -
Planung und Einbau, (Inerting and Oxygen Reduction Systems, Planning and
Installation), januar 2007.
Schweiz:
Norm SN 123456 - Planung und Einbau von Sauerstoffreduzierungsanlagen,
december 2009.
Østrig:
ÖNORM, F 3007, SRS – Sauerstoff Reduzier Systeme, juni 2009.
Retningslinie TRVB S 155 Anforderungen an Ausführung, Errichtung und Betrieb
von Sauerstoffreduktionsanlagen (SRA) mit Stickstoff in Gebäuden aus brand-
schutztechnischer Sicht", november 2008.

7. 7
Safety
3.3 Princip for opbygning af iltreduktionsanlæg
I Figur 5 nedenfor er konceptet for et iltreduktionssystem, iht. PAS 95, illustreret.
Et anlæg iht. PAS 95 omfatter følgende hovedkomponenter:
 Kontrolpanel og strømforsyning
 anlæg til luftseparation og indblæsning af nitrogenberiget luft – evt. i
form af nitrogengenerator til produktion af ren nitrogen (N2).
 anlæg til monitorering af iltkoncentrationen det beskyttede område med
minimum 2 uafhængige sensorer.
 automatisk brandalarmanlæg baseret på røgdetektering.
 automatisk varsling både med visuelt signal og med lydgiver.
Figur 1: koncept for iltreduktionsanlæg.
Kilde: PAS 95:2011, BSI.

8. 8
Safety
I Figur 2 nedenfor, er indsat illustration af et principdiagram med de primære
elementer som et iltreduktionsanlæg med branddetekteringsanlæg typisk vil
bestå af. I det viste eksempel benyttes en nitrogengenerator med indblæsning af
ren nitrogen (N2) til at tilvejebringe den iltreducerede luft i domænet. Den detalje-
rede komponentudformning vil afhænge af leverandøren i den konkrete sag.
Nitrogengeneratoren kan være opbygget efter forskellige principper, blandt andet
baseret på membran teknologi og på vakuum-tryk teknologi. I Figur 3 og Figur 4
nedenfor er de to principper illustreret.
Figur 2: Principdiagram for
iltreduktionsanlæg med
branddetektering. Kilde:
Wagner Gmbh, 2013.
Figur 3: Princip for
nitrogengenerator baseret
på ”hollow membrane
technology” Kilde: Chiti,
2013.

9. 9
Safety
3.4 Pålidelighed
For at kunne vurdere en evt. tillægsrisiko ved anvendelse iltreduktion i stedet for
sprinkling, er det nødvendigt at få fastlagt pålideligheden af iltreduktionen. Her-
ved kan det indgå i risikoanalysens hændelsestræ som en barriere med en til-
knyttet sandsynlighed på de mulige udfald.
I det følgende udføres først en vurdering af et sprinkleranlægs pålidelighed ved
en fejltræs-analyse og derefter en tilsvarende vurdering af et iltreduktionssystem
efter samme metodik.
Da der er flere måder at opbygge et iltreduktionsanlæg på og da bygningens
udformning mht. tæthed også har indflydelse på effektivitet og pålidelighed, vil
fejltræsanalysen være principiel og baseret på en række beskrevne antagelser
og forudsætninger. Den fundne svigtsandsynlighed vil derfor ikke kunne benyttes
som repræsentativ for iltreduktion generelt. Metodikken er dog generelt anvende-
lig til vurdering af svigtsandsynligheden for et anlæg som helhed baseret på
svigtsandsynligheden af de indgående komponenter. Den kan desuden benyttes
til identifikation af kritiske elementer.
Figur 4: Princip for
nitrogengenerator baseret
på ”Vacuum pressure swing
adsorption” (VPSA)
technologi Kilde: Chiti,
2013.

10. 10
Safety
4 PÅLIDELIGHED AF AUTOMATISK SPRINKLERANLÆG
I modsætning til iltreduktionsanlæg er sprinkleranlæg velkendt som brandsluk-
ningsanlæg og har været benyttet i mange år. Der findes derfor adskillelige refe-
rencer på verdensplan med erfaringsgrundlag for et sprinkleranlægs pålidelighed
baseret på de indgående komponenters svigtsandsynligheder.
4.1 Sandsynlighed for svigt af sprinkleranlægget
I Figur 5 nedenfor er illustreret et fejltræ for pålideligheden af et sprinkleranlæg –
dvs. sandsynligheden for at anlægget svigter som følge af fejl på en eller flere
indgående komponenter. Fejltræet er kopieret fra Fire research report:
”Effectiveness of Fire Safety Systems for Use in Quantitative Risk Assessments”,
[Marsh, 2008], appendix B figur B.3, som er for kontorbygninger med ringfor-
bundet offentlig vandforsyning samt reservoir med dieselpumpe.
Ved benyttelse af middelværdierne for de indgående svigtfrekvenser fås således
en sandsynlighed for, at sprinkleranlægget svigter på 0,76%. Dvs. en sandsyn-
lighed for, at sprinkleranlægget som helhed er funktionsdueligt på 99,24%.
Figur 5: Fejltræ for
pålideligheden af
sprinkleranlæg.

11. 11
Safety
4.2 Sandsynlighed for effekt af sprinkleranlægget
Selvom alle komponenter af sprinkleranlægget er funktionsduelige, vil der stadig
være en sandsynlighed for at anlægget ikke er i drift eller af andre årsager ikke
aktiveres ved brand. Dette kan skyldes at anlægget er frakoblet pga. kontrol og
vedligeholdelse eller på grund af ombygning. Det kan også skyldes, at der er
opsat utilsigtet afskærmning mellem sprinklere og oplag, at branden opstår i et
ubeskyttet hulrum eller, at der er tale om en ulmebrand og sprinklerne derfor ikke
udløses. I Figur 6 nedenfor er fejltræet for pålideligheden af, at sprinkleranlæg-
get har en slukningseffekt, illustreret.
Som det fremgår findes en sandsynlighed for svigt af sprinklingen på 1,2%.
Det betyder at sandsynligheden for, at sprinkleranlægget er funktionsdueligt, i
drift og kan aktiveres, og dermed har en slukningseffekt, udregnes til 98,8 %
Dette er sandsynligheden for, at man kan forvente at der kommer vand ud af
sprinklerdyserne. Der er dog stadig risiko for, at anlægget ikke har den forvente-
de slukningseffekt. De forskellige udfald af barrierens effekt i forhold til brand-
hændelsen behandles i hændelsestræet i selve risikoanalysen.
Fejltræet i Figur 6 er igen baseret på [Marsh, 2008], denne gang appendix C -
figur C.6, hvor middelværdierne for sandsynlighederne generelt er benyttet.
Sandsynlighederne for de 3 svigthændelser for selve aktiveringen sættes dog til
de nedre værdier, da disse vurderes at være noget lavere i automatlagre end i
kontor. Dette da håndtering af varer foregår via programmerede robotkraner, og
risikoen for at oplag placeres forkert ift. sprinklerhoveder, hylde-mellemrum mv
dermed lille. Der er desuden sjældent nedhængte lofter eller andre hulrum og
aflukkede ubeskyttede birum i højlagerbygninger.
Figur 6: Fejltræ for pålidelig-
heden af slukningseffekt af
sprinkleranlæg.

12. 12
Safety
5 PÅLIDELIGHED AF ILTREDUKTIONSANLÆG
Der findes ca. 500-700 iltreduktionsanlæg på verdensplan i dag. Da antallet af
anlæg er få og da det er så nyt at anvende princippet som brandsikringsanlæg i
større rum og bygninger, har det ikke været muligt at finde statistisk grundlag
eller referencer for pålideligheden af systemet som helhed eller hændelser, hvor
effekten af systemet er blevet udfordret.
I dette afsnit foretages en vurdering af pålideligheden baseret på en fejltræs-
analyse. Antagelser og forudsætninger for det konkrete system beskrives, og
svigtsandsynlighederne for de forskellige indgående komponenter anslås. Den
beregnede svigtsandsynlighed for systemet benyttes derefter i hændelsestræet
til vurdering af tillægsrisikoen.
Der foreslås således en metodik til vurdering af sandsynligheden for svigt af
iltreduktion som brandsikringsanlæg. Den pålidelighed som findes kan dog ikke
benyttes som repræsentativ for iltreduktion generelt, da mange faktorer vil af-
hænge af det konkrete projekt og de lokale forhold.
5.1 Forudsætninger og antagelser
I vurdering af pålideligheden af iltreduktionen er det forudsat og antaget:
a) At iltreduktionsanlæg mv. er projekteret, installeret og vedligeholdes i
henhold til [PAS-95, 2011] eller [DSF/prEN_16750, 2014].
b) At der er behov for 4 nitrogengeneratorer for at opretholde den dimensi-
onsgivende iltprocent og at der herudover etableres 2 ekstra som back-
up ved vedligehold og reparation og evt. totalsvigt af en generator.
c) At holdetiden er min. 8 timer. Holdetiden er den tid det tager før O2-% er
oppe på den maksimalt tilladelige værdi, når anlægget står stille.
d) At der er minimum to uafhængige iltmålere placeret jævnt i rummet til at
monitorere iltprocenten.
e) At der er kompressor med elektrisk motor, der nødstrømforsynes via
diesel generator. Der etableres en ekstra kompressor som back-up ved
svigt og ved kontrol- og vedligeholdelsesarbejder.
f) At der udføres månedlig kontrol og vedligehold.
g) At N2-generatorer, kompressor, styrepanel mv. er placeret fritliggende el-
ler i egen brandsektion (efter tekniske forskrifter) i forhold til det frosthøj-
lager, som anlægget beskytter.
h) At det ikke er nødvendigt at foretage ”flushing” for bedring af luftkvalitet.

13. 13
Safety
i) At anlægget er dimensioneret til at kunne opretholde den lave iltprocent,
givet bygningens faktiske tæthed, og med de åbninger i klimaskærmen
som varehåndtering ind og ud af lageret kræver, og at anlægget i tillæg
hertil kan håndtere én åbentstående dør til det fri på 2 m
2
. Herved vil an-
lægget også kunne håndtere et utilsigtet brud i klimaskærmen i denne
størrelsesorden.
Med disse forudsætninger opstilles fejltræet.
5.2 Sandsynlighed for svigt af iltreduktionen
I Figur 7 nedenfor er opstillet et fejltræ for svigt af iltreduktion.
De 4 primære elementer, der vurderes at kunne medføre svigt af systemet er:
 Nitrogentilførslen, enten ved svigt af selve N2-generatorerne, kompres-
soren, der driver luften gennem generatorerne eller rørføringen.
 Måling af iltkoncentrationen i domænet, som ved fejlmåling medfører at
der ikke gives korrekt signal til styrepanelet om at tilføre nitrogen.
 Styrepanelet, der registrerer iltmåling og aktiverer N2-tilførsel.
 Integriteten af de omgivende konstruktioner.
I det flg. redegøres for estimerede værdier af de forskellige sandsynligheder.
Figur 7: Fejltræ for
pålidelighed af iltreduktion –
uden værdier.

14. 14
Safety
5.2.1 Svigt af nitrogentilførsel
Nitrogen-tilførslen afhænger af funktionen af N2-generatorerne, af kompressoren
som driver luften gennem generatorerne og ind i domænet samt af rørføringen
mellem de forskellige komponenter og frem til de beskyttede domæne.
5.2.1.1 Kompressor
Kompressoren kan svigte dels pga. svigtende strømforsyning (både primær
strømforsyning og dieselgenerator) og dels pga. svigt af selve kompressoren.
Sandsynligheden for svigt af primær strømkilde sættes som for sprinkleranlæg til
1,5·10
-6
. Sandsynlighed for svigt af dieselgeneratoren sættes til 0,2, jf. tabel 8.78
i [Marsh, 2008] – forventet værdi (konservativ) for vedligeholdte dieselgenerato-
rer.
Jf. tabel A14.5 i Lee’s Loss Prevention i Process Industries, [Mannan, Volume 3,
2005], kan fejlraten, λ, for en elektrisk motordrevet kompressor sættes til 100
svigt/10
6
h.
Iht. [Marsh, 2008], kan pålideligheden regnes til
𝑅 = 𝑒−𝜆∙𝑡
Hvor t er intervallet mellem kontrol og vedligehold i timer, dvs. 365*24/12=730 h
ved månedlig kontrol og vedligehold.
𝑅 = 𝑒−
100
1.000.000
∙730
= 0,926
Dvs. sandsynligheden for svigt er 1-0,926=0,074.
Da der er to redundante ens kompressorer fås en sandsynlighed for, at begge
svigter samtidig på (0,074)
2
= 5,5·10
-3
.
5.2.1.2 N2-generatorer
Det antages, at sandsynligheden for svigt af den enkelte N2-generator er den
samme som for en kompressor, dvs. 0,074.
Idet der er 6 stk. N2-generatorer og kun behov for 4 stk. til at generere den nød-
vendige mængde nitrogen, vil svigt af nitrogenproduktionen kun forekomme så-
fremt mere end 2 N2-generatorer svigter samtidig. Da generatorerne er identiske,
er det underordnet, hvilke to der svigter.
Sandsynligheden for, at 3 eller flere generatorer svigter samtidig beregnes til
6,6·10
-3
.

15. 15
Safety
5.2.2 Svigt af iltmåling
Sandsynligheden for svigt af iltmålerne vurderes at kunne sidestilles med svigt-
sandsynligheden for røgdetektorer, idet der benyttes den øvre værdi i [Marsh,
2008], som er 0,0017.
Svigtsandsynligheden for ledningsforbindelserne sættes til middelværdien for
røgdetekteringsanlæg, som er 1,3·10
-2
jf. figur B.7 i appendix B i [Marsh, 2008]
5.2.3 Svigt af styrepanel
Sandsynligheden for svigt af styrepanel beregnes som for sprinkleranlæg.
5.2.4 Integritetssvigt af domænet
Iltreduktionsanlægget er dimensioneret til at håndtere indtrængning af atmosfæ-
risk luft via de sprækker og utætheder, som bygningen er opført med. Denne
parameter for svigt af tætheden dækker altså over utilsigtede utætheder, f.eks.
forårsaget af påkørsel af en ydervæg eller kollaps af en reol, der medfører de-
formationer og dermed åbninger i klimaskærmen.
Utætheder forårsaget af brand i facade- eller tagelementer behandles i hændel-
sestræet i selve risikoanalysen.
Pålideligheden for tæthed af de ydre konstruktioner kan afhænge af, hvor robust
klimaskærmen er og hvordan logistik og tilkørselsforhold og omkring bygningen
udformes. Den vil også afhænge af, om man driftsmæssigt kan håndtere en
hurtig udbedring af utilsigtede perforeringer af klimaskærmen.
Sandsynligheden for, at der er en kritisk åbning (>2m
2
for en åbentstående dør,
som anlægget er dimensioneret til) i klimaskærmen anslås til 0,55%. Dette sva-
rer til, at der gennemsnitligt er en kritisk åbning i klimaskærmen i 2 døgn (48
timer) pr. år, hvilket vurderes at være en konservativ betragtning.

16. 16
Safety
5.2.5 Sandsynlighed for funktion af iltreduktion
Med de overfor estimerede sandsynligheder for svigt af de indgående kompo-
nenter, fås følgende resultat af fejltræs-analysen:
Ved indsættelse af de beskrevne svigtsandsynligheder for komponenterne i fejl-
træet, beregnes sandsynligheden for svigt af systemet til 3,8%.
Der er således beregnet en sandsynlighed på 96,2 % for, at iltreduktionssyste-
met som helhed er funktionsdueligt, med de forudsætninger omkring redundans
mv. som er beskrevet i afsnit 5.1 ovenfor.
Figur 8: Fejltræ for
pålidelighed af iltreduktion
– med værdier.

17. 17
Safety
5.3 Sandsynlighed for effekt af iltreduktionen
Sikring ved iltreduktion har den styrke, at sikringen er permanent tilstede, og ikke
skal aktiveres ved brand som andre slukningsanlæg. Der vil heller ikke være
risiko for afskærmning af ”slukningsmidlet” i forhold til branden som for sprinkler-
anlæg. Dette eliminerer risikoen for svigt af aktiveringen ved brand, og denne
sandsynlighed sættes derfor til 0.
Selvom alle komponenter af iltreduktionssystemet er funktionsdygtige, herunder
tætheden af de omgivende konstruktioner, er der dog stadig sandsynlighed for
tidspunkter, hvor anlægget ikke er i drift, f.eks. ved service, reparation eller om-
bygning.
I Figur 9 nedenfor er der illustreret et fejltræ for den samlede pålidelighed af, at
iltreduktionen er tilstede og kan have en slukkende eller begrænsende effekt på
et brandforløb.
Der er redundans på både N2-generatorerne og kompressor, og holdetiden er
forudsat at være minimum 8 timer. Sidstnævnte betyder at anlægget kan være
ude af drift i 8 timer, uden at iltprocenten bliver kritisk med hensyn til antændel-
se. Det vil derfor være muligt, at udføre kontrol og vedligeholdelsesarbejder på
komponenter i anlægget uden at det betyder, at lageret er ubeskyttet. Sandsyn-
ligheden for driftsstop som følge af kontrol- og vedligehold hhv. nedetid pga.
reparation sættes dog til den samme som for sprinkleranlæg, der også har en del
redundans på forsyning mv.
Figur 9: Fejltræ for pålidelig-
heden for slukningseffekt af
iltreduktionen.

18. 18
Safety
I modsætning til sprinklede bygninger, vil det ikke i samme grad være nødven-
digt at frakoble anlægget i forbindelse med ombygninger. Sandsynligheden for
driftsstop på grund af ombygning sættes derfor til 1/10 af sandsynligheden for
sprinkleranlæg.
Den samlede sandsynlighed for, at der ikke er iltreduktion tilstede, beregnes
herved til 3,8% idet det er funktionssvigt af komponenterne, der dominerer.
Den samlede sandsynlighed for at iltreduktionen er tilstede og dermed kan have
en slukkende effekt bliver således beregnet til 96,2%.
Denne sandsynlighed er nogenlunde af samme størrelsesorden som sprinkleran-
læggets 98,8%, men er dog behæftet med en noget større usikkerhed, da der
endnu ikke foreligger statistisk dokumentation for pålideligheden af iltreduktion
som brandsikringsforanstaltning.
5.4 Svigt af forventet slukningseffekt
Selvom alle komponenter fungerer og er i drift, og der således opretholdes den
dimensionsgivende iltprocent i lageret, er der stadig en risiko for at effekten af
anlægget ikke lever op til forventningerne.
Dette kan skyldes, at den dimensionsgivende iltprocent viser sig ikke at kunne
kontrollere en brand i lageret, f.eks. pga. fejldimensionering, at testmetoderne til
fastlæggelse af den dimensionsgivende iltprocent ikke afspejler et virkeligt
brandforløb tilstrækkeligt eller at oplagskarakteristikken er ændret siden opførel-
sen.
Risikoen for sidstnævnte vil dog være meget lille i et frostlager, da det typisk vil
være fødevarer i emballage. I modsætning til sprinkling, vil det også være nem-
mere periodevist, at udføre test af anlæggets slukningseffekt ved antændelses-
tests af det konkrete oplag på stedet, og evt. nedjustere iltprocenten herefter.
Forskellige mulige brandforløb med barrieren ”Iltreduktion”’s effekt vurderes i
forbindelse med opstilling af hændelsestræer og konsekvensbetragtninger i de
følgende afsnit.

19. 19
Safety
6 HÆNDELSESTRÆER, FROSTHØJLAGER PUR/PIR + ILTREDUKTION
6.1 Specifikationer for lagre i analysen
Risikoanalysen udføres som en komparativ analyse, hvilket betyder at risikoni-
veauet for de to lagerbygninger sammenlignes for at se forskellen.
Hændelsestræerne for brand i reference-højlageret, dvs. det ”varme” højlager,
der er udført med ubrændbar isolering og sikret med et automatisk vandsprink-
leranlæg er udarbejdet i Fase 1 og er beskrevet i detaljer i Bilagsrapport 1.
De overordnede specifikationer er som beskrevet i Bilagsrapport 1.
De variable parametre i forhold til denne komparative risikoanalyse er:
o Hvorvidt det er et ”varmt” højlager eller et frosthøjlager.
o Om klimaskærmen er bygget af sandwichpaneler med mineraluld (EI 60
A2-s1,d0) eller PUR/PIR (EI 60).
o Om lageret er sikret med et automatisk sprinkleranlæg eller ved en per-
manent iltreduceret atmosfære.
Det forudsættes, at de indsatsforberedende foranstaltninger tilgodeser, at red-
ningsberedskabets indsatsmuligheder ikke karambolerer med tætheden af det
iltreducerede lager.
Hændelsestræerne for et frosthøjlager sikret med iltreduktion har et anderledes
forløb end for det sprinklede ”varme” reference-højlager, da iltreduktionen er
tilstede permanent og derfor vil kunne få indflydelse på hændelsesforløbene helt
fra start. Desuden har iltreduktionen effekt på alle brandforløb, der starter inde i
lageret, da det er tilstede overalt, i modsætning til det sprinklede lager, hvor
sprinklingen er placeret i reolerne og dermed ikke vil være virksomme i forhold til
en brand på gulv eller i facadeelement.
Som i fase 1 kigges der igen på 4 hændelsestræer, der tager udgangspunkt i
hvor branden opstår:
A. Brand i oplag
B. Brand på gulv
C. Brand i klimaskærm – indvendigt
D. Brand i klimaskærm – udvendigt
Der er redegjort for hvert hændelsestræ i det følgende.

20. 20
Safety
6.2 Brand i oplag – Træ A
Det første hændelsestræ er ”brand i oplag”. I Figur 10 ses udformningen af dette
hændelsestræ, kaldet A. Der er 9 mulige hændelsesforløb. Disse navngives Ai.1-
Ai.9 og uddybes i det følgende.
Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået i oplaget:
1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed (bereg-
net ved fejltræsanalyser i foregående afsnit 5.3).
a. Antændelse hæmmes i forventet omfang.
b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-
delse kan ske og branden kun kontrolleres.
2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden
afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.
Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, vil den sidste barrie-
re være redningsberedskabets indsats.
3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering
kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end
hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen.
Figur 10: Hændelsestræ A:
Brand i oplag.

21. 21
Safety
6.3 Brand på gulv – Træ B
I Figur 11 ses udformningen af hændelsestræ B. Der er 9 mulige hændelsesfor-
løb og disse navngives Bi.1-Bi.9.
Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået på gulv:
1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed.
a. Antændelse hæmmes i forventet omfang – ingen spredning.
b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-
delse kan ske, men branden kontrolleres dog – ingen spredning
til oplag.
2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden
afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.
3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering
kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end
hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen. Det
antages, at brande på gulv, der ikke kontrolleres af iltreduktionen eller
slukkes tidligt af personale eller redningsberedskab, vil sprede sig til op-
laget, idet gangbredder og fri-areal i øvrigt er begrænsede i et automat-
lager.
Figur 11: Hændelsestræ
B: Brand på gulv.

22. 22
Safety
6.4 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C
En brand der opstår i klimaskærmen på den indvendige side antages, at have
det følgende hændelsesforløb. I Figur 12 ses udformningen af hændelsestræ C,
som har 13 mulige hændelsesforløb, der navngives Ci.1-Ci.13.
Følgende barrierer betragtes ved brand opstået i klimaskærmen (indefra):
1. Iltreduktion: Iltreduktionen er tilstede med en vis sandsynlighed.
a. Antændelse hæmmes i forventet omfang – ingen spredning.
b. Effekten af iltreduktionen er ikke som forventet, hvorved antæn-
delse kan ske, men branden kontrolleres dog.
2. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden
afhænger af, hvorvidt der er personer til stede.
3. Spredning til oplag: Branden spreder sig til oplaget med en vis sand-
synlighed, såfremt iltreduktionen ikke har den forventede effekt, ikke er
tilstede eller branden ikke slukkes med simple midler.
Figur 12: Hændelsestræ
C ved brand i klima-
skærm indefra.

23. 23
Safety
4. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering
kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end
hvis de ankommer senere, og dette kan reducere konsekvensen.
Det antages, at hvis iltreduktionen ikke hæmmer antændelse som for-
ventet eller branden ikke slukkes tidligt af personale, vil en brand på ind-
vendig side af et facadeelement spredes til reol-oplaget med en vis
sandsynlighed.
6.5 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D
I Figur 13 ses udformningen af hændelsestræ D, hvor brand i klimaskærm starter
udefra. Udfaldsrummet er på 7 hændelser der nummereres Di.1-Di.7.
For hændelserne med gennembrænding af klimaskærmen antages iltreduktio-
nen at svigte total, dvs. der er ikke flere barrierer efter redningsberedskabets
indsats, i modsætning til i det sprinklede lager, hvor sprinkleranlægget kan be-
grænse brandforløbet i reoloplaget.
En brand der opstår i den udvendige side af facaden, vil i første omgang kunne
slukkes med simple midler:
1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden
afhænger af hvorvidt, der tilfældigvis er personer til stede. Det antages
at branden opstår tæt ved terræn.
Figur 13: Hændelsestræ D
ved brand i klimaskærm,
startet udvendigt.

24. 24
Safety
2. Tidlig alarmering (udenfor): En brand i klimaskærmen vil være noget
tid om at brande gennem (EI60), og derfor vil redningsberedskabet ved
tidlig alarmering have mulighed for at slukke branden.
3. Gennembrænding: Hvis ikke redningsberedskabet slukker branden, vil
den kunne brænde gennem klimaskærmen.
4. Tidlig alarmering (indenfor): Ved gennembrænding af facadeelemen-
tet vil dette til at starte med deformere, og der vil komme røgudvikling på
indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive
alarmeret af ABA-anlægget.
5. Spredning til reol: Hvis ikke branden slukkes tidligt af redningsbered-
skabet, så kan den potentielt sprede sig til reoloplaget.
Det antages, at iltreduktionen ikke er tilstede som brandsikringsforan-
staltning på dette tidspunkt, da branden er startet udvendigt i klima-
skærmen (uden hæmning af den iltreducerede atmosfære), er brændt
igennem denne med en åbning til følge. Der er således ikke flere barrie-
rer i dette hændelsestræ.
6.6 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D
Den %-vise fordelingen af alle brandhændelser på de 4 initialhændelser for hvor
branden starter - altså, andelen af brande der starter i oplag, på gulv , i klima-
skærm indvendigt hhv. i klimaskærm udvendigt, sættes som i Fase 1, da der er
tale om de samme lagerbygninger overordnet set.

25. 25
Safety
7 SANDSYNLIGHEDER FOR BARRIER I HÆNDELSESTRÆERNE
I dette afsnit vurderes sandsynlighederne for udfaldet af hver barriere i de fire
hændelsestræer.
Der tages udgangspunkt i fordelingen der er beskrevet i Bilagsrapport 1. Der er
dog visse parametre, der er anderledes, pga. iltreduktionens tilstedeværelse fra
brandstart.
7.1 Barriere: Slukket med simple midler
Der benyttes de samme sandsynligheder for at en brand slukkes med simple
midler, som i Fase 1, da dette primært afhænger af persontilstedeværelse. For-
udsætninger for fastlæggelsen er beskrevet i Bilagsrapport 1 afsnit 4.
7.2 Effekt af iltreduktionsanlæg
Den operationelle pålidelighed af iltreduktionen, som er sandsynligheden for at
den iltreducerede atmosfære er tilstede, er beregnet i afsnit 5 til 96,2 %, altså en
sandsynlighed for svigt på 3,8 %. Til sammenligning er sprinkleranlæggets påli-
delighed sat til 98,8 %, svarende til en svigtsandsynlighed på 1,2 %. Svigtsand-
synligheden er altså beregnet til at være 3 gange større for iltreduktion end
sprinkling.
Den funktionelle pålidelighed, som er sandsynligheden for om den iltreducerede
atmosfære kan hæmme antændelse som forventet eller om den ”kun” kontrolle-
rer” en brand. Dette kan f.eks. skyldes at anlægget er fejldimensioneret, at test-
metoderne til fastlæggelse af antændelsesgrænsen mht. iltprocent ikke står mål
med virkeligheden eller at oplagskarakteristikken er ændret siden projekteringen.
Sandsynligheden for at iltreduktionen har den forventede effekt i forhold til at
hæmme antændelse sættes til 80% – dvs. svarende til, at det ikke er tilfældet i
20% af hændelserne. Dette er et ”gæt” idet der endnu ikke er noget erfarings-
grundlag, at basere vurderingen på. Der udføres derfor en følsomhedsvurdering
på denne sandsynlighed.
Tabel 1: Svigtsandsynlig-
heder for barrieren: Sluk-
ket med simple.
Barriere: Slukket med simple midler
(svigtsandsynlighed)
Træ A – brand i oplag 0,9989
Træ B – brand på gulv 0,9813
Træ C – brand i klimaskærm (indefra) 0,9991
Træ D – brand i klimaskærm (udefra) 0,8333

26. 26
Safety
Selvom iltreduktionen ikke hæmmer antændelsen, vil branden dog alligevel blive
hindret i udbredelse. Og dermed vil der stadig være en sandsynlighed for, at der
ikke sker større brandspredning og at redningsberedskabet kan foretage en ef-
fektiv indsats. Effekten af iltreduktionen på brandforløbet, antages i dette tilfælde
at svare til en sprinklerkontrolleret brand, dog uden vandskaden fra sprinklingen.
7.3 Spredning til reol-oplag ved brand i facadeelement indv. – Træ C
Sandsynligheden for at brande, der opstår i facadeelementet indvendigt, vil
spredes til oplag i reolerne, vil være større ved facader med brændbar isolering.
Sandsynligheden er i fase 1 vurderet, at være en faktor 6,25 større ved brand i
en klimaskærm af PUR/PIR end ved mineraluld, som beskrevet i Bilagsrapport 1.
I de fleste tilfælde er der en iltreduceret atmosfære i lageret, som vil begrænse
en brand i facadeelementet indvendigt. Det antages, at hvis iltreduktionen funge-
rer som forventet, vil antændelsen være så hæmmet at en brand i facadeele-
mentet ikke kan spredes til reoloplaget.
Hvis iltreduktionen ”kun” kontrollerer branden, vurderes sandsynligheden for at
branden i facadeelementet spredes til reoloplaget til 1/3 af sandsynligheden i det
sprinklede lager, hvor sprinkleranlægget ikke har nogen effekt da det ikke anta-
ges udløst. Se Tabel 2 for oversigt.
Figur 14: Udsnit af hæn-
delsestræet med fordeling
af sandsynligheder succes
hhv. svigt for barrieren
”Iltreduktion”.
Tabel 2: Svigtsandsynlig-
heder for barrieren:
Spredning til reol i Træ C
Barriere iltreduktion Sandsynlighed for brandspredning til reol-oplag
Hæmmer antændelse 0,0
Kontrollerer branden 0,208
Ikke tilstede 0,625 (som i sprinklet lager, da AVS endnu ikke udløst)
JA
0,800
JA
0,962
NEJ
0,200
NEJ
0,038
Funktionsdueligt
(dim. ilt-% tilstede?)
Hæmmer antændelse
(forventet effekt?)
Iltreduktion

27. 27
Safety
7.4 Tidlig alarmering
Sandsynligheden for at redningsberedskabet bliver alarmeret tidligt, enten auto-
matisk eller via ABA-anlægget, vurderes at være den samme som i Fase 1, da
der også er ABA-anlæg i det iltreducerede lager og sandsynligheden for person-
tilstedeværelse er den samme.
Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”tidlig
alarmering” er som vist i Tabel 3:
7.5 Gennembrænding hhv. spredning til reol for udefrakommende
brand – Træ D
Hvis branden ikke slukkes med simple midler eller tidligt at redningsberedskabet,
er der risiko for gennembrænding af facadeelementet med risiko for antændelse
af oplaget i frosthøjlageret. Sandsynligheden for gennembrænding af PUR/PIR
facaden sættes den til 90% ved sen alarmering, som i Fase 1.
Sandsynligheden for spredning til reol afhænger af, hvorvidt redningsberedska-
bet ankommer tidligt og kan begrænse / slukke branden. Sandsynlighederne for
spredning til reol vurderes at svare til de i Fase 1 fastlagte. Oversigt over sand-
synligheder for gennembrænding hhv. spredning til reol ses i Tabel 4.
For frostlageret, som er sikret med iltreduktion, bliver hændelsesforløbet ved
spredning til reol-oplag anderledes end i det sprinklede lager, idet denne brand-
hændelse kan medføre svigt af ”slukningsanlægget” da klimaskærmen er perfo-
reret. Hændelsesforløbet beskrives ved, at såfremt der sker spredning til reol-
oplaget af en udefrakommende brand i klimaskærmen, så antages iltreduktionen
at svigte totalt. Der er altså ikke flere barrierer i hændelsestræet.
Tabel 3: Svigtsandsynlig-
heder for barrieren: Tidlig
alarmering
Barriere: Tidlig alarmering (svigtsandsynlighed)
Træ A, B og C – brande inde i lager 0,0958
Træ D – brand udenfor lager 0,6670
Træ D – ved gennembrænding 0,0958
Tabel 4: Svigtsandsynlig-
heder for barriererne
”gennembrænding” og
”spredning til reol” i træ D
Barriere: Svigtsandsynlighed
Gennembrænding (JA) 0,90
Spredning til reol ved tidlig alarmering (JA) 0,30
Spredning til reol ved sen alarmering (JA) 0,99

28. 28
Safety
8 KONSEKVENS, FROSTHØJLAGER PUR/PIR + ILTREDUKTION
Estimering af konsekvenserne for de enkelte hændelser i de 4 hændelsestræer
udføres efter de samme principper som i fase 1, som beskrevet i Bilagsrapport 1.
Dog er der ikke medtaget følgeskade – vandskade, idet der kun vil være det
vandforbrug som benyttes ved brandslukningen. I de hændelser, hvor mængden
af slukningsvand er væsentlig, vurderes det meste af oplaget at være røgskadet.
8.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A
Som vist i Figur 10 på side 20, er der for brand i oplag tale om 9 hændelsesfor-
løb for frosthøjlageret med PUR/PIR og iltreduktion.
En uddybning af valget følger herunder:
Ai.1 Da branden slukkes med simple midler, antages skaden at være meget
begrænset, og den sættes til 0 (som for sprinklet lager).
Ai.2 Da antændelse hæmmes af iltreduktionen og redningsberedskabet an-
kommer tidligt vurderes røgskaden at beløbe sig til 2,5% af oplagsværdien
(25% af den sprinklerslukkede brand).
Ai.3 Som Ai.2, dog ankommer redningsberedskabet sent, røgskaden sættes til
5% (50% af den sprinklerslukkede brand).
Tabel 5: Konsekvens for
hændelse Ai.1 – Ai.9.
Hændelse
Iltreduktionens
effekt
Ankomstred-
ningsberedskabet
DIREKTE SKADE FØLGESKADE
Bemærkning
Skade på
klima-
skærm
Skade på
reol-
systemet Røg-skade
Ai.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand
Ai.2 Hæmmer Tidlig 0 0 1/80 Lille brand
Ai.3 Hæmmer Sen 0 0 1/20 Lille brand
Ai.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand
Ai.5 Kontrol Tidlig 0 6/4160 4/10 Mellem brand
Ai.6 kontrol Sen 0 6/4160 6/10 Mellem brand
Ai.7 Ikke
tilstede
-
0 0 0
Lille brand
Ai.8 Ikke
tilstede
Tidlig
1 1 1
Storbrand
Ai.9 Ikke
tilstede
Sen
5/4 5/4 1
Storbrand

29. 29
Safety
Ai.4 Slukkes med simple midler - skaden sættes til 0 (som sprinklet lager).
Ai.5 Iltreduktionen antages at kontrollere branden svarende til en sprinklerkon-
trolleret brand, der som i det sprinklede højlager antages at beskadige 6
reolsøjler mht. deformation – dog uden vandskade. Den større brand med-
fører større røgskade, her, 40%. Redningsberedskabet alarmeres tidligt,
og kan slukke branden.(som A.4 for sprinklet lager, uden vandskaden).
Ai.6 I modsætning til Ai.5 kommer redningsberedskabet sent i forløbet, men
stadig til en ilt-kontrolleret brand. Den bygningsmæssige skade vurderes
derfor uændret ift. A.4, dog vil der være større røgskade som følge af den
længere tid til slukning.
Ai.7 Slukkes med simple midler - skaden sættes til 0 (som sprinklet lager).
Ai.8 Når iltreduktionen ikke er tilstede og der ikke sker slukning med simple
midler, antages den direkte skade og følgeskaden at være total. At red-
ningsberedskabet ankommer tidligt betyder, at de kan beskytte evt. nabo-
bygninger (som A.8).
Ai.9 Som Ai.8, dog med den forskel at, da klimaskærmen er brændbar
(PUR/PIR) vil lageret kunne antænde evt. nabobygninger via stråling og
derfor sættes bygningsskaden til 125%, eftersom redningsberedskabet ik-
ke er fremme tidligt (som A.9 med PUR/PIR).

30. 30
Safety
8.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B
Som vist i Figur 11 på side 21, er der 6 mulige hændelsesforløb for brand på
gulv. Konsekvenserne anvendt i analysen er vist i Tabel 6 herunder.
En uddybning af valget følger herunder:
Bi.1 En brand på gulv, der slukkes med simple midler - ingen skade.
Bi.2 En brand på gulv, med hæmmet antændelse og som slukkes af rednings-
beredskabet tidligt vil have tilnærmelsesvis ingen skade.
Bi.3 Som Bi.2, men redningsberedskabet kommer sent, vurderet røgskade 2%.
Bi.4 En brand på gulv, der slukkes med simple midler – ingen skade.
Bi.5 En ilt-kontrolleret brand på gulv, som slukkes tidligt af redningsberedska-
bet. Som B.2 med 50% mindre røgskade.
Bi.6 Som Bi.5, hvor redningsberedskabet kommer sent, røgskaden vurderes
10 gange større. Der antages ikke spredning til reol-oplag, da iltkontrolle-
ret brand på gulv.
Bi.7 En brand på gulv, der slukkes med simple midler – ingen skade.
Bi.8 Hændelsesforløb svarende til B.2. Konsekvensen sættes til det samme.
Bi.9 Hændelsesforløb svarende til B.6 med PUU/PIR. Konsekvensen sættes til
det samme.
Tabel 6: Konsekvens for
hændelse Bi.1 – Bi.9.
Hændelse
Iltreduktionensef-
fekt
Ankomstrednings-
beredskab
DIREKTE SKADE FØLGESKADE
Bemærkning
Skade på
klima-
skærm
Skade på
reol-
systemet Røg-skade
Bi.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand
Bi.2 Hæmmer Tidlig 0 0 0 Lille brand
Bi.3 Hæmmer Sen 0 0 1/50 Lille brand
Bi.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand
Bi.5 Kontrol Tidlig 0 0 1/100 Lille brand
Bi.6 Kontrol Sen 0 0 1/10 Lille brand
Bi.7 Ikke tilstede - 0 0 0 Lille brand
Bi.8 Ikke tilstede Tidlig 0 0 1/50 Lille brand
Bi.9 Ikke tilstede Sen 1,25 1,25 1,0 Stor brand

31. 31
Safety
8.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C
Som vist i Figur 12 på side 22, er der opstillet 13 mulige hændelser, ved indven-
dig brand i klimaskærmen. Oversigt over estimerede konsekvenser ses i Tabel 7.
En uddybning af de valgte konsekvenser følger her:
Ci.1 En brand i et facadeelement, der er hæmmet i antændelse pga. iltredukti-
onen og som slukkes med simple. Skade sættes til 0.
Ci.2 Som Ci.1, som slukkes tidligt af redningsberedskabet. Der anslås 1 %
skade på klimaskærmen og 1% røgskade.
Ci.3 Der er ikke er spredning til reol, men sen slukning af redningsberedskabet.
Da branden er meget hæmmet pga. iltreduktionen vurderes skaden på fa-
caden som Ci.2, men dobbelt så stor røgskade.
Ci.4 En brand i et facadeelement, der er kontrolleret pga. iltreduktionen og som
slukkes med simple midler giver meget begrænset skade. Sættes til 0.
Tabel 7: Konsekvens for
hændelse Ci.1 – Ci.13.
Brand der starter i klima-
skærm – indvendig side.
Hændelse
Iltreduktionens
effekt
Ankomstrednings-
beredskab
DIREKTE SKADE FØLGESKADE
Bemærkning
Skade på
klima-
skærm
Skade på
reol-
systemet Røg-skade
Ci.1 Hæmmer - 0 0 0 Lille brand
Ci.2 Hæmmer Tidlig 1/100 0 1/100 Lille brand
Ci.3 Hæmmer Sen 1/100 0 1/50 Lille brand
Ci.4 Kontrol - 0 0 0 Lille brand
Ci.5 Kontrol Tidlig 1/100 0 1/40 Lille brand
Ci.6 Kontrol Sen 1/40 0 1/10 Lille brand
Ci.7 Kontrol Tidlig 1/20 6/4160 6/10 Mellem brand
Ci.8 Kontrol Sen 3/20 6/4160 8/10 Mellem brand
Ci.9 Ikke tilstede - 1/100 0 0 Lille brand
Ci.10 Ikke tilstede Tidlig 2/100 0 1/20 Lille brand
Ci.11 Ikke tilstede Sen 1/20 0 1/5 Lille brand
Ci.12 Ikke tilstede Tidlig 1 1 1 Stor brand
Ci.13 Ikke tilstede Sen 5/4 5/4 1 Stor brand

32. 32
Safety
Ci.5 Som Ci.4, dog slukkes den af redningsberedskabet som alarmeres tidligt
og slukker inden der sker spredning til oplaget. Der anslås 1 % skade på
klimaskærmen og 2,5% røgskade.
Ci.6 Sammenlignet med Ci.5 kommer redningsberedskabet her sent, men dog
til en iltkontrolleret brand, der ikke er spredt til oplaget. Der antages, at
være større 2,5 gange mere skade på klimaskærmen og 4 gange større
røgskade end Ci.5.
Ci.7 Branden har spredt sig til reol-oplaget, men er stadig kontrolleret af iltre-
duktionen. Redningsberedskabet ankommer tidligt og kan således be-
kæmpe branden. Konsekvensen sættes som for C.4-PUR, et tilsvarende
sprinklerkontrolleret brandforløb .
Ci.8 Som Ci.7, bortset fra at redningsberedskabet alarmeres sent. Hændelses-
forløb svarende til C.5-PUR (sprinklerkontrolleret). Konsekvensen sættes
til det samme.
Ci.9 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt), men branden slukkes med simple
midler. Der anslås 1% skade på klimaskærmen og ingen følgeskade.
Ci.10 Hændelsesforløb svarende til C.2-PUR. Konsekvensen sættes til det
samme.
Ci.11 Hændelsesforløb svarende til C.3-PUR. Konsekvensen sættes til det
samme.
Ci.12 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt). Branden spredes til reol-oplag og
redningsberedskabet alarmeres tidligt men kan ikke slukke branden – kun
sikre mod spredning til nabobygning. Konsekvens som for C.8.
Ci.13 Iltreduktionen er ikke tilstede (svigt). Branden spredes til reol-oplag og
redningsberedskabet alarmeres sent og kan ikke slukke branden og der
sker spredning til nabobygning. Konsekvens som for C.9.
8.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D
Som vist i Figur 13 på side 23, er der 7 mulige hændelsesforløb når en brand i
klimaskærmen starter udefra. I Tabel 8 er de vurderede konsekvenser vist.

33. 33
Safety
En uddybning af de valgte konsekvenser følger herunder:
Di.1 Branden slukkes med simple midler – meget lille facadeskade - som D.1.
Di.2 Redningsberedskabet alarmeres tidligt og slukker branden - den direkte
skade er begrænset. Det sættes til 2 % af facaden for PUR/PIR (som D.2
med PUR). Ingen følgeskader da branden kun er udenfor lageret.
Di.3 Da der ikke er gennembrænding, sættes konsekvensen som for Di.2.
Di.4 Der er gennembrænding, men ikke spredning til reoloplaget - redningsbe-
redskabet er tilkaldt tidligt, og slukker branden. Bygningsskaden antages
at være den samme som for Ci.3, dog en mindre røgskade da branden ik-
ke har spredt sig til oplaget. Røgskaden sættes til 10 % (som D.4 PUR).
Di.5 Branden har spredt sig til reol-oplaget, og kan spredes uhindret da iltre-
duktionen antages at være væk pga. hullet i facaden. Redningsberedska-
bet er tidligt alarmeret, men kan ikke foretage slukning, kun afgrænsning i
forhold til andre bygningsafsnit. Dette hændelsesforløb svarer til D.7.
Di.6 Dette adskiller sig fra Di.4 ved at redningsberedskabet kommer senere.
Der sker ikke spredning til reol-oplag, så den senere slukning antages at
resultere i dobbelt så stor skade på klimaskærmen og fire gang så stor
røgskade.
Di.7 Branden har spredt sig til oplaget, iltreduktionen er ikke tilstede og red-
ningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til D.8 i det sprinklede
lager, hvor sprinkleranlægget svigter.
Tabel 8: Konsekvens for
hændelse Di.1 – Di.7.
Brand der starter i klima-
skæm på udvendig side.
Hændelse
Iltreduktionens
effekt
Ankomstred-
nings-beredskab
DIREKTE SKADE FØLGESKADE
Bemærkning
Skade på
klima-
skærm
Skade
på reol-
syste-
met Røg-skade
Di.1 - - 1/100 0 0 Lille brand
Di.2 - Tidlig ude 2/100 0 0 Lille brand
Di.3 - Sen ude 2/100 0 0 Lille brand
Di.4 Ikke tilstede Tidlig inde 1/20 0 1/10 Lille brand
Di.5 Ikke tilstede Tidlig inde 1 1 1 Stor brand
Di.6 Ikke tilstede Sen inde 1/10 0 4/10 Lille brand
Di.7 Ikke tilstede Sen inde 5/4 5/4 1 Stor brand

34. 34
Safety
9 RISIKO I FROSTHØJLAGER MED PUR/PIR OG ILTREDUKTION
Risikoen for frosthøjlageret med PUR/PIR, som er sikret med iltreduktion bereg-
nes som i Fase 1 som den skade, der kan forventes pr. år. Der anvendes de
samme areal og værdier for bygning hhv. oplag som i Fase 1. Dette er beskrevet
i detaljer i Bilagsrapport 1, afsnit 6.
Risikoen (skaden) for hver hændelse og den samlede er beregnet i Tabel 9.
Tabel 9: Risikoberegning
for brand i frosthøjlager
med PUR/PIR sikret med
iltreduktion.
SANDS.
Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Røgskade
Forventet
direkte skade
Forventet
følgeskade Samlet
hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år
Ai.1 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Ai.2 0,00110 0 0 18,75 0,00E+00 2,06E-02 2,06E-02
Ai.3 0,00012 0 0 75 0,00E+00 8,74E-03 8,74E-03
Ai.4 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Ai.5 0,00027 0 0,361 600 9,91E-05 1,65E-01 1,65E-01
Ai.6 0,00003 0 0,361 900 1,05E-05 2,62E-02 2,62E-02
Ai.7 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Ai.8 0,00005 50 250 1500 1,63E-02 8,14E-02 9,77E-02
Ai.9 0,00001 62,5 312,5 1500 2,16E-03 8,63E-03 1,08E-02
Bi.1 0,00015 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Bi.2 0,00696 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Bi.3 0,00074 0 0 75 0,00E+00 5,53E-02 5,53E-02
Bi.4 0,00004 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Bi.5 0,00174 0 0 15 0,00E+00 2,61E-02 2,61E-02
Bi.6 0,00018 0 0 150 0,00E+00 2,77E-02 2,77E-02
Bi.7 0,00001 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Bi.8 0,00034 0 0 30 0,00E+00 1,03E-02 1,03E-02
Bi.9 0,00004 62,5 312,5 1500 1,37E-02 5,46E-02 6,83E-02
Ci.1 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Ci.2 0,00403 0,5 0 15 2,02E-03 6,05E-02 6,25E-02
Ci.3 0,00043 0,5 0 30 2,14E-04 1,28E-02 1,30E-02
Ci.4 0,00000 0 0 0 0,00E+00 0,00E+00 0,00E+00
Ci.5 0,00080 0,5 0 37,5 3,99E-04 2,99E-02 3,03E-02
Ci.6 0,00008 1,25 0 150 1,06E-04 1,27E-02 1,28E-02
Ci.7 0,00021 2,5 0,361 900 6,01E-04 1,89E-01 1,90E-01
Ci.8 0,00002 7,5 0,361 1200 1,75E-04 2,67E-02 2,69E-02
Ci.9 0,00000 0,5 0 0 1,03E-07 0,00E+00 1,03E-07
Ci.10 0,00007 1 0 75 7,47E-05 5,60E-03 5,68E-03
Ci.11 0,00001 2,5 0 300 1,98E-05 2,37E-03 2,39E-03
Ci.12 0,00012 50 250 1500 3,73E-02 1,87E-01 2,24E-01
Ci.13 0,00001 62,5 312,5 1500 4,95E-03 1,98E-02 2,47E-02
Di.1 0,00041 0,5 0 0 2,07E-04 0,00E+00 2,07E-04
Di.2 0,00069 1 0 0 6,89E-04 0,00E+00 6,89E-04
Di.3 0,00014 1 0 0 1,38E-04 0,00E+00 1,38E-04
Di.4 0,00078 2,5 0 150 1,96E-03 1,18E-01 1,20E-01
Di.5 0,00034 50 250 1500 1,01E-01 5,05E-01 6,05E-01
Di.6 0,00000 5 0 600 5,94E-06 7,13E-04 7,19E-04
Di.7 0,00012 62,5 312,5 1500 4,41E-02 1,76E-01 2,21E-01
SUM 0,02006 0,2261 1,8303 2,0565
Frostlager med PUR/PIR og iltreduktion
KONSEKVENS RISIKO
Hændelse

35. 35
Safety
For hvert hændelsesforløb Ai.1-Di.7 er der i de foregående afsnit fastlagt en
sandsynlighed og en tilhørende konsekvens. Den forventede skade pr. år i en-
heden mio. DKK/år, for hver hændelse, fås ved at gange sandsynligheden med
den tilhørende konsekvens. Den forventede skade er opdelt i hhv. direkte skade
og følgeskade, hvor følgeskade er skade på oplaget. I Tabel 9 ovenfor ses sand-
synligheden, konsekvensen og den forventede skade for hvert hændelsesforløb i
de 4 hændelsestræer A - D. Nederst er den samlede skade(risiko) beregnet ved
at summere de beregnede skader for alle hændelserne.
Som det fremgår af Tabel 9 er den samlede forventede direkte skade beregnet
til ca. 260.000 DKK pr. år, mens den samlede følgeskade er 1,83 mio. DKK
pr. år. Samlet kan der altså forventes en skade på 2,06 mio. DKK pr. år.
9.1 Vurdering af tillægsrisiko
9.1.1 Frost med PUR/PIR + iltreduktion kontra ”varmt” med mineraluld + AVS
I Bilagsrapport 1 er risikoen for reference-højlageret - et ”varmt” højlager bygget
med mineraluld og sikret med sprinkling - beregnet.
Den forventede direkte skade for reference-højlageret er beregnet til ca.
275.000 DKK pr. år, mens følgeskaden er ca. 20 mio. DKK pr. år. Altså en
forventet samlet skade på 20,5 mio. DKK pr. år.
De beregnede skader for de to lagerbygninger er sammenholdt i Tabel 10.
Som det fremgår af Tabel 10 er den samlede skade (bygning+oplag) i et frostla-
ger med PUR/PIR sikret med iltreduktion altså ca. 10 gange mindre end for refe-
rence-lageret – det ”varme” lager med mineraluld og sprinkling.
Årsagen hertil er, at når iltreduktionen er tilstede, er følgeskaderne (oplags-
skade) langt mindre idet der bliver mindre røgskade og ingen vandskade. Desu-
den er iltreduktionen også effektiv til at hæmme antændelse eller kontrollere
brande, der ikke opstår i selve reoloplaget, og kan dermed minimere risikoen for
Tabel 10: Sammenfatning,
resultat af risikoanalyse
for frostlager (PUR/PIR)
med iltreduktion kontra
”varmt” lager (mineraluld)
med sprinkling.
Direkte skade
[mio. DKK/år]
Følgeskade
[mio. DKK/år]
Samlet skade
[mio. DKK/år]
Frostlager
(PUR/PIR + iltreduktion)
0,2261 1,8303 2,0565
”Varmt” lager
(mineraluld + sprinkling)
0,2745 20,22 20,49
Forholdstal 1,21 11,05 9,96

36. 36
Safety
spredning til oplaget. Da langt de fleste brande, der opstår inde i lageret, opstår
andre steder end i selve reol-oplaget, får dette væsentlig betydning.
Hvis man ser på den direkte skade (bygningsskade) alene er risikoniveauet dog
sammenligneligt, idet forholdstallet her er beregnet til 1,21 – dvs. risikoen mht.
bygningsskade er ”kun” ca. 80% i frostlageret i forhold til referencelageret, selv-
om sandsynligheden for brand indvendigt er langt mindre i frostlageret (frostkoef-
ficient 1/10).
Dette skyldes, at de hændelser, hvor branden starter i klimaskærmen udvendigt,
får langt større konsekvens, da gennembrænding af facade og spredning til reol-
oplag altid antages at medføre totalskade, da iltreduktionen forsvinder pga. per-
foreringen af klimaskærmen. Desuden er hyppigheden af disse brandhændelser
ikke reduceret med frost-koefficienten, da vilkårene udvendigt er ens for frostla-
geret og det ”varme” lager.
Fordelingen mellem ”små”, ”mellemstore” og ”store brande”, som vist i konse-
kvens-tabellerne i afsnit 8, er illustreret i nedenstående Figur 15. Afbildningen
viser frekvensen for (hyppigheden af) hhv. små, mellemstore og store brande.
Figur 15: Frekvens for
små, mellem og store
brande. (ORS = Oxygen
Reduction System = Iltre-
duktion)

37. 37
Safety
Det blev fundet, at der er ca. 10 gange flere småbrande i det ”varme” lager end i
frostlageret, ca. 32 gange flere mellemstore brande og stort set lige mange stor-
brande. Samlet er der ca. 10 gange flere brande i det ”varme lager” end i frostla-
geret, hvilket også fremgår af figuren. Det vil sige at andelen af brandforløb der
udvikler sig til storbrande i frostlageret er procentvis højere end det er tilfældet
for brande i det ”varme” lager.
9.1.2 ”Varmt” lager med PUR/PIR + iltreduktion kontra mineraluld + AVS
Risikoanalysen er også gennemført uden at tage frostkoefficienten i regning.
Hermed kan foretages den rene sammenligning af et varmt lager bygget med
PUR/PIR og iltreduktion og et tilsvarende varmt lager bygget med mineraluld og
sprinkling.
I den sammenhæng er det fundet, at den forventede skade i et varmt lager med
PUR/PIR og iltreduktion så vil være på niveau med referencelageret, men antal-
let af storbrande vil stige med en faktor 4-5.
Dette afspejler en markant forøget sandsynlighed for storbrand ved samtidig
anvendelse af PUR/PIR-elementer til erstatning af vægelementer med ubrænd-
bar isolering, sammen med iltreduktion i stedet for sprinkling i ”varme” højlagre,
dvs. en markant forøget Individual Risk.
9.2 Følsomhedsanalyse
Tillægsrisikoen i frosthøjlgre med PUR/PIR og iltreduktion kontra ”varme” højlag-
re med mineraluld og sprinkling er vurderet i afsnit 9.1.1 ovenfor.
Sandsynlighederne for de forskellige barrierers effekt er skønnet baseret på
forskellige referencer. Ved de parametre, der gælder for begge bygningerne
(frost og ”varmt”), går ”usikkerhederne” ud ved den komparative vurdering.
Der er dog nogle parametre, som kun benyttes i frosthøjlageret og som er fast-
lagt med relativt stor usikkerhed pga. manglende erfaring med iltreduktion som
Tabel 11: Sammenfatning,
resultat af risikoanalyse
for lager med PUR/PIR og
iltreduktion kontra lager
med mineraluld og sprink-
ling.
Direkte skade
[mio. DKK/år]
Følgeskade
[mio. DKK/år]
Samlet skade
[mio. DKK/år]
”Varmt” lager
(PUR/PIR + iltreduktion) 1,04 12,58 13,62
”Varmt” lager
(mineraluld + sprinkling)
0,2745 20,22 20,49
Forholdstal 0,26 1,61 1,50

38. 38
Safety
brandsikringsforanstaltning. Der laves følsomhedsanalyse af scenarier, hvor der
varieres på flg. parametre:
1. Pålidelighed af iltreduktionen sættes til 98,8 (a) som for sprinkleranlæg
hhv. til 0,90 (b) i stedet for den beregnede 0,962 fra fejltræsanalysen.
2. Sandsynlighed for at iltreduktionen hæmmer antændelse og ikke ”kun”
kontrollerer branden sættes til 0,9 (a) hhv. 0,7 (b) i stedet for den vurde-
rede 0,8.
3. Facaden sikres udvendigt på de nederste f.eks. 2,5 m så antændelse fra
yderside hindres. Sandsynlighed for gennembrænding sættes som for
facader af mineraluldspaneler EI60 A2-s1,d0.
I Tabel 12 nedenfor er forholdstallene for den beregnede skade/risiko mellem
”Frost + PUR/PIR + iltreduktion” og ”Varmt + mineraluld + sprinkling” opstillet for
de betragtede følsomhedsscenarier.
Af Tabel 12 ovenfor ses, at pålideligheden af iltreduktionen har væsentlig indfly-
delse på risikoniveauet for både bygningsskade og oplagsskade. Om iltreduktio-
nen er så effektiv som forventet til at hæmme antændelse har derimod stort set
ingen effekt på den direkte brandskade, men dog på oplagsskaden. Dette er
forventeligt, da iltreduktionen antages at kontrollere branden, hvorved rednings-
beredskabet har mulighed for en effektiv indsats.
En parameter som har stor indflydelse på risikoniveauet for både bygnings- og
oplagsskade, er – ikke overraskende – sikring i forhold til den udefrakommende
brand. Herved bliver risikoniveaet i frostlageret ca. 3 gange mindre med hensyn
til bygningsskade og 18 gange mindre for oplagsskade. Som også beskrevet i
fase 2, har sikring af den nederste del af facaden udvendigt – og i det hele taget
sikring mod utilsigtet personophold og brandbelastning udvendigt - en stor effekt
på risikoniveauet i lagerbygninger med PUR/PIR-facader.
Tabel 12: Forholdstal ved
variation af parametre –
følsomhedsanalyse.
Følsomhedsscenarie Direkte skade Følgeskade Samlet skade
Ingen = Udgangspunkt 1,21 11,05 9,96
1.a) Pålidelighed iltreduktion: 0,988 1,57 12,67 11,57
1.b) Pålidelighed iltreduktion: 0,90 0,79 8,46 7,48
2.a) Hæmmer antændelse: 0,9 1,22 12,65 11,23
2.b) Hæmmer antændelse: 0,7 1,21 9,80 8,95
3. Hindring af gennembrænding 3,10 18,80 17,61

39. 39
Safety
10 FOKUSPUNKTER VED ANVENDELSE AF ILTREDUKTIONSANLÆG
Ved ansøgning om tilladelse til at sikre et konkret projekt for et automatisk frost-
højlager ved iltreduktion som alternativ til et automatisk sprinkleranlæg, er det
bygherre, evt. via sine rådgivere og leverandører, der dokumenterer sikkerheds-
niveauet i forhold til brand.
I den forbindelse bør der lægges vægt på følgende:
 At systemet til sikring af iltreducering projekteres, installeres og vedlige-
holdes i overensstemmelse med PAS 95:2011 eller prEN16750:2014 el-
ler evt. nyere udgaver heraf.
 at den benyttede design-ilt-procent dokumenteres i forhold til antændel-
sesgrænserne for den konkrete oplagstype ved de konkrete temperatur-
forhold. Der kan evt. stilles krav om kontrolleret antændelsestest på ste-
det inden ibrugtagning og f.eks. årligt som led i inspektion.
 Særligt fokus på tæthed af de omgivende konstruktioner og sluser ved
åbninger i vægge mod ikke ilt-reducerede områder. Dette vil formentlig
alligevel være tilfældet i et frostlager af hensyn til kuldetab og kondens.
 Fysisk sikring mod påkørsel og adgang for uvedkommende, samt evt.
belægning omkring bygning for hindring af vegetation.
 tætheden af det beskyttede område kan dokumenteres, f.eks. i form af
en ”blower door test”/”Door fan rest”, for at fastlægge omfanget af læka-
ger, til dokumentation af anlægsdimensioneringen.
 Følsomhed af systemet i form af redegørelse for:
o hvor meget iltproducenten i lageret vil stige som funktion af tiden, hvis
anlægget er ude af drift. Holdetiden skal jf. PAS 95 være min. 30 mi-
nutter (holdetiden er den tid det tager før iltprocenten er oppe på den
maksimalt tilladelige værdi når anlægget står stille). Der bør sættes
skærpede krav til et længere tidsinterval baseret på oplysninger om
udbedringstider for de indgående komponenter i den konkrete sag.
o hvor meget iltprocenten i lageret vil stige som funktion af tiden, hvis
der opstår en åbning i de omgivende konstruktioner på f.eks. 1 m
2
, 2
m
2
, 4 m
2
osv. samt redegørelse for procedurer for udbedring.
o Redegørelse for, hvor lang tid vil anlægget vil være om at etablere
den rette iltkoncentration efter lukning af utilsigtede utætheder.
 Redundans i nødvendigt omfang af f.eks. generatormoduler og kom-
pressor til sikring ved svigt, service eller andet, baseret på risikoanaly-
sen i det konkrete projekt.

40. 40
Safety
 Omfang og placering af iltmålere. I bygninger af den størrelsesorden
som frosthøjlagre typisk har, bør der være mere end de minimum to uaf-
hængige som PAS 95 kræver, og det bør vurderes konkret ift. rumvolu-
men og mulige forhindringer for opblanding.
 Selv ved 15-16% ilt vil der kunne forekomme forbrænding, der generer
røg. Der bør derfor være mulighed for manuelt styret røgudluftning, på
en sådan måde, at iltproducenten sikres fastholdt i forbindelse med
røgudluftning.
 Det bør sikres for, at redningsberedskabets indsatsmuligheder ikke ka-
rambolerer med tætheden af lageret (åbentstående døre mv.). F.eks.
ved etablering af stigrør eller anden mulighed for slukningsvandforsyning
indenfor det iltreducerede område.
 Evt. sikring af luftkvalitet bør kunne foretages via styret ventilation, så
det ikke er nødvendigt at foretage ”flushing” (gennemskylning af rummet
med frisk luft).
 Der bør der være en beredskabsplan med procedurer ved svigt af sy-
stemet, hvor lageret er ubeskyttet. Herunder reducering af antændelses-
risici f.eks. ved at automatlageret ikke benyttes til håndtering af varer,
dvs. stillestående strømløse robotkraner, eventuelt suppleret med
brandvagt. At strømførende installationer i lageret, f.eks. belysning, gø-
res strømløse. Der bør være krav om advisering af myndighederne, bl.a.
for stillingtagen til, om lageret evt. skal tømmes.

41. 41
Safety
11 REFERENCER
[BRS-BEK-1204, 2012] BRS-BEK-1204. 2012. Bekendtgørelse nr. 1204 om
Tekniske forskrifter for Højlagre. Beredskabsstyrelsen.
[BRS-VEJL-HØJLAGER, 2012] BRS-VEJL-HØJLAGER, 2012. 2012. Vejledning
til tekniske forskrifter for højlagre, vejledning nr. 16. Beredskabsstyrelsen.
[DSF/prEN_16750, 2014] DSF/prEN_16750. 2014. Design af iltreducerende
systemer til brandforebyggelse.
[Mannan, Volume 3, 2005] Mannan, Sam. Volume 3, 2005. Lees’ Loss Preven-
tion in the Process Industries. Third edn. Elsevier.
[Marsh, 2008] Marsh. 2008. Effectiveness of fire Safety Systems for use in
Quantitative Risk Assessments, Fire Research Report Number 89. Tech. rept.
New Zealand Fire Service Commission.
[PAS-95, 2011] PAS-95. 2011. Hypoxic air fire prevention systems - Specifika-
tion. British Standards Institution.