SlideShare une entreprise Scribd logo
1  sur  30
Télécharger pour lire hors ligne
Dagens program:
Kl. 09.00-09.05 Velkomst ved direktør Elin Schmidt.
Kl. 09.05-09.20 Præsentation ved seniorforsker Peter Fallesen inklusiv opklarende spørgsmål fra salen.
Kl. 09.20-09.35 Præsentation ved forskningsleder Eskil Heinesen inklusiv opklarende spørgsmål fra salen.
Kl. 09.35-10.15 Paneldebat ved retspræsident i Svendborg og medlem af Det rådgivende udvalg for
Familieretshuset Anni Højmark, formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø,
direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen og direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.
Kl. 10.15-10.30 Spørgsmål fra salen og afrunding.
SKILSMISSER I DANMARK
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
SKILSMISSER I DANMARK
Mellem 41 og 54 procent af alle
gifte par kan forvente at blive skilt.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
SKILSMISSER I DANMARK
Mellem 41 og 54 procent af alle
gifte par kan forvente at blive skilt.
Det er et sted mellem ca. 12.800 og
19.400 skilsmisser om året.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
SKILSMISSER I DANMARK
Mellem 41 og 54 procent af alle
gifte par kan forvente at blive skilt.
Det er et sted mellem ca. 12.800 og
19.400 skilsmisser om året.
Det hyppigste skilsmissetidspunkt
er i det tredje år efter brylluppet.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
SKILSMISSER I DANMARK
Mellem 41 og 54 procent af alle
gifte par kan forvente at blive skilt.
Det er et sted mellem ca. 12.800 og
19.400 skilsmisser om året.
Det hyppigste skilsmissetidspunkt
er i det tredje år efter brylluppet.
Samtidigt flytter ca. 33.000 ugifte
par fra hinanden hvert år.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
SKILSMISSER I DANMARK
Mellem 41 og 54 procent af alle
gifte par kan forvente at blive skilt.
Det er et sted mellem ca. 12.800 og
19.400 skilsmisser om året.
Det hyppigste skilsmissetidspunkt
er i det tredje år efter brylluppet.
Samtidigt flytter ca. 33.000 ugifte
par fra hinanden hvert år.
Konklusion:
Efter man ophævede obligatorisk
separation steg skilsmisseraten
med 10 procent
2008 2018
2013-REFORMEN
Vi studerede udviklingen i
skilsmisseraten fra 2007-2018
I 2013 ophævede Folketinget kravet
om 6 mdrs. separation, hvis begge
parter ønskede skilsmissen
Mange blev blot skilt tidligere, men
raten endte med at stabilisere sig
på et højere niveau
2008 2018
2013-REFORMEN
2013-REFORMEN
Stigningen drevet af:
Etnisk danske par.
De kortere forhold.
Uddannelse over grundskoleniveau.
Par med børn reagerede ikke markant
anderledes end par uden børn.
2008 2018
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
0% 25% 50% 75% 100%
Mandens andel af husarbejdet
HVEM GÅR FRA HINANDEN?
Konklusion:
Par, der ikke deler husarbejdet lige, går
hyppigere fra hinanden. Lavest risiko
når manden står for 40 %.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
0% 25% 50% 75% 100%
Mandens andel af husarbejdet
HVEM GÅR FRA HINANDEN?
HVEM GÅR FRA HINANDEN?
Fra de danske tidsundersøgelser fik vi
information om, hvordan danske par
fordelte husarbejdet imellem sig.
Vi undersøgte så, om de gik fra
hinanden inden for de næste fem år.
Vi kontrollerede for uddannelsesniveau,
arbejds-/studietid, løn, børn, og om
man er gift.
Stærkere sammenhæng i 2008 end der
var i 2001.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
0% 25% 50% 75% 100%
Mandens andel af husarbejdet
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Ukorrigeret timeantal
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Korrigeret timeantal
FORÆLDRES TID MED BØRN
FORÆLDRES TID MED BØRN
Konklusion:
Når vi korrigerer for almindelige
familiekarakteristika, bruger enlige
forældre og forældre i sammenbragte
familier ikke mindre tid på børn.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Ukorrigeret timeantal
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Korrigeret timeantal
FORÆLDRES TID MED BØRN
Vi har set på tidsoplysninger fordelt på
tre familietyper.
Alle har mindst ét barn, og bor med
mindst ét barn, men det behøver ikke
være samme barn.
Vi korrigerer for antal børn i hjemmet,
alder, uddannelse og beskæftigelse.
Resultaterne kan kun sige noget om
hvor meget tid forældrene bruger.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Ukorrigeret timeantal
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Samlevende
familie
Sammenbragt
familie
Enlig forælder
Korrigeret timeantal
KONSEKVENSER AF SKILSMISSE FOR BØRNENE
Eskil Heinesen
Skilsmisse – forældrene flytter fra hinanden
SKILSMISSE - BØRN OG FORÆLDRES SOCIALE PROBLEMER
Børn under 20 år gamle ved
skilsmisse ift. alle andre børn.
Årgangene 1979-1991.
Procent.
Børnene Andre Skilsmisse
Ingen ungdomsudd., 25 år 13,9 28,7
Ikke i beskæft. eller udd., 25 år 5,1 10,6
Antal børn 384.322 210.642
SKILSMISSE - BØRN OG FORÆLDRES SOCIALE PROBLEMER
Børn under 20 år gamle ved
skilsmisse ift. alle andre børn.
Årgangene 1979-1991.
Procent.
Forældrene Andre Skilsmisse
Mor < 21 år ved fødsel 2,6 7,3
Mor grundskole (barn 10 år) 31,6 40,6
Far arbejdsløs (barn 13 år) 2,5 6,4
Far førtidspension (barn 13 år) 1,8 4,7
Mor, psykisk lidelse (barn 0-17 år) 1,6 6,6
Far, psykisk lidelse (barn 0-17 år) 1,3 7,8
Mor dom (barn 0-17 år) 1,6 6,0
Far dom (barn 0-17 år) 6,4 18,8
Far frihedsberøvet (barn 0-17 år) 1,2 8,1
Far dømt for vold (barn 0-17 år) 0,7 4,6
Antal børn 384.332 210.642
FORÆLDRE I SKILSMISSEFAMILIER
Forældre i skilsmissefamilier er meget anderledes end i andre familier:
o De er yngre, når de får børn.
o De har kortere uddannelse og svagere arbejdsmarkedstilknytning.
o De har svagere helbred, både fysisk og psykisk.
o De begår mere kriminalitet.
o Andre forhold (fx indbyrdes konfliktniveau, misbrug).
Alle disse forhold har en direkte effekt på, hvordan det går børnene.
Forskelle mellem børn i skilsmissefamilier og børn i andre familier er derfor
ikke udtryk for konsekvenser af skilsmisse i sig selv.
Effekt af skilsmisse i sig selv: Sammenligne søskende i skilsmissefamilier.
SAMMENLIGNING AF SØSKENDE I SKILSMISSEFAMILIER
Effekterne er beregnet ved at sammenligne søskende i skilsmissefamilier.
• De ældste børn er så gamle at deres resultater
ikke er påvirket af selve skilsmissen.
• De yngste børn bliver derimod påvirket.
I analysen tages højde for betydningen af fødselsrækkefølge.
Vi sammenligner kun helsøskende.
Forældrene og barnet boede sammen 1. jan. efter fødslen.
HOVEDKONKLUSIONER
Skilsmisse har negative konsekvenser for børnene:
• Større risiko for ikke at have gennemført ungdomsuddannelse som 25-årig.
• Større risiko for ikke at være i beskæftigelse eller uddannelse som 24-25-
årig .
• Lavere karakterer i 9. klasse – og mindre sandsynlighed for at gå op til
prøverne.
• Større risiko for at begå kriminalitet som 15-16-årige – kun drenge.
Effekterne er signifikante, men langt mindre end i analyser, hvor børn i
skilsmissefamilier sammenlignes med børn i andre familier.
UDEN UNGDOMSUDDANNELSE SOM 25-ÅRIG
IKKE BESKÆFTIGET ELLER I UDDANNELSE SOM 24-25-ÅRIG
KARAKTERGENNEMSNIT I 9. KLASSE
TAGET PRØVER I DANSK, MAT., ENGELSK OG FYSIK SOM 17-ÅRIG
DOM FOR KRIMINALITET BEGÅET SOM 15-16-ÅRIG - DRENGE
KONKLUSION
Skilsmisse har i sig selv negative konsekvenser
for børnene:
• Når de er 15-16 år.
• Også på længere sigt, når de er 25 år.
Effekterne er signifikante, men langt mindre
end i analyser, hvor børn i skilsmissefamilier
sammenlignes med børn i andre familier.
Briefing om forskning i skilsmisser september 2019

Contenu connexe

Plus de Rockwool Fonden

Plus de Rockwool Fonden (20)

Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
Briefing om mental sundhed i Danmark november 2020
 
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i SkandinavienBriefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
Briefing: Velfærdsstat og befolkning i Skandinavien
 
Briefing om effekten af aktivering 4. februar 2020
Briefing om effekten af aktivering  4. februar 2020Briefing om effekten af aktivering  4. februar 2020
Briefing om effekten af aktivering 4. februar 2020
 
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
Boglancering af "Hvad vi ved om udsatte unge 2" 7. oktober 2019
 
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og mulighederKonference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
Konference: Indvandring og integration – udfordringer og muligheder
 
Briefing om effekten af starthjælp
Briefing om effekten af starthjælpBriefing om effekten af starthjælp
Briefing om effekten af starthjælp
 
How to change a system
How to change a systemHow to change a system
How to change a system
 
Play the game change the rules - change the game
Play the game   change the rules - change the gamePlay the game   change the rules - change the game
Play the game change the rules - change the game
 
To find a form that accommodates the mess
To find a form that accommodates the messTo find a form that accommodates the mess
To find a form that accommodates the mess
 
Navigating between systems an example from rockwool fonden interventions
Navigating between systems   an example from rockwool fonden interventionsNavigating between systems   an example from rockwool fonden interventions
Navigating between systems an example from rockwool fonden interventions
 
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommunerOrganisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
Organisatorisk parathed og lederskab i danske kommuner
 
Recent labour market developments and reforms in OECD countries
Recent labour market developments and reforms in OECD countriesRecent labour market developments and reforms in OECD countries
Recent labour market developments and reforms in OECD countries
 
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virkerKonference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
Konference: Øget beskæftigelse kalder på reformer, der virker
 
Pressemøde: Afkast af uddannelse
Pressemøde: Afkast af uddannelsePressemøde: Afkast af uddannelse
Pressemøde: Afkast af uddannelse
 
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitetPræsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
Præsentation på Folkemødet: Social arv i kriminalitet
 
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskortPræsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
Præsentation på Folkemøde: Udsatte unges danmarkskort
 
Pressemøde om sort arbejde
Pressemøde om sort arbejdePressemøde om sort arbejde
Pressemøde om sort arbejde
 
Pressemøde: Indvandreres uddannelse
Pressemøde: Indvandreres uddannelsePressemøde: Indvandreres uddannelse
Pressemøde: Indvandreres uddannelse
 
Education and the wage structure
Education and the wage structureEducation and the wage structure
Education and the wage structure
 
Familien og påvirkning fra forældre
Familien og påvirkning fra forældreFamilien og påvirkning fra forældre
Familien og påvirkning fra forældre
 

Briefing om forskning i skilsmisser september 2019

  • 1.
  • 2. Dagens program: Kl. 09.00-09.05 Velkomst ved direktør Elin Schmidt. Kl. 09.05-09.20 Præsentation ved seniorforsker Peter Fallesen inklusiv opklarende spørgsmål fra salen. Kl. 09.20-09.35 Præsentation ved forskningsleder Eskil Heinesen inklusiv opklarende spørgsmål fra salen. Kl. 09.35-10.15 Paneldebat ved retspræsident i Svendborg og medlem af Det rådgivende udvalg for Familieretshuset Anni Højmark, formand for Danske Familieadvokater Anne Broksø, direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen og direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. Kl. 10.15-10.30 Spørgsmål fra salen og afrunding. SKILSMISSER I DANMARK
  • 3. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SKILSMISSER I DANMARK Mellem 41 og 54 procent af alle gifte par kan forvente at blive skilt.
  • 4. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SKILSMISSER I DANMARK Mellem 41 og 54 procent af alle gifte par kan forvente at blive skilt. Det er et sted mellem ca. 12.800 og 19.400 skilsmisser om året.
  • 5. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SKILSMISSER I DANMARK Mellem 41 og 54 procent af alle gifte par kan forvente at blive skilt. Det er et sted mellem ca. 12.800 og 19.400 skilsmisser om året. Det hyppigste skilsmissetidspunkt er i det tredje år efter brylluppet.
  • 6. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SKILSMISSER I DANMARK Mellem 41 og 54 procent af alle gifte par kan forvente at blive skilt. Det er et sted mellem ca. 12.800 og 19.400 skilsmisser om året. Det hyppigste skilsmissetidspunkt er i det tredje år efter brylluppet. Samtidigt flytter ca. 33.000 ugifte par fra hinanden hvert år.
  • 7. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SKILSMISSER I DANMARK Mellem 41 og 54 procent af alle gifte par kan forvente at blive skilt. Det er et sted mellem ca. 12.800 og 19.400 skilsmisser om året. Det hyppigste skilsmissetidspunkt er i det tredje år efter brylluppet. Samtidigt flytter ca. 33.000 ugifte par fra hinanden hvert år.
  • 8. Konklusion: Efter man ophævede obligatorisk separation steg skilsmisseraten med 10 procent 2008 2018 2013-REFORMEN
  • 9. Vi studerede udviklingen i skilsmisseraten fra 2007-2018 I 2013 ophævede Folketinget kravet om 6 mdrs. separation, hvis begge parter ønskede skilsmissen Mange blev blot skilt tidligere, men raten endte med at stabilisere sig på et højere niveau 2008 2018 2013-REFORMEN
  • 10. 2013-REFORMEN Stigningen drevet af: Etnisk danske par. De kortere forhold. Uddannelse over grundskoleniveau. Par med børn reagerede ikke markant anderledes end par uden børn. 2008 2018
  • 11. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 0% 25% 50% 75% 100% Mandens andel af husarbejdet HVEM GÅR FRA HINANDEN?
  • 12. Konklusion: Par, der ikke deler husarbejdet lige, går hyppigere fra hinanden. Lavest risiko når manden står for 40 %. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 0% 25% 50% 75% 100% Mandens andel af husarbejdet HVEM GÅR FRA HINANDEN?
  • 13. HVEM GÅR FRA HINANDEN? Fra de danske tidsundersøgelser fik vi information om, hvordan danske par fordelte husarbejdet imellem sig. Vi undersøgte så, om de gik fra hinanden inden for de næste fem år. Vi kontrollerede for uddannelsesniveau, arbejds-/studietid, løn, børn, og om man er gift. Stærkere sammenhæng i 2008 end der var i 2001. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 0% 25% 50% 75% 100% Mandens andel af husarbejdet
  • 15. FORÆLDRES TID MED BØRN Konklusion: Når vi korrigerer for almindelige familiekarakteristika, bruger enlige forældre og forældre i sammenbragte familier ikke mindre tid på børn. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlevende familie Sammenbragt familie Enlig forælder Ukorrigeret timeantal 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlevende familie Sammenbragt familie Enlig forælder Korrigeret timeantal
  • 16. FORÆLDRES TID MED BØRN Vi har set på tidsoplysninger fordelt på tre familietyper. Alle har mindst ét barn, og bor med mindst ét barn, men det behøver ikke være samme barn. Vi korrigerer for antal børn i hjemmet, alder, uddannelse og beskæftigelse. Resultaterne kan kun sige noget om hvor meget tid forældrene bruger. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlevende familie Sammenbragt familie Enlig forælder Ukorrigeret timeantal 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Samlevende familie Sammenbragt familie Enlig forælder Korrigeret timeantal
  • 17.
  • 18. KONSEKVENSER AF SKILSMISSE FOR BØRNENE Eskil Heinesen Skilsmisse – forældrene flytter fra hinanden
  • 19. SKILSMISSE - BØRN OG FORÆLDRES SOCIALE PROBLEMER Børn under 20 år gamle ved skilsmisse ift. alle andre børn. Årgangene 1979-1991. Procent. Børnene Andre Skilsmisse Ingen ungdomsudd., 25 år 13,9 28,7 Ikke i beskæft. eller udd., 25 år 5,1 10,6 Antal børn 384.322 210.642
  • 20. SKILSMISSE - BØRN OG FORÆLDRES SOCIALE PROBLEMER Børn under 20 år gamle ved skilsmisse ift. alle andre børn. Årgangene 1979-1991. Procent. Forældrene Andre Skilsmisse Mor < 21 år ved fødsel 2,6 7,3 Mor grundskole (barn 10 år) 31,6 40,6 Far arbejdsløs (barn 13 år) 2,5 6,4 Far førtidspension (barn 13 år) 1,8 4,7 Mor, psykisk lidelse (barn 0-17 år) 1,6 6,6 Far, psykisk lidelse (barn 0-17 år) 1,3 7,8 Mor dom (barn 0-17 år) 1,6 6,0 Far dom (barn 0-17 år) 6,4 18,8 Far frihedsberøvet (barn 0-17 år) 1,2 8,1 Far dømt for vold (barn 0-17 år) 0,7 4,6 Antal børn 384.332 210.642
  • 21. FORÆLDRE I SKILSMISSEFAMILIER Forældre i skilsmissefamilier er meget anderledes end i andre familier: o De er yngre, når de får børn. o De har kortere uddannelse og svagere arbejdsmarkedstilknytning. o De har svagere helbred, både fysisk og psykisk. o De begår mere kriminalitet. o Andre forhold (fx indbyrdes konfliktniveau, misbrug). Alle disse forhold har en direkte effekt på, hvordan det går børnene. Forskelle mellem børn i skilsmissefamilier og børn i andre familier er derfor ikke udtryk for konsekvenser af skilsmisse i sig selv. Effekt af skilsmisse i sig selv: Sammenligne søskende i skilsmissefamilier.
  • 22. SAMMENLIGNING AF SØSKENDE I SKILSMISSEFAMILIER Effekterne er beregnet ved at sammenligne søskende i skilsmissefamilier. • De ældste børn er så gamle at deres resultater ikke er påvirket af selve skilsmissen. • De yngste børn bliver derimod påvirket. I analysen tages højde for betydningen af fødselsrækkefølge. Vi sammenligner kun helsøskende. Forældrene og barnet boede sammen 1. jan. efter fødslen.
  • 23. HOVEDKONKLUSIONER Skilsmisse har negative konsekvenser for børnene: • Større risiko for ikke at have gennemført ungdomsuddannelse som 25-årig. • Større risiko for ikke at være i beskæftigelse eller uddannelse som 24-25- årig . • Lavere karakterer i 9. klasse – og mindre sandsynlighed for at gå op til prøverne. • Større risiko for at begå kriminalitet som 15-16-årige – kun drenge. Effekterne er signifikante, men langt mindre end i analyser, hvor børn i skilsmissefamilier sammenlignes med børn i andre familier.
  • 25. IKKE BESKÆFTIGET ELLER I UDDANNELSE SOM 24-25-ÅRIG
  • 27. TAGET PRØVER I DANSK, MAT., ENGELSK OG FYSIK SOM 17-ÅRIG
  • 28. DOM FOR KRIMINALITET BEGÅET SOM 15-16-ÅRIG - DRENGE
  • 29. KONKLUSION Skilsmisse har i sig selv negative konsekvenser for børnene: • Når de er 15-16 år. • Også på længere sigt, når de er 25 år. Effekterne er signifikante, men langt mindre end i analyser, hvor børn i skilsmissefamilier sammenlignes med børn i andre familier.