Forskeroplæg ved ROCKWOOL Fondens konference "Indvandring og integration – udfordringer og muligheder" den 14. maj 2019. Videooptagelser fra dagen er tilgængelige på ROCKWOOL Fondens Youtube kanal.

2. 1. Flygtninges ventetid i
asylsystemet
2. Integration af flygtninge
på arbejdsmarkedet
3. Indvandreres beskæftigelse,
løn og overførsler
4. Indvandring og Danmarks
økonomi

3. FLYGTNINGES VENTETID I ASYLSYSTEMET
3
Camilla Hvidtfeldt

4. VENTETID I ASYLSYSTEMET
Asylansøgere:
• Hvor mange har søgt asyl i de seneste 25 år?
o Og hvor mange har fået asyl?
Flygtninge bosat i Danmark:
• Hvordan har udviklingen været i ventetiden på en asylafgørelse?
• Hvordan hænger ventetid sammen med:
o beskæftigelse?
o risikoen for at få en psykiatrisk diagnose?

5. ASYLSYSTEMET – DET FØRSTE MØDE MED DANMARK
• Betydningen af den første tid
i Danmark
o for genbosatte flygtninge
5
Før
migration
Asyl-
fase
Gen-
bosætning
Flugt

6. ASYL OG BOSÆTNINGSPROCESSEN
6
Ventetid på asylafgørelse
Dato for
opholdstilladelse
Dato for
asylansøgning
Observations-
tidspunkt
Opholdstid i Danmark siden bosættelse

7. ANTAL ANSØGERE
7
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
1992 1997 2002 2007 2012 2017
Antal
Ansøgere

8. ANTAL ANSØGERE OG ANERKENDTE
8
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
1992 1997 2002 2007 2012 2017
Antal
Ansøgere Anerkendte

9. UDVIKLINGEN I VENTETIDEN
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
1992 1997 2002 2007 2012 2017
Antal
Anerkendte

10. UDVIKLINGEN I VENTETIDEN
0
6
12
18
24
30
36
42
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
14.000
16.000
1992 1997 2002 2007 2012 2017
Måneder
Antal
Anerkendte Ventetid (måneder)

11. HVAD BESTEMMER VENTETIDEN?
• Lovændringer
• Presset på asylsystemet
• Antal sagsbehandlere i Udlændingestyrelsen
• Om oprindelseslandet vurderes som sikkert
• Antallet af tolke
• ...
• Om man har papirer med
• Troværdighed af historie
• Hvor man kommer fra (område og etnicitet)
• ...
Individuelle faktorer
Systemskabt variation

12. VENTETID OG BESKÆFTIGELSE
• Hvordan hænger ventetid sammen med bosatte flygtninges beskæftigelse?
• Analyse følger voksne flygtninge i op til 16 år efter tildeling af
opholdstilladelse
• Kun flygtninge, der fik opholdstilladelse i perioden 1997-2013
• To konklusioner:
o Ventetid forsinker ...

13. VENTETID FORSINKER BESKÆFTIGELSE
0
10
20
30
40
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Gns.beskæftigelsesprocent%
År siden ansøgning
Forsinkelseseffekt ~ 3 % per ekstra
års ventetid
1 års ventetid
2 års ventetid

14. VENTETID OG BESKÆFTIGELSE
• Hvordan hænger ventetid sammen med flygtninges beskæftigelse efter
bosætning?
• Analyse følger flygtninge i op til 16 år efter tildeling af opholdstilladelse
• Kun voksne flygtninge, der fik opholdstilladelse i perioden 1997-2013
• To konklusioner:
o Ventetid forsinker ...
o Men i øvrigt kun svag positiv, og ikke statistisk sikker sammenhæng
mellem beskæftigelse og ventetid

15. VENTETID OG RISIKO FOR PSYKIATRISKE DIAGNOSER
• Tidligere forskning har påpeget sammenhæng mellem længde af
ventetiden og psykisk sygdom
• Vi har gennemført det hidtil største studie til dato
• Følger flygtninge i op til 22½ år efter de fik opholdstilladelse
• Observerer psykiatriske diagnoser på dansk hospital
• Én hovedkonklusion:
o Ventetid hænger sammen med øget risiko for en psykiatrisk diagnose –
særligt PTSD

16. HÆNGER SAMMEN MED RISIKOEN FOR PSYKIATRISK DIAGNOSE

17. OPSUMMERING
• I 2017-2018:
o - lavt antal asylansøgere
o - og lavt antal anerkendte flygtninge
• Ventetid var historisk kort i 2015
o - men steg igen i 2017
• Ventetid forsinker arbejdsmarkedsdeltagelse
o - men i øvrigt ingen sammenhæng med beskæftigelse
• Lang ventetid hænger sammen med øget risiko for psykiatrisk diagnose

18. 1. Flygtninges ventetid i
asylsystemet
2. Integration af flygtninge
på arbejdsmarkedet
3. Indvandreres beskæftigelse,
løn og overførsler
4. Indvandring og Danmarks
økonomi

19. EFFEKTEN AF ET TIDLIGT JOB-FOKUS I
INTEGRATIONSPROGRAMMET
19
Jacob Nielsen Arendt

20. INTRODUKTION
• Hvordan løftes flygtninges beskæftigelsesniveau?
• Fokus på integrationsindsatsen lige efter ophold
Spørgsmål:
• Har et tidligt job-fokus i integrationsprogrammet øget beskæftigelsen for
flygtninge?

21. DET TIDLIGE JOB-FOKUS: ET REGIME-SKIFTE
• Nyt krav om jobparathed okt. 2016
o Krav om jobsøgning
o Krav om tidlig, vedvarende virksomhedsrettet indsats
• Erstatter tidligere regler
o Ikke jobparat pga. manglende sprog og IT-færdigheder
o Krav om tidlig deltagelse i program (mest sprog)

22. RAMME FOR FLYGTNINGES INTEGRATION PÅ
ARBEJDSMARKEDET
til tidlig jobindgang og sprog
Nordiske naboer langt større fokus på opkvalificering
Tid siden ankomst
Sprog
Jobsøgning
Netværk
Formelle
kompetencer
Jobkrav
Dansk
virksomhedskultur
Kompetenceniveau

23. MODEL 1: SÆNKEDE KRAV
… til sprog og beskæftigelseshjælp
… til tidlig jobindgang og sprog
Nordiske naboer langt større fokus på opkvalificering
Tid siden ankomst
Sprog
Jobsøgning
Netværk
Formelle
kompetencer
Jobkrav
Dansk
virksomhedskultur
Kompetenceniveau

24. MODEL 2: TRÆNING AF KOMPETENCER
… til sprog og beskæftigelseshjælp
… til tidlig jobindgang og sprog
Nordiske naboer langt større fokus på opkvalificering
Tid siden ankomst
Sprog
Jobsøgning
Netværk
Formelle
kompetencer
Traditionel dansk
model
Job
Jobkrav
”fastholdelse”
Kompetenceniveau
Dansk
virksomhedskultur

25. MODEL 3: TIDLIGT JOB-FOKUS
… til sprog og beskæftigelseshjælp
… til tidlig jobindgang og sprog
Nordiske naboer langt større fokus på opkvalificering
Sprog
Jobsøgning
Netværk
Formelle
kompetencer
Job-fokus
Ny model
Jobkrav
Job
Dansk
virksomhedskultur
Job-træning
Kompetenceniveau
Tid siden ankomst

26. MODEL 3: TIDLIGT JOB-FOKUS
… til sprog og beskæftigelseshjælp
… til tidlig jobindgang og sprog
Nordiske naboer langt større fokus på opkvalificering
Tid siden ankomst
Sprog
Jobsøgning
Netværk
Formelle
kompetencer
Job-fokus
Ny model
Jobkrav
Kompetenceniveau
Job
Dansk
virksomhedskultur
Job-træning

27. ANALYSEDESIGN
27
Tid siden
ankomst
Oktober 2016 December 2017September 2015
Ny jobparathedsvurderingIntroduktionsydelse
Tidligt job-
fokus
Senere job-
fokus
Konjunktur
Population: 18-65-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Ankomst

28. IMPLEMENTERING AF TIDLIGT JOB-FOKUS
Andel jobparate
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Mænd
Senere job-fokus Tidligt job-fokus
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Kvinder
Senere job-fokus Tidligt job-fokus

29. IMPLEMENTERING AF TIDLIGT JOB-FOKUS
Andel i virksomhedsrettet aktivering
0
0,05
0,1
0,15
0,2
0,25
0,3
0,35
0,4
0,45
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Mænd
Senere job-fokus Tidligt job-fokus
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Kvinder
Senere job-fokus Tidligt job-fokus

30. ANDRE KONSEKVENSER?
Andel i danskuddannelse
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Mænd
Senere job-fokus Tidligt job-fokus
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0 10 20 30 40 50 60
Andel
Uger siden ankomst
Kvinder
Senere job-fokus Tidligt job-fokus

31. 0
1
2
3
4
5
6
7
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20
Uger
Måneder efter ankomst
Mænd
Senere job-fokus Tidligt job-fokus
BESKÆFTIGELSESEFFEKTER
Kumuleret ordinær arbejdstid (konjunkturjusteret)
Effekt
0
0,2
0,4
0,6
0,8
1
0 5 10 15 20
Uger
Måneder efter ankomst
Kvinder
Senere job-fokus Tidligt job-fokus

32. OPSUMMERING
• Tidligt job-fokus har:
• Øget andel erklæret jobparat og deltagelse i praktik
• Reduceret deltagelse i danskuddannelse for mænd
• Øget mandlige flygtninges beskæftigelse på kort sigt
• Men ikke ændret kvindernes beskæftigelse

33. 1. Flygtninges ventetid i
asylsystemet
2. Integration af flygtninge
på arbejdsmarkedet
3. Indvandreres beskæftigelse,
løn og overførsler
4. Indvandring og Danmarks
økonomi

34. INDVANDRERNES OPHOLDSGRUNDLAG OG
ARBEJDSMARKEDSINTEGRATION
34
Marie Louise Schultz-Nielsen

35. PROBLEMSTILLING
• Hvordan klarer indvandrere sig over tid på det danske arbejdsmarked?
• Hvor forskelligt er det afhængigt af opholdsgrund og køn?
• Hvad betyder udvandring i den sammenhæng?

36. INDVANDRINGEN TIL DANMARK
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Flygtninge Familiesammenførte Studerende Arbejdmigranter Andre EU/EØS

37. MÅLGRUPPE
• Voksne indvandrere ankommet til Danmark efter 1997
• De følges i op til 20 år og kan inddeles efter deres første opholdsgrundlag
1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
2. Familiesammenførte til indvandrere/efterkommere
3. EU/EØS-borgere (excl. Norden)
4. Arbejdsmigranter
• Indvandrere inddeles i kohorter med 5 ankomstår

38. TRE MÅL
• Andel i beskæftigelse
• Årlig lønindkomst
• Årlig overførselsindkomst
Personer i alderen 25-56 indgår

39. INDVANDRINGEN TIL DANMARK
0
20
40
60
80
100
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Kvinder
Danskere Flygtninge
Familiesammenførte til indvandrere Arbejdsmigranter
EU-borgere
%
0
20
40
60
80
100
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Mænd
Danskere Flygtninge
Familiesammenførte til indvandrere Arbejdsmigranter
EU-borgere
%

40. HVORDAN KLARER INDVANDRERE SIG SAMMENLIGNET
MED DANSKERE?
Mænd Beskæftigelse Løn Overførsler Bliver
længe?
Flygtninge Ja
Familiesammenførte
til indvandrere
Ja
EU-borgere Nej
Arbejdsmigranter Nej

41. HVORDAN KLARER INDVANDRERE SIG SAMMENLIGNET
MED DANSKERE?
Kvinder Beskæftigelse Løn Overførsler Bliver
længe?
Flygtninge Ja
Familiesammenførte
til indvandrere
Ja
EU-borgere Nej
Arbejdsmigranter Nej

42. FLYGTNINGES ARBEJDSMARKEDSSTATUS
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Mænd
Beskæftiget Arbejdsløs
Midlertidig ude af arbejdsstyrken Permanent ude af arbejdsstyrken
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Kvinder
Beskæftiget Arbejdsløs
Midlertidig ude af arbejdsstyrken Permanent ude af arbejdsstyrken
Note: Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet 1997-2001

43. HVAD BETYDER UDVANDRINGEN FOR SAMMENLIGNINGEN?
• Flygtninge og familiesammenførte: Meget lidt – langt de fleste bliver.
• Arbejdsmigranter og EU-borgere: Mere
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
%
År siden indvandring
Beskæftigelse EU-borgere
Alle De som bliver i Danmark alle år
Note: EU-borgere ankommet 1997-2001

44. OPSUMMERING
• For alle indvandrere indsnævres beskæftigelsesforskelle til danskere over
tid, undtagen for mandlige flygtninge (efter 7-8 år).
• Generelt er beskæftigelsesforskellen til danskere større for kvinder end
mænd. Lønforskellen er derimod større for mænd end kvinder.
• Lønforskellen indsnævres typisk over tid, men lukkes kun for enkelte
kohorter af arbejdsmigranter.
• Flygtninge modtager højere overførsler end danskere, mens EU-borgere
og arbejdsmigranter modtager mindre.
• Resultaterne for flygtninge og familiesammenførte er meget robuste
overfor udvandring, for arbejdsmigranter og EU-borgere indsnævres gabet
hurtigere for de, som bliver i Danmark mange år.

45. 1. Flygtninges ventetid i
asylsystemet
2. Integration af flygtninge
på arbejdsmarkedet
3. Indvandreres beskæftigelse,
løn og overførsler
4. Indvandring og Danmarks
økonomi

46. INDVANDRING: ØKONOMISKE GEVINSTER
OG OMKOSTNINGER FOR DANSK ØKONOMI
46
Jan Rose Skaksen

47. INDVANDRING
• Ikke-vestlige indvandrere – men i særdeleshed flygtninge– giver store
integrationsudfordringer
• Men hvad med indvandring mere bredt – hvad er der af fordele og
ulemper?
• Flere mulige vinkler:
1. Offentlige finanser
2. Konjunkturer
3. Hvem påvirkes af indvandring?
4. Kompetencer

48. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE, % AF BEFOLKNING 2018
Kilde: Danmarks Statistik

49. PÅVIRKNING AF OFFENTLIGE FINANSER, 2016
Netto bidrag off. finanser
Ikke-vestlige indvandrere -18 mia.kr
Ikke-vestlige efterkommere -17 mia.kr
Vestlige indvandrere 7 mia.kr
Vestlige efterkommere -2 mia.kr
I alt -30 mia.kr
Kilde: Finansministeriet, 2019

50. BETYDNING AF BESKÆFTIGELSE
Kilde: Finansministeriet, 2019
Procent ændring Absolut ændring
Real BNP 1,5 30 mia.kr.
Offentlige finanser 0,7 af BNP 15 mia.kr
Fuldtidsbeskæftigede 2,0 47.000

51. KONJUNKTURER
• Et kraftigt konjunkturopsving kan føre til overophedning med efterfølgende
krise
• Kan indvandring forlænge højkonjunktur eller måske endda forhindre
konjunkturtilbageslag?
• Ikke mange konjunkturfrihedsgrader i økonomisk politik:
• Valutakursen er fast til EURO
• Pengepolitik er reelt bestemt af ECB
• Finanspolitik underlagt regler og langsigtede hensyn
• Vandringer kan derfor være en vigtig elastik

52. NUVÆRENDE OPSVING ER DELVIST BÅRET AF INDVANDRING
Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

53. UDVIKLING I OPHOLDSTILLADELSER
Kilde: Danmarks Statistik

54. OPHOLDSTILLADELSER, LANDEFORDELING, 2018
Kilde: Danmarks Statistik

55. HVEM PÅVIRKES AF INDVANDRING?
• Indvandreres kompetencer afviger fra gennemsnitsdanskeres
• Danskere med kompetencer, der ligner mest, bliver mest direkte påvirket
• Uklart, hvorvidt de taber eller vinder

56. MERE KONKURRENCE OM UFAGLÆRTE JOBS
• Grundskoleuddannede, 25-64-årige (2016):
• Danskere: 19 procent
• Vestlige indvandrere: 7 procent
• Ikke-vestlige indvandrere: 32 procent

57. MERE KONKURRENCE OM UFAGLÆRTE JOBS
• Andel 25-64-årige med lang videregående uddannelse (mænd), der arbejder
som ufaglærte (2016):
• Danskere: 1 procent
• Vestlige indvandrere, dansk uddannelse: 3 procent
• Vestlige indvandrere, medbragt uddannelse: 9 procent
• Ikke-vestlige indvandrere, dansk uddannelse: 10 procent
• Ikke-vestlige indvandrere, medbragt uddannelse: 29 procent

58. KOMPETENCER
• Der er kompetencer, der kan være særlig vigtige for virksomheders
produktivtet
• Særlige ingeniørkompetencer (STEM)
• Viden om markeder
• Uddenlandske eksperter kan være mere værdifulde end danske
• Definition af ekspert:
• Ansat til arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau indenfor
pågældende område (DISCO-koder). Der ses kun på ansatte i private
virksomheder

59. UDVIKLING I ANTAL UDENLANDSKE EKSPERTER
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik

60. UDENLANDSKE EKSPERTERS ANDEL AF ALLE EKSPERTER
Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Danmarks Statistik

61. TOP 20 LANDEFORDELING AF UDENLANDSKE EKSPERTER
Tyskland 7%
Indien 6%
Storbritannien 5%
Polen 4%
Sverige 4%
Iran 4%
Tyrkiet 4%
Norge 3%
Kina 3%
Rumænien 3%
USA 3%
Pakistan 3%
Frankrig 3%
Italien 3%
Spanien 2%
Bosnien 2%
Island 2%
Irak 2%
Vietnam 2%
Holland 2%

62. OPSUMMERING
• Ikke-vestlige indvandrere er en væsentlig udgift for offentlige finanser
• Indvandring er en elastik i konjunkturopsving
• Ikke-vestlige indvandrere påvirker mest direkte ufaglærte
• Der er kommet flere udenlandske eksperter