1. Udsatte og anbragte unge
i Danmark
Relationer og netværk
Mette Lausten
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
SFI-konference – Fra barnets perspektiv
19. marts 2015

2. 2
SFIs viden om relationer og netværk?
Relationer og netværk for udsatte
grupper af børn og unge:
• Hvordan definerer vi udsatte børn
og unge?
• Hvad ser vi i den nyeste forskning?
• Ved vi noget om, hvad der er godt
at gøre?

3. 23-03-2015 3
Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse,
udvikling over tid, 1980-2010
Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
2,0
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Procent
Forebyggelse i eget hjem Anbragt uden for hjemmet

4. 4
Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse,
opdelt på ALDER, 31. december 2011
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BU03B
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
Procent
AlderAndel i forebyggelse Andel anbragt

5. 5
Udsatte børnefamilier flytter meget
Boligmæssig segregering øget:
– Familier med anbragte børn flytter
oftere end…
– Familier med børn i forebyggende
foranstaltninger, der flytter oftere
end…
– Børnefamilier generelt
5 målbare risikofaktorer, der
øger sandsynligheden for, at barnet
får forebyggende foranstaltninger
eller er anbragt

6. Odds ratios på risikofaktorer
6
Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14)
Forebyggelse Anbringelse
Mor bor ikke i kernefamilie 3,0 4,7
Mor er dømt for kriminalitet 1,5 2,9
Mor er på pension / kontanthjælp 2,5 3,7
Mor har ingen uddannelse 2,4 4,3
Mor bor under dårlige boligforhold 1,5 3,8
Forøgelse af sandsynligheden for forebyggelse/anbringelse
Dvs. 5 risikoindikatorer, alle professionelle kan være
opmærksomme på, fordi de er målbare, objektive faktorer

7. Ophobning af risikofaktorer
7
• En enkelt risikofaktor er generelt ikke en stærk
prædiktor for et dårligt udfald
• MEN…
• Jo flere risikofaktorer, den unge er udsat for, jo
større er risikoen for det dårlige udfald

8. Ophobning af risikofaktorer
8
Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14)
Ikke-
udsatte
Forebyggelse Anbringelse
0 risikofaktorer 57,8 16,2 4,9
1 risikofaktor 28,4 26,8 15,9
2 … 10,3 29,3 30,3
3 … 3,1 22,8 35,3
4 … 0,4 4,7 12,6
5 risikofaktorer 0,0 0,2 1,0

9. 9
Børn og unge – velfærd og trivsel
Nogle af de sociale mønstre gentager sig:
Børn af ikke-uddannede er relativt ofte kendetegnet ved at:
– De klarer sig ringere i skolen
– De får sjældnere lektiehjælp
– De står sjældnere med en uddannelse som 25-årige
Pointe: Det kan vi faktisk gøre noget ved!
Kilde: Børn og unge i Danmark, SFI (10:20) + mange forskningsresultater fra mange andre
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014):
•Færre unge bryder den sociale arv!
•Der er færre ufaglærte familier, men dem, der er, er formentlig mere
ressourcesvage end for 10-15 år siden (Martin Munk, professor, AAU)
•Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver,
har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse

10. 10
15 år og anbragt
 Baggrundskarakteristika
 Hjemgivne unges forældre
 Skolegang
 Uddannelsesforventninger
 Svagheder og styrker (SDQ)
 Ungdomsliv og risikoadfærd
SFI’s fokus på årgang 1995
Forløbsundersøgelsen af anbragte
børn født i 1995:

11. 11
Anbragte unge er
 dårligere stillet ift kontinuerlig skolegang og niveau
 mere psykisk sårbare (ADHD-diagnostiseret)
 udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd
(alkohol, stoffer, selvskadende adfærd, kriminalitet, …)
 vokset op med ustabil familiestruktur med forældre, der
er marginaliserede og helbredsmæssigt sårbare
Men
 Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li’
 Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse,
inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med
15 år og anbragt

12. Anbragte unges uddannelsesforventninger
12
”Hvilken uddannelse regner du selv med at få?”
Anbragte Udsatte Andre
Grundskole 2 3 1
Gymnasial 6 12 10
Erhvervsfaglig 27 46 28
Kort videregående 9 7 6
Mellemlang videregående 39 18 28
Lang videregående 17 14 27
Note: Forudsagte sandsynligheder, hvor der er taget højde for alle, kendte forklarende baggrundsfaktorer
Kilde: Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udvikling, SFI-rapport 2013, 13:10
15 år og anbragt

13. 13
Forebyggende foranstaltninger for unge
Fokus på overgang til selvstændigt voksenliv
• Ressourcefokuseret tilgange
• Rollemodeller (værktøjskassen)
• Netværksopbygning
(væk fra de tomme fællesskaber)
• Struktureret hverdag (faste rammer,
forudsigelighed og genkendelighed)
• Sociale kompetencer ift. andre unge/voksne
Synlige og ansvarlige voksne, man kan stole på
Kilde: Dialogprojektet – forebyggelse som alternativ til anbringelse

14. 14
Sammenlignet med sammenlignelige jævnaldrende,
der aldrig har været anbragt, har tidligere anbragte
som unge voksne (24-årige):
Mindre sandsynlighed for at:
 være i beskæftigelse / under uddannelse
 få en uddannelse
Større sandsynlighed for at:
 være på kontanthjælp
 være på førtidspension
 være i kontakt med psykiatriske system
 begå kriminalitet
Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 2011, 11:35
Tidligere anbragte er altid bagud !!

15. 15
Kilde: Egne nye beregninger på registerdata
Det engelske udtryk: In NEET
(Not in Employment, Education or Training)
0
10
20
30
40
50
60
15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Procent
Alder
Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET

16. 16
Ud over de professionelle tiltag, som er nødvendige
Hvad kan ‘vi’ gøre?
STYRKE DEN SOCIALE KAPITAL
BONDING = ‘At knytte bånd’
Relationer, der giver en
grundlæggende følelse af at være
holdt af og have betydning for
andre mennesker
Getting by…
BRIDGING = ‘at bygge bro’
Relationer, der giver mulighed for at
blive en del af et større fællesskab
Getting on…

17. Hvad kan ‘vi’ gøre?
Er det tidlig indsats, det ‘vi’ laver?
Eller er det brandslukning i 11. time?
• Relationer
• Netværk
• Uddannelse
Udsatte børn og unge har brug for
Mette Lausten, mel@sfi.dk