oa

1. 7. Tema

2. Becker om kulturanalyse

3. Beckers eksempel
• Musikere der spiller i varierende konstellationer hver lørdag aften.
(Becker 1982)

4. Kulturdefinition
• Definition af kultur: ”…the shared understandings that people use to
coordinate their activites” (Becker 1982, s. 517).
• Den fælles forståelse behøver ikke være opstået indenfor en organisation –
kan være profession etc.
Becker (1982)

5. Positionerer sig i forhold til et
antropologisk kulturbegreb
• Kultur er ikke nødvendigvis et større paradigme eller værdisystem.
• Kultur er ikke nødvendigvis nedarvet gennem generationer.
• Kultur findes ikke blot blandt mennesker i stabile relationer.
• Kultur kan opstå på tværs af organiserede grupper.

6. Becker >< Schein
• Grupper kan dele kultur på tværs af organisationer.
• Så kultur kan opstå i f.eks. fag, professioner eller brug.

7. Overblik over kulturteori
Schultz (2014)

8. Funktionalistisk Symbolsk/
fortolkningsorienteret
Kulturen findes i statiske mønstre, som er
opstået, fordi de har vist sig at fungere.
Kulturen dannes og gendannes i løbende
fortolkninger.
Der er overensstemmelse mellem lagene i
kulturen.
Der kan være uoverensstemmelser mellem
og inden for lagene i kulturen.
Artefakterne er udtryk for/produkt af de
underliggende værdier og antagelser.
Fortolkningen af artefakter kan have en
selvstændig impact på kulturen.
For at forstå hvad artefakterne betyder i
kulturen, og hvordan de påvirker
handlinger, må vi forstå de dybere lag.
Vi kan få vigtig forståelse for handlinger i
organisationen ved alene at fokusere på
relationerne mellem artefakterne.
Kulturelle fortolkning er entydige. Kulturelle fortolkninger kan være tvetydige.
Tendens til fokus på ledelsens rolle som
kulturskabere.
Tendens til fokus på medarbejdernes rolle
som kulturskabere.
Schein (1993; 2010)
Schultz (1990) anvender og kritiserer den
funktionalistiske tilgang.
Schultz (2014)

9. 3 perspektiver på kultur
Martin (2002 og 1992)

10. Martin identificerer 3 perspektiver
på kulturanalyse:
• Integration
• Differentiering
• Fragmentering
Hun mener selv, at man bør trække på alle tre for at få en tilstrækkelig
mangefacetteret kulturanalyse.

11. Integrationsperspektivet
• Schein skriver fra
integrationsperspektivet: ”…only what
is shared is by definition cultural”
(Schein 1991, s. 247-248 citeret i Martin
2002, s. 97-98).
• Normativt fordi mangel på konsensus
ses som et problem, der bør løses.
Definition:
• ”(…) focuses on those
manifestations of a culture that
have mutually consistent
interpretations.” (Martin 2002, s.
94).
• ”Kultur” er det man er enige om.
Alt andet, det flertydige,
ekskluderes fra ”kultur”.
Metafor: Kultur er som en solid
monolit – den ser ens ud for de
fleste – lige meget fra hvilken vinkel
de anskuer den. (Martin 2002, s. 94).

12. Differentieringsperspektivet:
• Forhold mellem subkulturer kan være:
- Gensidigt forstærkende
- I konflikt
- Uafhængige
• Opdeling i subkulturer kan være ud
fra: profession, placering i hierarki,
netværk af venner etc.
Definition:
• ”(…) focuses on cultural
manifestations that have
inconsistent interpretations (…)”
(Martin 2002:, s. 94).
• Forventer, at man kan se
enighed/konsensus på
subkulturniveau.
• Ser uenighed og forskelle som
normale og hensigtsmæssige.
Metafor: Subkulturer er som øer af
klarhed i et hav af ambiguitet. (Martin
2002, s. 94).

13. Fragmenteringsperspektivet
Metafor: Forestil dig, at alle individer i en
kultur har en pære over deres hoved. Når de
er engagerede i et tema, lyser pæren. ”From
a distance, patterns of light would appear and
disappear in a constant flux (…)” (Martin
2002, s. 94).
Definition:
• ”(…)placing ambiguity, rather
than clarity, at the core of
culture. (…) Consensus is
transient and issue specific.”
(Martin 2002, s. 94).
• Usikkerhed = mangel på
information.
• Ambiguitet = har info, men
modstridende hensyn,
paradokser, ironi, dillemmaer.
• ”(…) view ambiguity as a normal,
salient, and inescapable part of
organizational functioning in the
contemporary world.” (Martin
2002, s. 105).

14. Perspektiv Integration Differentiering Fragmentering
Orientering mod
konsensus
Konsensus i hele
organisationen
Konsensus indenfor
subkulturer
Flerhed af
opfattelser – ingen
konsensus
Relation mellem
kulturelle
manifestationer
Konsistens Inkonsistens Kompleksitet –
hverken konsistent
eller inkonsistens
Orientering mod
tvetydighed
Ekskluderet Kanaliseres uden
for subkulturer
Er i fokus
Metaforer Monolit –
homogen, ser ens
ud fra alle vinkler
Øer af klarhed Lyspære =
opmærksomhed
Netværk
Hvordan kan I bruge skemaet ved en
kulturanalyse til empirisk analyse?
Kilde: Tilpasning af Schultz (2014, s 219) illustration af Martin (1992)

15. En anden inddeling af kulturanalysen:
3 typer af kulturelle manifestationer
Handlemønstre
• Formelle (skrevet ned, styret af ledelsen)
• Uformelle (sjældent skrevet ned, udviklet gennem interaktion over tid)
Kulturelle former
• Historier
• Ritualer
• Jargon, humor
• Fysiske arrangementer/ indretning (arkitektur, design, dresscode)
Temaer (knytter en gruppes kulturelle former og handlemønstre sammen)
• Eksternt rettet (er bevidste/skue-temaer)
• Internt rettet (kan både være bevidste og ubevidste antagelser)
(Martin, 1992)

16. Martins kulturmatrix
Temaer Handlemønstre Kulturelle former
Eksterne Interne Formelle Uformelle Historier Ritualer Jargon Fysiske
arrange
menter
Lige
fordeling
og lige
ind-
flydelse
Medarbej
dernes ret
til
deltagelse
i
overskuds
-deling
Manage-
ment by
walking
around
Retreat
faldt til
jorden
fordi
Strategisk
planlæg-
ning er
ikke OZCO
CEO går
selv
rundt og
hilser på
alle ved
ceremoni
er
Corpo-
rate
head-
quarter
=
Retire-
ment
village
Casual
dress
Ét
cafeteria
Åbne
kontorer
• Matrixen kan anvendes til analyse ud fra alle tre perspektiver, her
integrationsperspektivet.
• Den kan anvendes på analyse på organisations, gruppe eller individ niveau.

17. Martins definition af kultur
”The manifestations of cultures in organizations
include formal and informal practices, cultural
forms (such as rituals, stories, jargon, humor, and
physical arrangements), and content themes.
Interpretations of these cultural manifestations
vary. The pattern or configuration of
interpretations (underlying a matrix of cultural
manifestations) constitutes culture.” (Martin
1992, s. 37-38).
Bemærk
kontrasten
til Schein

18. Sammenligning af teorier:
Martin >< Schein
• Martin har mere fokus på praksis end på skjult tanke/erkendelses niveau
end Schein => mindre fortolkning hos kulturanalytikeren.
• Martin formidler, hvad hun ser/hører relativt råt til læseren i form af citater
– så læseren kan se hende over skulderen, når hun generaliserer ud fra
materialet. Schein giver sjældent adgang til sine data, men formidler blot
sin analyse.
• Schein: Kultur er det man er fælles om >< Martin: Der kan godt være
uenighed om centrale kulturelle temaer.
• Martin argumenterer for brug af alle tre perspektiver, Schein tilhører et af
dem.
• Martin opdeler kulturen i 3 typer kulturelle manifestationer, Schein opdeler
kulturen i 3 niveauer.

19. Kulturmatrix
én for hele organisationen

20. OZCO: Differentiation view
Kulturmatrix: (jf. differentierings
perspektivet) én for hver subkultur.

21. OZCO: Fragmentation view
Kulturmatrix: (jf. Fragmenteringstilgangen)
fokus på flertydighed/dilemmaer.

22. Martins 3
Martin (1992) s. 79

23. Martin (1992)
• Viser at OZCOs kultur er multipel.
• Afhængig af hvilken hjemmel/perspektiv, der bliver brugt, kommer der et
specifikt resultat.
• Behov for flere perspektiver i analysen.

24. Martins pointer
• Man kan ikke se kultur fra ét perspektiv.
• Det er ikke produktivt at forsøge at fjerne eller afgrænse usikkerhed og
inkonsistens.
• Det er i selve usikkerheden og forvirringen, at der opstår unikke muligheder
for at forstå og påvirke kultur.
• Kultur skal forstås ud fra alle tre perspektiver.