1. Landbrugssektoren – kvinders
rolle i udviklingslande
Landbokvinder – vigtige bidragsydere til bæredygtig fødevare forsyning
og ernæring
Sanne Chipeta
DIEH, Sex og Samfund og CCSR Link
28. April 2016

2. Udgangspunktet er FN’s Bæredygtigheds mål
Mål 2: Udryd sult, opnå fødevare sikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug
Mål 5: Opnå ligestilling, styrk kvinders og pigers rettigheder
Udgangspunkt

3. Målene 2 og 5 hører tæt sammen, således at opnåelse af 5 er en
forudsætning for opnåelse af mål 2.
Udenfor Vest Europa, har landbo kvinder vigtige roller i både fødevare
produktion, familiernes fødevareforsyning og natur ressource
forvaltning.
Men der er store forhindringer for at kvinder kan bidrage optimalt.
Derfor er det vigtigt at I både som civilsamfundsorganisationer og
virksomheder anerkender landbokvindernes rolle og tilpasser jeres
praksis sådan at disse ikke bliver ofre for jeres indgriben, men at de
får bedre mulighed for at bidrage.
Hovedbudskab

4. Disposition
• Kort om kvinders rolle i det danske landbrug
• Kvinders rolle i landbrugssektoren i udviklingslande og betydningen for
familiernes liv med fokus på fødevarer og ernæring
• Kvindelige bønders resultater er generelt lavere end mænds
• Baggrund for de lavere resultater
• Omkostningerne ved denne situation for kvinderne og deres familier samt
den globale fødevare forsyning
• Hvad kan/bør man gøre som civilsamfundsorganisation eller som privat
virksomhed?

5. Kvinder i dansk landbrug

6. For 150 år siden havde kvinder stor betydning på danske landbrug specielt i forhold til
husdyr og forarbejdning af mælk
Siden mekanisering og andelsmejeriers indtog er kvinder gradvist blevet marginaliseret og
med tiden fået arbejde udenfor landbruget
(I husmands bevægelsen dog mere fokus på familien)
Landbruget blev gradvist til et maskulint erhverv
I dag: Det praktiske erhverv og organisationerne i dag overvejende maskuline
Kvinderne har dog i stigende grad markeret sig i forhold til rådgivning og forskning
Nye roller ………
Budskab: Fare for at tage vores billede af landbrug som et maskulint erhverv med os til
udviklingslande, hvor det forholder sig helt anderledes

7. Kvinders rolle i udviklingslande

9. Arbejdskraft og producenter
Globalt set leverer kvinder 43% af arbejdsindsatsen i Landbruget (officielle tal) –
denne del er stigende (”femininisation of agriculture”)
I Sydamerika 20%, i Asien og ASS 50%. I mange afrikanske lande mere end halvdelen –
når ubetalt arbejde i eget landbrug medregnes taler flere lande om 75 – 80%
Betalt arbejdskraft
I egen og familiens produktion: Ofte arbejdskraft på både mandens og egne
marker
Egen produktion: Ofte fokus på fødevare afgrøder og husdyr
Brug af natur ressourcer – samlere of frugt, rødder, brændsel og medicin

10. Betydningen for familiernes liv
Regionale forskelle, men ofte har kvindernes produktion mere fokus på fødevare
afgrøder og familiens ernæring end mændenes
Præferencer: Risiko minimering
Diversitet
Miljø hensyn
Ressource udnyttelse
Kvinder er ofte bærere af traditionelle dyrkningssystemer og lokale sorter
Under alle omstændigheder, i familier, hvor kvinder har indflydelse i familien og en
indkomst fra landbrug eller andet, er børnenes ernæringstilstand, chance for
uddannelse m.m. bedre (f.eks. forskellen på underernæring i Sydasien og Afrika syd
for Sahara)

11. Som arbejdskraft har kvinder ofte mindre og dårligere muligheder og får
ofte de dårligst betalte job
Mere løsarbejde/sæsonarbejde
Lavere løn for samme arbejde
Kvindelige bønders resultater er generelt 20 -30 % lavere end mænds
Landbo kvinder får generelt mindre ud af deres arbejdsindsats
end mænd

12. Er kvinder dårligere arbejdskraft eller dårligere landbrugere end mænd?
Nej – alle erfaringer viser, at når kvinder får lige forhold, producerer de på samme niveau
som mænd
Hvorfor så?
Forskellen mellem kvinder og mænds resultater er et klart resultat af mangel på ligestilling
For eksempel sammenligning af SIGI med kornudbytter for forskellige lande viser en klar
sammenhæng
SIGI = Social Institutions and Gender Index

13. Landbokvinder har generelt:
• Dårligere/kortere uddannelse
• Mindre repræsentation i lokal ledelse og
landboforeninger
• Mindre/mere usikker adgang til jord og
ejendom
• Færre husdyr
• Større arbejdsbyrde
• Mindre adgang til finansiering
• Mindre adgang til hjælpestoffer
• Mindre adgang til arbejdskraft og teknologi
• Dårligere adgang til træning og
landbrugsrådgivning
• Ofte vanskelig adgang til markedet

14. Hvad betyder det så?
Store omkostninger for kvinderne og deres familier
familiens fødevarer forsyning
Ernæring og sundhed
Uddannelse af børn
Samt den globale fødevare forsyning:
20-30% større
udbytter på
kvinders
marker
2,5 – 4 % større
afgrøde
produktion i
udviklingslande
kvinder lige
adgang til
gødning
12- 17% færre
underernærede
mennesker
100 -150 Millioner
mennesker!!!!

15. Hvad kan/bør man gøre som CSO eller som privat virksomhed?
o Anerkend og analyser kvinders rolle og interesser i landbrugs og fødevare produktion – eller
natur ressource forvaltning for den sags skyld
o Giv kvinder stemme: Kvinder har ofte andre behov end mænd, men disse er ofte usynlige med
mindre I specifikt giver dem stemme (deltager involvering)
o Arbejd med politikker og praksis der inkluderer kvinder i alt hvad I laver: Job muligheder,
træning og uddannelse, kompensationer, afsætning, finansiering, CSR osv.
o Ved investeringer i jord: Anerkend kvinders rettigheder til jord og de konsekvenser jeres
aktiviteter har for kvinder – f.eks. i forhold til kompensation enten det er i form af jobs,
uddannelse, afsætning, kreditter, CSR projekter eller finansiel støtte
o Overvej hvilke produktions systemer I støtter og hvordan – kvinder har ofte præferencer i
forhold til økologi, miljø (beskyttelse af natur ressourcer og sundhed) og traditionelle systemer
med stor diversitet og lokale sorter (mindre risiko)

16. Mange tak!
Sanne Chipeta
sanne@chipeta.dk