1. DNSB,
Danmarks
Nationalsocialistiske
Bevægelse
Fra totalitarisme til
profan monoteisme
Foredrag af cand. mag.
Sune Balzer Teichert

2.  Hvem er jeg?
 Personlig motivation
 Problemformulering
 Historik
 Begrebsafklaring
 Religion
 Politisk religion Opbygning
 Totalitarisme
 Monoteisme
 DNSB og de monoteismelignende
elementer.
 Spørgsmål

3.  Sune Balzer Teichert
 Cand. mag. i religion og historie
siden 2011
 F. 1983 i Viborg
 Arbejder som freelance
foredragsholder

4.  Min Bedstefar, Hans Johann Teichert
 Ortsgruppenleiter i det Sønderjyske
(Kliplev & Bjerndrup) fra 1940.
(Oplært i 6 mdr, tysk by, Elsas).
Bedstefars lillebror døde i Stalingrad.
 Hans var i Fårhuslejren (4 år) med
bl.a. Frits Clausen. Frits var
1933 til 1944 partifører for Danmarks
Nationalsocialistiske
Arbejderparti (DNSAP).
 Hans var nazist til han døde (2009)!
Min nabo (gammel dame) i Rinkenæs
var også nazist til hun døde (2008),
hvorfor?
 Samtidig irriterede det mig, at
medierne samt politikerne kun
fokuserede på truslen ”udefra” (især
fra islamister). Jeg ville finde
ekstremister i vores egen ”baghave”.
 Problemformulering udtrykker min
faglig motivation.

5.  Nationalsocialismen under Det Tredje
Rige er ofte blevet betegnet som
totalitarisme. Særligt i nyere tid er der
flere, der har slået til lyd for, at den
snarere bør betragtes som en politisk
religion. I dette speciale vil jeg kaste lys
over, hvordan dansk nynazisme mest
præcist bør karakteriseres: Som
totalitarisme, politisk religion eller noget
tredje? Jeg vil tage udgangspunkt i politisk
religion, fremfor totalitarisme, som er det
almindelige at karakteriserere nazismen
som. Konkret vil jeg undersøge DNSB og
for at komme så tæt på denne
organisation, ideologi og kultur som
muligt, vil jeg foretage et feltarbejde
blandt repræsentanter herfor."

6.  1928. Det første naziparti var stiftet af Ejnar
Vaaben og kaldte sig Dansk
Nationalsocialistisk Parti.
 1930. Det andet parti var Danmarks
National-Socialistiske Arbejder Parti.
 1933 stiftede Frits Clausen, Danmarks
National Socialistiske Arbejder Parti Historik:
Jylland, der fra 1943 blev til hovedpartiet
DNSAP (ca. 39.000 medlemmer) i Danmark.
Nazismen i
 Efter krigen: Jagten på nazisterne begyndte.
Danmark
Nazisterne var i krise. Båndet til det tyske
moderparti opløste sig midlertidigt.
 Over 10.000 danske nazister blev arresteret
for landsskadelig virksomhed.

7.  Op til 70’erne. Nazisterne var
stadig uorganiseret i Danmark
(økonomiske og personlige
stridigheder).
 1970 stiftede Hans Christian Krog
Pedersen og Povl Heinrich Riis-
Knudsen (to studerende fra
Århus, og sønner af SS fædre)
partiet Danmarks National
Socialistiske Ungdom (DSNU) med
undertitlen Danmarks National
Socialistiske Bevægelse (DNSB).
Knyttede bånd til tyske
krigsveteraner. Målet var at
genskabe nazismens storhedstid.
 Uden held! Uenighed blandt
nazisterne dominerede!

8. Partileder
Frits Clausen

9. Cand. Mag.
Povl Heinrich
Riis Knudsen

10. Jonni
Hansen, Schöner
Mann

11. Spøg til side:
Jonni Hansen

12.  DNSB opløstes midlertidig (interne
intriger). Partiet gendannes kort tid
efter. Den nye ledelse bestod af
Henrik Christensen Asferg og Jonni
Hansen. DNSB fik en langt mere
militant rolle.
 Synlighed på gaden = Vigtigt!
 1991 blev den tidligere leder, Riis-
Knudsen, desuden ekskluderet af
DNSB: 1990’erne
DNSB, da det kom frem, at hans
kæreste var kristen palæstinenser.
Ekskludering medførte
berøringsforbud. Han var altså
uren i deres optik.
 DNSB blev hurtigt den
dominerende nazibevægelse i DK

13.  Der blev knyttet internationale
kontakter
 1993. Demonstrationer, hvor
hagekorset for første gange efter 2.
verdenskrig flagrede på de danske
gader.
 Grundlæggende udvikling: Hess-
march blev flere gange afholdt i
DK med stor international tilgang.
(Pga. Ulovligt i andre europæiske
lande)
 DNSB blev i 90’erne mødt med
stor, til tider voldlig, modstand fra
anarkister, unge fra den yderste
venstrefløj og befolkningen
generelt.

14.  Dette medførte en nye krise i
DNSB. De turde ikke længere at gå
på gaden. Splittelse i DNSB var
følgen, hvor et centralt
medlem, Asferg, grundlagde Blood
and Honour Denmark (1998). (Der
opstod flere bevægelser ud af
denne krise. De holdte ikke længe)
 For DNSB er disciplin og
regelrethed centralt.
 Blood and Honour er
voldsorienteret for at opnå
verdensrevolutionen.

15.  2000-2005: DNSB mistet sin
forankring blandt unge nazister
 bestod primært af lukkede
Krisen i 00’erne
arrangementer.

16.  2007 skønnede Redox, at DNSB var
på ca.150 medlemmer. Det
følgende år vurderede Redox, at
der var ca. 500 medlemmer.
Årsagen hertil skulle ses i, at Dansk
Midlertidig
Front lukkede i 2007, og DNSB
oprejsning
havde fået formelle afdelingsledere
rundt i landet og blevet bedre
organiseret. (Måske havde
Muhammed tegningerne også en
del af sige?)

17.  16. oktober 2010: Jonni Hansen
bekendtgjorde, at han ville trække sig
fra det politiske arbejde af personlige
årsager. Det Nationalsocialistiske
Råd udpegede efter endt rådslagning
Esben Rohde Kristensen som ny leder
af DNSB
 Slogan: DNSB ændrer IKKE linje. Alt
skal forsætte som hidtil.
 Nazisterne stolede ikke på den nye
Ny leder
leder. =
 Daniel Carlsen (Afdelingsleder i
Viborg) kritiserede den nye leder for Ny krise
”iøjnefaldende passivitet, uvilje over
for relevant tilpasning samt hans
manglende engagement og
tilstedeværelse”. Han forlod DNSB
kort tid efter og stiftede et nyt
nationalkonservativ parti:
”Danskernes Parti”.
 Resultat: Medlemsflugt

18. Daniel Carlsen

19. Esben Rohde
Kristensen

20.  Sammenfattet var det vigtigt for
Jonni at vise styrke på gadeplan,
som ofte var igennem
demonstrationer.
 DNSB’s nuværende
marginaliserede tilstand skyldes Sammenfatning
det fejlslået projekt på at indtage
gaderne og lederskiftet i 2010.
 Resultat: manglende mobilisering
og rekruttering af nynazister.

21.  Religion er et vagt begreb.
 Vanskelighederne med at definere
religion er så mange, at der end
ikke blandt religionsforskerne er
enighed om, hvad religion er.
 Nogle forskere har endda afskrevet
at forsøge at definere
religionsbegrebet.
 Religion er alt i alt et
psykologisk, økonomisk, socialt og
politisk fænomen og er derfor i
vedvarende kontakt med andre
kulturfænomener, som det
påvirkes af.
 Religion eksisterer i mange
former, polyteisme, monoteisme
osv.

22.  Anerkender bl.a. totalitarisme som
værende en religion.
 Ifølge Eric Voegelin (Tysk politisk
filosof, f.1901-1985) i værket Die
Politischen Religionen (1938), skabte
sekulariseringen et essentielt tomrum.
Religion giver mening i en ellers
meningsløs tilværelse. Derfor former
individet sin egen religion i form af
forskellige fællesskaber for igen at kunne
skabe mening og rammer i sit liv. Bevidst
som ubevidst. Hvad er
 Politisk religion/totalitarisme bliver derfor
betegnet som en af mange versioner af Politisk religion?
religionernes tilbagekomst, men i legitime
politiske og dennesidige klæder.
 Originaliteten i Voegelins analyse bestod i
at karakterisere totalitarisme som
dennesidige religioner med frelsende
karakteristika, der forsynerede sine
symboler såsom folk, race eller
klasse, med et sakralt indhold (Sub.
Def.), for at tryllebinde masserne i den
totalitære frelseslære.

23.  Processioner, ritualer etc.
transformerede det almindelige
rum til et helligt rum.
 (Nye) Myter i form af
sammensværgelsesteorier: f.eks.
den verdensomspændte jødiske
sammensværgelse. Politisk myter
opretholder det dualistiske
verdenssyn.
 Millenaristisk og eskatologisk
indhold. Det endelige opgør mod
jøden/demokraterne/borgerskabet
etc. Fjerne det ”onde” =
Paradis/frelse det eksklusive
fællesskab
 En karismatisk ”ophøjet”
leder, f.eks. Hitler, Stalin, Mao osv!

25. H. Arendt (Politolog, f.1906-1975):
 ”Et parti der igennem indoktrinering
og terror formår at tilegne og
opretholde magten. ”
 Totalitarisme kommer ofte gennem
en revolution til magten, med en
politisk idé om, at partiet skal have
monopol på magten, styre individet
og samfundet. Den transformerer
eller ødelægger den tidligere
statsmagt og konstruerer en ny stat
med ét eneste parti. Hvad er
 Opstår i kølvandet af kriser. totalitarisme?
 Sandhedsabsolutistisk, antiparlament
arisk, antipluralistisk & eksklusiv.
 Passiv (martyrium) og aktiv
intolerance (krig og terror mod
minoriteter og opposition/kritikere)
 2 uforenelige størrelser i deres
fortællinger (Dualisme)
 F.eks. Arier vs. jøde.
 Godt vs. Ondt

27.  Partiet har allerede fra
begyndelsen et sæt komplekse
dogmer, myter, ritualer og
symboler, som definerer meningen
og målet for folkets eksistens i
denne verden, men også hvad der
er godt, og hvad der er ondt.
 Det totalitære styre har sin
oprindelse i en totalitær
bevægelse. Den bygger på idealet
af en symbiose af ét parti og stat.
Partiet har et stærkt hierarkisk
fundament. Lederen af bevægelsen
styrer hele strukturen af styret
med sin karismatiske autoritet.
 Totalitarismen skaber faste rammer
og en fællesskabsfølelse. Den
forbereder og lover individet en
bedre fremtid og verden. Nærmest
uimodståelig for den kriseramte.
(funk.def)

28. 1. Bevægelsen gør krav på at kende
sandheden for at skabe det konfliktfrie
samfund.
2. De begrunder deres manglende succes i
samfundet med den omfattende
manipulation af masserne, som udgår fra
medierne og det bestående system.
3. De afviser tolerance i traditionel forstand
4.
og kalder tolerance for falsk bevidsthed.
Bevægelsen ser lovgivningen som en
Gerhart A. Ritter:
formel juridisk konstruktion, som er
relativ og ikke seriøs. De retfærdiggør Venstre-
gerne voldsanvendelse mod politiske
5.
fjender.
Endvidere er de antiliberale og er således
&
modstandere af pluralistiske og
parlamentariske regeringer og retsstat. Højre-
De er principielt mod hele
samfundsopbygningen. Partiet tillader
derfor ikke noget andet parti under sit
ekstremisme
styre. Derfor er det, det eneste borgerne
skal forholde sig til. De prioriterer
fællesskabet frem for individet, og de er
stramt hierarkisk organiseret.
6. Terror fremmer bevægelsens:
”Transzendierung zu einer freien
Gesellschaft”.

29.  Sammenfattet kendetegner
totalitarisme, at dens
verdensanskuelse indebærer en
antagonisme mellem venner og
fjender. Totalitarisme er derfor
dualistisk orienteret og stærk
præget af intolerance. De er
antidemokratiske og antiliberale.
De er sandhedsabsolutistiske fordi
kun bevægelsen og dens ideologi
kender vejen til frelse og det
perfekte samfund.
 Alt dette kendetegner en bestemt
type for religion, nemlig
 MONOTEISME!!!

30.  Monoteisme er en form for
religion, på linje med
duoteisme, polyteisme osv.
 Forsigtighed ved at behandle og
fremstille monoteisme som
ahistorisk eller uforanderlig.
Monoteisme er
mangfoldig, sammensat og en
betegnelse for forskellige
religioner. Det er dog vigtigt at
fastholde generelle karakteristika.
 En definition på monoteisme: ”En
tro på og dyrkelse af én sand gud
alene”.
 Jeg anvender Stark og Assmann’s
begreber.

31.  Monoteisme (”Gegen religion” til
poltyteisme) karakteriseres gennem
1. Dualismen mellem sand religion og
falsk religion, men også dualismen
imellem Gud og ”underguden”
Djævlen, der er en skabning af Gud.
2. Monoteisme skaber en dualisme ml.
får og bukke som, ifl. Rodney Stark, har
haft enorme konsekvenser i
forfølgelser af vantro, masse
massakrer, korskrige etc.
3. Verden bliver først efter det
eskatologiske opgør mellem disse to
modsætninger til et paradis, hvor
død, sygdom og dårligdomme fjernes.
4. Denne eskatologi og dualisme blev
grunddogmer for den ene sande Gud i
jødedom, kristendom og islam.
5. De troende belønnes med evigt
liv, døden fjernes helt og giver dermed
mening i en meningsløs verden, hvor
mennesket skal gå igennem mange
lidelser.

32.  Sandhedsabsolutismen afføder
dualismen. Monoteisme kræver, at
man afviser andre
sandheder, guder etc. i og udenfor
religionen, dvs. at den skal være
afvisende overfor andre religiøse
forestillinger.
 Dette ses i monoteismernes
centrale bud om at tro på den ene
sande Gud, f.eks. i
trosbekendelserne; shema i
jødedommen, nicænum i
kristendommen og shahada i islam.
 Sandhedsabsolutismen gør
monoteisme uundgåeligt eksklusiv.
(Ses bl.a. i eskatologien.)

33.  Intolerance, der er konsekvensen af én sand
Gud, én sand religion. Dermed er alle andre
religioner og guder falske;
 fjendebilleder skabes pga. det dualistiske
verdenssyn.
 Igennem historien har monoteistisk
religion, ifl. Assmann, ofte været bærer af to
typer for intolerance, en aktiv og passiv
intolerance.
1. Aktiv intolerance består af legitimeringen
af vold, for at opretholde den rette tro.
Dette ses i form af hellig
krig, korstog, jihad etc. Man forsøger
således at fjerne de vantro ved
mission, eller yderligere handlinger, som
f.eks. forbud og lovgivning mod andre
religioner.
2. Passiv intolerance er i monoteisme rettet
mod gruppen selv. Den kan give sig til
udtryk ved et martyrium, som er en
betinget del af monoteisme. Romerne
ofrede også deres liv, men ikke for
guderne. De gjorde det for ære.
Martyrium er intolerant idet man hellere
vil dø end at give efter. Kompromis bliver
derfor umuliggjort.

34.  Aktiv og passiv intolerance
betragtes som gode egenskaber i
biblen, og derfor bliver et
martyrium også motiveret af de
hellige skrifter.
 Myterne kan derfor anses som
farlige, da de påvirker menneskets
selvforståelse. Dvs. at monoteisme
har skabt en ny form for vold, der
er religiøs motiveret mod sine
politiske og religiøse modstandere i
kampen for at udbrede og
opretholde den sande tro.
 Det nye er ikke, at man legitimerer
krig og vold som Guds vilje, men at
man dræber, starter krige og
agerer som Guds bøddel eller
tjener, ved at dræbe eller ofre sig
for religionen, som ikke er set før.

35.  Intolerancen har, ifl. Rodney Stark,
to sider.
1. Magten til at inspirere konflikter
blandt grupper.
2. indflydelse til at fæstne
gruppens solidaritet og loyalitet.

37.  ”Troen på én sand, almægtig Gud
og enten en eksplicit og/eller en
implicit afvisning af andre guder.”
 Dette er den væsentligste markør,
som kommer til udtryk i de
monoteistiske religioners
trosbekendelser, og også i deres
historie.
 Det er en kontroversiel definition,
men religionshistorisk har
monoteistiske religioner som især
islam og kristendommen været
marginale størrelser som hurtigt
voksede sig store på bekostning af
polyteisme (ikke etnisk
partikularistisk som jødedom (og
nazismen)).
 Monoteisme er et stærk
trossystem og let forståelig for de
mange, og derfor har den en stærk
udbredelse.

39.  Fælles karakteristika for
totalitarisme og (revolutionær)
monoteisme:
 De er grundlæggende intolerante
overfor udestående med andre
livsanskuelser og skaber en skarp
dualisme mellem os og dem, ven
og fjende, sandhed og
usandhed, således kategoriseres de
alle som sandhedsabsolutistiske.
 De kendetegnes ved det
revolutionære element – for kun
gennem revolutionen kan frelsen
opnås. Monoteisme såvel som
totalitarisme tilbyder derfor
forløsning igennem deres
forestillinger, og ofte igennem en
karismatisk leder.

40.  Passiv intolerance: De dyrker
martyrerne som er døde for
religionen eller ideologien.
 Terror og hellig krig = Aktiv
intolerance
 Totalitarisme har retningslinjer
for, hvordan det perfekte samfund
skal skabes efter et næsten
eskatologisk opgør mod det
onde, som igen kendetegner de
monoteistiske religioners
uundgåelige eskatologiske
opgør, for at kunne skabe paradis
på jorden.

41.  Liberalisme, pluralisme, polyteisme
er IKKE sandhedsabsolutistiske, de
har grundlæggende
toleranceværdier for anderledes
tænkende og overfor andre
trosretninger.
 Totalitære systemer forsøger at
være:
 allestedsnærværende, dominerend
e og kontrollerende
 i individets liv, og forlanger en
livslang forpligtelse til styret.
 Dette fænomen kendes også i
monoteismen, hvor individet
forpligter sig til én eneste Gud og
én eneste sandhed.
 Monoteisme i sin
fundamentalistiske form tenderer
til at ville regulere de troendes
adfærd ved at give instruktioner
i, hvordan de skal argere i
forskellige situationer overfor
fattige, rige, staten, Gud, vantro
osv.

42.  Totalitarisme og monoteisme
markerer ritualer, som
fødsel, bryllup og begravelser. De
benytter generelt disse til at styrke
forholdet til tilhængerne. Det hvad
der ikke er inkluderet er
ekskluderet fra fællesskabet, som
jøderne blev ekskluderet ud af det
tyske fællesskab.
 Denne systematiske opdeling ser
man også primært i
kristendommens historie, hvor
jødeforfølgelse og massemassakrer
af udeforstående af det eksklusive
kristne fællesskab, fandt sted.
 Der er klare doktriner, hellige
bøger (f.eks. henholdsvis biblen
eller Mein Kampf), og de
beskæftiger sig med moral, etik og
tro – og er ikke blege for at straffe
dem som ikke imødekommer
kravene.

43.  Efter ovenstående undersøgelse
må man vurdere, at politisk
religion har behov for at blive
konkretiseret i retning af den
religionstype, som totalitarisme
mest af alt ligner på det
strukturelle og funktionelle plan,
nemlig monoteisme.

44.  Jonni Hansen sagde efter
interviewet, at det var svært at
finde tilbage til andre
holdninger, når man først havde
fundet lyset.
 ”*…+ dem som har forstået
nationalsocialismen, har også Monoteismelignende
forstået at der ikke er noget over elementer i
eller ved siden af. *…+ når man
først har forstået det, kan man DNSB
ikke fravige det”
 Det er kun én bevægelse med én
stærk mand som kan frelse
samfundet fra den ”multietniske
kloak”

45. DNSB’s Danmark

46. Danmark
degenerer til et
multietnisk
helvede, ifl DNSB.

47. Et endeligt opgør
er drømmen!

48. DNSB’s utopia
efter ”Ragnarok”

49. Først skal DNSB vække danskerne ud
af deres… ”velfærdsrus”
Fremavle super ariere og
herske over VERDEN!
(Drømmen er stor).

50.  Minidemonstrationer
 Store demonstrationer i ind- og udland
 Radio Oasen
 Telefonavisen (Den danske stemme)
 Internettet (www.dnsb.dk)
 TV46
 Flyers
Propaganda
Selvom DNSB officielle holdning er at
komme til magten gennem
demokratiske veje, har DNSB
tidligere vist, at de ikke afholder sig
fra hverken voldelige handlinger eller
opfordring til vold (terrorisme).

51.  DNSB tolererer religiøse
medlemmer, så længe
overbevisningen ikke påvirker
bevægelsen.
 Dette kan skyldes, at DNSB ikke er
en stor bevægelse og har behov for
så meget opbakning som
overhovedet muligt. Derfor er det
også kun en tolerance på lånt tid,
som DNSB umiddelbart accepterer
for at have lidt fremgang.
 Ifl. Rodney Stark har islam og
kristendom også kunnet leve
sammen i harmoni, så længe de
ikke truede deres institutioner,
men når disse blev truet, har
vantro måtte betale prisen.

52.  Jonni’s syn på religion er som en
konkkurrende enhed til nazismens
biologiske livsanskuelse.
Kristendommen er f.eks. ifl. Jonni:

53.  ”*…+ en jødisk religion for ikke
jøder. Og vi ved at kristendommen
har en stor andel i, at danskerne
har fået en vrangforestilling om
mange ting. I det at det bliver
kaldt en dansk værdi, at være
kristen. Man må sige det, som det
er, at det er en jødisk import
religion på fuld linje med
muhamedanerne med islam. Og
det er affødt af de jødiske skrifter,
både islam og kristendom. *…+ For
mig at se er kristendommen
skyldig i, at vi som folk ikke kan
forsvare os selv, simpelthen, mod
folk som kommer udefra. *…+ De
er helt på fuld linje med dem inde
på Christiansborg. *…+ Vi
accepterer at folk er medlemmer
af folkekirken indtil man kan sætte
noget andet i stedet”.

54.  DNSB og Asatro:
 ”Vi vil blande det der asatro, som
er det oprindelige danske med
ideologien. […] Nu holder vi her i
bevægelsen
solhverv, sommersolhverv, vinters
olhverv. Vi arbejder også med
tanken om at lave noget
navngivning og giftermål […]”.
 DNSB forsøger at overtage
ritualer, som typisk tilhører den
religiøse sfære. Det er, ifl.
Jonni, vigtigt, da folk har behov for
ritualer.
 Guderne bliver dyrket
symbolsk:”Det er lige så uvirkeligt
som en tese i kristendommen, at
det skulle være Thor derop når det
tordner og kaster med
hammeren”.

55.  Generelt bliver næsten alle religioner
anset som uvidenskabelig og
udanske, og dermed vederstyggelig i
forhold til nazismens tro på naturens
love, racelovene, som for dem er
hævet over den menneskelige
handling.
 Ved at forbryde sig mod
raceloven, forbryder man sig mod
menneskeheden og dermed naturens
vilje, som konsekvent dømmer
mennesket til dets undergang.
 Naturen har indtaget den
monoteistiske Guds funktion, som
dømmer de levende og de døde ved
dommedag.
 Naturen, nationen, den hvide race og
Hitler selv forekommer ophøjet i
DNSB.
 DNSB indeholder dermed
strukturelle/substantielle ligheder
med noget transcendent. Denne
transcendens er blevet flyttet ned på
dennesidige størrelser.

56.  Soteriologien står i forlængelse af
Hitlers opfattelse ”Den videre
drøm er at videreudvikle den
hvide race for at nå det højeste
stade af menneskelig udvikling.
Hvis du blander dit folk med
nogen som er anderledes – måske
laverestående – så er det en
negativ udvikling”. Dualismen er
fastlagt. Laverestående racer er
fjenden, pga. ”at det er hos de
mørke folkeslag, at
kaossamfundene udleves”, men
”den lallende demokratiske
samfundssystem” er skyld i ”den
igangværende etniske udrensning
af hvide mennesker”, og derfor
betragtes de som hovedfjenden.

57. Frelsen findes i DNSB, ”som vil sætte
alt ind på at befri det danske folk fra
forrædernes lænker”.
 ”masseindvandringen skal høre
op, øjeblikkeligt”. Det er en absolut
nødvendighed, så ”det danske folk
kan bevare sit biologiske og
kulturelle særpræg”.
 Alt dette og mere til opfattes som
vejen mod, at danskere gennem
raceblanding bliver udskiftet af
indvandrere.
 Derfor betegnes
integrationsministeriet som
”befolkningsudskiftningsministerium
” og DNSB beskriver dem som
forrædere, da ”vore egne kæmper
imod os”.
 DNSB mål er at skabe: ”et
monoetnisk- og kulturelt
samfund, for kun i et sådant, kan der
herske harmoni, velstand og en helt
igennem positiv udvikling”.

58.  DNSB opfatter demokratiet og
politikerne på Christiansborg som
hovedfjenden
 De begår den største synd og sluser
indvandrer ind i det ”rene”
samfund, som dermed muliggør, at
den hvide dansker degenererer ved
raceblanding.
 ”Forræderne [på Christiansborg] har
skrevet under på besætternes
dessiner og budt dem velkommen
med åbne arme. De har optrådt som Fjender
rigtige ægte landsforrædere fordi de
vil den samme udvikling som EU-
besætterne. *…+ De vil udviske
Danmark som nation. *…+ Tilmed vil
de udskifte det danske folk med en
uharmonisk og raceblandet
pærevælling af mennesketyper, der
ALDRIG vil kunne skabe
samfund, som de, der er resultatet
af hvide menneskers skabertrang og
organiseringsevne”.

59.  Kapitalismen,
 EU,
 Globaliseringen
 Marxismen
 Udlændinge
 især jøder er en Generelt er alt og
kulturødelæggende race. alle, fjender
 Andre nazi-bevægelser, White
Pride, Blood and Honour osv.
 Religioner

60. Sådan ser jøder
ud, ifl. DNSB

61. Jøder vil gerne se
sådan ud

62.  ”Kulturlivet herhjemme er infiltreret
af marxister og jøder, simpelthen. I
en grad som er ret massivt og det er
med til at gøre kulturlivet
uinteressant for ordentlige
mennesker. Men kampen kan
sagtens tabes. Det kan den. Det er
ikke noget der er afgjort endnu”
 Alt sammen betragtes som en større
jødisk sammensværgelse rettet mod
det hvide menneske. Jonni Hansen
forklarer vedr. Holocaust:
 ” *…+ jøderne (har) senere fundet ud
af, at de kan profitere moralsk og
økonomisk på den historie. *…+
Ja, en stor jødisk allieret
sammensværgelse. Dem der ønsker
den udvikling lige nu ”.
 Medierne bliver opfattet som
demokratiets propaganda-værktøj
”de systemstyrede mediers
forherligelse af de fremmede”

63.  Borgerkrig er derfor ønskværdigt
og svaret på deres ”bønner”.
 Derfor er det også en prestigesag
blandt nynazister at være
indskrevet i hjemmeværnet, så de
kan få kamperfaring.
 Militæret bliver opfattet som et
fristed under demokratiet, da
militæret er antidemokratisk og
hierarkisk opbygget som DNSB.

64.  Sandhedsabsolutismen og den
medfølgende intolerance forklarer
tydeligt, hvorfor DNSB er en
revolutionær bevægelse, som
karakteriserer monoteisme ifl.
Assmann og Stark.
 I forlængelse heraf talte Jonni
Hansen til hvervemøde i Århus 8.
maj 2010 om ”vigtigheden af at
organisere sig i kampen om at nå
de mål, som vi har sat os, ikke
bare for vores bevægelse, men for
hele det danske folk og den hvide
race”.

65.  Daniel Carlsen skriver på sin
Facebook profil: ”Som
nationalsocialist ønsker jeg en
revolution – et opgør med det
nuværende system, der er ved at
udrydde det hvide menneske”.
 En nazistisk revolution er ikke bare
vigtigt, men nødvendigt: ”Det
multietniske misfoster er over os.
Bekæmper vi det ikke, bekæmper
vi os selv”.
 Det er helt essentielt. Nazismen er
den eneste ene vej til at frelse det
”eksklusive” hvide menneske, og
derfor propaganderer de.