14. 3.2 million m2 of housing, offices,
universities, shops etc.
25.000 inhabitants / 25.000 students
40.000 jobs
Metro
3-string drainage and rainwater system
10 km of urban and rural channels
ending up in lakes and wetland
Ørestad
36. Center for Miljø15. april 2008 36
An eco-friendly city
A vibrant city
A city for everyone
A city at the water
A dynamic city
A city with sustainable
mobility
Nordhavnen
The sustainable city of the future
37. Center for Miljø15. april 2008 37
Focus on renewable energy and new energy sources
Optimum use and reuse of resources
Environmentally friendly modes of transport
Vivid diverse urban nature on land and water
A sustainable city and building structure
An eco-friendly city - guidelines
38. Housing and outward activities
along the waterfront
Public access to the coast, city
beaches, the waterfronts, quays,
swimming in the harbour, sport at
the waterfront and on the water
39. A city for everyone
• Housing at all price levels so people with
average income can live close to the water
• Integrated mix of residential, commercial
and business facilities
• Diversity in including all groups of society,
also the vulnerable
• A friendly city where residents and visitor
feel they belong
• Dialogue with future residents and users
on urban development of the district
43. Carlsberg a CO2-neutral city
To create a balance between
social, environmental and
economical sustainability
44. Social sustainability
• Multitude of culture and sport
• Variety of shops, housing and commerce
• Affordable housing for all groups of
income and age
46. Environmental sustainability
• CO2-neutral urban district
• Design where the buildings should provide
energy themselves
• Low energy class 1 (25% below building
regulation)
• Closeness to a new Enghave subway
station
• A green district with parks, gardens and
trees in the squares an streets
• Water as a resource in the townscape
47. Carlsberg – a dense city
•A new waste
strategy
•Dense city
blocks
•3-6 stories
•9 skyscrapers
48. Economical sustainability
• Using sustainability as a strong brand that
secure sensibly business
• Develop in cohesion with the existing and
surrounding city
53. Sustainability Profile for Urban Districts in Copenhagen
City of Copenhagen, the Danish Building Research Institute and the Technical University of Denmark
54. Sustainability profile
20 Indicators (scores 1-10)
• Heating/person
• Housing m2/person
• Car ownership
• Shared cars/1000 pers
• Employed inside city
• Dwellings beyond 68 dB from
traffic
• Energy in commerce
• Percentage of industries in
environment network
• Share of Climate Citizens
• Area of restaurants, hotels
and culture
• Area for sports
• Green and blue areas
• Affordable housing
• Outdated flats
• Housing ownership
• Unemployment rate
• Household income
• Share of higher education
• Number of workplaces per
inhabitant
• Sales prices of houses and
flats
55. The city of Copenhagen’s
tool for sustainability
56. • Use of area
• Transport
• Energy
• Water
• Materials - lifecycle
• Green and blue areas
• Social diversity
• Townscape
• Urban life
• Identity
• Business and service
• The city’s economy
• The project’s economy
• Durability of the project
The 14 Considerations in regard to sustainability
58. Sustainability in Construction and
Civil Works 2010
• This is the 4th generation of
Copenhagen’s guidelines for
construction and civil works
• The guidelines are binding for:
• The Municipality’s construction
and civil works
• Urban renewal and other
subsidised construction
• Affordable and social housing
• And to be an inspiration for
developers, consultants and
others
60. Themes
• Sustainable project design
• Energy and CO2
• Materials and chemicals
• Water and drainage
• Townscape, life and nature
• Waste
• Noise
• Indoor climate
• The Construction Site
63. Noise
Housing and institutions must
not be placed where the
traffic noise exceeds Lden 68
dB(A)
The noise must not exceed 46
dB in furnished living /
sleeping room with an open
window (0,35 m2
)
The noise at outdoor
recreational areas must not
exceed Lden 58 dB(A)
64. • Low energy frame for housing, hotels etc
• Low energy class 1(50% less than BR 2007):
(35+1100/A) kWh/m2 per year
• Standart 2010 (25% less than BR 2007):
(50+1600/A) kWh/m2 per year
• Low energy frame for office, schools,
institutions etc
• Low energy class 1(50% less than BR 2007):
(50+1100/A) kWh/m2 per year
• Standart 2010 (25% less than BR 2007):
(70+1600/A) kWh/m2 per year
• A is the heated area
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73. Plan and design to a human scale
and...
Tøger Nis Thomsen
Architect / Townplanner
tonist@tmf.kk.dk
+45 33 66 58 47
Notes de l'éditeur
The regional structure laid out 60 years ago are still the backbone of urban development.
1991: Lov om Ørestad og fast forbindelse over Øresund. Ligger delvis på opfyldt jord, ejet i fællesskab mellem Københavns Kommune og staten.
1993: ”Ørestadsselskabet” oprettes, Kbh. K. og staten ejer i forholdet 55/45 %.
1994: International arkitekt konkurrence f om ”Helhedsplan” for Ørestad. Areal i alt 310 ha, heraf 100 ha fredet
Muligt etageareal: 0,8 mio m2 i Ørestad nord + 2,3 mio m2 i sydlige del.
Rummelighed 40.000 arbejdspladser og 10.000 boliger.
Grænser op til 25 km2 naturpark - Vestamager
Som området så ud ca. 1996
første gang, HA i fuld offentlighed ved at sælge/udveksle maskinpistoler til nogen kumpaner på Vestre Teglgade.
Og Teglholmens Syd kaj var kendetegnede at den var et yndet udflugtsmål for prostituerede med bilkørende kunder, hvorfor der i stor udstrækning lå brugte præservativer på brostenene, så den burde nok have hedet Teglholmens knald kaj
men det kan vi jo nå endnu
Dokumentation
Kravene i Miljø i byggeri og anlæg skal dokumenteres opfyldt som led i den miljørigtige projektering. Bygherrer eller projektejere skal fremsende materiale, der kan danne grundlag for en vurdering af, om et projekt opfylder disse krav. Et projekt kan ikke påbegyndes, førend dette materiale er tilvejebragt. Ved politisk godkendelse af et projekt skal det beskrives, at kravene i Miljø i byggeri og anlæg bliver opfyldt. Endelig skal det ved sagens aflevering eller senest ved aflevering af byggeregnskabet dokumenteres, at de krævede tiltag er udført.
1. Miljøkortlægning
Miljøpåvirkninger, som et bygge- eller anlægsprojekt kan give anledning til, skal kortlægges og bedømmes systematisk. Bedømmelsen skal foretages ud fra en helhedsorienteret kortlægning af miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning.
2. Miljøprioritering
Der udvælges 3-6 miljøpåvirkninger, der ud fra deres miljøeffekter og ud fra bygherrens miljømålsætninger skal være fokusområder i det aktuelle projekt. Det er disse miljøpåvirkninger, der specielt skal arbejdes med at nedbringe. Disse skal desuden prioriteres indbyrdes.
3. Miljømål
For de prioriterede miljøpåvirkninger formuleres miljømål. Miljømålene skal være målbare – det vil sige, at man efterfølgende kan dokumentere, om de er opfyldt eller ej. Miljømålene opstillet for projektet skal understøttes af de relevante krav beskrevet i de følgende 8 kapitler.
4. Virkemidler
Der skal med udgangspunkt i miljømålene opstilles en bruttoliste over virkemidler. Virkemidlerne er løsninger, der bidrager til at opfylde miljømålene. Ved endeligt valg af virkemidlerne skal der inddrages totaløkonomiske vurderinger (forklaret herunder) af de enkelte løsninger. Virkemidlerne skal tilvælges således, at der opnås størst miljøfordel inden for den økonomiske ramme. Der tilvælges virkemidler, indtil miljømålene er opfyldt. Jo højere prioriteret en miljøpåvirkning er, jo vigtigere er det at opfylde miljømålene. I virkemiddellisten noteres desuden, hvem der er ansvarlig for, at det enkelte virkemiddel implementeres – det kan være arkitekten, ingeniørrådgiveren, entreprenøren, bygherren selv m.fl .
Der skal anlægges en totaløkonomisk betragtning for at vurdere omkostningerne og de økonomiske gevinster i projektet.
Den totaløkonomiske vurdering omfatter økonomien i hele processen fra anskaffelse over driften til endelig bortskaffelse.
Vurderingen af det enkelte virkemiddel foretages i forhold til den traditionelle løsning – vil virkemidlet være dyrere eller billigere end den traditionelle løsning? Der foretages ikke nøjagtige beregninger, men alene vurderinger, der skal hjælpe til at udvælge de virkemidler, der vil give størst besparelser/færrest udgifter og samtidig bidrage til målopfyldelsen. Herved kan man evt. udvælge et mindre antal virkemidler, der såvel miljømæssigt som økonomisk ser lovende ud, og gennemføre mere nøjagtige beregninger – f.eks. tilbagebetalingstider.