2. Indledning
I vores senmoderne og hyperkomplekse samfund, lever vi i blandt mange
forskellige former medier. De senmoderne børn får, via de digitale medier, konstant
mange informationer og lever i mange forskellige virkeligheder på samme tid.
Legen og de sociale relationer er vandret fra legeværelset til www. og derigennem
udveksler børn deres erfaringer med hinanden, søger viden samt iscenesætter sig
selv. Deres identitet udvikles parallelt med medierne, og det vil være interessant at
se på, hvordan man kan udnytte børns mediekompetencer i forhold til identitet og
iscenesættelsesproblematikken i billedkunstfaget.
Problemstilling
På hvilken måde kan en identitets-/iscenesættelsesproblematik undersøges og
eksperimenteres med inden for faget billedkunstfagets rammer(Fælles mål og CKF)
med udgangspunkt i børn og unges mediekultur og deres brug af digitale medier?
3. Metode
For at belyse denne problemstilling så bredt muligt vil vi se på, hvordan
samfundet har udviklet sig gennem tiderne og bruge Luhman`s teori om,
hvordan individet indgår i socialiseringen.
Endvidere vil vi undersøge børns mediekultur og holde det op i mod faghæfte
48, som beskriver anvendelsen af it i folkeskolen, og hvordan eleverne udvikler
digitaldannelse.
Identitetsdannelsen vil være relevant at se på, i relation til, hvordan identiteten
udvikles hos de unge i dag i forhold til mediekulturen, og her inddrage Ziehe`s
syn på, hvordan unge opfatter og organisere deres verden. Det vil i denne
sammenhæng endvidere være relevant at diskutere, hvad æstetiskdannelse er,
og se på Suzanne Ringsteds model for Æstetisk virksomhed, som kunne være
en oplagt model at inddrage i billedkunstfaget.
Vi vil lave et undervisningsforløb, som forbinder de mange arenaer, som børn
færdes i, i deres hverdag. De skal kunne reflektere over, hvad det vil sige at
konstruere en skiftende identitet, og hvordan de iscenesætter det i deres
dagligdag, alt efter hvem de er sammen med.
Afslutningsvis vil vi perspektiver ud fra emnet i forhold til relevante
problematikker, bl.a. de overvejelser man skal gøre sig i forhold til de kulturelle
forskelle, der måtte være i en klasse.
4. Samfundsopfattelse
For at forstå hvilket samfund vi befinder os i, bliver vi nødt til at se på, hvilket
samfund vi havde før.
Samfundet var, ifølge Luhman#, præget af de fortællinger hver klasse i
samfundet havde omkring ”det gode liv”. Arbejderklassen var f. eks stor og alle
havde det fælles syn at kapitalisten var ond og arbejderen godt og
hårdtarbejdende. På samme måde fungerede andre klasser i samfundet. Fortiden
fælles betydning er med globalisering, massemedier og den store tilgængelige
informationsmængde er blevet skrinlagt. I stedet lever mennesket nu i mange
virkeligheder på samme tid. Det betegner Luhmann som et hyper-komplekst
samfund. For Luhman starter socialiseringen med individet, og dette skyldes, at
hvert individ har sin egen opfattelse af verden. De sociale sammenhænge
individet er med i, præger derfor opfattelsen af de sociale sammenhænge. Derfra
udvikler individerne deres identitet.
5. Børns mediekultur
De senmoderne børn er omgivet af medier i deres hverdag, som indgår i en
naturlig del af både skoletiden og i fritiden. En undersøgelse viser at 56 % af børn
mellem 9 og 16 år bruger internettet hver dag. Men og så mobiltelefonen vinder
mere og mere indpas i børns sociale liv. Det er et medie der er brugbart på
mange områder, som spil, internet, sms, foto og film. Et medie der er let
tilgængeligt og som kan følge barnet og den unge over alt. Computeren og
internettet bruger børn og unge som et medie til leg, spil, skabende aktiviteter,
informationssøgning og ikke mindst sociale relationer. En væsentlig ændring, der
er sket de senere år er, at børns sociale relationer og legen med lege tøj er blevet
erstattet af spil og kontakt gennem et medie. Før var barnets legetøj
omdrejningspunktet for at iscenesættelse med dukker, hvor man i dag, ser børn
iscenesætte sig selv mere centralt på blandt andet facebook, Arto og youtube. De
har allerede i en tidlig alder kompetencer i at optage film og ligge dem på
youtube, og iscenesætte sig selv med billedlige effekter. Disse kompetencer skal
vi udnytte i undervisningen, og inddrage i alle fag. Vi skal tage udgangspunkt i det
de kan og lade det vinde indpas i undervisningen. Deres mediekompetancer er
komplekse, og indgår integreret i deres hverdag. Det er derfor meget relevant at
de skal udvikle kritiske og analytiske redskaber til at kunne vurdere de mange
input de støder på i billede og medieverden.
6. I faghæftet 48 beskrives fire områder der tager udgangspunkt i elevernes
rolle som brugere af it. Ifølge web 2.0, skal nedenstående fire punkter
inddrages i den faglige og tværfaglige undervisning.
1. Informationssøgning og -indsamling
2. Produktion og formidling
3. Analyse
4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.
De fire temaer inddrages med henblik på at udvikle elevernes
læreprocesser og skabe bedre læringsresultater, samt at eleverne tilegner
sig digital dannelse. Temaerne optræder i forskellige former for
anvendelsen af it i de enkelte fag.
Når man arbejder med identitet og iscenesættelsesproblematikken i faget
billedkunst, kan medie være med til at understøtte emnet i den
sammenhæng at man inddrager elevernes allerede erhvervet
mediekompetencer fra deres i fritiden.
7. Identitet - kort fortalt
Begrebet identitet stammer fra Latin og kan oversættes til enshed. Begrebet kan kort
beskrives som de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser
personen som forskellig fra andre(s.251 PSYK TEM).
Erikson var meget optaget af udviklingen af identitet, og hans teori er en
videreudvikling af Freuds teori. Ifølge Erikson, udvikles mennesket via otte
karakteristiske livsstadier. I hvert stadie konfronteres individet med en bestemt
problematik - en eksistenskrise. Hver krise udgør et vigtigt område i en aktiv og
nødvendig tilpasningsfunktion til samfundet. Derved skabes identiteten via en
læreproces(Jerlang, 2008; 78)
Ser vi på begrebet identitet, kan vi bl.a. tale om den personlige identitet og den sociale
identitet.
Den personlige identitet; handler om at være bevidst om, at jeg er i overensstemmelse
med mig selv, og samtidig forskellig fra mig selv i forhold til tidligere tidsperioder.
Man forholder sig til sig selv ud fra den tidsperiode man befinder sig i.
Den sociale identitet; her sammenligner jeg mig selv i forhold til min omverden -
hvordan ligner jeg dem der omgiver mig, og hvordan adskiller jeg mig fra dem.
Disse to identiteter er ikke nødvendigvis de samme. Den sociale identitet kan ofte
være konstrueret for at “passe ind“. Dette skyldes de muligheder vores kultur byder
på - der er ikke længere tale om en enhedskultur. Disse kulturelle påvirkninger
bevirker, at den enkelte skal vælge mellem mange “tilbud”, ud fra hvad der er
personlig relevant, eller relevant i forhold til ens omverden.
Det er den konstruerede sociale identitet vi vil se nærmere på de følgende afsnit.
8. Identitet og selviscenesættelse gennem kommunikation på platforme
Identitetsdannelsen hos unge i dag er altid i proces. Hvad enten det er i
fællesskaber i skolen eller på deres digitale platforme på nettet i form af Twitter,
Youtube og Facebook eksempelvis. Som Luhmann[1] siger, så er den entydige
fælles virkelighed afskaffet, og i stedet lever vi i mange virkeligheder på samme tid,
i en hyperkompleks verden. Dette betyder, kort sagt, at den enkelte opbygger sit
eget virkelighedsbillede som det så organiserer sin verden ud fra ifølge Ziehe.[2]
Dette gør, at eleverne hele tiden skal forholde sig til sig selv og deres betragtning af
deres ansigt udad til, og stadig forholde sig til, hvordan verden ser dem. Denne
refleksion findes i deres profiltekster, blogs der kan kommenteres, og chatrooms,
hvor der er tid til at tænke over et svar. Som i Luhmans hyberkomplekse verden,
skal de unge i dag både forholde sig til de virtuelle venner de måske aldrig har set i
fysisk form såvel som de venner de ser dagligt.
Eleverne i dag har desuden adgang til meget information de var forskånet for
tidligere igennem de digitale medier såsom vold og porno, og er derved
tematiserede som T. Ziehe ville sige.
[1]
Børnenes nye læringsforudsætninger. Sørensen, Birgitte Holm. 2002
[2]
Sociologi, Brejnrod, Poul. Side 154
9. Undervisningsforløb
Børn og unge skal forholde sig til mange forskellige arenaer i løbet af deres
hverdag. Skolen, hjemmet og fritidsaktiviteterne er nogle af de arenaer hvor
børnene skal agere, og det kræver ofte, at de skal skifte identitet. De
konstruerer således identiteter der passer til den arena de befinder sig i, og
det er med dette udgangspunkt, at vi vil lave et forløb om vekslende
identiteter.
Det overordnede formål med forløbet er, at give eleverne indsigt i, hvad det vil
sige at konstruere en identitet, og hvordan de iscenesætter dette i deres
dagligdag.
10. Æstetisk dannelse
Æstetik stammer fra det græske ord aisthesis, som er et udtryk for sansning,
fornemmelse og følelse. Man kan også med andre ord differere det som
værende noget der angår sansning og læring om sanselig erkendelse og
skønhedens, samt kunstens væsen og forhold til virkeligheden.
Til disse ideer/teorier taler man om det skønne - et begreb der problematiseres i
en moderne forklaring af æstetikbegrebet
”Som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling
og æstetiske dannelse udvikler eleverne deres kundskaber om kunstens og
mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer”(Fælles
mål, 2009; 3)
Til disse ideer/teorier taler man om det skønne - et begreb der problematiseres i
en moderne forklaring af æstetikbegrebet
I forhold til vores pædagogiske arbejde i folkeskolen er æstetisk virksomhed med
til at give eleverne mulighed for at få indtryk, men også at kunne udtrykke og
være med i en skabende proces alene eller i samspil med andre (Suzanne
Ringsted, 1999). Igennem sansning af billeder, skulpturer eller farver giver det
eleverne en æstetisk oplevelse, da de skal bearbejde indtrykkene og vurderer,
hvordan disse har indvirkning på sig selv. De får en oplevelse, som er knyttet til
deres følelser og sanser. Oplevelserne bliver dernæst lageret i hukommelsen,
enten bevidst eller ubevidst reflekteret. De har f. eks. erfaret noget om varme og
kolde farvernes betydning, og når de igen møder disse farver, vil de kunne
fremkalde følelser, som har tilknytning til den viden de har lageret om farvernes
indvirkning og stemninger. Se figur 1 af Suzanne Ringsted 1999
11. Figur 1(Ringsted, 2008; 25):
Æstetisk virksomhed
Sansning bearbejdning oplevelse æstetisk erkendelse
Æstetisk lærerproces
Perception
Rummer en indtryksside (fx se på kunstbilleder, lytte til musik)
En udtryksside (fx skabe billeder, et musikstykke)
Æstetisk virksomhed er ikke altid at skabe noget. At tegne efter skabeloner er
ikke en æstetiskproces, kun i de situationer, hvor eleverne får mulighed for at
udtrykke sig symbolsk via deres personlige udtryk i produkterne, sker der en
æstetisk virksomhed. Derfor er det en vigtig viden at have med sig, når man
planlægger undervisningsforløb i billedkunst. Opgaverne skal være åbne og give
eleverne mulighed for, selv at kunne tilføje deres personlig udtryk i billedet eller
produktet. På den måde er der også mulighed for, at elvernes ideer forandrer og
udvikler sig igennem deres arbejde med billedet. Det første penselstrøg, sætter
tanker i gang, som fører til det næste penselstrøg.
12. Perspektivering
Når man sætter fokus på identitet i undervisningen må man gøre sig klart hvilke
elever man har med at gøre og hvilket alderstrin. Er der flerkulturelle elever i
klassen og hvordan er de integreret? For piger opdraget i den muslimske tro kan
det være svært, hvis de er strengt muslimsk opdraget og pludselig skal agere på
lommefilm og især hvis de bærer tørklæde. Man skal derfor have for øje, at der skal
være plads til alle identiteter når et lommefilmsprojekt bliver sat i værk. Denne form
for undervisning og emnetilgang skal ses som et redskab der giver eleverne
selvværd, fællesskab og udfordringer. Det er derfor lærerens tilrettelæggelser der
er altafgørende, hvorledes et lommefilmsprojekt skal forløbe. Folkeskolen må
tilstræbe, at give elever rammer således så de udvikler fantasi, lyst til at lære og får
tillid til egne muligheder, at tage stilling og handle ud fra deres egen virkelyst.
Grundtvig[1] udtrykker dette som, at inden man kan sige vi må man sige jeg, at det
er et hvert menneskes ret at forstå, at individet har en enestående betydning. Dette
er også beskrevet i Folkeskolens formålsparagraf[2].
Derfor er det som lærer en udfordring, idet man skal tænke på tilpassede opgaver
og udfoldelsesmuligheder til alle eleverne. Samarbejde kræver fælles sprog og
begreber. Det’ der sættes højt på dagsordnen er elevernes engagement, selvværd,
inspiration, udfordring og fællesskab. I et projekt som dette, der er
identitetsdannende for eleverne, er dette netop en mulig tilgang for at nå og
udfordre alle.
[1]
Reinsholm, Niels og Pedersen, Hans Skadkær, ”Pædagogiske grundfortællinger”2. udgave, 2. oplag, 2003, Kvan, side 75
[2]
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039 15/3 2012 kl. 9.02
13. Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreprocessen Vurdering
En 5.klasse fra en *Fælles mål - Billedkunst Udvalgte slutmål efter Eleverne arbejder med Læreren starter op med at Formativ evaluering:
almindelig folkeskole, *Folkeskolens 5.klasse. temaet vekslende identiteter vise et filmeksempel til Billedsamtalen
ca.20elever formålsparagraf Undervisningen skal lede under emnet identitet og eleverne omhandlende billedsamtalen fungerer som
Personlighedsudvikling *2 ugentlige lektioner i 6 iscenesættelse. vekslende identitet. Der en tæt dialog mellem en
frem mod, at eleverne har
ifølge Erikson Eleverne skal producere en samtales i plenum om, hvad gruppe af elever og
uger tilegnet sig kundskaber
Børn i 12-18års alderen lommefilm på max. filmen handler om - eleverne læreren og i plenum i
*Udstyret der anvendes i og færdigheder, der 5minutter kommer med bud.
gennemgår eksistenskrisen, klassen mellem elever og
forbindelse med sætter dem i stand til at… Iscenesættelse Der samtales derefter om læreren
der handler om, hvorvidt
produktionen Billedfremstilling: I scenografien iscenesættes identitet og iscenesættelse i For at billedsamtalen ikke
barnet udvikler identitet,
identitetsforvirring eller (mobiltelefoner, *udtrykke sig i plant, en fortælling ligesom i plenum. skal være en tilfældig
ligefrem negativ identitet. computere osv.) rumligt og digitalt installationen, men her er Læreren giver et oplæg om samtale, bør der forekomme
Erikson kalder det billedarbejde hovedvægten lagt på rummet lommefilm, arbejdsmetoder forskellige kategorier af
personlighedstræk, der Billedkundskab: som et selvstændigt og programmerne der billedsamtaler, der har fokus
udvikles, for troskab, *samtale om billeder billedudtryk, hvor der anvendes i forløbet. på de relevante kategorier af
forstået som en basal følelse kommunikeres forskellige Eleverne starter derefter op videns formerne, hvilket vil
Visuel kommunikation:
af identitet, der er tro mod oplevelser og stemninger med at brainstorme på sige: kvalifikationer,
*kommunikere idéer og ved at bruge form -sproglige emnet, udformer detaljeret
egne følelser og behov, kompetencer og kreativitet.
betydninger i visuelle virkemidler som lys, farve, storyboard til filmen, og Summativ evaluering:
samtidig med at man kan
udtryk tekstur og komposition. Her laver tidsplan over projektet. Udstilling:
være en del af et socialt
fællesskab. Jævnaldrende
*udvikle elevernes kan arbejdes med Eleverne arbejder sammen i Ved fremvisning og
kammerater er vigtige i visuelle kompetencer i udformning af rum og grupper(4elever i hver), og udstilling evalueres således
denne udvikling, men også samarbejde med andre. tableauer, hvor der tages filmer og redigerer på egen også på, i hvor høj grad
voksne, som har en eller (Fælles mål, 2009; 4) udgangspunkt i emner og hånd. Læreren fungerer som eleverne har formået at give
anden form for lederskab, temaer, der er væsentlige for vejleder i denne proces. deres hensigter eller
spiller en stor rolle, siger eleverne. De fysiske rammer Der samles op efter hvert budskaber visuel form.
Erikson. Det vil sige, at har betydning for vores undervisningsmodul, for at I tilknytning til dette vil der
pædagogen/læreren dels er velbefindende og eleverne holde eleverne op på deres foregå en del uformel
identifikationsmodel, dels kan eksperimentere med tidsplan. evaluering, idet eleverne i
må give mulighed for forskellige rum, der Forløbet afsluttes med en kraft af udstilling bliver
eksperimenteren med befordrer forskellige fremvisning af deres medskabere af et kulturelt
interesser og roller, hvilket reaktionsmønstre og produkter, hvor eleverne og kommunikativt miljø på
også kræver, at man kan følelsesmæssige tilstande reflekterer i plenum og får skolen og i
rumme det provokerende og (Fælles mål, 2009; 23) sat begreber på deres lokalsamfundet og dermed
grænseprøvende. produkt. får mulighed for respons fra
(Ringsted, 2005; 56) andre aktører.
