Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (Stine Liv Johansen)
•
3 j'aime•1,623 vues
Oplæg på PIT-stop om digital dannelse i dagtilbud, Aalborg, 8. september 2016, som afholdes af Styrelsen for It og Læring (STIL). Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom. © Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet. Disse slides er tilgængelige under Creative Commons, Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 International. Video m.v.: http://www.emu.dk/modul/pit-stop-om-digital-dannelse-i-dagtilbud-live-streames
Recommandé
Recommandé
Contenu connexe
Similaire à Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (Stine Liv Johansen)
Similaire à Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (Stine Liv Johansen) (20)
Plus de Claus Berg
Plus de Claus Berg (20)
Børn er ikke digitale – buzzwords og realiteter i en medialiseret barndom (Stine Liv Johansen)
- 1. BØRN ER IKKE DIGITALE – BUZZWORDS OG REALITETER I EN MEDIALISERET BARNDOM Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d.
- 2. GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL… BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER DIGITAL DANNELSE I BØRNEHØJDE? HVORFOR - OG HVORDAN - SKAL VI FORHOLDE OS TIL IT OG DIGITALE MEDIER? I BØRNENES LIV I SKOLEN OG I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS
- 4. MEDIERNES BETYDNING Der er ingen børn, hvis største ønske eller primære behov er en iPad. Derimod er det alle børns største ønske – og behov – at have det godt med deres familie, at have en god ven og at være i et miljø, hvor de kan leve, lege og lære. I vore dage er det blot sådan, at liv, leg og læring i høj grad finder sted i, med og igennem medier. Derfor er det væsentligt at se på, hvilken rolle medierne spiller i børns liv, hvad de bruger dem til og hvilken betydning de selv tillægger dem. - Johansen, 2014
- 5. HVAD VED VI OM BØRN OG MEDIER?
- 6. Børn bruger medier fra en tidlig alder Markedet vokser ‘Nye’ medier betyder lettere adgang for bl.a. børn Medierne i forskellige sfærer Hjemmet (den primære mediesocialisering) Dagtilbud/skole Egenorganiseret leg/netværk/kommunikation HVAD VED VI OM BØRN OG MEDIER?
- 7. TNS Gallup Media Public service-udvalget © TNS 1. marts 2016 berit.puggaard@tns-gallup.dk Efter aftensmad 80% bruger medier 35% ser videoklip/YouTube Inden jeg tager afsted om morgenen 70% bruger medier 24% ser videoklip/YouTube Døgnrytme ~top 2 medier~ I SFO/klub 29% bruger medier 9% ser videoklip/YouTube Lige før jeg går i seng 70% bruger medier 21% ser videoklip/YouTube I skole 54% bruger medier 17% er på internettet Når jeg kommer hjem om eftermiddagen 98% bruger medier 74% ser videoklip/YouTube 8-12 åriges brug af medier henover dagen Drenge Kilde: Gallup Børne Index 2015 36
- 8. TNS Gallup Media Public service-udvalget © TNS 1. marts 2016 berit.puggaard@tns-gallup.dk Efter aftensmad 80% bruger medier 27% ser videoklip/YouTube Inden jeg tager afsted om morgenen 61% bruger medier 21% er på sociale medier Døgnrytme ~top 2 medier~ I SFO/klub 25% bruger medier 6% ser videoklip/YouTube Lige før jeg går i seng 69% bruger medier 17% streamer tv/film/serier 17% er på sociale medier I skole 53% bruger medier 13% er på internettet Når jeg kommer hjem om eftermiddagen 97% bruger medier 63% ser videoklip/YouTube 8-12 åriges brug af medier henover dagen Piger Kilde: Gallup Børne Index 2015 37
- 9. TNS Gallup Media Public service-udvalget © TNS 1. marts 2016 berit.puggaard@tns-gallup.dk 13 11 11 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Facebook Snapchat Instagram 5-7 år 30 35 45 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Facebook Snapchat Instagram 8-12 år 95 79 65 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Facebook Snapchat Instagram 13-18 år Kilde: TNS Gallup Børne Index 34
- 10. SMÅBØRN OG MEDIER Indtil skolealderen relativt styret af forældrene Tv-sening erstattes af iPad Primært konsumerende brug YouTube er STORT - helt fra 2-års alderen ‘Mærkeligt’ indhold hitter DR/Ramasjang fylder dog stadig Mangler (DK) tal og forskning på området
- 11. AFSLAPNING OPDATERING NYHEDER -(OM DET, DER BETYDER NOGET FOR BØRN) UNDERHOLDNING MEDIER BRUGES TIL
- 12. SOCIALE MEDIER ➤Børns netværk understøttes og udfoldes i og med de sociale medier ➤Man er afhængig af sine venner… ➤Venner, følgere, likes
- 13. BARNDOMMEN …er ikke hvad den har været (det har den i øvrigt aldrig været) VI LEVER I EN KOMPLEKS TID MED KOMPLEKSE SPØRGSMÅL - OG DET ER FOR SIMPELT AT GIVE MEDIERNE SKYLDEN…
- 14. MEDIEKULTUR ER LEGEKULTUR “Legen og dens spektrum af æstetik og symbolske former kan betragtes som en slags antropologisk konstant for vores art” Flemming Mouritsen
- 17. LÆRING OG (DIGITAL) DANNELSE I DET 21. ÅRH.
- 18. 21. CENTURY LEARNING SKILLS ➤ Eller mao: Hvad er det, vores børn har brug for at kunne? ➤ Og hvilken rolle skal de digitale medier spille i forhold til det?
- 20. “ Medier er kommunikation, interaktion, inspiration, underholdning, leg og læring… Men medier er altid medier - for noget!
- 21. HVAD MED DEN (DIGITALE) DANNELSE? ➤ Det digitale er et grundvilkår i vores samfund i dag, men børnene, forældrene, legen, relationerne, venskaberne og pædagogikken er grundlæggende den samme. ➤ At være (digitalt) dannet handler om at være et menneske, der kan begå sig i den sammenhæng, man er en del af. ➤ Herunder at kunne anvende de redskaber og kommunikationsstrukturer, som er relevante ➤ “Det kompetente barn” (selvdannelse) vs “Det lærende barn” (kompetencedannelse/literacy) ➤ Dannelse er ikke en færdighed - det er en overskridelse af færdigheder
- 22. HVAD SKAL VI STILLE OP SOM VOKSNE?
- 23. HVAD VAR DIT YNDLINGSMEDIE, DA DU VAR BARN? HVORFOR? Start med at stille dig selv dette spørgsmål:
- 24. 10 GODE RÅD 10 hurtige om at tackle dit barns online-liv Interesser dig for dit barns online-liv ved at spørge ind til det og følge med. Husk at børn grundlæggende bruger medier til det samme som voksne: At søge informationer, læse nyheder, løse opgaver, lade sig underholde, spille, slappe af og være i kontakt med vennerne. Anerkend at digitale og sociale medier for børn er en adgangsbillet til fællesskabet. Overvej at indføre tidsbegrænsninger for online-brug og mediefri zoner. Vær selv en god rollemodel i forhold til fx tidsbegrænsning og at være nærværende. Lær dit barn gode online-vaner som at tale pænt, ikke dele private oplysninger som fx koder, CPR-nr. og at blokere ubehagelige personer. Hjælp dit barn med at løse konflikter, ligesom du ville gøre i den fysiske verden. Opsøg information om de sociale medier og de spil, dit barn ønsker en profil på. Hjælp dit barn med at indstille privatindstillinger på de sociale medier. Lav regler om køb af apps og køb i apps. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 LINK TIL GUIDEN
- 25. 10 GODE RÅD TIL PÆDAGOGER OG LÆRERE ➤ Kig indad - hvad bruger du selv medier til og hvorfor? ➤ Diskutér med dine kolleger - også på nettet ➤ Sæt dig i børnenes sted - hvad er det, de er så optagede af? Spørg dem hvorfor ➤ Tag udgangspunkt i pædagogikken og læringen, ➤ … men lad dig inspirere af teknologier, apps mm ➤ Sæt fokus på det relationelle, det overskridende, det udforskende ➤ Sæt først og fremmest fokus på legen ➤ Diskutér med forældrene og argumentér for jeres pædagogiske valg ➤ Prøv noget af - og prøv noget andet, hvis det første ikke virker
- 26. DISKUTÉR MED FORÆLDRENE: HVAD ER DET VÆRSTE OG DET BEDSTE VED MEDIERNE? HVORNÅR OPLEVER I PROBLEMER MED JERES BØRNS BRUG AF MEDIER? HVEM ER DET ET PROBLEM FOR? JER SELV ELLER JERES BØRN? HVORNÅR HAR I/JERES BØRN POSITIVE OPLEVELSER MED MEDIER? HVORDAN KUNNE I FÅ FLERE POSITIVE OPLEVELSER MED JERES BØRN OG DERES MEDIER?