I 5. udgave af magasinet vækst+kvalitet sættes der fokus på standarder og vækst. Se vores Zmags version her: http://viewer.zmags.com/publication/cdfb8cef#/cdfb8cef/1 For mere info besøg www.ds.dk

1. MAGASIN #5 APRIL 2012
DANSK STANDARD
vækst
Når innovatører tænker standarder:
»spred dele af din viden
+ kvalitet
tidligt i processen«
Ole Sohn:
»standarder skal
bidrage til at
skabe ny vækst«
EU'S STANDARDISERINGSPROCES:
Tid til
forandring
+ TRE UDVALGSMEDLEMMER: »VI LÆGGER VISITKORTET UDEN FOR DØREN« · DANSKE KRÆFTER
BANER VEJ FOR NY BIBLIOTEKSTEKNOLOGI · NOVO OG LEGO HAR INDFLYDELSE PÅ
STANDARDERNE · DS-UNIVERSITETET SOM INDGANG TIL STANDARDISERINGSVERDENEN

2. endnu større rolle i fremtiden. EU-
Kommissionen lægger i sit udspil til
revisionen af det europæiske stan-
Standarder dardiseringssystem op til, at stan-
dardisering fremover skal bredes ud
skaber vækst
til en række forskellige områder, der
er mere vidtrækkende end i dag.
Også på den nationale bane er
i Danmark der store forventninger til vækstpo-
tentialet i standardisering. Erhvervs-
og vækstminister Ole Sohn arbejder
i øjeblikket på en ny vækst- og er-
hvervspolitik, hvor standardisering vil
»En analyse fra Ordet ’vækst’ er på alles læber i den- indgå som et centralt redskab, og
Erhvervsstyrelsen ne tid, hvor den danske økonomi er
udfordret, og der er mangel på job.
han udtaler til denne udgave af
vækst+kvalitet:
viser, at standarders I Dansk Standard vil vi gerne gøre – Vi ved, at virksomheder, som
bidrag til vækst i vores til at styrke væksten i Danmark. bruger standarder, generelt ekspor-
Det gør vi ved at facilitere udviklin- terer mere, har højere værditilvækst
BNP svarer til gen af standarder, der ikke bare letter og større produktivitet end andre
1,2 mia. kr. årligt.« den internationale handel og styrker sammenlignelige virksomheder.
konkurrenceevnen, men også spiller Derfor er det vigtigt at udnytte det
en væsentlig rolle i Danmarks vækst. vækstpotentiale, der er forbundet
En analyse fra Erhvervsstyrelsen med brug af standarder.
viser, at standarders bidrag til vækst i I dette magasin træder vi et skridt
BNP svarer til 1,2 mia. kr. årligt. tilbage og stiller skarpt på udviklin-
En stor del af æren for dette bi- gen og retter linsen mod os selv, vo-
drag tilfalder de cirka 1600 eksper- res egen kerneforretning: Standardi-
ter, der inden for vidt forskellige sering. Jeg håber, at det vil inspirere
fagområder fortolker, udvikler og og motivere flere virksomheder og
skaber standarderne, når de mødes i organisationer til at tage del i det
Dansk Standards udvalg. Deres viden vigtige standardiseringsarbejde, der
og deres engagement gør en stor allerede foregår.
forskel. Tag med, og bliv klogere på det
Frem til i dag har Dansk Standard store output, der er forbundet med
udgivet 27.535 standarder. Og der standardiseringsarbejdet.
er ingen tvivl om, at der med tiden
vil komme langt flere til, og at stan- Anne Hasløv Stæhr
dardisering kommer til at spille en Adm. direktør, Dansk Standard
Anne Hasløv Stæhr,
Dansk Standard
Foto: Tine Harden
2 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 3

3. Når innovatører
tænker standarder:
Ole Sohn,
Slagteriaffald
Danmarks minister for vækst:
»Vi ved, at virksomheder, som bruger standarder, generelt eksporte- bliver vækst
rer mere, har højere værditilvækst og større produktivitet end andre
sammenlignelige virksomheder.« til diesel + kvalitet
6 10 22
28 40
EU satser på DS-UNIVERSITETET:
»Det var relevant at
standarder Biblioteksbranchen: sidde sammen med
Udgivet af: Det danske formandskab kan Danske kræfter mange andre deltagere
fra andre virksomheder
Dansk Standard,
Kollegievej 6,
2920 Charlottenlund
være med til at færdigbehandle
forslaget, der vil give det euro- baner vej for og institutioner.«
ny teknologi
Morten Gantriis Sørensen, Fiberline
www.ds.dk pæiske standardiseringssystem
en ’make-over’.
Ansv. redaktør:
Palle Almar Knudsen
Redaktion: »Vi havde fra starten øje for,
Hanne Dyrmann, at det havde potentiale til at
Morten Andersen og
Lane Markholt-Hansen slå igennem internationalt.
Korrektur: Helen Købke Og at vi derfor ikke skulle
og Ulrik Poss
Layout: Søren Damstedt,
definere data til at være
Trefold specifikt danske.«
Forside: Ole Sohn
fotograferet af Helle Moos.
Oplag: 5.000 eksemplarer
4 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 5

4. Ole Sohn ser stan-
Fotos: Helle Moos
dardisering som
ét af flere centrale
redskaber til at
skabe ny vækst i
Danmark.
Danmarks minister for vækst:
Standarder skal
bidrage til at
skabe ny vækst
Erhvervs- og vækstminister
Ole Sohn vil have Danmark
tilbage som en konkurrence-
Han er Danmarks minister for vækst dygtig spiller på de globale
og erhverv og dermed manden for
bordenden, når regeringen skal ar- markeder. Det skal bl.a. ske
bejde med at formulere en ny og ved at udnytte det vækst-
målrettet erhvervs- og vækstpolitik.
En politik, der ifølge Ole Sohn både
potentiale, der er forbundet
skal styrke de generelle vækstvilkår med brug af standarder.
for hele det danske erhvervsliv, men
også sikre større fokus på de speci-
fikke erhvervsområder, der har sær-
lige styrker og potentialer.
Vækst+kvalitet har spurgt Ole
Sohn, hvilken rolle standardisering
spiller i bestræbelserne på at skabe
vækst i Danmark: vigtigt at udnytte det vækstpoten- Standardisering skal
– Jeg ser standardisering som tiale, der er forbundet med brug af synliggøres
ét af flere centrale redskaber til at standarder, siger Ole Sohn og hen- Ifølge Ole Sohn kræver vækst gen-
skabe ny vækst i Danmark. Vi ved, viser til revisionen af det europæiske nem standardisering, at danske virk-
at virksomheder, som bruger stan- standardiseringssystem, som er en somheder bliver bedre til at anvende
darder, generelt eksporterer mere, del af 'Akten for det indre marked', standarderne:
har højere værditilvækst og større netop fordi det er et initiativ, der kan – Ved at forbedre kendskabet til
produktivitet end andre sammenlig- være med til at fremme væksten i standardisering og ved at hjælpe virk-
nelige virksomheder. Derfor er det hele Europa. somhederne med at blive bedre ›
6 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 7

5. »Ved at skabe bedre rammevilkår for
innovative løsninger på europæisk
niveau kan vi støtte danske virksom-
heder til at udnytte deres innovations-
potentiale«
til at bruge standarderne kan danske Standardisering på regerin-
virksomheders konkurrencedygtig- gens agenda
hed på de internationale markeder Regeringen har netop nedsat et mi-
øges. Det vil bidrage til at skabe ny nisterudvalg for en ny erhvervs- og
vækst, siger Ole Sohn og under- vækstpolitik, hvor den med Sohn i
streger samtidig vigtigheden af, at spidsen i samarbejde med virksom-
standardisering bliver synliggjort for heder og eksperter vil drøfte, hvor-
danske virksomheder: dan de generelle vækstvilkår kan
– Jeg ved, at der allerede i dag styrkes, og hvordan sektorspecifikke
gøres en indsats for at skabe større forhold kan blive forbedret. Her kom-
synlighed og opmærksomhed om mer standardisering til at spille en
fordelene ved standardisering, blandt vigtig rolle:
andet fra Dansk Standards side. Men – Regeringen planlægger blandt
jeg tror, at kendskabet til standar- andet at gennemføre et service-
disering kan øges yderligere ved at tjek på vækstvilkårene for en række
sikre en større inddragelse og delta- brancher. I lyset af de klare økono-
gelse af både virksomheder og rele- miske gevinster, der er ved at bruge
vante eksperter i standardiserings- standarder, vil standardisering natur-
udvalgenes arbejde. ligt indgå som en del af grundlaget
for analyserne og drøftelserne i ud-
Effektivt og fleksibelt stan- valget, siger Ole Sohn.
dardiseringssystem
Ole Sohn har været Danmarks erhvervs-
Netop større inddragelse og delta- Fremmer ny teknologi og vækstminister siden oktober 2011.
gelse i standardiseringsarbejdet er Regeringen planlægger blandt andet Han har repræsenteret SF i Folketinget
siden 1998. Han er valgt ind i Folketinget i
vigtige indsatsområder i EU-Kom- at udbrede standardisering særligt Storsjællands kreds. Sideløbende med sin
missionens forslag til den standardi- inden for områderne velfærdstek- politiske karriere har Ole Sohn fra 1991
Styrker innovation arbejdet som forfatter, foredragsholder,
seringspakke, der skal sikre en revi- nologi og klimateknologi: Men ifølge ministeren er det også re- virksomheder til at udnytte deres in-
konsulent og siden 2004 også som for-
sion af det europæiske standardise- – Flere analyser peger på, at der er levant at koble andre områder sam- Han forventer, at standardisering bli- novationspotentiale, siger Ole Sohn lægger.
ringssystem. Ole Sohn har store for- et betydeligt erhvervspolitisk poten- men med standardisering: ver en vigtig del af regeringens stra- og tilføjer, at regeringen i sin kom- Som forfatter har han skrevet biografier
og en række bøger om sociale emner.
ventninger: tiale i at understøtte innovation og – Vi vil også gerne forbedre udvik- tegi for at styrke innovationen i Dan- mende innovationsstrategi vil arbej- I 1991 modtog han Lyngsie-prisen, der
– Jeg håber, at revisionen af det skabe vækst inden for virksomhe- lingen af standarder til mere energi- mark: de for at øge innovationskapaciteten uddeles af Arbejdsmændenes Kultur-
fond i Horsens.
europæiske standardiseringssystem der, der beskæftiger sig med blandt rigtige løsninger, ligesom standarder – Vi er allerede godt i gang med at og styrke rammerne for innovatio-
vil bidrage til at skabe et mere effek- andet velfærdsteknologi og klima- for bæredygtighed og CSR kan være understøtte danske innovative styr- nen i de danske virksomheder:
tivt og fleksibelt standardiseringssy- teknologi. Her spiller standarder en relevante for et bredt udsnit af dan- kepositioner via den danske standar- – Jeg er i den forbindelse åben
stem i Europa, som vil understøtte vigtig rolle, idet man med brug af ske virksomheder. Der er et stort diseringsindsats. Derudover arbejder over for alle gode ideer til, hvordan
vækst både i Danmark og i de øvrige standarder kan sikre, at den nyeste eksportpotentiale for vores virksom- vi også for en fælles europæisk ind- vi får et mere innovativt samfund, fx
lande. Pakken skal også understøtte teknologi kan anvendes; at løsnin- heder, hvis vi i Danmark er med i sats på området. Ved at skabe bedre ved brug af standardisering, slutter
en øget interessentinddragelse og gerne har en vis kvalitet; og at for- front, når det handler om at udvikle rammevilkår for innovative løsninger Ole Sohn.
gennemsigtighed i standardiserings- skellige løsninger kan fungere sam- standarder for innovative løsninger, på europæisk niveau, bl.a. gennem
processerne. men, fortæller Ole Sohn. siger Ole Sohn. standardisering, kan vi støtte danske
8 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 9

6. Illustration: Majbrit Linnebjerg
Ifølge EU-Kommissionen skal
standardisering udgøre en
central brik i det indre marked.
Det danske formandskab kan
være med til at færdigbehand-
le forslaget, der vil give det
europæiske standardiserings-
system en make-over.
EU
satser på
standarder
Verden forandrer sig. Standardisering fylder i dag langt
mere end tidligere. I 1966 havde Dansk Standard færre
end 1.000 standarder. I dag er der mere end 27.500! At
standardisering er helt afgørende for at minimere om-
kostningerne ved produktion og samhandel, står også
klart for EU-Kommissionen, der med sit forslag til en ny
EU-forordning vil sætte gang i væksten ved at give det
europæiske standardiseringssystem en make-over.
I dag er standarder ikke længere begrænset til pro-
duktstandarder, men er i stigende grad ved at udvikle sig
til proces- og fremstillingsstandarder, der omfatter en
lang række elementer. EU-Kommissionen forventer, at
europæisk standardisering i fremtiden vil spille en me-
get vigtig rolle på en lang række forskellige områder, der
er mere vidtrækkende i dag, lige fra at understøtte den
europæiske konkurrenceevne, beskytte forbrugerne, for-
bedre tilgængeligheden for ældre og personer med han-
dicap til at sikre den grønne omstilling, der skal til for at
bekæmpe klimaforandringerne. ›
10 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 11

7. Et effektivt og fleksibelt system nogle ressourcemæssige udfordringer som fx de små
En ny rolle for standardisering kræver et omfattende sy- virksomheder, siger Jesper Jerlang. Ud over et væsentligt
stem, der er både effektivt og teknisk up to date. EU- kvalitetsløft vil en bredere deltagelse ifølge Jesper Jer-
Kommissionen har derfor præsenteret sit forslag til en lang også sikre en større markedsaccept af og kendskab
standardiseringspakke, der skal revitalisere det europæi- til standarderne.
ske standardiseringssystem. Målet er at involvere interes- – Det vil også betyde, at de vil blive brugt i langt højere
senterne mere og at skabe et mere effektivt og fleksibelt grad end i dag. Vi vil få hurtigere og langt større og bre-
system med større gennemsigtighed og tilgængelighed. dere implementering af standarder og på den måde en
Jesper Jerlang, der er standardiseringsdirektør i Dansk større effekt af dem, siger Jesper Jerlang.
Standard, glæder sig over EU-Kommissionens strategiske
visioner for standarder i Europa: Hurtigere på markedet
– Grundholdningen i standardiseringspakken er, at
den europæiske standardisering har været en stor suc-
Ud over en bredere deltagelse lægger EU-Kommissionen
op til, at produktionstiden på standarder skal nedbringes Vi udvikler os
i takt med
ces, men at fremtiden vil stille nye krav til systemet. Det fra tre år til halvandet.
er af afgørende betydning, at vi hele tiden tilpasser det – For det første vil det være langt nemmere og mere
europæiske standardiseringssystem til den generelle overskueligt for interessenter, at processerne ikke er så
samfundsudvikling og styrker virksomhedernes konkur-
renceevne, fortæller Jesper Jerlang.
langstrakte. For det andet er der en række områder, hvor
produktudviklingen går så hurtigt, at det er rigtigt vigtigt, samfundets og
Serviceydelser standardiseres
Som noget nyt vil EU-Kommissionen bl.a. udvikle stan-
at standarderne også kan følge med, siger Jesper Jerlang.
Han mener ikke, at det er urealistisk, at produktionstiden
kan nedbringes, hvis de rette værktøjer er til stede:
kundernes krav
dardiseringen inden for service- og tjenesteydelser for at – Det kræver, at man får sat nogle nye ting i værk. I Dansk Standard arbejder man på at noget nyt arbejder Dansk Standard
fremme det indre marked for tjenesteydelser. Det handler jo om at få bygget nogle virtuelle kanaler op fremtidssikre det danske standardi- med at fremme standardisering på
– Standarder på tjenesteydelsesområdet vil betyde, at og få lavet nogle effektive strukturer for det. Det gælder seringssystem, samtidig med at der det politiske niveau. Formålet er at
vi får nogle meget klarere beskrivelser af, hvad den en- både på europæisk plan og på nationalt plan, siger Jes- skal sikres dansk indflydelse på de gøre politikere og embedsmænd
kelte tjenesteydelse indebærer. På den måde bliver det per Jerlang. europæiske beslutninger: opmærksomme på, hvordan stan-
meget nemmere at indgå aftaler i forbindelse med køb Han håber, at det vil betyde, at der er mange flere, der – Vores egen danske strategi dardisering kan være en del af en
af tjenesteydelser om, hvad man rent faktisk køber, og vil gå ind i standardiseringsarbejdet og give et bidrag: handler om at skabe vækst og kva- løsning, hvad enten det handler om
man kan sammenligne sine køb. Så det vil ikke bare være – Hvis man som virksomhed skal involvere sig i arbej- litet. Og vi vil gerne påvirke de euro- at udvikle en ny og mere målrettet
meget konkurrencefremmende, men i sidste ende også det med en standard, der kører over tre år, kræver det pæiske og internationale organisa- erhvervspolitik, bygge supersyge-
innovationsfremmende, fortæller Jesper Jerlang. måske tre-fire arbejdsmøder og et møde i en teknisk tioner til at arbejde i samme retning, huse, etablere det intelligente el-
komite forskellige steder i Europa om året. Det er en alt siger Jesper Jerlang. Dansk Standard net, omsætte forskningsresultater til
Processerne skal moderniseres for stor mundfuld for mange. Det vil være meget mere er samtidig i gang med at udvikle sin konkret innovation eller noget helt
Derudover forventer Jesper Jerlang, at standardiserings- overskueligt for dem, hvis de har mulighed for at gå ind egen organisation i takt med tan- femte.
processerne vil blive moderniseret ved hjælp af de tek- i nogle virtuelle diskussioner, hvor de en gang imellem kerne i standardiseringspakken og – Det er altafgørende, at vi er
nologiske it-redskaber, der findes. skal bruge en time eller to, siger Jesper Jerlang. den generelle udvikling i samfundet. med til at bane vejen for øget kva-
– Vi skal bruge virtuelle fora og diskussioner meget Fx bliver hele kommunikations- og litet i det danske velfærdssamfund,
mere i udviklingsprocessen for standarderne, siger Jes- markedsføringsindsatsen styrket, så og at vi samtidig kan være med til
per Jerlang. En modernisering af processerne vil ifølge der er flere, der kan få den fornødne at optimere danske virksomheders
Jesper Jerlang på en gang brede deltagelsen ud til flere viden om standarder. Dansk Stan- konkurrenceevne og forløse de-
og samtidig også gøre det muligt at lave en række af dard er også i gang med at opbygge res eksportpotentiale. Derfor er det
standarderne hurtigere end i dag, fordi man ikke er be- en konsulentvirksomhed, der tilby- også nødvendigt, at vi udvikler os i
grænset af fysiske møder. der rådgivning til virksomheder og takt med samfundets og kundernes
– Det vil øge standardernes kvalitet, at der kommer organisationer om, hvordan de an- krav. Denne udvikling er godt i gang,
så bredt et input som muligt. Det vil også betyde, at man vender standarderne i praksis. Som siger Jesper Jerlang.
vil få mulighed for at få nogle andre typer interessenter
på banen, som i det nuværende setup måske kan have
12 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 13

8. Hvordan kan
standardiserings-
Foto: Mew.dk
Christel Schaldemose
pakken bidrage medlem af Europa-Parlamentet (S):
Med standardiseringspakken fastslår vi
til at få Europa ud med syvtommersøm, at et velfungerende
og inkluderende europæisk standardise-
ringsarbejde er altafgørende for væksten
af krisen? i Europa. For det første vil vi med den
nye forordning gøre det nemmere for
samfundsinteresser at blive involveret
i arbejdet med standarder. Det vil gøre
standarderne bedre, mere relevante og
mere sikre. For det andet holder vi fast i,
at standarder skal være markedsdrevne
– også når det kommer til Kommissio-
Emilie Turunen nens mandaterede standarder. Uden et
markedsdrevet standardiseringssystem
medlem af Europa-Parlamentet (SF):
vil standarderne være ubrugelige. Sidst,
men ikke mindst vil forordningen åbne
For at komme ud af krisen skal Europa
op for, at tekniske specifikationer inden
skabe arbejdspladser og have gang i
for IKT (informations- og kommunikati-
væksten. Det skal blandt andet ske ved
onsteknologi, red.) – og også specifika-
at sikre et velfungerende indre marked.
tioner udviklet af fora og konsortier – kan
Og her er standardisering helt afgørende,
bruges som fælles referencer i offentlige
hvis virksomhederne skal kunne afsætte
udbud.
deres varer på tværs af grænserne, hvad
Alt i alt vil standardiseringspakken være
enten det drejer sig om elpærer og briller
en vækstgenerator for hele EU. Vi vil få et
eller serviceydelser som tandlægebesøg
europæisk standardiseringssystem, der er
og mobilabonnementer. Der er imidlertid
en række huller i det nuværende fælles-
inkluderende og sikkert. En sådan vedta-
get forordning bliver forhåbentlig en flot
Hvad går standardiserings-
europæiske system for standarder, som
gør det svært at være europæisk virksom-
pokal til det danske EU-formandskabs pakken ud på?
trofæhylde.
hedsejer. Vi skal have lukket hullerne, så
I juni 2011 fremlagde EU-Kommissionen standardiserings-
vi får et moderne system, der både sikrer
pakken, der indeholder et forslag til en ny EU-forordning om
borgerne produkter og ydelser af høj kva-
standardiseringssystemet.
litet og samtidig styrker vækstpotentialet Morten Løkkegaard Pakken skal tilpasse det europæiske standardiseringssystem
og innovationen hos virksomhederne.
medlem af Europa-Parlamentet (V): til den generelle samfundsudvikling og styrke virksomhedernes
Det kræver en reform af det europæiske
konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s 2020-strategi.
system for standardarder – et arbejde, vi
Den økonomiske krise har afsløret, at Standardiseringspakken er et af tolv initiativer, der skal revi-
nu har indledt.
europæiske virksomheder ikke er konkur- talisere det indre marked, fra EU-Kommissionen, som i år kan
rencedygtige på verdensplan. Standardi- fejre sin tyveårs fødselsdag.
seringspakken kommer nok ikke til at få Revisionen af det europæiske standardiseringssystem skal
Europa ud af krisen alene, men den kan sikre interessentinddragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed
øge konkurrencen på tværs af grænserne. samt et effektivt og fleksibelt standardiseringssystem i Europa.
En af de store gevinster er den admini-
strative besparelse, som standarderne Hvad sker der nu?
giver virksomhederne. Med gode stan- Forslaget til ny forordning behandles i øjeblikket i Ministerrådet
darder behøver de nemlig kun at opfylde og Europa-Parlamentet.
ét regelsæt for at kunne nå et marked på Danmark har formandskabet i Ministerrådet frem til 1. juli 2012
hele 500 mio. forbrugere – og det giver og sidder derfor for bordenden, når Ministerrådet forhandler.
sig selv, at større konkurrence giver lavere Det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schalde-
priser og dermed mere velfærd. På den mose (S) er chefforhandler for de europæiske socialdemokrater
måde kan standardiseringspakken være i Europa-Parlamentet og sidder derfor med ved bordet, når
med til at gøre europæiske virksomheder Europa-Parlamentet og Ministerrådet inden længe forventes at
mere solide og konkurrencedygtige både skulle finde et kompromis om forordningens endelige udform-
på det europæiske marked og på verdens- ning.
markedet – og det er vejen ud af krisen.
14 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 15

9. Foto: Tomas Bertelsen
»Vi lægger
visitkortet
vækst+kvalitet har sat tre
medlemmer af Dansk Stan-
dards udvalg for maskinsikker-
uden for døren« hed – elektrotekniske aspek-
ter, stævne til en snak om
arbejdet med standardisering.
VIDEN De repræsenterer tre vidt forskellige tilgange til
branchen – konsulentvirksomheden, myndigheden og
leverandøren. Alligevel har Christian Hansen fra råd-
givningsvirksomheden Maskinsikkerhed Aps, Erik Lund
Lauridsen fra Arbejdstilsynet og Jesper Thomsen fra Sie-
mens A/S meget til fælles. De er medlemmer af Dansk Hvorfor deltager I i et udvalg?
Standards udvalg for maskinsikkerhed – elektrotekniske CHRISTIAN: Udvalgsarbejdet gør
aspekter, S-544, og mødes cirka fire gange om året i det muligt at være på forkant med
Dansk Standards mødelokaler eller hos en af medlems- ny viden, og gerne før reglerne træ-
virksomhederne og diskuterer, fortolker og udveksler der i kraft. Vi vil gerne vide, hvad der
synspunkter om standarderne for maskinsikkerhed på kommer, så vi som konsulenter kan
det elektrotekniske område. Spørgsmålet er, hvad der rådgive kunderne i en fornuftig ret-
driver dem til at investere tid og kræfter i standardise- ning; så myndighederne kan forbe-
ringsarbejdet. rede sig på, hvordan de skal fortolke
standarderne, når de træder i kraft;
og så leverandørerne kan forberede
sig på, hvad de skal levere, og hvad
de skal rådgive om. ›
16 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 17

10. »For mig er det vigtigt at være Hvordan foregår
på forkant med reglerne.
Jeg bliver tit kontaktet og
standardiserings-
skal prøve at formidle en processen?
standard. Det skal jeg være Alle har mulighed for at deltage i et
klædt på til.« standardiseringsudvalg, hvis de er
erhvervsfagligt aktive eller repræ-
senterer en særlig interessentgrup-
pe, fx varetager forbrugerinteresser.
Dansk Standard informerer poten-
tielle interessenter, når nyt stan- MYNDIGHEDER
dardiseringsarbejde igangsættes,
NAVN: CHRISTIAN og sørger for, at udvalget repræ-
HANSEN
senterer flest mulige interessenter. VIRKSOMHEDER
TITEL: Seniorkonsu-
lent i rådgivningsvirk- Deltagerne i standardiseringsarbej-
somheden Maskin- det kan som udgangspunkt opdeles
sikkerhed ApS og
formand for S-544.
ERIK: Jeg deltager af visionære vigtigt, at man kender de tanker, der i følgende interessentgrupper: BRANCHE- OG
ERFARING: Har arbej- årsager. Jeg synes, at det er vigtigt, ligger bag. INTERESSEORGANISATIONER
det med standardise-
at man taler samme sprog, så vi Dialog Standardiseringsarbejdet
ring siden 1989.
DET VIGTIGSTE kan kommunikere med andre lande handler altså ikke kun om ny viden, NGO’ER / FORBRUGER-
VED STANDARDISE- og stille krav til virksomheder, så men også om dialog, forståelse og REPRÆSENTANTER
RINGSARBEJDET:
Standardisering skaber
vi kender sikkerhedsniveauet. For fortolkning af standarderne. Ifølge
en fælles reference- mig er det vigtigt at være på forkant Jesper Thomsen opstår dialogen ARBEJDSTAGER- ARBEJDSGIVER-
ramme til fordel for
med reglerne. Jeg bliver tit kon- kun, når man er sammen og nogle ORGANISATIONER ORGANISATIONER
brugere, fabrikanter,
rådgivere og myndig- taktet og skal prøve at formidle en undrer sig højlydt.
heder – på tværs af standard. Det skal jeg være klædt FORSKNINGS- OG
landegrænser. UDDANNELSESINSTITUTIONER
på til. Hvorfor er dialogen så vigtig?
JESPER: Grunden til, at Siemens CHRISTIAN: En af fordelene ved at
er med i standardiseringsarbejdet i deltage i et udvalg er jo netop, at vi Deltagerne finansierer selv standar-
Danmark, er principielt, at vi også udveksler synspunkter og diskuterer diseringsaktiviteten via et medlem-
gerne vil være på forkant og være de fortolkninger, som vi hver for sig skabsgebyr. Dansk Standard tilbyder
opdaterede og diskutere de forskel- måtte have, og får det synkronise- halv pris for SMV’er og universiteter,
lige standarder. Vi er jo ikke rådgi- ret, så vi ikke står ude i virkeligheden mens ngo’er/forbrugerrepræsen-
vere, men bliver alligevel ofte stillet og er uenige. Det er jo ikke sådan, tanter kan deltage gratis. Dermed VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ STANDARDER?
spørgsmål, og derfor er vi også nødt at vi altid er enige med myndighe- får de interessenter, som ople- Læs hvordan på www.ds.dk/udvalg
til at have en idé om, hvilken vej der derne i fortolkningen. Udvalget er et ver de største ressourcemæssige
er den rigtige. forum, hvor vi i fællesskab kan på- udfordringer, også mulighed for at
ERIK: Når man deltager i udvalget, virke myndigheden og vice versa på deltage i standardiseringsarbejdet.
får man jo ikke bare en forståelse en faglig og saglig ansvarlig måde.
af standarderne, men også af de ERIK: Ja, det er klart, at vores
tanker, der ligger bagved. For det er holdninger vil være afspejlet af de
ikke altid, at tingene står fuldstæn- diskussioner, vi har. Vi lader os også
digt klart beskrevet, og så er det påvirke. ›
18 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 19

11. CHRISTIAN: I fortolkningen er Ar-
bejdstilsynet på linje med os andre
– de deltager gerne.
JESPER: Fordi materialet er stort,
og der er mange udlægninger af »Vi bruger vores tid på at
samme tekst, er det vigtigt, at vi er
enige om, hvilken vej vi vil gå.
diskutere, hvordan vi fortol-
CHRISTIAN: Det vil være en unødig ker ens, så vi efterfølgende
komplikation, hvis leverandører, kan gå ud og konkurrere på
konsulenter og myndigheder ikke er
enige om, hvordan vi ser på tingene samme grundlag.«
- i det mindste her i Danmark. Og
der er et af værktøjerne at diskutere
det i et standardiseringsforum.
»Det skal være sjovt – det er
Forskellig baggrund Standardise-
ringsudvalgene er karakteriseret
noget af det, der gør, at man
ved at samle et bredt spektrum af har lyst til at komme.«
interessenter. I S-544 deltager både NAVN: ERIK LUND NAVN: JESPER
LAURIDSEN THOMSEN
rådgivere, myndigheder, leveran-
TITEL: Konsulent i TITEL: Produktchef
dører, maskinbyggere og interes- Arbejdstilsynet og i Siemens for safety-
seorganisationer. I har forskellig medlem af S-544 og produkter og medlem
S-250. af S-544 og Dansk
baggrund og måske forskellige en meget høj grad af fleksibilitet og ERFARING: Har arbej-
i forhold til myndighederne – at super godt forum, fordi jeg oplever, Automationsselskabs
interesser – hvad betyder det? dermed også mulighed for fortolk- det med standardise- vi kan ringe til hinanden og stille at de fleste folk lægger deres firma- erfagruppe om sik-
ring siden 1997. kerhed.
CHRISTIAN: Det er helt klart en ning. Så vi bruger vores tid på at spørgsmål. Jeg kan relativt hurtigt visitkort uden for døren og snakker
DET VIGTIGSTE ERFARING: Har arbej-
styrke, at vi har forskellige vinkler, alt diskutere, hvordan vi fortolker ens, VED STANDARDISE- komme frem til nogle svar, jeg kan løs, når vi sidder inde i forummet. det med standardise-
efter hvilken branche vi kommer fra. så vi efterfølgende kan gå ud og RINGSARBEJDET: stå inde for. Det er det, der i min CHRISTIAN: Det er netop vigtigt, ring siden 2003.
Netværk og faglig DET VIGTIGSTE
JESPER: Det havde ikke virket lige konkurrere på samme grundlag. sparring med kollegaer
verden er af størst betydning ved at man skaber et miljø, hvor man VED STANDARDISE-
så godt, hvis det kun var konsulen- fra øvrige brancher. Og netværket. kan tale frit i sådan en gruppe – det RINGSARBEJDET:
viden og indflydelse på Opdateret viden om
ter eller kun leverandører, tror jeg. Netværk S-544 mødes hver tredje CHRISTIAN: Ja, det mener jeg gælder helt generelt. Vores udvalg
internationale regler. såvel standarder, som
CHRISTIAN: Nej, det dur ikke. Og måned og har gjort det – med også. Når jeg skal have fat i myn- har tradition for det. Der skal være hvad der kommer
selvfølgelig skal vi også have de skiftende besætning – gennem dighederne, ringer jeg ikke bare høj faglighed og saglighed og et fremadrettet.
egentlige brugere med. 12 år. Ifølge medlemmerne har de til Arbejdstilsynet, men kontakter glimt i øjet – vi hygger os sammen
opbygget et stærkt netværk gen- Erik eller en af hans kollegaer, som og kan lave noget fis med tingene.
Kan det ikke give problemer i for- nem årene. vi også kender, fordi jeg har det Det gør, at det støvede præg for-
hold til konkurrenter? Hvad kan I bruge netværket til? personlige forhold og kendskab. Så svinder. Jeg synes, at de fleste giver
CHRISTIAN: Det føler jeg overho- ERIK: Man bruger jo netværket til kan vi godt snakke i telefonen uden udtryk for, at det er sjovt at være
vedet ikke er nogen belastning. Vi sparring og til at få diskuteret et for referat og finde løsninger og med.
taler fuldstændigt åbent. Det er me- problem. Netværket er en del af det forståelser eller måske få en bag- ERIK: Det skal være sjovt – det er
get, meget sjældent, at vi kan spore, at mødes. grund forklaret eller diskuteret, som noget af det, der gør, at man har lyst
at der er holdninger eller udsagn, JESPER: Der er mange arbejds- ikke fremgår af materialet. til at komme. Der er noget personlig
der bliver påvirket af, at nu skal vi opgaver – uden for vores forum tilfredsstillelse i det. Det er ikke bare
passe på, at vi ikke afslører noget. – hvor vi er gode til at hjælpe Tale frit Udvalgsmedlemmerne er nørderi.
Holdningen i udvalget er, at vi gerne hinanden. Der er det jo meget nem- ikke i tvivl om den afgørende faktor
vil nå frem til fælles fortolkninger. mere, når man kender hinanden og for netværkets succes: det helt
Når vi efterfølgende er i konkurren- overordnet har en nogenlunde ens specielle miljø.
ce med hinanden, har vi det samme forståelse af, hvor vi gerne vil ende Hvordan vil i beskrive miljøet på
grundlag at gå ud fra. henne. jeres udvalgsmøder?
JESPER: Nutidens standarder har JESPER: Netværket er også vigtigt JESPER: Udvalgsmøderne er et
20 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 21

12. Den danske biblioteksbranche
*
går forrest, når det gælder RFID – Radio
Frequency Iden-
anvendelse af ny teknologi. tification – er en
mikrochip med en
I foråret 2011 blev branchens lille antenne, som
aktiveres af radio-
danske standard for RFID* på bølger og derved
skaber strøm nok
biblioteker overtaget af den til, at chippen kan
afsende materiale-
internationale organisation ISO. identifikation og
nogle koder.
Danske kræfter
baner vej for
ny teknologi
Danske biblioteker er langt fremme, når det gælder ind-
førelsen af ny teknologi. Tallene for 2011 er endnu ikke
tilgængelige, men ved udgangen af 2010 havde 52 ud
af 97 bibliotekskommuner ifølge Biblioteksbarometeret
indført RFID, en mikrochip med en lille antenne, som
gør, at selvbetjeningsautomater og tyverisikringsudstyr
kan aflæse materialeidentifikation og koder.
Helt konkret gør RFID-teknologien det muligt at ud-
låne en samlet bunke af bøger, cd’er og andet materiale
i én proces – frem for ved omhyggelig aflæsning af hver
enkelt stregkode. Teknologien kan også anvendes til at
Foto: Jakob Boserup
tjekke et sammensat materiale med flere cd’er ved indlån
og udlån frem for at skulle håndtere hver enkelt manuelt.
– For bibliotekspersonalet betyder det mindre kontrol-
arbejde, mens kunderne sparer tid på deres tur på biblio-
teket, fortæller Leif Andresen, chefkonsulent i Kultursty-
relsen og formand for det danske udvalg, der udviklede
standarden for RFID. ›
22 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 23

13. Dansk forspring
Det danske forspring på RFID-området skyldes ifølge Leif
Andresen, at Danmark på et tidligt tidspunkt tog initiativ
til en standard for RFID på biblioteker.
– I Danmark er vi er langt foran med RFID på biblio-
teker, fordi vi tidligt har lavet en standardiseret model af
RFID-chippen. Det har betydet, at de enkelte biblioteker
ikke selv skulle definere, hvad de gerne ville, men at der
har ligget en model på en sølvtallerken. Bibliotekerne
kunne tage den i brug med det samme, fordi de ikke
skulle tage stilling til, præcis hvilken model der skulle an-
vendes, siger Leif Andresen.
Branchestandarden understøtter ifølge Leif Andresen
samarbejdet imellem bibliotekerne i stedet for at skabe
nye barrierer:
– Hvis man ikke havde brugt samme datamodel eller
standard, kunne man ikke læse hinandens RFID-tags. Så
ville man være nødt til at gå teknologisk tilbage og der-
med gøre håndtering af andre bibliotekers bøger mere
besværlig og med mere håndarbejde end tidligere med
stregkoder, siger Leif Andresen, der i den daværende Bib-
lioteksstyrelse tog initiativ til standarden.
Brugerne blev hørt
Undervejs i standardiseringsarbejdet har der ifølge Leif
Andresen været en tæt dialog mellem brugerrepræsen-
tanter, leverandører og producenter:
– Det har været et tæt samspil mellem brugere, der
skulle stille kravene til teknikken, og de teknisk vidende
producenter. Den dialog har været rigtig god. Det har be-
tydet, at omsætningen af de politiske generelle krav, som
Biblioteksstyrelsen stillede til de tekniske specifikationer,
er sket i samarbejde med dem, der har fingrene nede i
teknikken, siger Leif Andresen.
Internationalt udsyn
»Vi havde fra starten øje I foråret 2011 blev den danske datamodel til en inter- – De danske producenter har bakket op om projektet
national ISO-standard. fra start af, fordi de har set det som en mulighed for at
Fordi der ikke fandtes andre modeller på internationalt for, at det havde poten- standardisere deres eget produkt og derved gøre dialo-
plan, blev ’The Danish Data Model’ den faktiske standard tiale til at slå igennem Gevinst for alle parter gen med deres bibliotekskunder i Danmark og andre ste-
i en række andre lande og også formelt indført i flere Leif Andresen vurderer, at den internationale standard der i verden enklere. Her er der noget, der ligger klart, og
lande.
internationalt. Og at vi blandt andet vil sikre et mere frit marked for bibliote- de skal ikke opfinde det hele forfra. Så kan de konkurrere
– Allerede før standarden blev publiceret, vidste vi, at derfor ikke skulle definere kerne: på pris og kvalitet i øvrigt.
der var international interesse. Vi havde derfor fra starten
øje for, at det havde potentiale til at slå igennem interna-
data til at være specifikt – Den fælles løsning betyder, at bibliotekerne ikke
længere er afhængige af specifikke leverandører. Med
tionalt. Og at vi derfor ikke skulle definere data til at være danske.« den internationale standard er RFID-chips tilgængelige
specifikt danske, siger Leif Andresen. I arbejdsgruppen hos et bredt udvalg af producenter og leverandører.
deltog flere ikke-danske medlemmer, og teksten er på Ifølge Leif Andresen er standarden også en gevinst for
engelsk. producenterne:
24 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 25

14. Gør det lettere at ud-
veksle bøger mellem
Gør det lettere for bibliotekerne.
5 skarpe til Henrik Wendt bibliotekerne at finde
bøger, der eventuelt er
Vækst+kvalitet har stillet 5 spørgsmål til Henrik Wendt, leder forkert placeret.
af digital udvikling og drift på Tårnby Bibliotek, der er et af
de biblioteker, der har taget RFID-teknologien til sig: Lille chip Gør det muligt for
producenterne af
1. Hvad har chippen betydet for den daglige
med stor effekt software og hardware
at udvikle standardise-
håndtering af materialer på bibliotekerne? Her er nogle af rede produkter, hvilket
vil medføre store
Før chippens indtog stod der på mange biblioteker en enkelt fordelene ved besparelser.
selvbetjeningsautomat gemt i et hjørne. Selvbetjeningen
eksisterede side om side med personalebetjeningen. Så RFID: Gør bibliotekerne
uafhængige af speci-
valget om selvbetjening var op til lånerne. Men i dag har alle
valgt at lave total selvbetjening. Det var specielt chippen, fikke sælgere.
der igangsatte denne udvikling, fordi det blev så nemt. Når
du kommer med en bog med chip, lægger du den bare på
en plade, så bliver den læst. I forhold til den daglige hånd-
tering betyder det, at personalet løfter mindre, at processen
med materialer lige fra køb, udlån, reservering og kassation
foregår langt lettere.
Gør det muligt at til-
byde mere detaljerede
informationer
2. Hvordan forløb implementeringen? om afhentning af
Gør det muligt at ud-
låne en samlet bunke reservationer.
Vi havde ikke ret mange udfordringer. Vi lukkede fx ikke
af bøger eller cd’er i én Gør det nemt at hånd-
biblioteket, mens vi chippede. Vi fik automatiseret det, tænkt
proces frem for om- tere sammensat mate-
processen igennem, så det kørte som et samlebåndsprojekt.
hyggelig aflæsning af riale – en mappe med
Jo mindre håndtering af materialet, jo bedre. Vi tog ikke
hver enkelt stregkode. 12 cd’er i én lydbog
materialet ned af hylden, men chippede i stedet direkte på
hylden. Det gjorde processen meget effektiv. bliver tjekket for, om
alle 12 cd’er er til stede
både ved udlån og
3. Hvad har været den vigtigste lære 5. Hvilket råd vil du give til aflevering. Personalet
sparer derved et større
undervejs? andre biblioteker, der skal kontrolarbejde.
i gang med at indføre RFID?
Når man får noget nyt, er det vigtigt at tænke ind, hvordan
man kan gøre det, man gør, anderledes. At få tænkt ting Få kasseret godt i bogstanden først! Vi var
ind i systemer, som man ellers ikke ville have gjort. Vi fik fx i den lykkelige situation, at vi både skulle
ændret hele fjernlånssystemet. Der har været en række pro- flytte om og chippe på samme tid. Vi fik
cesser, som vi har kunnet forenkle, fordi vi alligevel havde fat ryddet godt og grundigt op i materiale-
i det. Vi fandt ud af, at vi kan gøre nogle ting nemmere. Når bestanden. Det har hjulpet meget. Vi har
vi alligevel er i gang, kan vi lige så godt tilpasse det til den smidt ca. halvdelen af vores bogbestand
moderne teknologi. ud. Det gør chipprocessen mere oversku-
elig. Når man nu har valgt at moderni-
sere, skal man ikke have noget gammelt
4. Hvilken betydning har RFID-standarden skrammel liggende.
for branchen?
Jeg tror, at selve processen har åbnet øjnene op for, at vi er
i gang med en ny æra i biblioteksbranchen. Fokus er skiftet
fra det gamle bogbibliotek til det moderne netbibliotek. Det
har løftet mange af bibliotekerne. De har taget fat i selvbe-
tjening og smidt gamle bøger ud. På længere sigt vil der
komme produkter, der gør det meget nemmere at håndtere
bibliotekets materialer – fx en scanner, der kan finde bøger
på hylden, der er reserveret. Den form for teknik vil hen ad
vejen få enormt stor betydning for branchen, efterhånden
som produkterne til læsning og skrivning på den enkelte
chip bliver billigere.
26 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 27

15. Foto: Kim Wendt
Selve kunsten at få en god ide kan
næppe sættes på formel. Men for at få
udbytte af virksomhedens innovation
kan det være nødvendigt at standardi-
sere nogle af processerne.
Når innovatører
tænker
standarder
Umiddelbart lyder innovation og – Der kan udmærket være an-
standardisering måske som hin- dre dele af bilen, som du patenterer,
andens modsætninger. Men det er så du sikrer dig, at du fortsat har et
bestemt ikke tilfældet ifølge profes- unikt produkt. Pointen er, at du skal
sor Søren Salomo, direktør for DTU forholde dig bevidst til, hvad du vil
Management Engineering ved Dan- beskytte, og hvad du vil lægge frem.
marks Tekniske Universitet. Og gerne på et tidligt tidspunkt i in-
– Enhver virksomhed, som udvik- novationsprocessen.
ler et nyskabende produkt, er nødt til
at forholde sig til, hvad den skal gøre System i kreativiteten
med den unikke viden, som den har Selvom det kunne lyde som en umu-
opnået. Nogle gange er det klogt at lig opgave, er der faktisk et arbejde
holde sin viden tæt til kroppen, an- i gang under CEN med at skrive en
dre gange er det nyttigt at sprede såkaldt teknisk specifikation for in-
den, siger Søren Salomo. novation.
Som eksempel giver han en virk- – Innovation skaber jo per defini-
»Nogle gange er somhed, der har udviklet en ny elbil:
– Det nytter ikke, at du har ver-
tion noget, som er anderledes end
alt, hvad der har været tidligere, og
det klogt at holde dens bedste elbil, hvis den kun kan derfor kan man heller ikke standar-
sin viden tæt til lades op på tre stationer, som du disere innovation. Det er simpelthen
selv har etableret. Derfor vil det være ikke muligt at sige, at hvis du gør så-
kroppen, andre klogt af dig at give viden om opla- dan og sådan, så ender du med et
gange er det nyttigt deenheden fra dig i form af en stan- unikt produkt. Men derfor kan man
dard, så andre kan bygge den infra- alligevel godt sætte de processer, der
at sprede den« Søren Salomo, direktør struktur, som du er afhængig af. skal frembringe innovation, i system,
for DTU Management Det betyder ikke, at producenten siger Søren Salomo, der er medlem
Engineering ved
Danmarks Tekniske skal lægge alt åbent frem, under- af det danske udvalg, som arbejder
Universitet. streger han: med den tekniske specifikation.
28 DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING DANSK STANDARD › VÆKST OG STANDARDISERING 29