3. Krav til overdæknings materialer
• Brandhæmmende
• Isolerende
• Vandskyende
• Lang holdbarhed i foldet tilstand
• Let at sy og lav pris
• Skal kunne ligge let tilgængelige i udstillingen
3
4. Materialer til brandhæmmende overtræk
Teatertekstiler (bagtæpper og
scenedekoration)
Fibre:
Uld
Kalmuck (bomuldfibre impregneret med salte)
Trevira (Polyester)
Brandbeklædning
Fibre: Trevira og Aramid
Brandhæmmende væv til undertag
ved stråtage
Fibre: Glasfibre "Sepatek"
Industriel isolering "Aerogel"
Tre lag bestående af Aerogel kerne
beklædt med to lag glasfiber begge sider
Brandhæmmende tekstiler Industrielle materialer
4
7. Materialeprøver
1) Sort rammeliste, shellak og guldmaling på kridtgrund
2) Rammeliste forgyldt på kridtgrund
3) Linoliemaling med politur
4) Ådring linolie med politur
5) Læder
6) Sølv
7) Messing møbelsøm lakeret
8) Kobbersøm
Vandfølsomme materialer:
Papir med stempel, akvarel, kul, blyant, kopiblyant og
farveblyant
7
8. Temperatur markører
• Tyvek krymper ved 135 C
• Loddetin 183 C
• Zink 419 C
• Aluminium 650 C
• Ortonkegler 13 stk. med temperatur intervaller på 50 C , fra 695 – 1350 C
8
28. Konklusion
Kontaktpunkter mellem overtræk og stol
Luftisolering
Slutte tæt mod gulv
Aerogel
Beskytter bedst
Svær at folde
Skal syes på fabrik
Dyrt materiale
Aramid og uld
Beskytter rimeligt
Let at håndtere
Kan foldes
Kan fremstilles på museet
Isolerer
Kan syes som tæpper i forskellige
størrelser 28
29. Status november/2022
• Alle værdiredningsplaner
er klar
• Overblik over, antal af
overtræk til store
genstande
• Priser, budget og
fremstilling af overtræk
29
30. Tak for i dag!
Karen Woer
kw@museumoj.dk
Gitte Sørig Thomsen
gst@dengamleby.dk
Lisbeth Præstegaard
lp@skagenskunstmuseer.dk
Alle fotos krediteres Den Gamle By
30
Notes de l'éditeur
Værdiredning: I 2019 skulle Den Gamle By, lave beredskabsplaner.
Her definerede vi hurtigt vand som den mest sandsynlige skade. Jævnligt forekommende, men oftest små skader.
Brand som den mest katastrofale ulykke. Worst case senario med hurtig spredning og altødelæggende.
Værdiredningsplanen skulle derfor have fokus på brand og vand.
I gang med arbejdet. Gitte der har været den gennemgående person. Lisbeth projektansat til at lave værdiredningsplanerne.
Fase 1. Hvordan skulle planen udformes
Fase 2. Inspektørerne skulle vælge max. 5 genstande fra hvert udstillingsafsnit/ ofte en hel udstilling.
Prøveudstillingen blev Borgmestergården.
Prøvegennemgangen viste et problem!
Hvordan kunne vi redde store genstande, der under ingen omstændigheder kunne komme ud I tilfælde af en katastrofesituation.
Skab og kiste Borgmestergården
Sæbepresse, sæbesyderen og lysestøberen
Hvad gør man så?
Vi søgte litteratur om emnet, men fandt ikke noget.
Derfor konkluderede vi at vi selv måtte lave et forsøg, hvor vi brændte nogle genstande af, med forskellige overtræk på.
Vi kontaktede Østjyllands brandvæsen og de ville gerne hjælpe os.
Overlade ordet til Gitte og Lisbeth
Overlade ordet til Lisbeth, som vi fik lov at projektansætte til hele værdiredningsprojketet. Og Gitte som har været gennemgående medarbejder og primus motor på projektet.