Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold - 2015

32 Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2016Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold – 2015
Afgørelser fra
vedrørende selskabsretlige forhold – 2015
3
Revisornævnet

33Revision & Regnskabsvæsen nr. 5 · 2016 Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold – 2015
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper
Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm,
ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt
Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af
FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1
Der henvises til den første artikel om afgørelser fra Revisornævnet
vedrørende selskabsretlige forhold i perioden 2012-2014 for en ge-
nerel beskrivelse af, i hvilket omfang Revisornævnet har kompetence
til at behandle klager vedrørende selskabsretlige forhold, f.eks. ved-
rørende selskabsretlige erklæringer og supplerende oplysninger om
ledelsesansvar som følge af overtrædelse af f.eks. SL.3 Dette omtales
ikke nærmere i nærværende artikel.
2. Oversigt over afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold i 2015
Tabel 1 indeholder en oversigt over afgørelser fra Revisornævnet ved-
rørende selskabsretlige forhold i 2015. Denne oversigt omfatter dog
også en enkelt afgørelse fra 2014. Dette skyldes, at denne afgørelse,
der – ligesom afgørelserne fra 2015 – også omtales i de næste afsnit,
først er offentliggjort efter udarbejdelse af artiklerne om afgørelser fra
Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold i perioden 2012-
2014.
1. Indledning
Denne artikel omhandler afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold i 2015. Artiklen er en fortsættelse af artiklerne
om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold i
perioden 2012-2014, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen nr.
4 og 5, 2015 (Seehausen, 2015a og 2015b).2
Der kommer flere og flere afgørelser fra Revisornævnet, og mange af
disse afgørelser vedrører selskabsretlige forhold. Dette – sammenholdt
med det forhold, at de fleste revisorer i praksis beskæftiger sig ganske
meget med selskabsretlige forhold – gør selskabsretten til et interes-
sant, men potentielt også ”farligt” område for revisor. Det er derfor
vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler.
Artiklen er opbygget på følgende måde: afsnit 2 indeholder en
oversigt over afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige
forhold i 2015. I afsnit 3-5 omtales disse afgørelser opdelt på forskel-
lige emner.
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper
Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm,
ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt
Juridisk Institut, Aalborg Universitet og medlem af
FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe1
Afgørelse Omhandler … Omtales i …
2014
Kendelse af 6. oktober 2014 i sag nr. 74/2013 Erhvervelse af egne kapitalandele og revisors kontrol af ejerbogen Afsnit 4
2015
Kendelse af 26. februar 2015 i sag nr. 11/2014 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt
”kapitalejerlån”
Afsnit 5.5
Kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 82/2014 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt
”kapitalejerlån” og forbehold for manglende overholdelse af ÅRL § 73
Afsnit 5.2
Kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 84/2014 Forbehold for manglende overholdelse af ÅRL § 73 Afsnit 5.3
Kendelse af 20. maj 2015 i sag nr. 114/2014 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt
Afsnit 5.5
Kendelse af 11. juni 2015 i sag nr. 121/2014 Stiftelse Afsnit 3.1
Kendelse af 7. juli 2015 i sag nr. 97/2014 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt
”kapitalejerlån” og forbehold for manglende overholdelse af ÅRL § 73
Afsnit 5.4
Kendelse af 22. juli 2015 i sag nr. 119/2014 Stiftelse Afsnit 3.2
Kendelse af 18. november 2015 i sag nr. 33/2015 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt
Afsnit 5.5
TABEL 1: OVERSIGT OVER AFGØRELSER FRA REVISORNÆVNET VEDRØRENDE SELSKABSRETLIGE FORHOLD I 2015

omfattet af RL § 1, stk. 2, idet der ikke var tale om erklæringer i tradi-
tionel forstand.
Dette er dog helt i overensstemmelse med Revisornævnets kendelse
af 22. juli 2014 i sag nr. 84/2013 og 127/2013, som Revisornævnet
også henviste til, og hvor Revisornævnet tilsvarende lagde til grund, at
indklagedes indeståelse for, at den indbetalte kapital med evt. tillæg
af overkurs var indbetalt på selskabets konto i et pengeinstitut, var
en erklæring omfattet af RL § 1, stk. 2. Denne afgørelse er nærmere
omtalt i den første artikel om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold i perioden 2012-2014.4
3.2. Revisornævnets kendelse af 22. juli 2015 i sag nr.
119/2014
I Revisornævnets kendelse af 22. juli 2015 i sag nr. 119/2014, der og-
så er indbragt af Erhvervsstyrelsen, forudsatte indskuddet af optionen
på erhvervelse af 49 % af kapitalandelene i F ApS som selskabskapital i
forbindelse med stiftelsen af D ApS efter SL § 35, at optionen var ejet
af det stiftende selskab, H ApS.
Indklagede havde oplyst, at han i forbindelse med afgivelse af vur-
deringsberetningen for D ApS blev præsenteret for en håndskrevet
seddel, der også var fremlagt i sagen, samt at han i øvrigt ikke havde
grund til at betvivle ejerskabet til optionen, og at optionen kunne an-
vendes som apportindskud.
Revisornævnet fandt, at indklagede på erklæringstidspunktet ikke
sikrede sig tilstrækkeligt og egnet ”revisionsdokumentation” for, at
optionen var overdraget fra den oprindelige optionshaver, D Ltd.,
til H ApS. Indklagede havde herved ikke handlet i overensstemmelse
med god revisorskik. Det kunne ikke føre til andet resultat, at ledelsen
i D ApS efterfølgende havde underskrevet en årsrapport for selskabet,
hvoraf indskuddet fremgik, da det var dokumentationen, som indkla-
gede var i besiddelse af på erklæringstidspunktet, der var afgørende
for bedømmelsen af, hvorvidt revisorlovgivningens dokumentations-
krav var overholdt.
Indklagede blev pålagt en bøde på 50.000 kr. uden hensyn til, at
forseelsen allerede i førstegangstilfælde ansås for en alvorlig overtræ-
delse.
Kommentarer til afgørelsen
Der er ikke noget til hinder for at indskyde andre værdier end kontan-
ter i forbindelse med en stiftelse, jf. SL §§ 35-38.
Indskud i andre værdier end kontanter, dvs. apportindskud, skal dog
naturligvis have en økonomisk værdi, jf. SL § 35, stk. 1.5
I den omtalte afgørelse var der tale om indskud af en option på er-
hvervelse af kapitalandele i et andet selskab.
En vurderingsberetning ved stiftelse skal afgives med høj grad af sik-
kerhed efter erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19 om andre erklærin-
I de næste afsnit omtales de enkelte afgørelser opdelt på følgende
emner:
• Stiftelse (afsnit 3)
• Erhvervelse af egne kapitalandele m.v. (afsnit 4)
• ”Kapitalejerlån” (afsnit 5).
3. Afgørelser vedrørende stiftelse
Revisornævnet har i 2015 truffet afgørelse i to sager vedrørende stif-
telse. I de følgende afsnit omtales disse to afgørelser.
3.1. Revisornævnets kendelse af 11. juni 2015 i sag nr.
121/2014
I Revisornævnets kendelse af 11. juni 2015 i sag nr. 121/2014, der
er indbragt af Erhvervsstyrelsen, fremgik det af sagen, at indklagede
henholdsvis den 29. marts 2010 og den 3. november 2013 havde
fremsendt stiftelsesdokumenter vedrørende stiftelsen af A 2010 ApS
og B ApS digitalt til Erhvervsstyrelsen. Revisornævnet lagde til grund,
at indklagede i denne forbindelse havde indestået for, at beløb til
dækning af selskabskapitalen var indbetalt på selskabernes konto i et
pengeinstitut. Erklæringerne var derved omfattet af RL § 1, stk. 2 om
erklæringsopgaver med sikkerhed. Revisornævnet henviste i den for-
bindelse til Revisornævnets kendelse af 22. juli 2014 i sag nr. 84/2013
og 127/2013.
På baggrund af de i sagen fremlagte dokumenter og indklagedes
erkendelse af de faktiske forhold beskrevet i klagen fra Erhvervsstyrel-
sen, fandt Revisornævnet det bevist, at indklagede havde overtrådt RL
§ 24, stk. 1 og 2 om uafhængighed dels ved at afgive erklæringer til
brug for stiftelsen af B ApS og A 2010 ApS på samme tidspunkt, som
indklagede var direktør i den virksomhed, der stiftede begge selskaber,
dels ved at indklagede på stiftelsestidspunktet samtidig blev udpeget
som direktør for selskaberne.
Da indklagede således ikke var uafhængig ved afgivelse af erklærin-
gerne, tog Revisornævnet ikke stilling til indholdet af erklæringerne.
Indklagede blev pålagt en bøde på 100.000 kr. under hensyn til,
dels at manglende uafhængighed ved erklæringsafgivelse – uanset de
konkrete omstændigheder – må anses for en alvorlig tilsidesættelse af
helt grundlæggende krav til revisor som offentlighedens tillidsrepræ-
sentant, dels at det var en skærpende omstændighed, at erklæringer-
ne var afgivet vedrørende selskaber, i hvilke indklagede måtte anses
for at have personlige interesser.
Det er umiddelbart overraskende, at Revisornævnet lagde til grund, at
indklagedes indeståelse for, at beløb til dækning af selskabskapitalen
var indbetalt på selskabernes konto i et pengeinstitut, var erklæringer

ger med sikkerhed samt ISAE 3000 om andre erklæringsopgaver med
sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger.6
Erklæringsbekendtgørelsens §§ 16-19 finder anvendelse, idet der ikke
er tale om en erklæring på et regnskab, jf. erklæringsbekendtgørelsens
§ 2. ISAE 3000 finder anvendelse, idet der ikke er tale om en erklæring
på historiske finansielle oplysninger.
Det er således vigtigt, at revisor udfører tilstrækkeligt arbejde, opnår
tilstrækkeligt bevis og udarbejder tilstrækkelig dokumentation til at
kunne afgive en erklæring med høj grad af sikkerhed.
Det fremgår overordnet af revisorlovens § 23, stk. 1, at revisor for
enhver erklæringsopgave efter § 1, stk. 2 skal udarbejde arbejderpapi-
rer, der dokumenterer grundlaget for den afgivne erklæring.
Det fremgår tilsvarende af ISAE 3000, at revisor rettidigt skal udar-
bejde opgavedokumentation, der indeholder en registrering af grund-
laget for erklæringen med sikkerhed, som er tilstrækkelig og passende
til, at en erfaren revisor, der ikke har nogen forudgående tilknytning til
opgaven, er i stand til at forstå:
• Arten, den tidsmæssige placering og omfanget af de handlinger,
der er udført for at overholde relevante standarder og gældende
krav i lov og øvrig regulering,
• Resultaterne af de udførte handlinger og det opnåede bevis, samt
• Betydelige forhold, der er opstået i løbet af opgaven, konklusio-
nerne herpå og betydelige faglige vurderinger, som er foretaget for
at komme frem til konklusionerne, jf. afsnit 79.7
En vurderingsberetning ved stiftelse skal indeholde følgende:
• En beskrivelse af hvert aktiv
• Oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen
• Angivelse af det aftalte vederlag
• En erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte
aktiver mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den påly-
dende værdi af de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af
en evt. overkurs, jf. SL § 36, stk. 1.8
Vurderingsberetningen skal således bl.a. indeholde en erklæring om,
at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver mindst
svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de
kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs. Vur-
deringsberetningen skal derimod ikke indeholde en erklæring om, at
den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver er lig med det
aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de kapitalandele,
der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs. Der er således tale
om en ”mindst svarer til”- og ikke en ”lig med”-erklæring.
FSR – danske revisorer har i maj 2014 udsendt et notat om afgivelse
af vurderingsberetninger ved apportindskud af enkeltstående aktiver
og praksis i Revisornævnet (FSR – danske revisorer, 2014).9
En vurderingsberetning ved stiftelse skal som nævnt bl.a. indeholde en
erklæring om, at den ansatte økonomiske værdi af de indskudte aktiver
mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af
de kapitalandele, der skal udstedes, med tillæg af en evt. overkurs.
Det fremgår således direkte af SL, at vurderingsberetningen og der-
med revisors undersøgelser skal fokusere på værdiansættelsen af de
indskudte aktiver.
Det fremgår dog af FSR – danske revisorers notat, at andre ”revisi-
onsmål” såsom tilstedeværelse og ejendomsret også er omfattet af
revisors undersøgelser, hvis de er af betydning for værdiansættelsen,
hvilket de ofte vil være.10 Dette kan tiltrædes.
I den omtalte afgørelse forudsatte indskuddet af optionen på er-
hvervelse af kapitalandelene i det andet selskab naturligvis og som
også påpeget af Revisornævnet, at optionen var ejet af det stiftende
selskab.
4. Afgørelser vedrørende erhvervelse af egne kapitalan-
dele m.v.
Revisornævnet har i 2014 truffet afgørelse i en enkelt sag vedrørende
erhvervelse af egne kapitalandele. Der er tale om Revisornævnets
kendelse af 6. oktober 2014 i sag nr. 74/2013. I denne afgørelse, der
som tidligere nævnt omtales, selv om afgørelsen ikke er afsagt i 2015,
idet afgørelsen først er offentliggjort efter udarbejdelse af artiklerne
om afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold
i perioden 2012-2014, lagde Revisornævnet – for så vidt angik et af
klagepunkterne og som erkendt af indklagede – til grund, at gene-
ralforsamlingen ikke havde givet bemyndigelse til at erhverve egne
kapitalandele, at årsregnskabet i strid med ÅRL § 72, stk. 1 manglede
en redegørelse for årsagen til erhvervelser af egne kapitalandele, og at
ejerandelen af egne kapitalandele udgjorde 20.000 kr. ved udgangen
af 2011. Henset til, at egenkapitalen udgjorde 40,4 mio. kr., og at
balancesummen udgjorde 91 mio. kr., fandt Revisornævnet dog, at
fejlen var af bagatelagtig karakter.
For så vidt angik et andet klagepunkt, bemærkede Revisornævnet, at
det efter SL § 50 er selskabets ledelse, som er ansvarlig for, at der føres
ejerbog med oplysning om kapitalejerne.
Revisor har efter SL § 147, stk. 2 pligt til at påse, at ledelsen over-
holder sine forpligtelser til at føre ejerbog, og hvis revisor konstaterer,
at dette ikke er tilfældet, skal revisor efter SL § 147, stk. 3 udfærdige
en erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til generalforsam-
lingen. Da overtrædelse af SL § 50 kan medføre ansvar for ledelsen,
skal revisor endvidere oplyse om muligt ledelsesansvar i supplerende
oplysninger vedrørende andre forhold, jf. erklæringsbekendtgørelsens
regler herom.
Revisor har dog ikke pligt til at udføre særskilte revisionshandlinger
for at efterprøve, om oplysningerne i ejerbogen er korrekte.
Revisornævnet måtte efter de foreliggende oplysninger, herunder
den af klager fremlagte korrespondance, lægge til grund, at der var
ført en ejerbog, men at ejerbogen ikke havde haft korrekt udvisende,

idet selskabet ikke siden klagers erhvervelse af kapitalandelene i 1987
havde deklareret udbytte over for klager. Revisornævnet fandt på den-
ne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af revisors
kontrol af ledelsens forpligtelse til at føre en ejerbog, og de indklagede
blev derfor frifundet for dette klagepunkt.
Der var to indklagede i sagen. En af de indklagede blev for enkelte
forhold og en lang række bagatelagtige fejl vedrørende årsrapporten
for 2011 pålagt en bøde på i alt DKK 50.000. Begge indklagede blev
derimod frikendt for en lang række forhold vedrørende årsrapporten
for 2012.
I det følgende omtales først klagepunktet vedrørende erhvervelse af
egne kapitalandele og dernæst klagepunktet vedrørende revisors kon-
trol af ejerbogen.
Erhvervelse af egne kapitalandele
Et selskab har mulighed for – enten til eje eller pant, jf. SL § 196, 2.
pkt. – at erhverve egne kapitalandele, forudsat at følgende betingelser
er opfyldt:
• Kapitalandelene skal være fuldt indbetalt, jf. SL § 196, 1. pkt.
• Selskabet må til erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag
kun anvende beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært
udbytte, dvs. frie reserver i selskabets senest godkendte årsrapport,
medmindre disse reserver er udloddet, jf. SL § 197, stk. 1, jf. SL §
180, stk. 2. Selskabets beholdning af egne kapitalandele skal fradra-
ges ved vurdering af, om mindstekravet til selskabskapitalen, dvs.
500.000 kr. for aktie- og partnerselskaber, 50.000 kr. for anpartssel-
skaber og 1 kr. for iværksætterselskaber, jf. SL § 4, stk. 2 og § 357
a, stk. 2, er overholdt
• Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag må som ud-
gangspunkt kun ske efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
til det centrale ledelsesorgan11, jf. SL § 198, jf. dog SL §§ 199 og
200
• Reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele finder tilsvarende
anvendelse på et datterselskabs erhvervelse af kapitalandele i mo-
derselskabet, jf. SL § 201.12
Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt, skal revisor
overveje, hvorvidt der skal gives supplerende oplysninger om ledel-
sesansvar i en evt. revisionspåtegning eller erklæring om udvidet gen-
nemgang på årsrapporten, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2
og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så vidt angår erklæringer om udvidet gen-
nemgang – også FSR – danske revisorers standard om udvidet gen-
nemgang af årsregnskaber, der udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78. Hvis
revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar, skal dette ske
i et særskilt afsnit med overskriften ”Supplerende oplysninger vedrø-
rende andre forhold”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og §
9, stk. 1, nr. 7.
Revisor skal dog kun give supplerende oplysninger om ledelsesan-
svar, hvis:
• Kapitalandelene ikke er fuldt indbetalt, eller, jf. SL § 196, stk. 1
• Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag er sket uden be-
myndigelse fra generalforsamlingen til det centrale ledelsesorgan,
jf. SL § 198, jf. dog SL §§ 199 og 200, jf. SL § 367, stk. 1, der
hjemler strafansvar for overtrædelse af SL § 196, herunder stk. 1,
og § 198.
Revisor skal desuden give supplerende oplysninger om ledelsesansvar,
hvis:
• Kapitalandele, der er erhvervet til eje i strid med reglerne om er-
hvervelse af egne kapitalandele, ikke er afhændet snarest muligt og
senest seks måneder efter erhvervelsen, jf. SL § 203, stk. 1,
• Pantsætningen af kapitalandele, der er erhvervet til pant i strid med
reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele, ikke er bragt til op-
hør snarest muligt og senest seks måneder efter erhvervelsen, jf. SL
§ 203, stk. 2, eller
• Det centrale ledelsesorgan – i situationer, hvor kapitalandele, der
er erhvervet til eje eller pant i strid med reglerne om erhvervelse af
egne kapitalandele, ikke er afhændet rettidigt – ikke foranlediger, at
selskabskapitalen nedsættes med disse kapitalandeles værdi, jf. SL §
204, jf. SL § 367, stk. 1, der hjemler strafansvar for overtrædelse af
SL §§ 203 og 204.
Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelsesan-
svar, selv om:
• Selskabet til erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag ikke
kun har anvendt beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært
udbytte, eller
• Mindstekravet til selskabskapitalen ikke er overholdt efter fradrag af
selskabets beholdning af egne kapitalandele, jf. SL § 197, stk. 1, jf.
SL § 367, stk. 1, modsætningsvis.
Revisor skal desuden – som altid – ikke give supplerende oplysninger
om ledelsesansvar, hvis der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. er-
klæringsvejledningens afsnit 5.6.2.
I den omtalte afgørelse lagde Revisornævnet – som erkendt af ind-
klagede – til grund, at generalforsamlingen ikke havde givet bemyndi-
gelse til at erhverve egne kapitalandele. Revisor havde forudsætnings-
vis ikke givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge
heraf, men Revisornævnet fandt – henset til, at ejerandelen af egne
kapitalandele udgjorde 20.000 kr. ved udgangen af 2011 sammen-
holdt med en egenkapital på 40,4 mio. kr. og en balancesum på 91
mio. kr. – at denne fejl var af bagatelagtig karakter.
Hvis en eller flere af betingelserne for erhvervelse af egne
kapitalandele ikke er opfyldt, skal revisor overveje, hvorvidt der
skal gives supplerende oplysninger om ledelsesansvar i en evt.
revisionspåtegning eller erklæring om udvidet gennemgang på
årsrapporten.

ningerne ikke længere er omfattet af revisionen, den udvidede
gennemgang eller reviewet, hvis årsrapporten forsynes med en
revisionspåtegning, en erklæring om udvidet gennemgang eller en
reviewerklæring, idet ledelsesberetningen ikke er omfattet af revisio-
nen, den udvidede gennemgang eller reviewet. I praksis må dette
dog antages at være af begrænset betydning, idet oplysningerne i
stedet er omfattet af revisors udtalelse om ledelsesberetningen, hvis
årsrapporten forsynes med en revisionspåtegning eller en erklæring
om udvidet gennemgang (men ikke hvis årsrapporten forsynes med
en reviewerklæring, idet der i denne situation ikke er krav om en
udtalelse om ledelsesberetningen), hvor revisors arbejde og dermed
sikkerhed for, at oplysningerne er korrekte, dog er mindre, end hvis
oplysningerne var omfattet af revisionen eller den udvidede gen-
nemgang. Det indebærer dog bl.a., at revisor ikke længere skal tage
forbehold i revisionspåtegningen, erklæringen om udvidet gen-
nemgang eller reviewerklæringen på årsrapporten, hvis notekravet
vedrørende egne kapitalandele helt eller delvist ikke er overholdt,
idet revisor ikke kan tage forbehold for forhold i ledelsesberetningen.
Revisor skal derimod give ”bemærkninger” i udtalelsen om ledel-
sesberetningen i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten.16
Revisors kontrol af ejerbogen
Det centrale ledelsesorgan skal føre en ejerbog over samtlige kapital-
ejere, jf. SL § 50, stk. 1, jf. også definitionen i SL § 5, nr. 8.17
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der altid skal føres en ejer-
bog – uanset antallet af kapitalejere.
Ejerbogen må desuden ikke forveksles med det relativt nye offentlige
ejerregister, jf. SL § 58, jf. også definitionen i SL § 5, nr. 9, idet ejerbo-
gen – i modsætning til ejerregisteret – ikke er offentligt tilgængeligt,
men kun tilgængeligt for offentlige myndigheder, jf. SL § 51, stk. 1,
under visse betingelser medarbejderne, jf. SL § 51, stk. 2 og 3, samt
evt. kapitalejerne, jf. SL § 51, stk. 4 og 6.18
Den evt. generalforsamlingsvalgte revisor, dvs. den evt. revisor, der
er valgt af generalforsamlingen til revidere eller udføre udvidet gen-
nemgang af selskabets årsregnskaber, skal påse, om ledelsen overhol-
der sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og
føre bøger, fortegnelser og protokoller, jf. SL § 147, stk. 2. Hvis revisor
er valgt af generalforsamlingen til at revidere selskabets årsregnskaber
(men ikke hvis revisor er valgt af generalforsamlingen til at udføre ud-
videt gennemgang af selskabets årsregnskaber, idet der i denne situa-
tion ikke er krav om en ”revisionsprotokol” eller lignende), skal revisor
desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og underskrivelse af
revisionsprotokollen er overholdt.
Hvis revisorer konstaterer, at disse krav ikke er opfyldt, skal revisor
som udgangspunkt afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrap-
porten til generalforsamlingen, jf. SL § 147, stk. 3. En sådan erklæring
Hvis en virksomhed ejer egne kapitalandele, skal følgende oplyses i
noterne til årsregnskabet:
• Antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksom-
hedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning
• Antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksom-
hedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet eller af-
hændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købe- eller
salgssum
• Årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele, jf. ÅRL
§ 76, stk. 1.
Tilsvarende oplysninger skal gives for egne kapitalandele, som virk-
somheden har erhvervet til sikkerhed, dvs. pant, jf. ÅRL § 76, stk. 2.
Hvis dette notekrav helt eller delvist ikke er overholdt, skal revisor ta-
ge forbehold i en evt. erklæring med sikkerhed, dvs. en evt. revisions-
påtegning, erklæring om udvidet gennemgang eller reviewerklæring,
på årsrapporten, forudsat at der er tale om et væsentligt forhold.13
I den omtalte afgørelse lagde Revisornævnet – som ligeledes erkendt
af indklagede – til grund, at årsregnskabet i strid med ÅRL § 72, stk.
1 manglede en redegørelse for årsagen til erhvervelser af egne ka-
pitalandele. Revisor havde forudsætningsvis ikke taget forbehold for
manglende overholdelse af dette notekrav, men Revisornævnet fandt
også, at denne fejl var af bagatelagtig karakter.
I den ”nye” årsregnskabslov, jf. lov nr. 738 af 1. juni 2015, der som
udgangspunkt har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. janu-
ar 2016 eller senere, hvilket for virksomheder med kalenderåret som
regnskabsår vil sige med virkning for regnskabsåret 2016, men som
kan frivilligt kan anvendes for regnskabsår, der slutter den 31. decem-
ber eller senere, hvilket for virksomheder med kalenderåret som regn-
skabsår vil sige med virkning for regnskabsåret 2015, hvis dette sker
systematisk og konsekvent, flyttes oplysningskravet vedrørende egne
kapitalandele fra noterne til ledelsesberetningen og ændres en smule,
jf. den nye bestemmelse i ÅRL § 77, idet det fremover gælder, at hvis
en virksomhed ejer egne kapitalandele, skal den oplyse følgende:
• Antal og pålydende værdi eller ved stykkapitalandele den bogførte
pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens be-
holdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen
• Antal og pålydende værdi eller ved stykkapitalandele den bogførte
pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens be-
holdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen af
de egne kapitalandele, der er erhvervet eller afhændet i regnskabs-
året, samt størrelse af den samlede købe- eller salgssum
• Årsagen til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret.14 15
Tilsvarende oplysninger skal fortsat gives for egne kapitalandele, som
virksomheden har erhvervet til sikkerhed.
Konsekvensen af, at oplysningskravet vedrørende egne kapitalan-
dele flyttes fra noterne til ledelsesberetningen, er bl.a., at oplys-

Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelses-
ansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet
gennemgang på årsrapporten som krævet i erklæringsbekendt-
gørelsen, vil revisor som udgangspunkt aldrig komme i en
situation, hvor revisor skal afgive en særskilt erklæring til general-
forsamlingen.
kaldes for en ”formaliaerklæring”.19 Der er dog ikke krav om, at revi-
sor skal afgive en særskilt erklæring til generalforsamlingen, selv om
revisor konstaterer, at kravene ikke er overholdt, hvis:
• Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten,
dvs., hvis der er tale om en ordinær generalforsamling, og
• Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om
udvidet gennemgang på årsrapporten.
Den første betingelse, dvs. betingelsen om, at der på generalforsam-
lingen skal ske godkendelse af årsrapporten, er overflødig, idet årsrap-
porten altid skal godkendes på den ordinære generalforsamling.
Den anden betingelse, dvs. betingelsen om, at forholdet skal være
omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennem-
gang på årsrapporten, er derimod vigtig. Erklæringsbekendtgørelsen
kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om le-
delsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende
andre forhold”, jf. § 7, stk. 2 og 4 samt § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så
vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske
revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der
udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78.
Dvs.:
• Hvis revisor giver oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegnin-
gen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten,
er der ikke krav om, at revisor skal afgive en særskilt erklæring til
generalforsamlingen som følge af dette forhold
• Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger
om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om
udvidet gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor erklæ-
ringsbekendtgørelsen – med de konsekvenser, som dette kan have,
i form af f.eks. disciplinæransvar ved Revisornævnet
• Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar
i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang
på årsrapporten som krævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor
som udgangspunkt aldrig komme i en situation, hvor revisor skal
afgive en særskilt erklæring til generalforsamlingen. Det er derfor
vigtigt, at revisor er opmærksom på altid at give supplerende oplys-
ninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen
om udvidet gennemgang på årsrapporten som krævet i erklærings-
bekendtgørelsen
• Revisor kan derimod ikke ”nøjes med” at afgive en særskilt er-
klæring til generalforsamlingen og undlade at give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæ-
ringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet revisor
derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen. Dette hænger også
sammen med, at den særskilte erklæring til generalforsamlingen
ikke kommer til andre end generalforsamlingens og dermed kapi-
talejernes kendskab, hvorimod supplerende oplysninger om ledel-
sesansvar kommer til alle regnskabsbrugeres, herunder offentlige
myndigheders, kendskab via revisionspåtegningen eller erklæringen
om udvidet gennemgang på årsrapporten.
Et af de dokumenter, som revisor skal kontrollere i henhold til SL §
147, stk. 2, er ejerbogen. Revisor skal i den forbindelse påse, om der
foreligger en ejerbog, men skal efter forfatterens opfattelse ikke fore-
tage en nærmere indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen. Revisor
skal dog efter forfatterens opfattelse være opmærksom på åbenlyse
fejl og mangler i ejerbogen, dvs. fejl og mangler i ejerbogen i forhold
til revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt.
Dette underbygges af den omtalte afgørelse, hvor Revisornævnet
udtalte, at revisor ikke har pligt til at udføre særskilte revisionshandlin-
ger for at efterprøve, om oplysningerne i ejerbogen er korrekte.
Det underbygges desuden af Bunch og Rosenberg (2014), der i
relation til SL § 147, stk. 2 generelt anfører, at revisors kontrol inde-
bærer, at revisor skal påse, at de pågældende dokumenter er oprettet
og ajourført i fornødent omfang, men at revisor ikke skal foretage en
nærmere indholdsmæssig prøvelse af dokumenterne.20
Ud over ejerbogen skal revisor i henhold til SL § 147, stk. 2 f.eks.
også kontrollere det øverste ledelsesorgans21 evt. forhandlingsproto-
kol, den evt. bestyrelses eller det evt. tilsynsråds evt. forretningsorden
og oplysningerne i det offentlige ejerregister. Disse dokumenter m.v.
omtales ikke nærmere.22 23
Hvis revisor konstaterer, at de i SL § 147, stk. 2 omhandlede krav
ikke er opfyldt, skal revisor som nævnt afgive en særskilt erklæring til
generalforsamlingen, medmindre forholdet er omtalt i revisionspåteg-
ningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten
(og der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten),
jf. SL § 147, stk. 3.
Tidligere – indtil 1. januar 2014 – var denne bestemmelse formuleret
anderledes, idet det indtil denne dato fremgik af bestemmelsen, at
revisor altid skulle afgive en særskilt erklæring til generalforsamlin-
gen, hvis revisor konstaterede, at de i SL § 147, stk. 2 omhandlede
krav ikke var opfyldt. Tidligere skulle revisor således afgive en særskilt
erklæring til generalforsamlingen, uanset om forholdet var omtalt i
revisionspåtegningen (eller erklæringen om udvidet gennemgang) på
årsrapporten.24
Dette er årsagen til, at Revisornævnet i den omtalte afgørelse udtal-
te, dels at hvis revisor konstaterer, at de i SL § 147, stk. 2 omhandlede
krav ikke er opfyldt, skal revisor efter SL § 147, stk. 3 udfærdige en
erklæring herom, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen,
dels at revisor endvidere – da overtrædelse af SL § 50 kan medføre an-
svar for ledelsen – skal oplyse om muligt ledelsesansvar i supplerende
oplysninger vedrørende andre forhold. I dag ville det være mere kor-
rekt at beskrive forholdet således, at revisor ikke ”endvidere”, men ”i
stedet” for en særskilt erklæring til generalforsamlingen skal give sup-
plerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller
erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten.

5. Afgørelser vedrørende ”kapitalejerlån”
Revisornævnet har i 2015 truffet afgørelse i en række sager vedrø-
rende ”kapitalejerlån”. I de følgende afsnit omtales de væsentligste
af disse afgørelser, der alle er indbragt af Revisortilsynet. I afsnit 5.5
nedenfor omtales kort de øvrige afgørelser, idet disse afgørelser, der
for hovedpartens vedkommende også er indbragt af Revisortilsynet,
hverken bidrager til fortolkningen af reglerne om ”kapitalejerlån” eller
reglerne om revisors ansvar vedrørende ”kapitalejerlån”.25 Først knyt-
tes der dog kort nogle generelle bemærkninger til ”kapitalejerlån” og
supplerende oplysninger om ledelsesansvar.
5.1. Generelt om ”kapitalejerlån” og supplerende oplysninger
om ledelsesansvar
Et selskab må som hovedregel ikke direkte eller indirekte stille midler
til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen
i selskabet, jf. SL § 210, stk. 1. Det samme gælder i forhold til kapi-
talejeren eller ledelsen i et evt. moderselskab eller en evt. anden virk-
somhed end et moderselskab, der har bestemmende indflydelse over
selskabet. Dette gælder også personer, der er knyttet til en person, der
er omfattet af disse bestemmelser, ved ægteskab eller slægtskab i ret
op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågæl-
dende særligt nær.
Der gælder dog følgende undtagelser til dette forbud mod ”kapital-
ejerlån”:
• Et selskab kan yde den af forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfat-
tede økonomiske bistand, hvis der er tale om lovlig selvfinansiering,
jf. SL § 210, stk. 2, jf. SL § 206, stk. 2 og 3 samt §§ 207-209
• Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde
lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske selskabers
forpligtelser, jf. SL § 211 og bekendtgørelsen om lån m.v. til uden-
landske moderselskaber
• Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for den personkreds, der er omfattet af forbuddet mod
”kapitalejerlån”, jf. SL § 212
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på lån ydet
af pengeinstitutter og realkreditlån ydet af realkreditinstitutter, jf. SL
§ 213
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder desuden ikke anvendelse på
dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af
eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab, jf. SL § 214.
Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor
vurdere, hvorvidt der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, jf. SL §
210, stk. 1. Hvis revisor vurderer, at dette er tilfældet, skal revisor give
supplerende oplysninger om ledelsesansvar i en evt. revisionspåteg-
ning eller erklæring om udvidet gennemgang på årsrapporten, jf.
erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og § 9, stk. 1, nr. 7, jf. – for så
vidt angår erklæringer om udvidet gennemgang – også FSR – danske
revisorers standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der
udarbejdes efter ÅRL, afsnit 78, medmindre revisor undtagelsesvist
vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt forhold, jf. erklæringsvej-
ledningens afsnit 5.6.2. Hvis revisor giver supplerende oplysninger om
ledelsesansvar, skal dette som tidligere nævnt ske i et særskilt afsnit
med overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre for-
hold”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og § 9, stk. 1, nr. 7
5.2. Revisornævnets kendelse af 23. april 2015 i sag nr.
82/2014
I Revisornævnets kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 82/2014 lagde
Revisornævnet – på grundlag af kvalitetskontrollantens erklæring og
arbejdspapirer, der ikke var imødegået af indklagede, som ikke havde
svaret i sagen – til grund, at C ApS’ direktør løbende hævede beløb,
der i alt udgjorde omkring 750.000 kr., på selskabets bankkonto, og
at beløbet efterfølgende blev omposteret som et tilgodehavende hos
direktørens private selskab. Revisornævnet lagde desuden til grund,
at der hos C ApS samtidig blev bogført en gæld til direktørens private
selskab på omkring 750.000 kr. som konsulentassistance, således at
der på balancedagen ikke eksisterede nogen mellemregning med
hverken direktøren eller dennes selskab.
Revisornævnet fandt, at de foretagne hævninger fra direktørens side
udgjorde et ulovligt ”kapitalejerlån”, som skulle have givet anledning
til supplerende oplysninger i revisionspåtegningen, jf. erklæringsbe-
kendtgørelsens § 7, stk. 2. Revisornævnet fandt desuden, at indkla-
gede havde overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2,
idet indklagede i sin revisionspåtegning på årsrapporten for C ApS
ikke havde taget forbehold for manglende oplysning i henhold til ÅRL
§ 73, stk. 1 om tilgodehavender hos ledelsen i årets løb. Indklagede
blev herefter fundet skyldig i dette klagepunkt.
Indklagede blev for disse og en række andre forhold pålagt en bøde
på i alt 40.000 kr.
For så vidt angår forbuddet mod ”kapitalejerlån”, jf. SL § 210, stk.
1, anfører Bunch og Rosenberg (2014), at det er forholdene på lån-
givningstidspunktet, der er afgørende. En tredjemand skal således
ikke tilbagebetale lånet, selv om den pågældende senere bliver f.eks.
bestyrelsesmedlem i selskabet. Modsat bliver et ulovligt lån ikke lovlig-
gjort ved, at låntageren efterfølgende f.eks. sælger sine kapitalandele i
selskabet eller udtræder af selskabets ledelse.26
Dette princip om, at det er forholdene på långivningstidspunktet
(eller sikkerhedsstillelsestidspunktet), der er afgørende, er formentlig
også en medvirkende årsag til, at Revisornævnet ikke tillagde det be-

tydning, dels at beløbet på omkring 750.000 kr. efterfølgende blev
omposteret som et tilgodehavende hos direktørens private selskab,
dels at der hos C ApS samtidig blev bogført en gæld til direktørens
private selskab på omtrent 750.000 kr. som konsulentassistance, så-
ledes at der på balancedagen ikke eksisterede nogen mellemregning
med hverken direktøren eller dennes selskab.
Hvis et selskab omfattet af SL, dvs. et aktieselskab, et anpartssel-
skab, herunder et iværksætterselskab, eller et partnerselskab, eller
en erhvervsdrivende fond har et tilgodehavende hos medlemmer af
ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender
fordelt på hver ledelseskategori, jf. ÅRL § 73, stk. 1. For hver kategori
skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb,
der er tilbagebetalt i løbet af året. Hvis et lån er optaget og indfriet i
årets løb, skal det oplyses særskilt.
Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for:
• Sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds
• Ledelsesmedlemmer i modervirksomheder og
• Personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær,
jf. ÅRL § 73, stk. 2-4.
Hvis dette notekrav helt eller delvist ikke er overholdt, skal revisor tage
forbehold i en evt. erklæring med sikkerhed på årsrapporten. Der er
efter forfatterens opfattelse som absolut hovedregel tale om et væ-
sentligt forhold.27
I den ”nye” årsregnskabslov, der også kort er omtalt i afsnit 4 oven-
for, ændres notekravet, idet:
• Notekravet fremover ikke alene gælder for selskaber omfattet af SL
og erhvervsdrivende fonde, men alle virksomheder, der er omfattet
af ÅRL, og som har pligt til at aflægge årsrapport, herunder også
f.eks. registreringspligtige interessentskaber og kommanditselskaber
• Der – ud over de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de
beløb, der er tilbagebetalt i året – fremover for hver ledelseskate-
gori også skal oplyses om evt. nedskrivninger og afkald, herunder
delvise afkald, på indregnede beløb
• Oplysningskravet fremover alene gælder for ledelsesmedlemmer i
virksomheden, men ikke for:
• Særligt nærtstående til ledelsesmedlemmer i virksomheden,
• Ledelsesmedlemmer i virksomhedens evt. modervirksomhed og
• Særligt nærtstående til ledelsesmedlemmer i virksomhedens evt.
modervirksomhed.
For så vidt angår selskaber omfattet af SL, kan der være – men er ikke
nødvendigvis – tale om tilgodehavender eller sikkerhedsstillelser ved-
rørende ulovlige ”kapitalejerlån”, jf. SL § 210, stk. 1.28
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på følgende
overordnede forskelle mellem forbuddet mod ”kapitalejerlån” og
notekravet vedrørende tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for
medlemmer af ledelsen:
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter i sagens natur alene ulov-
lige, men ikke lovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser. No-
tekravet vedrørende tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for
medlemmer af ledelsen omfatter derimod både lovlige og ulovlige
tilgodehavender og sikkerhedsstillelser. Forbuddet mod ”kapitalejer-
lån” finder f.eks. ikke anvendelse, hvis der er tale om en sædvanlig
forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Notekravet vedrørende
tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledel-
sen finder derimod anvendelse, selv om der er tale om en sædvan-
lig forretningsmæssig disposition
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter tilgodehavender hos og
sikkerhedsstillelser for både kapitalejere og medlemmer af ledelsen.
Notekravet vedrørende tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser
for medlemmer af ledelsen omfatter derimod ikke tilgodehavender
hos eller sikkerhedsstillelser for kapitalejere, der ikke er medlem af
ledelsen
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter også tilgodehavender hos
og sikkerhedsstillelser for særligt nærtstående til medlemmer af le-
delsen. Fremover omfatter notekravet vedrørende tilgodehavender
hos og sikkerhedsstiller for medlemmer af ledelsen derimod ikke
tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for særligt nærtstående
til medlemmer af ledelsen
• Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter også tilgodehavender hos
og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen i virksomhedens
evt. modervirksomhed samt særligt nærtstående til sådanne ledel-
sesmedlemmer. Fremover omfatter notekravet vedrørende tilgo-
dehavender hos og sikkerhedsstillelser for medlemmer af ledelsen
derimod ikke tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for med-
lemmer af ledelsen i virksomhedens evt. modervirksomhed samt
særligt nærtstående til sådanne ledelsesmedlemmer.
Det fremgår af balanceskemaerne i ÅRL, at ”Finansielle anlægsaktiver”
skal opdeles i bl.a. følgende regnskabsposter, jf. bilag 2, skema 1 og 2:
• Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
• Andre tilgodehavender
• Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
Det fremgår desuden af disse skemaer, at ”Tilgodehavender” under
”Omsætningsaktiver” skal opdeles i bl.a. følgende regnskabsposter:
• Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
• Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
• Andre tilgodehavender
• Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at:
• Tilgodehavender vedrørende ulovlige ”kapitalejerlån” altid skal
indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægs-
aktiver”. Tilgodehavender vedrørende lovlige ”kapitalejerlån” kan
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter i sagens natur alene
ulovlige, men ikke lovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser.
Notekravet vedrørende tilgodehavender hos og sikkerhedsstillel-
ser for medlemmer af ledelsen omfatter derimod både lovlige og
ulovlige tilgodehavender og sikkerhedsstillelser.

derimod i princippet både indregnes under ”Anlægsaktiver” og
”Omsætningsaktiver”
• ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Tilgode-
havender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes un-
der ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
• ”Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser” derimod ikke
har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og
ledelse”. Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse op-
stået som led i almindelig samhandel skal således indregnes under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke
under ”Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser”.
Hvis skemakravet vedrørende ”Tilgodehavender hos virksomhedsdel-
tagere og ledelse” ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold i en
evt. erklæring med sikkerhed på årsrapporten. Der er efter forfatterens
opfattelse som absolut hovedregel tale om et væsentligt forhold.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilgodehavende ved-
rørende et ulovligt ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal behandles
som ethvert andet tilgodehavende, herunder nedskrives til en lavere
nettorealisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2.29
Det må antages, at det forhold, at der er tale om et tilgodehavende
vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån”, i sig selv er en skærpende
omstændighed i relation til vurderingen af et evt. nedskrivningsbehov.
Herudover kan bl.a. følgende forhold indgå i vurderingen af et evt.
nedskrivningsbehov:
• Beløbets størrelse
• Selskabets egenkapital og udlodningsmuligheder
• Låntagers personlige økonomi
• Belåningsmuligheder, herunder sikkerhedsstillelser, hos låntager.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at hvis et til-
godehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” nedskrives, er der
alene tale om en regnskabsmæssig – ikke en selskabsretlig – nedskriv-
ning. En regnskabsmæssig nedskrivning af et tilgodehavende vedrø-
rende et ulovligt ”kapitalejerlån” har med andre ord ikke selskabsretlig
effekt. Selv om et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapital-
ejerlån” regnskabsmæssigt er nedskrevet, evt. til 0 kr., eksisterer der
således selskabsretligt fortsat et ulovligt ”kapitalejerlån”, der fortsat
skal forrentes med den lovpligtige rente, og fortsat skal tilbagebetales
til kurs 100, jf. SL § 215, stk. 1. Et ulovligt ”kapitalejerlån” kan således
kun ophøre ved tilbagebetaling eller anden form for indfrielse – eller
låntagers konkurs.30
Hvis notekravet vedrørende lån til eller sikkerhedsstillelse for med-
lemmer af ledelsen ikke er overholdt, skal revisor som nævnt tage
forbehold i en evt. erklæring med sikkerhed på årsrapporten. Det
samme gælder, hvis skemakravet vedrørende ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse”. Der er efter forfatterens opfattelse
som absolut hovedregel tale om væsentlige forhold.
Revisor skal desuden tage forbehold i en evt. erklæring med sikker-
hed på årsrapporten, hvis et tilgodehavende vedrørende et ulovligt
”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi tilgodehavendet ikke
er tillagt lovpligtige renter, jf. SL § 215, stk. 1, eller ikke er nedskrevet
til en lavere nettorealisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2, og der er tale
om et væsentligt forhold. Det er en konkret vurdering, hvorvidt der er
tale om et væsentligt forhold eller ej.
5.3. Revisornævnets kendelse af 23. april 2015 i sag nr.
84/2014
I Revisornævnets kendelse af 23. april 2015 i sag nr. 84/2014 bemær-
kede Revisornævnet indledningsvist, at der ikke fandtes at være holde-
punkter for en fortolkning af ÅRL § 73, hvorefter lån til medlemmer af
ledelsen, der er stiftet, før de pågældende indtrådte i ledelsen, skulle
være undtaget fra oplysningspligten i denne bestemmelse.
Efter indholdet af årsrapporten for B A/S for 2012 samt kvalitets-
kontrollantens erklæring og arbejdspapirer fandt Revisornævnet det
godtgjort, at årsrapporten ikke indeholdt en note vedrørende tilgode-
havendet hos ledelsen, for så vidt angik udlånet på 244.000 kr. til et
bestyrelsesmedlem, således som det kræves efter ÅRL § 73, ligesom
tilgodehavendet ikke fremgik som en særskilt post i balancen, og at
indklagede derfor burde have taget forbehold herfor i sin revisionspå-
tegning. Ved at have undladt dette havde indklagede overtrådt erklæ-
ringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.
For så vidt angik posten på 6.000 kr., lagde Revisornævnet til grund,
at der var tale om en elregning, som ved en fejl var blevet betalt af B
A/S for direktørens personligt drevne virksomhed, og at fejlen blev ret-
tet, så snart den blev opdaget. På denne baggrund fandt Revisornæv-
net, at indklagedes manglende forbehold for oplysning om tilgodeha-
vendet hos direktøren var en så bagatelagtig forseelse, at indklagede
ikke burde pålægges disciplinæransvar herfor. Indklagede blev derfor
frifundet for denne del af klagen.
Indklagede blev pålagt en bøde på 10.000 kr. under hensyn til over-
trædelsens karakter.
For så vidt angår ÅRL § 73, anfører Steffensen m.fl. (2011), at oplys-
ninger om mellemværender skal gives ud fra, hvorvidt ledelsesmed-
lemmet på tidspunktet for mellemværendets stiftelse indgik i ledelsen.
Derved gælder samme regler for oplysning om lovlige og ulovlige
mellemværender.31
Dette synes umiddelbart at være i strid med den omtalte afgørelse,
hvor Revisornævnet bemærkede, at der ikke fandtes at være holde-

punkter for en fortolkning af ÅRL § 73, hvorefter lån til medlemmer af
ledelsen, der er stiftet, før de pågældende indtrådte i ledelsen, skulle
være undtaget fra oplysningspligten i denne bestemmelse.
Det må således antages, at ikke blot lån til og sikkerhedsstillelser
for medlemmer af ledelsen, der er ydet henholdsvis stillet efter, at de
pågældende er indtrådt i ledelsen, men også lån til og sikkerhedsstil-
lelser for medlemmer af ledelsen, der er ydet henholdsvis stillet, før de
pågældende indtrådte i ledelsen, er omfattet af ÅRL § 73.
Steffensen m.fl. (2011) anfører desuden, at tilgodehavender hos le-
delsesmedlemmer typisk er dispositioner, der kan være problematiske
at opgøre. Her er ledelsens vurdering af dispositionens forsvarlighed
og lønsomhed naturligt belastet med usikkerhed på grund af selvind-
træde. Noteoplysningerne skal derfor belyse omfanget af sådanne
tilgodehavender, idet disse udgør en særlig risiko. Oplysningerne
opfylder en særlig kontrolrolle til beskyttelse af deltagerminoriteter og
tredjemand. De almindelige betragtninger om væsentlighed træder
derfor i baggrunden til fordel for de pågældendes kontrolinteresse,
der ikke kan ses i lyset af kravet om et retvisende billede.32
I den omtalte afgørelse lagde Revisornævnet – for så vidt angik po-
sten på 6.000 kr. – til grund, at der var tale om en elregning, som ved
en fejl var blevet betalt af B A/S for direktørens personligt drevne virk-
somhed, og at fejlen blev rettet, så snart den blev opdaget. På denne
baggrund fandt Revisornævnet, at indklagedes manglende forbehold
for oplysning om tilgodehavendet hos direktøren var en så bagatel-
agtig forseelse, at indklagede ikke burde pålægges disciplinæransvar
herfor.
Det må således antages, at de almindelige betragtninger om væ-
sentlighed – som påpeget af Steffensen m.fl. (2011) – ikke er relevante
i relation til ÅRL § 73, men at der – som påpeget af Revisornævnet –
kan være tale om et bagatelagtigt – og dermed uvæsentligt – forhold.
5.4. Revisornævnets kendelse af 7. juli 2015 i sag nr. 97/2014
I Revisornævnets kendelse af 7. juli 2015 i sag nr. 97/2014 lagde Re-
visornævnet vedrørende C ApS til grund, at der i en del af regnskabs-
året 2012 havde været ydet et ulovligt ”kapitalejerlån” til ledelsen
på over 130.000 kr., jf. SL § 210, stk. 1, samt at dette udlån – henset
til selskabets negative resultat for regnskabsåret, de samlede omsæt-
ningsaktiver på 130.168 kr. og egenkapitalen på 128.918 kr. – havde
været af en væsentlig størrelse. Da der ikke i årsregnskabet var oplyst
særskilt i en note om udlånet, som blev indfriet i årets løb, skulle ind-
klagede have taget forbehold for de manglende noteoplysninger efter
ÅRL § 73, og indklagede skulle have givet supplerende oplysninger
vedrørende ledelsesansvar for et ulovligt lån til ledelsen i regnskabs-
året. Ved ikke at tage dette forbehold og givet disse supplerende op-
lysninger, havde indklagede overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 6,
stk. 2, nr. 2 samt § 7, stk. 1 og 2 og dermed tilsidesat god revisorskik,
jf. RL § 16, stk. 1.33
Indklagede blev for disse og en række andre forhold pålagt en bøde
på i alt 75.000 kr.
Det kan umiddelbart undre, at Revisornævnet lagde til grund, at lånet
til ledelsen på over 130.000 kr. – henset til selskabets negative resultat
for regnskabsåret, de samlede omsætningsaktiver på 130.168 kr. og
egenkapitalen på 128.918 kr. – havde været af en væsentlig størrelse –
ikke fordi dette ikke er korrekt, men fordi det i relation til ÅRL § 73 må
antages at være uden betydning, hvorvidt der er tale om et væsentligt
forhold, idet det må antages, at det afgørende er, hvorvidt der er tale
om et bagatelagtigt forhold, jf. også Revisornævnets kendelse af 23.
april 2015 i sag nr. 84/2014, der blev omtalt i foregående afsnit.
I Revisornævnets kendelse af 7. juli 2015 i sag nr. 97/2014 var lånet
til ledelsen indfriet i årets løb. Det fremgår i den forbindelse tydeligt
af ÅRL § 73, stk. 1, 3. pkt., at hvis et lån er optaget og indfriet i årets
løb, skal det oplyses særskilt. Det samme gælder naturligvis, hvis et
lån blot er indfriet i årets løb, men optaget i et tidligere regnskabsår.
5.5. Øvrige afgørelser vedrørende ”kapitalejerlån”
I dette afsnit omtales kort tre afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
”kapitalejerlån”, der hverken bidrager til fortolkningen af reglerne om
”kapitalejerlån” eller reglerne om revisors ansvar vedrørende ”kapital-
ejerlån”. Begge disse afgørelser er indbragt af Revisortilsynet.
I Revisornævnets kendelse af 26. februar 2015 i sag nr. 11/2014 blev
indklagede pålagt en bøde på i alt 25.000 kr. bl.a. for ikke i revisions-
påtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysninger
om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.
I Revisornævnets kendelse af 20. maj 2015 i sag nr. 114/2014 blev
indklagede tilsvarende pålagt en bøde på i alt 25.000 kr. bl.a. for ikke
i revisionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende op-
lysninger om ledelsesansvar som følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.
I Revisornævnets kendelse af 18. november 2015 i sag nr. 33/2015
blev indklagede pålagt en bøde på i alt 20.000 kr. bl.a. for ikke i revi-
sionspåtegningen på årsrapporten at have givet supplerende oplysnin-
ger om ledelsesansvar følge af et ulovligt ”kapitalejerlån”.
Det skal i relation til sidstnævnte afgørelse bemærkes, at bl.a. føl-
gende fremgår af afgørelsen:34
”Indklagede har om lovgrundlaget for supplerende oplysnin-
ger henvist til, at det fremgår af erklæringsbekendtgørel-
sens § 7, stk. 2, 2. og 3. punktum, erklæringsvejledningen
samt den hertil knyttede juridiske litteratur, at det er en
forudsætning for, at en revisor skal afgive en supplerende
oplysning, at der er tale om et forhold, der kan medføre,
at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. For at

der kan være tale om ansvar, er sædvanlig praksis i dansk
ret, at der kan påvises grov uagtsomhed eller forsæt.
De materielle forhold i sagen medfører ikke, at det kunne
gøres gældende, at selskabets ledelse pådrog sig et ansvar
ved at handle groft uagtsomt eller med forsæt. Der har
snarere været tale om, at ledelsen fulgte en praksis, som
SKAT først efter tidspunktet for erklæringsafgivelsen har
bestridt og derfor af gode grunde ikke var kendt på erklæ-
ringstidspunktet.
Indklagedes vurdering tog bl.a. udgangspunkt i, at lov-
grundlaget og den dertil knyttede fortolkning heraf var
usikkert på daværende tidspunkt. Denne vurdering under-
støttes tillige af, at SKAT efterfølgende, den 8. [3.] decem-
ber 2014, har fundet anledning til at udarbejde et relativt
detaljeret styresignal om reglerne praktiske forståelse og
anvendelse.
Indklagede har om lovgrundlaget for skattepligtige kapital-
ejerlån henvist til, at SKAT med virkning fra 14. august
2012 indførte ændringer [i] ligningslovens § 14 E, hvorved
den administrative praksis for den skatteretlige behandling
af kapitalejerlån blev ændret. Imidlertid var forvaltningen
af de nye regler meget uklar, ligesom en række praktiske
forhold fortsat var uafklarede. Eksempel var der fortsat be-
tydelig usikkerhed om omfanget af beskatningsgrundlaget
(hvilke lån skulle beskattes, og hvilke lån var undtaget),
beskatningstidspunktet, beskatningsformen, indeholdel-
sesregler, oplysningsregler, renteregler, hæftelsesregler mv.
Som følge [af] denne uklare forvaltningspraksis, såvel som
den lange række uafklarede praktiske forhold, udsendte
SKAT efterfølgende en relativt detaljeret vejledning om
disse forhold i kraft af styresignalet SKM 2014.825 af 8.
[3.] december 2014, altså ca. 2 år efter ændringen af lov-
reglerne. Indtil dette tidspunkt var der således ikke klare
anvisninger på håndteringen af beskatningen af kapital-
ejerlån/transaktioner med kapitalejeren, og det var netop i
perioden mellem indførelse af de nye regler pr. 14. august
2012 og udsendelse af styresignalet den 8. [3.] december
2014, at begge de omhandlede erklæringer er afgivet.
Indklagede har videre anført, at FSR danske revisorer på
baggrund af en internt i foreningen nedsat arbejdsgruppes
vurderinger den 19. december 2012 offentliggjorde et no-
tat om en række skattemæssige problemstillinger i relation
til håndteringen af aktionærlån til hovedaktionærer i anled-
ning af de ændrede skatteregler herfor i ligningslovens §
14 E af 14. august 2012. Dette notat blev bl.a. udarbejdet
som konsekvens af, at der ikke fra hverken lovgivers eller
anden offentlig myndigheds side skete nogen udmelding
om den praktiske skattemæssige og regnskabsmæssige
håndtering af den nye retstilstand. Ved Skats senere udsen-
delse af styresignal om aktionærlån af 3. december 2014
skete der en vis afklaring af de praktiske skattemæssige for-
hold på området, men dette styresignal blev først udsendt
mere end 2 år efter ændringen af skattereglerne – og vel at
mærke på et tidspunkt, der lå efter tidspunkterne for de i
sagen påklagede erklæringsafgivelser. Samtidig hermed har
der i perioden fra december 2012 til marts 2015 pågået
mange drøftelser mellem FSR danske revisorer og repræ-
sentanter fra såvel SKAT som Erhvervsstyrelsen med henblik
på en afklaring af netop de skattemæssige og regnskabs-
mæssige forhold afledt af de ændrede skatteregler. Disse
mange drøftelser mundede bl.a. ud i, at FSR danske revi-
sorer den 19. marts 2015 udsendte et nyt notat om lån til
hovedaktionærer. Dette nye notat indeholdt imidlertid på
en række væsentlige områder ændrede anvisninger i for-
hold til det oprindelige notat af 19. december 2012, hvor-
for det oprindelige notat samtidig blev tilbagekaldt. Den
proces, der har pågået – i en periode på mere end 2½
år – for at nå en vis afklaring af de skattemæssige og regn-
skabsmæssige forhold afledt af de ændrede skatteregler, er
et klart tegn på, at der netop på dette område har bestået
en tilstand af væsentlig retslig usikkerhed om reglerne
praktiske anvendelse – der samtidig indebar, at tidligere
anvisninger måtte tilbagekaldes. Ligeledes kan det konklu-
deres, at SKAT selv som myndighed har anvendt mere end
2 år på at fremkomme med et styresignal på området. På
netop denne baggrund virker det meget vidtgående, hvis
revisor i denne tidsperiode skal tillægges en større grad
af vurderingsevne end de fremmeste fagkompetencer på
området ved afgivelse af revisorerklæringer, når klagepunk-
tet i den konkrete sag netop beror på revisors fortolkning
af forståelsen af disse regler i forhold til så væsentligt et
forhold som, hvorvidt en ledelse kan ifalde ansvar for over-
trædelsen heraf.”
Der henvises her – ud over LL § 16E – til følgende materiale:
• SKAT’s styresignal om ”aktionærlån”, jf. SKM 2014.825 SKAT fra
december 2014
• FSR – danske revisorers oprindelige notat om ulovlige lån til hoved-
aktionærer fra december 2012 (FSR – danske revisorer, 2012)

• FSR – danske revisorers endeligt notat om lån til hovedaktionærer
fra marts 2015 (FSR – danske revisorer, 2015).
Revisornævnet tillagde imidlertid intet af dette betydning, idet Revi-
sornævnet blot udtalte følgende:
”Det er ubestridt, at selskabet – som også var tilfældet i
2012 – i løbet af året 2013 ydede lån til selskabets direktør
og anpartshaver. En sådant pengeudlån udgør en overtræ-
delse af selskabslovens § 210 og kan medføre strafansvar
for selskabets ledelse, jf. § 367. Indklagede burde derfor
også for så vidt angår regnskabsåret 2013 have afgivet
supplerende oplysning om ulovligt anpartshaverlån til sel-
skabets direktør og anpartshaver, jf. erklæringsbekendtgø-
relsens § 7, stk. 2, nr. 2.”
Revisornævnet så således bort fra, at der på erklæringstidspunktet
hverken forelå et styresignal fra SKAT eller et endeligt notat fra FSR
– danske revisorer, og lagde vægt på, at der i årets løb havde været
bogført et mellemværende med selskabets direktør og anpartshaver.
Der var således efter Revisornævnets opfattelse ikke tvivl om, at der
var tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, som kunne medføre ansvar for
ledelsen, og at indklagede derfor burde have givet supplerende oplys-
ninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten.
Forkortelser
CVR-loven bekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 af lov om
Det Centrale Virksomhedsregister med senere æn-
dringer
erklæringsbe-
kendtgørelsen
Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 385 af 17.
april 2013 om godkendte revisorers erklæringer
erklæringsvejled-
ningen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24.
marts 2009 om bekendtgørelsen om godkendte re-
visorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)
IAASB International Auditing and Assurance Standards
Board
IFRS International Financial Reporting Standard(s)
ISAE International Standard on Assurance Engagements
(IAASB) / international standard om erklæringsop-
gaver med sikkerhed (FSR – danske revisorers Revisi-
onstekniske Udvalg)
ISRS International Standard on Related Services (IAASB) /
international standard om beslægtede opgaver (FSR
– danske revisorers Revisionstekniske Udvalg)
LEF lov om erhvervsdrivende fonde, lov nr. 712 af 25.
juni 2014 om erhvervsdrivende fonde med senere
ændringer
LEV lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, be-
kendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013 af
lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med
senere ændringer
LL ligningsloven, bekendtgørelse nr. 1081 af 7. sep-
tember 2015 af lov om påligningen af indkomstskat
til staten med senere ændringer
lån m.v. til uden-
landske modersel-
skaber, bekendt-
gørelsen om
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr.
275 af 25. marts 2010 om lån m.v. til udenlandske
moderselskaber
regnskabsdirek-
tivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/34/
EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide-
rede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr. 2006/43/EF af 17.
maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber (8. direktiv) og om ophæ-
velse af Rådets direktiv nr. 1978/660/EØF af 25. juli
1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer
(4. direktiv) og Rådets direktiv nr. 1983/349/EØF
af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (7.
direktiv)
RL revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008 om god-
kendte revisorer og revisionsvirksomheder med
senere ændringer

SKM Skatteministeriets offentliggørelse af domme, afgø-
relser m.v.
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 1089 af 14. sep-
tember 2015 af lov om aktie- og anpartsselskaber
ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 1580 af 10.
december 2015 af årsregnskabsloven
Standarder og udtalelser
ISAE
ISAE 3000: Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller
review af historiske finansielle oplysninger
ISAE 3000 DK: Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision
eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav
ifølge dansk revisorlovgivning (historisk)
ISRS
ISRS 4410: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger
FSR – danske revisorer
Standard om udvidet gennemgang af årsregnskaber, der udarbejdes
efter ÅRL
Litteratur
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2013): ISRS 4410 – ny standard
vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger, Revision &
Regnskabsvæsen, nr. 10, pp. 14-36
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2014a): Revisors udtalelse om
ledelsesberetningen i erklæringer på årsrapporter, Revision & Regn-
skabsvæsen, nr. 6, pp. 42-78
Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2014b): Revisors udtalelse om
ledelsesberetningen i erklæringer på årsrapporter – ”bemærkninger” i
udtalelsen om ledelsesberetningen og forbehold i erklæringen på års-
rapporten, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 30-44
Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2014): Selskabsloven med kommenta-
rer, 2. udgave, København: Karnov Group
FSR – danske revisorer (2012): Ulovlige lån til hovedaktionærer, Køben-
havn: FSR – danske revisorer
FSR – danske revisorer (2014): Afgivelse af vurderingsberetninger ved
apportindskud af enkeltstående aktiver og praksis i Revisornævnet, Kø-
benhavn: FSR – danske revisorer
FSR – danske revisorer (2015): Lån til hovedaktionærer, København: FSR
– danske revisorer
Seehausen, Jesper (2011): ”Formaliaerklæringer” – hvad skal revisor
kontrollere?, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 76-85
Seehausen, Jesper (2013): Ændring af selskabsloven m.v. – de væsent-
ligste ændringer for revisorer, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp.
22-46
Seehausen, Jesper (2015a): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold (1), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 34-48
Seehausen, Jesper (2015b): Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende
selskabsretlige forhold (2), Revision & Regnskabsvæsen, nr. 5, pp. 36-52
Seehausen, Jesper (2015c): Forbehold i revisionspåtegninger og andre
erklæringer på årsrapporter – udvalgte problemstillinger, Revision &
Regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 26-52
Seehausen, Jesper (2015d): ”Ny” årsregnskabslov – ændringer af sel-
skabsretlig betydning, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret, nr. 2, pp. 60-85
Seehausen, Jesper (2016): Afgørelser fra Erhvervsankenævnet af rele-
vans for revisorer – 2015, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 56-68
Steffensen, Henrik, Lykke Skødt, Jan-Christian Nilsen og Jan Fedders
(2011): Årsrapporten – kommentarer til årsregnskabsloven, 6. udgave,
København: Karnov Group
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatterens personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for holdningerne i FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe.
2 Artiklen er desuden udarbejdet i forlængelse af artiklen om afgørelser fra Er-
hvervsankenævnet af relevans for revisorer i 2015, der blev bragt i foregående
nr. af Revision & Regnskabsvæsen (Seehausen, 2016).
3 Seehausen (2015a, afsnit 2, p. 35).
4 Seehausen (2015a, p. 43).
5 Ligesom indskuddet ikke kan bestå i pligt til at udføre et arbejde eller levere en
tjenesteydelse. Hertil kommer, at fordringer på stiftere eller kapitalejere ikke kan
indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant, jf. SL § 35,
stk. 2.
6 ISAE 3000 erstatter ISAE 3000 DK om andre erklæringsopgaver med sikkerhed
end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav
ifølge dansk revisorlovgivning med virkning for erklæringer, der afgives den 15.
december 2014 eller senere. Det afgørende er således erklæringstidspunktet –
ikke regnskabsåret eller lignende.
7 Omtrent tilsvarende fremgik af ISAE 3000 DK, jf. afsnit 42-44.
8 SL § 36, stk. 1 taler ikke om ”den pålydende værdi af de kapitalandele, der skal
udstedes”, men om ”den eventuelle pålydende værdi af de kapitalandele, der
skal udstedes”. Der udstedes imidlertid altid kapitalandele i forbindelse med en
stiftelse.

9 Dette notat er nærmere omtalt i den første artikel om afgørelser fra Revisor-
nævnet vedrørende selskabsretlige forhold i perioden 2012-2014 (Seehausen,
2015a, afsnit 4.9, pp. 43 og 44).
10 FSR – danske revisorer (2014, p. 1).
11 Dvs. bestyrelsen, hvis selskabet har en bestyrelse, ellers direktionen.
12 Det er derimod ikke muligt at tegne egne kapitalandele, jf. SL § 205, stk. 1.
Dette gælder også et datterselskabs tegning af kapitalandele i moderselskabet,
jf. SL § 205, stk. 4.
13 Revisor kan ikke tage forbehold i en erklæring om opstilling af finansielle oplys-
ninger, idet der er tale om en erklæring uden sikkerhed. Der kan i den forbin-
delse henvises til fremstillingerne hos henholdsvis Bisgaard og Seehausen (2013)
samt Seehausen (2015c).
14 Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af ÅRL og forskellige andre love (reduk-
tion af administrative byrder, tilpasninger til de internationale regnskabsstandar-
der, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsig-
tighedsdirektivet m.v.).
15 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos f.eks. Seehausen
(2015d).
16 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Bisgaard og Seehausen
(2014b), der hænger sammen med fremstillingen hos Bisgaard og Seehausen
(2014a).
17 Det er uden betydning, hvordan ejerbogen rent praktisk føres. Ejerbogen kan
således f.eks. føres i et Word-dokument, et regneark eller Erhvervsstyrelsens it-
system, jf. SL § 50, stk. 2
18 Ejerregisteret åbnede for indberetninger den 15. december 2014 og åbnede for
offentligheden seks måneder senere, dvs. den 15. juni 2015.
19 Der kan i den forbindelse henvises til fremstillingen hos Seehausen (2011), der
dog på visse punkter er forældet.
20 Bunch og Rosenberg (2014, p. 543).
21 Dvs. bestyrelsen eller tilsynsrådet, hvis selskabet har en bestyrelse eller et tilsyns-
råd, ellers direktionen.
22 Efter forfatterens opfattelse er generalforsamlingsprotokollen derimod ikke om-
fattet af revisors kontrol, idet dirigenten – ikke ledelsen – er ansvarlig herfor.
23 Herudover gælder der særlige krav for f.eks. børsnoterede og finansielle virk-
somheder samt statslige aktieselskaber.
24 Dette blev ændret med lov nr. 616 af 12. juni 2013 om ændring af SL, LEV, ÅRL
og CVR-loven (indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav
til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye
selskaber med begrænset ansvar omfattet af LEV m.v.) Der kan i den forbindelse
henvises til fremstillingen hos Seehausen (2013).
25 Revisornævnets kendelse af 18. november 2015 i sag nr. 33/2015 er dog ind-
bragt af SKAT.
26 Bunch og Rosenberg (2014, p. 797).
27 Revisor kan som tidligere nævnt ikke tage forbehold i en erklæring om opstilling
af finansielle oplysninger, idet der er tale om en erklæring uden sikkerhed, jf.
note 13 ovenfor.
28 For så vidt angår erhvervsdrivende fonde, kan der tilsvarende være – men er
ikke nødvendigvis – tale om ulovlige tilgodehavender hos eller sikkerhedsstillel-
ser for stiftere, medlemmer af ledelsen m.v., jf. LEF § 87, stk. 2.
29 Det er en lavere nettorealisationsværdi, jf. ÅRL § 46, stk. 2, og ikke en lavere
genindvindingsværdi, jf. ÅRL § 42, der er det relevante ”nedskrivningsmål”, idet
tilgodehavender vedrørende ulovlige ”kapitalejerlån” som tidligere nævnt altid
skal indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægsaktiver”.
30 Noget andet er, at et tilgodehavende vedrørende et ulovligt ”kapitalejerlån” kan
indfries på flere forskellige måder. Dette omtales ikke nærmere.
31 Steffensen m.fl. (2011, p. 607).
32 Steffensen m.fl. (2011, p. 606)
33 Det må antages at være en lapsus, at Revisornævnet – ud over erklærings-
bekendtgørelsens § 7, stk. 2 om supplerende oplysninger vedrørende andre
forhold – også henviser til § 7, stk. 1 om supplerende oplysninger vedrørende
forhold i regnskabet.
34 Det fremgår ikke præcist, hvilken juridisk litteratur der henvises til.

Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold - 2015

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (20)

Similaire à Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold - 2015

Similaire à Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold - 2015 (20)

Plus de Jesper Seehausen

Plus de Jesper Seehausen (12)

Afgørelser fra Revisornævnet vedrørende selskabsretlige forhold - 2015