”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”

Forbuddet mod kapitalejer-
lån finder kun anvendelse
på udlån af penge eller
pengeeffekter. Udlån af
sommerhuse og biler m.v.
er som udgangspunkt ikke
omfattet af forbuddet.

”Kapitalejerlån”
– eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”

1. Indledning 2. Generelt om eksemplerne
Denne artikel er anden og sidste artikel i en mindre artikelserie om I næste afsnit præsenteres en lang række eksempler på ”kapitalejer-
”kapitalejerlån”. Første artikel i artikelserien, der blev bragt i forrige lån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”. Disse ek-
nummer af Revision & Regnskabsvæsen, omhandlede forbuddet mod sempler omfatter alene eksempler, som der er direkte dækning for i
”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil. I denne anden og sidste arti- lovteksten, lovbemærkningerne og/eller lovkommentarerne (Bunch og
kel i artikelserien præsenteres der en lang række eksempler på ”kapita- Rosenberg, 2010).2 Eksemplerne er dog ikke udtømmende i forhold til
lejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”. hverken lovteksten, lovbemærkningerne eller lovkommentarerne, men
Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 knyttes der er udvalgt dels ud fra en vurdering af, hvilke eksempler der oftest fore-
nogle generelle kommentarer til eksemplerne på (u)lovlige ”kapitale- kommer i praksis, dels en vurdering af, hvilke eksempler der i praksis
jerlån”, og i afsnit 3 præsenteres alle eksemplerne. ofte giver anledning til fortolkningstvivl.
Eksemplerne er baseret på følgende forudsætninger:
• Der er ikke tale om omgåelse, idet et ”kapitalejerlån” altid er ulov-
ligt, hvis der er tale om omgåelse.
Der kan i den forbindelse henvises til den tidligere Erhvervs- og
Selskabsstyrelses udtalelse af 29. april 2010, der er omtalt i lovkom-
mentarerne, hvor styrelsen bl.a. udtalte følgende:3
”Ved vurderingen af … [SL § 210, stk. 1] skal også formålet med
bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således
overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet
som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til
formål at omgå … [§ 210, stk. 1].”
Det fremgår som tidligere nævnt af § 210, stk. 1, at et selskab ikke
direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §§
211-214. Det må i den forbindelse antages, at det forhold, at et
”kapitalejerlån” altid er ulovligt, hvis der er tale om omgåelse, skal
indfortolkes i ordet ”indirekte”.
Børjesson og Kruhl (2011) anfører, at man – set ud fra en principiel
juridisk synsvinkel – med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor
Af partner, statsaut. revisor, Peter Thor Kellmer, langt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) som
Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og medlem af administrativ myndighed, der er underlagt et grundlæggende krav
FSR’s Regnskabstekniske Udvalg1 og faglig konsulent, cand. om fornøden hjemmel til enhver afgørelse, kan gå i forhold til at
merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, tilsidesætte konstruktioner, der ellers ifølge lovens bogstav er fuldt
Beierholm og ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse, lovlige ud fra mere generelle betragtninger om en regels formål og
Aalborg Universitet omgåelse heraf.4 Dette kan tiltrædes.

Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2012 ”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån” 17

Eksempel 1 – KAPITALEJERE I SELSKABET (1/4)

Dette er klart et ulovligt ”kapitalejerlån”.

B Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 1. pkt., at et selskab ikke
Lån eller stille sikkerhed for bl.a. kapitalejere i selskabet.
Sikkerhed
100 %

A A/S

3. Eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”
• Der er ikke tale om et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, idet §
210, stk. 1 og dermed forbuddet mod ”kapitalejerlån” som tidlige- I det følgende præsenteres en lang række eksempler på ”kapitalejer-
re nævnt ikke finder anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån lån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”. Disse eksem-
ydet af et realkreditinstitut, jf. § 213. pler er opdelt på følgende underafsnit:
• Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitaleje- • Kapitalejere i selskabet (eksempel 1-4)
res eller kreditorernes interesser. • Långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende (ek-
Der kan i den forbindelse henvises til § 108 og § 127, stk. 1. sempel 5-6)
Det fremgår af § 108, at der på generalforsamlingen ikke må træf- • Ledelsen i selskabet (eksempel 7)
fes beslutninger, der åbenbart er egnede til at skaffe visse kapita- • Kapitalejere i moderselskabet (eksempel 8)
lejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller • Kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet (eksempel 9)
selskabets bekostning. • Ledelsen i moderselskabet (eksempel 10)
Det fremgår tilsvarende af § 127, stk. 1, at medlemmerne af selska- • Ledelsen i andre selskaber end moderselskabet (eksempel 11)
bets ledelse ikke må disponere således, at dispositionen er åbenbart • Ægtefæller eller nærtstående i ret op- eller nedstigende linje
egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel (eksempel 12)
på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Medlemmerne af • Samlevere (eksempel 13)
selskabets ledelse må desuden ikke efterkomme generalforsamlings- • Søskende (eksempel 14)
beslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis • Selvfinansiering (eksempel 15 og 16)
beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen • Moderselskaber (eksempel 17)
eller selskabets vedtægter. • Kapitalejere i selskabet (eksempel 18)
• Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets • Indirekte moderselskaber (eksempel 19)
kapitalberedskab. • Udenlandske moderselskaber (eksempel 20-23)
Der kan i den forbindelse henvises til § 115, nr. 5, § 116, nr. 5 og • Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner (eksempel 24)
§ 118, stk. 2. Det fremgår af disse bestemmelser, at den evt. besty- • Søsterselskaber (eksempel 25 og 26)
relse eller det evt. tilsynsråd skal påse, og at direktionen skal sikre, • Interessentskaber (eksempel 27 og 28)
at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder • Kommanditselskaber (eksempel 29-31)
at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende • Udlån af ”fysiske” effekter (eksempel 32).
og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen
er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske
situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er for-
svarligt.5

Fysiske personer er i samtlige eksempler angivet med cirkler og juridi-
ske personer med firkanter.

18 ”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån” Revision & Regnskabsvæsen nr. 7 · 2012


Forskellen i forhold til eksempel 1 ovenfor består i, at ejerandelen er
ændret fra 100 % til 0,01 %.
B
Dette er også et ulovligt ”kapitalejerlån”.
Lån eller
Sikkerhed Det fremgår således af lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg,
0,01 % 2010), at forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke er betinget af, at
de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet, og at det
således er tilstrækkeligt, at en person har én aktie i et stort børsno-
A A/S teret selskab, for at det bliver ulovligt for dette selskab at yde lån til
denne aktionær.1


Lånet er ydet på markedsmæssige vilkår, og der er stillet betryg-
gende sikkerhed for lånet.
B
Dette er også et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Lån
Det fremgår således af lovkommentarerne, at forbuddet mod ”ka-
?% pitalejerlån” gælder, selv om lånet, der påtænkes ydet, sker på mar-
kedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet.1

A A/S


Forskellen i forhold til eksempel 1 ovenfor består i, dels at ejeran-
delen er ændret fra 100 % til 10 %, dels at B nu ikke er en fysisk,
men en juridisk person.

B Aps Dette er også et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS und-
tagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed
Lån eller er moderselskab for dette selskab (se eksempel 17 nedenfor).
sikkerhed 10 %
Det fremgår således af lovkommentarerne, at forbuddet mod ”ka-
pitalejerlån” omfatter såvel fysiske som juridiske personer.2

A A/S Fysiske personer omfatter både kapitalselskaber, dvs. aktie-, anparts-
og partnerselskaber, ”personselskaber”, dvs. interessentskaber, kom-
manditselskaber m.v., samt fonde og foreninger m.v.

Hvis ejerandelen havde været 0,01 % som i eksempel 2 ovenfor,
havde resultatet været det samme.

1 Bunch og Rosenberg (2010, p. 602). Der kan også henvises til betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget, 2008, p. 485).
2 Bunch og Rosenberg (2010, p. 603).


Eksempel 5 – LÅNGIVNINGS- ELLER SIKKERHEDSSTILLELSESTIDSPUNKTET ER AFGØRENDE (1/2)

B bliver først kapitalejer, efter at lånet er ydet, eller sikkerheden er
Ved långivning eller Efter långivning eller
sikkerhedsstillelse stillet.
sikkerhedsstillelse

Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”.

B B Det fremgår således af lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg,
2010), at det er forholdene på långivningstidspunktet, der er af-
gørende, og at en tredjemand således ikke skal tilbagebetale lånet,
Lån eller Lån eller
sikkerhed selv om den pågældende senere bliver kapitalejer eller medlem af
sikkerhed ?%
ledelsen i selskabet.1

Børjesson og Kruhl (2011) anfører i den forbindelse, at hvis der
A A/S A A/S efterfølgende sker væsentlige ændringer i et lovligt lån, f.eks. en
ikke ubetydelig ændring af lånerammen eller renten eller ændring
i lånets valuta, eller der gives henstand, kan der efter omstændig-
hederne være tale om, at der i forhold til forbuddet mod ”kapita-
lejerlån” reelt må anses for at foreligge et nyt – nu ulovligt – ”kapi-
talejerlån”.2

Witt og Sparre (2004) anfører, at omgåelsesbetragtninger desuden
må kunne føre til, at et ”ledelseslån”, der ydes straks efter, at den
pågældende er fratrådt som ledelsesmedlem i selskabet, efter om-
stændighederne må anses for ulovligt.3

Eksempel 5 – LÅNGIVNINGS- ELLER SIKKERHEDSSTILLELSESTIDSPUNKTET ER AFGØRENDE (2/2)

B sælger sine kapitalandele, efter at lånet er ydet, eller sikkerheden
Ved långivning eller Efter långivning eller
er stillet.
sikkerhedsstillelse sikkerhedsstillelse

Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån.

B B Det fremgår således af lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg,
2010), at et ulovligt ydet lån (modsat) ikke bliver lovliggjort ved, at
Lån eller Lån eller låntageren efterfølgende sælger sine kapitalandele eller udtræder
sikkerhed sikkerhed af ledelsen.1
?%

A A/S A A/S

2 Børjesson og Kruhl (2011, p. 39, note 6).
3 Witt og Sparre (2004, p. 8). Se også Christensen (2009, pp. 410 og 411), Gomard (2011, p. 399), Jensen (2010, p. 175) samt Hansen og Krenchel (2011, pp. 301 og
302).


Eksempel 7 – LEDELSEN I SELSKABET

C er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S.

C B Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Lån eller Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 1. pkt., at et selskab ikke
sikkerhed direkte eller indirekte må stille midler til rådighed, yde lån eller
100 % stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet.

Ledelsen omfatter både den evt. bestyrelse eller det evt. tilsynsråd
A A/S og direktionen.


Eksempel 8 – KAPITALEJERE I MODERSELSKABET

Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”.

C Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gæl-
der i forhold til bl.a. kapitalejere i selskabets moderselskab og andre
Lån eller virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende
sikkerhed ?% indflydelse over selskabet.

B ApS

100 %

A A/S


Eksempel 9 – KAPITALEJERE I ANDRE SELSKABER END MODERSELSKABET

Forskellen i forhold til eksempel 8 ovenfor består i, at B ApS’ ejeran-
del af A A/S er ændret fra 100 % til 10 %.
C
Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undta-
Lån eller gelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er
sikkerhed ?% moderselskab for dette selskab.

Der henvises til SL § 210, stk. 1, 2. pkt., der er omtalt under ek-
B ApS sempel 8 ovenfor.

10 %

A A/S


Eksempel 10 – LEDELSEN I MODERSELSKABET

D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i B ApS.

D C Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Lån eller Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 2. pkt., at tilsvarende gæl-
sikkerhed der i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab
100 % og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har be-
stemmende indflydelse over selskabet.

B ApS

100 %

A A/S

Eksempel 11 – LEDELSEN I ANDRE SELSKABER END MODERSELSKABET

Forskellen i forhold til eksempel 10 ovenfor består i, at B ApS’ eje-
randel af A A/S er ændret fra 100 % til 10 %.
D C
Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undta-
Lån eller gelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er
sikkerhed moderselskab for dette selskab.
100 %
Der henvises til SL § 210, stk. 1, 2. pkt., der er omtalt under ek-
sempel 10 ovenfor.
B ApS

10 %

A A/S

Eksempel 12 – ÆGTEFÆLLER I RET OP- ELLER NEDSTIGENDE LINJE

C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B og
C er ægtefæller eller nærtstående i ret op- eller nedstigende linje
C B (far eller mor, søn eller datter m.v.).


Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. også
?% gælder personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1.
Lån eller
sikkerhed eller 2. pkt., ved bl.a. ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje.

A A/S


Eksempel 13 – SAMLEVERE

C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B
og C er samlevere.

C B
Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. også
Lån eller gælder personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af
sikkerhed 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller ned-
?%
stigende linje, eller som på anden måde står den pågældende
særligt nær.

A A/S Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne (og lovkom-
mentarerne), at bestemmelsen om særligt nærtstående personer
fortrinsvist tager sigte på samlevere, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte
5.279 ad § 210.1


Eksempel 14 – SØSKENDE

C er hverken kapitalejer eller medlem af ledelsen i A A/S, men B
og C er søskende

Dette er formentlig et ulovligt ”kapitalejerlån”.

C B Det fremgår som nævnt under eksempel 13 ovenfor af SL § 210,
stk. 1, 3. pkt., at 1. pkt. også gælder personer, der er knyttet til
en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab el-
Lån eller ler slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden
sikkerhed
?% måde står den pågældende særligt nær.

Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne (og lovkom-
A A/S mentarerne), at andre nærtstående (end samlevere) som f.eks.
søskende i visse tilfælde kan være omfattet af bestemmelsen, at
dette altid vil bero på en konkret vurdering, og at det her vil være
relevant at vurdere, om transaktionen alene gennemføres på
grund af det nære forhold, eller om selskabet gennemfører tilsva-
rende transaktioner med uafhængige parter, jf. FT 2008-9, tillæg
A, spalte 5.279 ad § 210.



Eksempel 15 – SELVFINANSIERING (1/2)

Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med B’s erhver-
velse eller tegning af yderligere kapitalandele i A A/S.
B
Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis betingelserne for lov-
lig selvfinansiering er opfyldt.
Lån eller
sikkerhed ?% Det fremgår således af SL § 210, stk. 2, at et selskab uanset § 210,
stk. 1 og dermed forbuddet mod ”kapitalejerlån” kan yde den i
denne bestemmelse nævnte bistand, hvis der er tale om selvfinan-
A A/S siering, jf. §§ 206-209.


Eksempel 16 – SELVFINANSIERING (1/2)

C er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S.

C B Lånet er ydet eller sikkerheden stillet i forbindelse med C’s erhver-
velse eller tegning af kapitalandele i A A/S.

Lån eller Dette er heller ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis betingelserne
sikkerhed
?% for lovlig selvfinansiering er opfyldt.

Der henvises til SL § 210, stk. 2, der er omtalt under eksempel 15
A A/S ovenfor.

Eksempel 17 – MODERSELSKABER

B Aps
Det fremgår således af SL § 211, stk. 1, at et selskab direkte eller
indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
Lån eller for bl.a. danske moderselskabers forpligtelser.
sikkerhed 100 %

A A/S

Eksempel 18 – KAPITALEJERE I SELSKABET

Forskellen i forhold til eksempel 17 ovenfor består i, at B ApS’ eje-
randel af A A/S er ændret fra 100 % til 50 %. De andre 50 % ejes
af C ApS.

B ApS C ApS Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undta-
gelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er
moderselskab for dette selskab.

Lån eller 50 % 50 % Det fremgår således af SL § 210, stk. 1, 1. pkt., at et selskab ikke
sikkerhed
stille sikkerhed for bl.a. kapitalejere i selskabet.

Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S kan dette
A A/S f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af
stemmerettighederne i A A/S, jf. § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, eller at
B ApS har beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlem-
mer i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har
bestemmende indflydelse over A A/S, jf. § 7, stk. 3, nr. 3.


Eksempel 19 - INDIREKTE MODERSELSKABER


C ApS Det fremgår således af SL § 211, stk. 1, at et selskab direkte eller
indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
for bl.a. danske moderselskabers forpligtelser.
100 %
Lån eller
Det fremgår i den forbindelse af lovkommentarerne (Bunch og Ro-
sikkerhed
B ApS senberg, 2010), at reglerne om moderselskaber omfatter både de
direkte og de indirekte moderselskaber.1

100 %

A A/S

1 Bunch og Rosenberg (2010, pp. 613, 619 og 620).

Eksempel 20 – UDENLANDSKE MODERSELSKABER (1/4)


Det fremgår således af SL § 211, stk. 1, at et selskab direkte eller
indirekte kan stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for
danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser.

Det fremgår i den forbindelse af den tidligere Erhvervs- og Selskabs-
styrelses bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber,
at det – for så vidt angår udenlandske moderselskaber – er et krav,
dels at moderselskabet er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab
med en tilsvarende retsform, dels at moderselskabet har hjemsted i
B ”ApS” et af følgende lande:
Tyskland
Norge eller • Et andet EU-land1
Lån eller USA
sikkerhed • Et EØS-land2
• Schweiz
100 % Danmark • Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zea-
land, Singapore, Taiwan eller USA, jf. § 1.

A A/S Tyskland er et EU-land, Norge er et EØS-land, og USA er omfattet
af opregningen af ikke-EU- eller EØS-lande.

Det fremgår af lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010), at
der ved selskaber med en tilsvarende retsform som aktie- og anparts-
selskaber – for selskaber med hjemsted i et andet EU-land – forstås
selskaber omfattet af 1. direktiv, at det – for selskaber med hjemsted
uden for EU – vil være en konkret vurdering, når det skal fastslås, om
det pågældende moderselskab har en retsform svarende til et aktie-
eller anpartsselskab, og at der ved denne vurdering bl.a. vil blive set
på følgende:

• Er der begrænset hæftelse i selskabet?
• Er der en selskabskapital i selskabet?
• Er der kapitalejere i selskabet?
• Hvordan ledes selskabet?
• Hvorledes har kapitalejerne i selskabet indflydelse; er det i for-
hold til kapitalandele eller pr. kapitalejer?3 4



Forskellen i forhold til eksempel 20 ovenfor består i, at B ”ApS”
ikke har hjemsted i Tyskland, Norge eller USA, men i Kina.
B ”ApS”
Kina
Kina er i sagens natur hverken et EU- eller EØS-land, ligesom Kina
ikke er omfattet af opregningen af ikke-EU- eller EØS-lande i Er-
Lån eller 100 % Danmark hvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til uden-
sikkerhed landske moderselskaber.

A A/S


Forskellen i forhold til eksempel 21 ovenfor består i, at låntager-
C ”A/S” selskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er B ”ApS”,
men C ”A/S”.

100 % USA Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om moderselskabet,
dvs. B ”A/S”, har hjemsted i Kina, idet ”bedstemoderselskabet”,
dvs. C ”A/S”, har hjemsted i USA.

Lån eller Det fremgår således af lovkommentarerne, at et mellemliggende
sikkerhed
B ”ApS”
udenlandsk ”moderselskab”, der ikke opfylder definitionen af et
moderselskab i relation til reglerne om modtagelse af særlige mo-
Kina derselskabslån, ikke medfører, at evt. trinhøjere liggende moder-
selskaber, der opfylder denne definition, ikke kan modtage særlige
100 % moderselskabslån.5
Danmark

A A/S


Forskellen i forhold til eksempel 20 ovenfor består i, at B ”ApS”
samtidig yder lån til eller stiller sikkerhed for C.
C
Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om Tyskland er et af de
Lån mange EU-lande, der – modsat Danmark – ikke har et generelt for-
100 % Danmark
bud mod ”kapitalejerlån”, idet der er tale om omgåelse.6

Det fremgår således af betænkning nr. 1498 om modernisering af
selskabsretten (Moderniseringsudvalget, 2008), at det er Erhvervs-
B ”ApS” og Selskabsstyrelsens (nu Erhvervsstyrelsens) opfattelse, at et lån
fra et dansk datterselskab til et udenlandsk moderselskab i konkrete
tilfælde kan anses for omfattet af forbuddet mod ”aktionærlån”, at
Tyskland
dette vil være tilfældet, hvor formålet med en grænseoverskriden-
de koncernkonstruktion har været at omgå dette forbud, at dette
100 %
Lån Danmark f.eks. kan ske, hvor en dansk aktionær i et dansk selskab etablerer
et holdingselskab i udlandet med det formål at lade det danske
A A/S selskab yde holdingselskabet et lån, hvorefter midlerne udlånes
til aktionæren, og at misbruget f.eks. vil kunne opstå ved, at det
udenlandske selskab udelukkende bruges til gennemstrømning af
midler til aktionæren.7

1 EU-landene omfatter – ud over Danmark – Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Ne-
derlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
2 EØS-landene omfatter – ud over alle EU-landene – Norge, Island og Liechtenstein.
4 De selskaber, der er omfattet af 1. direktiv, er opregnet i artikel 1.
6 Moderniseringsudvalget (2008, pp. 488 og 489). Se også Bech-Bruun (2006, pp. 55-61).
7 Moderniseringsudvalget (2008, p. 502).


Eksempel 24 – SÆDVANLIGE FORRETNINGSMÆSSIGE DISPOSITIONER

Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, hvis der er tale om en for A
A/S sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Det fremgår således af SL § 212, at et selskab som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte kan stille midler til
rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer.
B
Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne (og lovkom-
mentarerne), at det ikke kun er transaktionen, der skal være sæd-
Kredit i for-
vanlig, at dette krav også gælder for vilkårene i transaktionen, og at
bindelse med
?% betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal ske
almindelig sam-
handel på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gen-
nemføres med over for tredjemand, jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte
A A/S 5.279 ad § 212.1

Witt og Sparre (2004) anfører, at dispositionen skal være:

• Erhvervsmæssigt begrundet,
• Sædvanlig for selskabet og
• Sædvanlig inden for den pågældende branche.2

2 Witt og Sparre (2004, p. 8).

Eksempel 25 – SØSTERSELSKABER (1/2)

Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller
det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselska-
bet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om
omgåelse.

C ApS Det fremgår således af lovbemærkningerne (og lovkommentarerne),
at forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke omfatter lån til andre selskaber,
der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet
100 % 100 % tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprove-
nuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet,
jf. FT 2008-9, tillæg A, spalte 5.279 ad § 210.1
A A/S B A/S
Der kan i den forbindelse henvises til den tidligere Erhvervs- og
Selskabsstyrelses udtalelse af 30. juni 2006, der er omtalt i lovkom-
mentarerne (Bunch og Rosenberg, 2010), hvor styrelsen bl.a. udtalte
Lån eller følgende:1
sikkerhed
”Et lån, der ydes af et aktieselskab til et anpartsselskab, hvor den sam-
me person … [eller det samme selskab] har ejerandel i begge selska-
ber, er efter lovens ordlyd ikke omfattet af … [AL § 115, stk. 1, nu SL
§ 210, stk. 1], idet der ikke tilgår aktionæren … [eller] anpartshaveren
midler ved udlånet. Tilsigtes der en omgåelse af låneforbuddet i §
115, stk. 1, vil dette være omfattet af aktionærlånsbestemmelserne.”


Eksempel 26 – SØSTERSELSKABER (2/2)

Forskellen i forhold til eksempel 25 ovenfor består i, dels at C ApS’
ejerandel af A A/S er ændret fra 100 % til 25 %, dels at B A/S samti-
C ApS dig yder lån til eller sikkerhed for C ApS.

Lån
Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller
25 % 100 % det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiver-
selskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om
omgåelse.
A A/S B A/S
Der henvises til lovbemærkningerne, der er omtalt under eksempel
25 ovenfor, herunder bemærkningen om, at der er tale om omgå-
else af lånerestriktionerne, hvis låneprovenuet skal anvendes til udbe-
Lån taling til kapitalejerne i låntagerselskabet.

1 Bunch og Rosenberg (2010, pp. 605, 609 og 614). Der kan også henvises til betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget, 2008,
p. 498).

Eksempel 27 – INTERESSENTSKABER (1/2)

Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller
det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiversel-
skabet eller det selskab, der stiller sikkerhed.

Det fremgår således af lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg,
2010), at lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessen-
C
terne er bl.a. kapitalejere i det långivende selskab, efter Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens (nu Erhvervsstyrelsens) administrative praksis er
?% ?% omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”.1

Der kan i den forbindelse henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
A A/S B I/S udtalelse af 7. oktober 2010, der er omtalt i lovkommentarerne, og
hvor styrelsen bl.a. udtalte følgende:2

”Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens faste praksis, at udlån til et
Lån eller interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er omfattet af
sikkerhed låneforbuddet, også anses for ulovligt. Dette skyldes bl.a., at interes-
senterne hæfter … [personligt], ubegrænset og solidarisk, hvorfor ud-
lånet får en karakter, som minder om et udlån direkte til personerne.
Dette vil også være gældende, hvis der er tale om flere niveauer af
interessentskaber.”

1 Bunch og Rosenberg (2010, pp. 605, 609 og 614). Der kan også henvises til betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget, 2008,
p. 498).

Eksempel 28 - INTERESSENTSKABER (2/2)

D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S.

Dette er også et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet”
C D eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långi-
verselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed.

Det fremgår således af lovkommentarerne, at lån til et interessentskab,
?% ?% hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere eller ledelsesmed-
lemmer i det långivende selskab, efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
(nu Erhvervsstyrelsens) administrative praksis er omfattet af forbuddet
mod ”kapitalejerlån”.1

A A/S B I/S

Lån eller
sikkerhed

2 Bunch og Rosenberg (2010, pp. 605 og 606).


Eksempel 29 – KOMMANDITSELSKABER (1/3)

Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller
det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiversel-
skabet eller det selskab, der stiller sikkerhed.
C
2010), at lån til et kommanditselskab er omfattet af forbuddet mod
”kapitalejerlån”, hvis en eller flere af komplementarerne er bl.a. kapita-
?% ? % (komplementar) lejere i det långivende selskab.2

A A/S B K/S

Lån eller
sikkerhed


D er medlem af ledelsen, men ikke kapitalejer i A A/S.

Dette er også et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet”
C D eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långi-
verselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed.

Det fremgår således af lovkommentarerne, at lån til et kommandit-
?% ? % (komplementar) selskab er omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, hvis en eller
flere af komplementarerne er kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i det
långivende selskab.2

A A/S B K/S

Lån eller
sikkerhed


Forskellen i forhold til eksempel 29 ovenfor består i, at C ikke er kom-
plementar, men kommanditist i B K/S.

C
Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, idet ”låntagerselskabet” eller det
”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselska-
bet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om
omgåelse.
?% ? % (kommanditist)
Det fremgår således af lovkommentarerne, at det må antages, at lån
til et kommanditselskab ikke er omfattet af forbuddet mod ”kapita-
lejerlån”, hvis alene en eller flere af kommanditisterne er kapitalejere
(eller ledelsesmedlemmer) i selskabet, men at det må forudsættes, at
A A/S B K/S
formålet med lånet ikke er, at midlerne skal videreføres til komman-
ditisterne, dvs. kapitalejerne i det långivende selskab, og at en sådan
videreførelse kan have karakter af lån, udtræk på kommanditisternes
kapitalkonti, eller at kommanditisterne kan begrænse deres indskud i
Lån eller
kommanditselskabet.2
sikkerhed

1 Et kommanditaktieselskab – også kaldet et partnerselskab – er derimod et kapitalselskab, jf. SL § 5, nr. 17, og er som udgangspunkt underlagt de samme regler som
aktieselskaber, jf. § 5, nr. 21 og kapitel 21, §§ 358-360.


Eksempel 32 – UDLÅN AF FYSISKE EFFEKTER


2010), at forbuddet mod ”kapitalejerlån” kun finder anvendelse på
udlån af penge eller pengeeffekter, dvs. checks, veksler, obligationer,
aktier og lignende, men at udlån af biler, skibe, sommerhuse, maski-
B
ner m.v. derimod som udgangspunkt ikke er omfattet af forbuddet,
men at dette dog kun gælder ubetinget, hvis der er tale om lån til
Udlån af bil eller brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere
lignende selve den lånte genstand.1
?%

Christensen (2009) anfører dog, at dispositioner af denne type efter
omstændighederne kan udgøre et brud på ligeretsgrundsætningen i
A A/S
SL § 45, 1. pkt. eller være i strid med § 127, stk. 1.2 3

Hansen og Krenchel (2011) anfører desuden, at dispositioner, der
efter en konkret vurdering må antages at have karakter af omgåelse,
må anses for omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, og at dette
f.eks. gælder, hvis et selskab stiller en genstand til rådighed for en
kapitalejer, uden at det er meningen, at vedkommende skal levere
genstanden tilbage til selskabet.4

1 Bunch og Rosenberg (2010, p. 606). Der kan også henvises til betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget, 2008, pp. 487 og
488).
2 Christensen (2009, p. 410).
3 Det fremgår af ligeretsgrundsætningen i SL § 45, 1. pkt., at alle kapitalandele har lige ret i selskabet (medmindre der er forskellige kapitalklasser, jf. § 45, 2. og 3.
pkt.). Det fremgår af § 127, stk. 1, at medlemmerne af selskabets ledelse ikke må disponere således, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere
eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller selskabets bekostning. Medlemmerne af selskabets ledelse må desuden ikke efterkomme generalforsamlings-
beslutninger eller beslutninger truffet af andre selskabsorganer, hvis beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod lovgivningen eller selskabets vedtægter
4 Hansen og Krenchel (2011, p. 306).

4. Afslutning – Er långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, overhove-
Ovenfor er der præsenteret en lang række eksempler på ”kapitalejer- det et kapitalselskab, dvs. et aktie-, anparts- eller partnerselskab?
lån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”. Det er forfat- SL og dermed forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anven-
ternes håb, at disse eksempler kan medvirke til skabe overblik over de delse, hvis långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er
ganske komplicerede regler om ”kapitalejerlån”. et kapitalselskab. Det er derimod uden betydning, om ”låntagersel-
Sammenholdt med første artikel i artikelserien, der blev bragt i for- skabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed”, er et kapitals-
rige nummer af Revision & Regnskabsvæsen, viser eksemplerne, at elskab eller et ”personselskab”, ligesom låntager eller den, der får
revisor bl.a. skal være opmærksom på følgende forhold, når han eller stillet sikkerhed, også kan være en fysisk person.
hun skal vurdere, dels hvorvidt der er tale om et ”kapitalejerlån”, dels
hvorvidt der er tale om et lovligt eller ulovligt ”kapitalejerlån”: – Er ”kapitalejerlånet” omfattet af en af undtagelserne til forbuddet
– Er der overhovedet tale om lån eller sikkerhedsstillelse? mod ”kapitalejerlån”, enten undtagelsen vedrørende selvfinansie-
For så vidt angår lån, finder forbuddet mod ”kapitalejerlån” kun ring, undtagelsen vedrørende ”kapitalejerlån” til danske og visse
anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter. Udlån af biler, udenlandske moderselskaber, undtagelsen vedrørende sædvanlige
skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt forretningsmæssige dispositioner, undtagelsen vedrørende pen-
ikke omfattet af forbuddet. geinstitutter eller undtagelsen vedrørende ”medarbejderlån” med
– Er der overhovedet tale om et ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller sik- henblik på erhvervelse af kapitalandele?
kerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v.?
Forbuddet mod kapitalejerlån virker kun ”nedad”, ikke ”opad”. For- I så fald finder forbuddet mod ”kapitalejerlån” ikke anvendelse.
buddet finder således anvendelse på lån til eller sikkerhedsstillelse
for en kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sik- – Er der tale om omgåelse?
kerhed, medmindre låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet
sikkerhed, har bestemmende indflydelse over långiverselskabet eller I så fald er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om forbud-
det selskab, der stiller sikkerhed, og dermed er moderselskab for det mod ”kapitalejerlån” efter sin ordlyd ikke finder anvendelse.
dette selskab. Forbuddet finder derimod ikke anvendelse på lån til
eller sikkerhedsstillelse for et datterselskab eller et andet selskab, Werlauff (2009) anfører lakonisk, at det – selv om lov er lov, og lov
hvori långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, er ka- skal holdes – er svært at tage et forbud alvorligt, som både eksper-
pitalejer, ligesom forbuddet ikke finder anvendelse på medlemmer terne bag betænkning nr. 1498 om modernisering af selskabsretten
af ledelsen i et sådant selskab. (Moderniseringsudvalget, 2008) samt Økonomi- og Erhvervsministe-


riet selv ville have opløst og afløst af regler svarende til selvfinansie- Børjesson, Jan og Martin Chr. Kruhl (2011): Kapitalejerlån, Revision &
ringsreglerne med disses krav og betingelser.6 Dette kan for så vidt Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 30-39
tiltrædes. Det må imidlertid erkendes, at offentlige myndigheder i
høj grad har fokus på ulovlige ”kapitalejerlån”. Dette fremgår tydeligt Christensen, Jan Schans (2009): Kapitalselskaber – aktie- og anparts-
af den pressemeddelelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Er- selskabsret, 3. udgave, København: Thomson Reuters
hvervsstyrelsen) udsendte i december 2010 i samarbejde med SKAT
(Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2010), ligesom det tydeligt fremgår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2010): SKAT samt Erhvervs- og Sel-
af artiklen om SKAT’s brug af revisionspåtegninger i forbindelse med skabsstyrelsen i samarbejde om undersøgelse af ulovlige lån til kapita-
skattekontrollen, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen i marts i lejere og ledelse, København: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
år (Bro, 2012). Det er derfor vigtigt, at revisor også har fokus på ulov-
lige ”kapitalejerlån”. Artikelserien er dog ikke kommet nærmere ind på Gomard, Bernhard (2011): Kapitalselskaber – aktie- og anpartsselska-
de regnskabs- og revisionsmæssige aspekter af ”kapitalejerlån”, idet ber, 6. udgave, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag
dette må afvente en evt. senere artikel i Revision & Regnskabsvæsen.
Hansen, Søren Friis og Jens Valdemar Krenchel (2011): Dansk selskabs-
ret (2) – kapitalselskaber, 3. udgave, København: Thomson Reuters
Forkortelser
1. direktiv publicitetsdirektivet, Rådets første direktiv Jensen, Nils Kjellegaard (2010): Selskabsretlig håndbog – u-/lovligt ka-
af 9. marts 1968 om samordning af de ga- pitaludtræk i A/S og ApS, 2. udgave, København: Nyt Juridisk Forlag
rantier, der kræves i medlemsstaterne af de i
traktatens artikel 58, stk. 2 nævnte selskaber Moderniseringsudvalget (2008): Modernisering af selskabsretten, be-
til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes tænkning nr. 1498, København: Økonomi- og Erhvervsministeriet
som tredjemands interesser, med det for-
mål at gøre disse garantier lige byrdefulde Werlauff, Erik (2009): Økonomisk bistand fra selskab til ejere og le-
(1968/151/EØF) med senere ændringer delse. Mette Neville og Karsten Engsig Sørensen (red.): Den nye sel-
AL aktieselskabsloven, bekendtgørelse nr 649 af skabslov, København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 12,
15. juni 2006 af lov om aktieselskaber med pp. 293-307
senere ændringer (historisk)
FT Folketingstidende Witt, Claus og Kim Sparre (2004): Aktionærlån m.v. – en umiddelbar
lån m.v. til udenlandske Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgø- status, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 6-17
moderselskaber, Erhvervs- relse nr. 275 af 25. marts 2010 om lån m.v.
og Selskabsstyrelsens til udenlandske moderselskaber
bekendtgørelse om
SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af
11. april 2011 af lov om aktie- og anparts-
selskaber
Noter
1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis
udtryk for Regnskabsteknisk Udvalgs holdninger.
2 Det bemærkes i den forbindelse, at lovkommentarerne (Bunch og Rosenberg,
Litteratur 2010) er skrevet af repræsentanter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Er-
Bech-Bruun (2006): Selskabsretlig regulering i udvalgte lande, Køben- hvervsstyrelsen) og derfor må antages at afspejle styrelsens praksis.
havn: Bech-Bruun 3 Bunch og Rosenberg (2010, pp. 603-605).
4 Børjesson og Kruhl (2011, p. 36).
Bro, Henrik (2012): SKAT benytter revisionspåtegninger i forbindelse 5 Det fremgår egentlig af § 115, nr. 5 og § 116, nr. 5 og § 118, stk. 2, at selska-
med skattekontrollen, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 3, pp. 52-58 bet til enhver tid er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre,
at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Det må dog antages, at
Bunch, Lars og Ida Rosenberg (2010): Selskabsloven med kommenta- denne forpligtelse påhviler ledelsen og ikke selskabet som sådant.
rer, København: Thomson Reuters 6 Werlauff (2009, p. 306).


”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”

Recommandé

Recommandé

Contenu connexe

Tendances

Tendances (20)

Similaire à ”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”

Similaire à ”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån” (12)

Plus de Jesper Seehausen

Plus de Jesper Seehausen (20)

”Kapitalejerlån” – eksempler på (u)lovlige ”kapitalejerlån”