Selskabsretlige faldgruber

2. Selskabsretlige faldgruber FSR – danske revisorer Oktober 2016 Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d., LL.M. Jesper Seehausen

4. 4 | November 2012 | Mastersæt. Power Point4 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Nogle observationer …  De fleste revisorer beskæftiger sig ganske meget med selskabsretlige forhold  Det er vigtigt, at revisor kender de selskabsretlige regler  SL ændres løbende  Reglerne om selskabsretlige erklæringer er relativt komplicerede, og det kan – når revisor stor over for en konkret selskabsretlig transaktionen – være særdeles vanskeligt for revisor at finde ud af, hvilken eller hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i den konkrete situation  Reglerne om selskabsretlige erklæringer er – i takt med at fravælgelsesmulighederne generelt er blevet flere – blevet mere komplicerede  Selskabsretlige erklæringer kan være et vanskeligt – og potentielt ”farligt” – område for revisor at beskæftige sig med  Der kommer flere og flere afgørelser fra Revisornævnet, og mange af disse vedrører selskabsretlige forhold

5. 5 | November 2012 | Mastersæt. Power Point5 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisornævnets opfattelse – Revisornævnets kendelse af 13.05.13 i sag nr. 59/2012 Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat

7. 7 | November 2012 | Mastersæt. Power Point7 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Hvem er jeg?  Cand.merc.aud. 2004 – Danica-prisen for bedste kandidatafhandling  Ph.d. 2010 – Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar” – Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)  LL.M. 2014 – Afhandling om ”Revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv” – Udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag  Aalborg Universitet 2004-2008 – Ph.d.-stipendiat m.v. – Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris  Beierholm 2009- – Faglig udviklingsafdeling – Seniorkonsulent i revision, erklæringer og selskabsret – Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold  Aalborg Universitet 2011- – Ekstern lektor i revision, erklæringer og selskabsret  Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe  Underviser internt og eksternt  Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.

8. 8 | November 2012 | Mastersæt. Power Point8 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Dagens program  Status på SL  Generelt om selskabsretlige erklæringer og transaktioner  Udvalgte selskabsretlige transaktioner – Stiftelse – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Udlodning af udbytte – Opløsning – Fusion (national) – … og spaltning (national) – IVS’er, herunder omregistrering – Erhvervelse af egne kapitalandele – Selvfinansiering – ”Kapitalejerlån”  Udvalgte selskabsretlige transaktioner (fortsat) – … men kun lidt om  Kapitalforhøjelse  Kapitalnedsættelse  Omdannelse – … og slet ikke noget om  Grænseoverskridende fusion  Grænseoverskridende spaltning  Grænseoverskridende flytning af hjemsted

9. Hvor kan jeg læse mere?

10. 10 | November 2012 | Mastersæt. Power Point10 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner  Bogudgivelse fra FSR – danske revisorer  Skrevet af en forfattergruppe bestående af repræsentanter fra Beierholm, Ernst & Young samt Kromann Reumert  Består overordnet af tre dele: – En juridisk del – En regnskabsmæssig del – En revisions- og erklæringsmæssig del  Tænkt som en håndbog for især revisorer, men også andre rådgivere, herunder advokater

14. 14 | November 2012 | Mastersæt. Power Point14 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisor og revision m.v. – i selskabsretligt perspektiv  Bogudgivelse fra Jurist- og Økonomforbundets Forlag  Den første samlede fremstilling om revisor og revision m.v. i selskabsretligt perspektiv  Er især skrevet til revisorer samt advokater, jurister og erhvervsjurister, herunder revisor-, jura- og erhvervsjurastuderende

17. Status på selskabsloven

18. 18 | November 2012 | Mastersæt. Power Point18 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Status på selskabsloven – de seneste ændringer (1:3)  Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 16.05.13 – Lov nr. 616 af 12.06.13 – indførelse af IVS’er, nedsættelse af minimumskrav til ApS’ers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a.’er omfattet af LEV m.v. – Indeholder ændringer af SL, LEV og ÅRL (samt CVR-loven) – Hovedparten af ændringerne er trådt i kraft d. 01.01.14  Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 1385 af 15.11.13 – Resten af ændringerne er trådt i kraft d. 15.03.15  Ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 242 af 11.03.15  4 (!) dage fra bekendtgørelse til ikrafttræden – Se de følgende plancher om de væsentligste ændringer for revisorer

19. 19 | November 2012 | Mastersæt. Power Point19 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Status på selskabsloven – de seneste ændringer (2:3)  Lovforslag om ”ny” ÅRL vedtaget d. 21.05.15 – Lov nr. 738 af 01.06.15 – Indeholder – ud over en lang række ændringer af ÅRL – også enkelte ændringer af SL, LEF og LEV (samt vphl.) – Hovedparten af ændringerne har virkning for regnskabsår, der begynder d. 01.01.16 eller senere  Regnskabsåret 2016 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår – Ændringerne kan førtidsimplementeres med virkning for regnskabsår, der begynder d. 01.01.15 eller senere, forudsat at det sker ”systematisk og konsekvent”  Regnskabsåret 2015 for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår

20. 20 | November 2012 | Mastersæt. Power Point20 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Status på selskabsloven – de seneste ændringer (3:3)  Lovforslag om ændring af SL m.v. vedtaget d. 26.05.15 – Lov nr. 739 af 01.06.15 – gennemførelse af dele den tidligere regerings ”skattelypakke” på erhvervsområdet – Indeholder ændringer af SL og LEV (samt hvidvaskloven og SKL) – Hovedparten af ændringerne er trådt i kraft d. 01.07.15 – Se de følgende plancher om ændringer af selskabsretlig betydning  Lovforslag om ”ny” RL vedtaget d. 19.05.16 – Lov nr. 631 af 08.06.16 – gennemførelse af ændringer i revisordirektivet og valgmuligheder i forordningen om særlige krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden – Indeholder – ud over en lang række ændringer af RL – også enkelte ændringer af SL, LEV og LEF – Hovedparten af ændringerne er trådt i kraft d. 17.06.16  … og så er der jo det offentlige ejerregister og det kommende register over reelle ejere – Se senere plancher herom

21. 21 | November 2012 | Mastersæt. Power Point21 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Lov nr. 616 af 12.06.13 – de væsentligste ændringer for revisorer (1:3) Ændringer af SL Ikrafttræden Nedsættelse af minimumskapitalen for ApS’er – fra DKK 80.000 til DKK 50.000 01.01.14 Mulighed for stiftelse af IVS’er 01.01.14 Præcisering af reglerne om stiftelse med ”rullende kapital” – ”kædestiftelse” Var i realiteten allerede gældende Mulighed for delvis indbetaling af overkurs i ApS’er 15.03.15 Ophævelse af kravet om udarbejdelse af en åbnings-, overtagelses- eller overdragelsesbalance ved indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab 15.03.15 Præciseringer af reglerne om åbnings-, overtagelses- og overdragelsesbalancer 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Præcisering af reglerne om ”vurderingsberetninger” fra det centrale ledelsesorgan 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om stiftelse m.v. med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid 15.03.15 Præcisering af reglerne om efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende

22. 22 | November 2012 | Mastersæt. Power Point22 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Lov nr. 616 af 12.06.13 – de væsentligste ændringer for revisorer (2:3) Ændringer af SL (fortsat) Ikrafttræden Ændring af kapitaltabsreglerne – ophævelse af DKK 62.500-reglen 01.01.14 Ændring af reglerne om ”formaliaerklæringer” 01.01.14 Præcisering af reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Ændring af reglerne om erhvervelse af egne kapitalandele 01.01.14 Mulighed for at skifteretten kan indkalde den hidtidige revisor for et selskab under tvangsopløsning til at møde for skifteretten og afgive oplysninger 01.01.14 Præcisering af reglerne om ”kreditorerklæringer” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Tydeliggørelse af muligheden og betingelserne for ”straksfusion” og ”-spaltning” 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende Mulighed for grænseoverskridende flytning af hjemsted 01.01.14 Præcisering af reglerne om revisors erstatningsansvar 01.01.14, men var i realiteten allerede gældende

23. 23 | November 2012 | Mastersæt. Power Point23 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Lov nr. 616 af 12.06.13 – de væsentligste ændringer for revisorer (3:3) Ændringer af LEV Ikrafttræden Afskaffelse af muligheden for at stifte nye s.m.b.a’er 01.01.14

24. 24 | November 2012 | Mastersæt. Power Point24 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Indskud eller udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – før og nu Selskabsretlig transaktion Før 15.03.15 Efter 15.03.15 Stiftelse – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, f.eks. skattefri aktieombytning Vurderingsberetning og åbningsbalance Kun vurderingsberetning Efterfølgende erhvervelse – erhvervelse af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Kun vurderingsberetning Kun vurderingsberetning Kapitalforhøjelse – indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, f.eks. skattefri aktieombytning til et eksisterende selskab Vurderingsberetning og overtagelsesbalance Kun vurderingsberetning Udlodning af udbytte – udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Vurderingsberetning og overdragelsesbalance Kun vurderingsberetning Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere – udlodning af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Vurderingsberetning og overdragelsesbalance Kun vurderingsberetning

25. 25 | November 2012 | Mastersæt. Power Point25 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig betydning (1:2) Ændringer af SL Ikrafttræden Afskaffelse af muligheden for at udstede nye ihændehaveraktier 01.07.15 Indførelse af pligt for ejere af ihændehaveraktier til at lade sig registrere i det offentlige ejerregister eller ihændehaverregisteret, før de som kapitalejere kan benytte deres forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser 01.07.15

26. 26 | November 2012 | Mastersæt. Power Point26 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Lov nr. 739 af 01.06.15 – ændringer af selskabsretlig betydning (2:2) Ændringer af LEV Ikrafttræden Indførelse af hjemmel for Erhvervsstyrelsen til også at lade K/S’er samt andre virksomheds- og selskabsformer omfattet af LEV være omfattet af reglerne om det offentlige ejerregister Lovbemærkningerne: i første omgang blot K/S’er, men ikke f.eks. I/S’er – til gengæld både registreringspligtige og ikke registreringspligtige K/S’er Ny bekendtgørelse om ejerregisteret: registreringspligtige K/S, men hverken ikke registreringspligtige K/S’er eller andre virksomheds- og selskabsformer omfattet af LEV 01.07.15, men den nye bekendtgørelse om ejerregisteret er først trådt i kraft 01.07.16 med indberetningsfrist for registreringspligtige K/S’er til 01.10.16

27. 27 | November 2012 | Mastersæt. Power Point27 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Status på selskabsloven – kommende ændringer?  Høringsudkast til lovforslag om ændring af SL m.v. udsendt d. 06.07.16 – Indeholder ændringer af SL og ÅRL – Høringsfristen udløber d. 17.08.16 – Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i oktober 2016 – Loven forventes at træde i kraft d. 01.01.17 – Indhold  Betinget lovliggørelse af ”kapitalejerlån” – Se senere plancher om ”kapitalejerlån”  Ændrede krav til ejerregistrering – Det bliver en forudsætning for registrering af nye selskaber, at man registrerer selskabets ejere – Der indføres mulighed for tvangsopløsning i tilfælde, hvor et selskab slet ikke har registreret ejeroplysninger  Præcisering vedr. IVS’er – Det præciseres, at kapitalforhøjelser i IVS’er kan ske ved enten indskud af kontanter eller en ompostering fra selskabets frie reserver til selskabskapitalen (fondsforhøjelse)

28. Generelt om selskabsretlige erklæringer og transaktioner

29. Selskabsretlige transaktioner Selskabsret, skatteret m.v.

31. 31 | November 2012 | Mastersæt. Power Point31 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Terminologi – skatteretligt og selskabsretligt Skatteretligt Selskabsretligt Skattefri virksomhedsomdannelse Ikke omdannelse, men stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af en bestående virksomhed Skattefri aktieombytning Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Skattefri tilførsel af aktiver Stiftelse (eller kapitalforhøjelse) ved indskud af enkeltstående aktiver eller en bestående virksomhed  Stiftelse, hvis nyt selskab  Kapitalforhøjelse, hvis eksisterende selskab, f.eks. skuffeselskab

33. 33 | November 2012 | Mastersæt. Power Point33 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt (2:4)  Oversigt over selskabsretlige transaktioner – selskabsretligt og skatteretligt  Oversigten omfatter gængse selskabsretlige transaktioner omfattet af SL  Oversigten viser, hvordan disse selskabsretlige transaktioner behandles skatteretligt – Formålet med oversigten er således at give et overblik over den skatteretlige behandling af de selskabsretlige transaktioner – Oversigten viser de selskabsretlige transaktioner i de vandrette rækker og den skatteretlige behandling i de lodrette kolonner  Oversigten omfatter alene danske transaktioner og forhold og således ikke udenlandske og grænseoverskridende transaktioner og forhold

36. Selskabsretlige erklæringer Revisionspligt eller ej?

37. 37 | November 2012 | Mastersæt. Power Point37 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (1:2)  Er revisionspligt eller fravalg af revision afgørende for, hvorvidt der i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner skal afgives selskabsretlige erklæringer?  Nogle selskabsretlige erklæringer skal kun afgives, hvis selskabet er underlagt revisionspligt – F.eks. en mellembalance ved udlodning af ekstraordinært udbytte – Skal kun forsynes med en reviewerklæring, hvis selskabet er underlagt revisionspligt (SL § 183, stk. 4) – Hvis selskabet ikke er underlagt revisionspligt, er der derimod ikke krav om, at mellembalancen skal forsynes med en reviewerklæring – ISRS 4410 kræver dog under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), på mellembalancen  Det afgørende er, om selskabet er underlagt revisionspligt eller ej – Det er derimod uden betydning, om selskabet har fravalgt revision eller ej. – Selskaber, der har mulighed for at fravælge revision, men ikke har gjort brug af denne mulighed, sidestilles således med selskaber, der har fravalgt revision

38. 38 | November 2012 | Mastersæt. Power Point38 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – revisionspligt eller ej? (2:2) Revisionspligt Fravalg af revision Erklæringer på årsrapporter Evt. erklæring på mellembalance Ja Nej Revisionspåtegning er Reviewerklæring Erklæringer om udvidet gennemgang Nej Nej Revisionspåtegning er Som udgangspunkt ikke krav om erklæring fra revisor. ISRS 4410 kræver dog under visse betingelser, at revisor skal afgive en erklæring, i det mindste en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistance- erklæring) Erklæringer om udvidet gennemgang Ja (Erklæringer om udvidet gennemgang) Reviewerklæringer Erklæringer om opstilling af finansielle oplysninger (assistance- erklæringer)

39. Selskabsretlige erklæringer Revision eller udvidet gennemgang?

40. 40 | November 2012 | Mastersæt. Power Point40 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – revision eller udvidet gennemgang?  Nogle selskabsretlige erklæringer kan afgives som erklæringer om udvidet gennemgang frem for erklæringer om revision  Dette kræver dog, at erklæringen – hvis der havde været tale om en erklæring på en årsrapport – kunne have været afgivet som en erklæring om udvidet gennemgang frem for en revisionspåtegning  Stiftelse – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af stiftelsesdokumentet – Det samme gælder ved fravalg af revision, der således også skal fremgå af stiftelsesdokumentet  Fusion eller spaltning – Ud over en ”almindelig” stiftelse kan et selskab også stiftes som led i en (egentlig) fusion eller en (fuldstændig eller delvis) spaltning – Valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision skal fremgå af fusions- eller spaltningsplanen – Hvis fusions- eller spaltningsplanen er fravalgt, kan beslutningen om valg af udvidet gennemgang som alternativ til revision træffes i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen

41. Selskabslovens § 38 ”Vurderingsberetning” fra ledelsen

43. 43 | November 2012 | Mastersæt. Power Point43 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (1:2) Selskabsretlig transaktion ”Almindelig” vurderingsberetning? Stiftelse – indskud i andre værdier end kontanter Ja – medmindre de indskudte aktiver (og forpligtelser) er omfattet af SL § 38, stk. 1, og det centrale ledelsesorgan udarbejder en erklæring efter SL § 38, stk. 2 Efterfølgende erhvervelse Ja – medmindre de erhvervede aktiver (og forpligtelser) … Kapitalforhøjelse – indskud i andre værdier end kontanter Ja – medmindre de indskudte aktiver (og forpligtelser) … Udlodning af udbytte – udlodning af andre værdier end kontanter Ja – medmindre de udloddede aktiver (og forpligtelser) … Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere – udlodning af andre værdier end kontanter Ja – medmindre de udloddede aktiver (og forpligtelser) … Omdannelse af ApS eller P/S til A/S Ja (medmindre de indskudte aktiver og forpligtelser …)

44. 44 | November 2012 | Mastersæt. Power Point44 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – ”vurderingsberetning” fra ledelsen (2:2) Før 01.01.14 Efter 01.01.14 SL § 38, stk. 1 Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af: • Aktiver, der er individuelt målt og præsenteret i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller – for udenlandske virksomheder – EU’s 4. og 7. direktiv • Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til den gennemsnitskurs, hvortil de er blevet handlet på et eller flere regulerede markeder i de 4 uger, der går forud for f.eks. stiftelsesdokumentets underskrivelse, medmindre det centrale ledelsesorgan vurderer, at denne gennemsnitskurs er påvirket af ekstraordinære omstændigheder eller i øvrigt ikke kan antages at afspejle den aktuelle værdi Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning gælder ikke ved indskud af: • Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et revideret års- eller koncernregnskab for det foregående regnskabsår, der er udarbejdet i overensstemmelse med ÅRL, IFRS, LFV eller – for udenlandske virksomheder – EU’s regnskabsdirektiv • Værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter … Lovbemærk- ningerne Aktiverne skal være målt til dagsværdi, idet dette er påkrævet i 2. direktiv

45. 45 | November 2012 | Mastersæt. Power Point45 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (1:4) Eksempel Bemærkninger 1. Indskud af en enkelt ejendom, der indgår i et selskabs ejendomsportefølje Et selskab, A, der ejer flere ejendomme, har tegnet kapitalandele i et andet selskab B. Som vederlag for kapitalandelene i B indskyder A en ejendom. I A's seneste årsregnskab er hele ejendomsporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning Erhvervsstyrelsens vurdering: I dette tilfælde skal der udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning udarbejdes, fordi den indskudte ejendom ikke er individuelt præsenteret i årsregnskabet. Det vil dog være muligt at anvende undtagelsen, hvis der i årsregnskabet er en note, hvoraf den enkelte ejendoms værdi fremgår 2. Indskud af en hel ejendomsportefølje Et selskab, A, der blandt flere aktiviteter ejer tre ejendomme, har tegnet alle kapitalandele i det nystiftede selskab, B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A samtlige tre ejendomme. I A's seneste årsregnskab er hele ejendomsporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning Erhvervsstyrelsens vurdering: I dette tilfælde skal der ikke udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning (men derimod en ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan), fordi det aktiv, der skal overtages, svarer til det præsenterede aktivs værdi (hele ejendomsporteføljen), og værdiansættelsen stammer fra det seneste, reviderede årsregnskab

46. 46 | November 2012 | Mastersæt. Power Point46 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (2:4) Eksempel Bemærkninger 3. Indskud af enkelte værdipapirer, der indgår i en større værdipapir- portefølje Et selskab, A, der bl.a. har en større værdipapirportefølje, har tegnet kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandelene i B indskyder A enkelte værdipapirer fra værdipapirbeholdningen. I A's seneste årsregnskab er hele værdipapirporteføljen værdiansat (til dagsværdi). A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning Erhvervsstyrelsens vurdering: I dette tilfælde kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes til at undlade at udarbejde en (”almindelig”) vurderingsberetning, fordi de indskudte værdipapirer ikke er individuelt værdiansat Hvis der er tale om børsnoterede værdipapirer, er det imidlertid muligt at benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 2 og beregne en gennemsnitskurs i stedet for at lade en (”almindelig”) vurderingsberetning udarbejde.

47. 47 | November 2012 | Mastersæt. Power Point47 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (3:4) Eksempel Bemærkninger 4. Indskud af hele værdipapir- porteføljen Et selskab, A, der har en større værdipapirportefølje, har tegnet kapitalandele i et andet selskab, B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A hele sin værdipapirbeholdning. I A's seneste årsregnskab er hele værdipapirporteføljen værdiansat (til dagsværdi) samlet. A's årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning Erhvervsstyrelsens vurdering: Som udgangspunkt er denne situation omfattet af undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1, og der er derfor ikke krav om udarbejdelse af en (”almindelig”) vurderingsberetning. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det årsregnskab, hvori porteføljen er værdiansat, kan være op til 17 måneder gammelt, hvilket betyder, at kursværdien kan have ændret sig betydeligt siden værdiansættelsen. Derfor er der i sådanne tilfælde grund til at være særlig opmærksom på ledelsens erklæring og ikke mindst ledelsens ansvar Alternativt kan selskab A vælge at benytte undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 2, der ligeledes fritager selskabet fra pligten til at lade en (”almindelig”) vurderingsberetning udarbejde, men i stedet anvender en gennemsnitskurs

48. 48 | November 2012 | Mastersæt. Power Point48 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabslovens § 38 – eksempler fra Erhvervsstyrelsen (4:4) Eksempel Bemærkninger 5. Indskud af kapitalandele i et selskab Ejeren (en fysisk person) af et selskab, A, stifter et holdingselskab for A, Holding A. Som vederlag for kapitalandelene i Holding A indskyder ejeren kapitalandelene i A. A's seneste årsrapport er forsynet med en ”blank” revisionspåtegning Erhvervsstyrelsens vurdering: I denne situation kan undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 ikke benyttes, fordi hele aktivets værdi ikke fremgår af årsregnskabet. Der skal derfor udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning. Det er ikke tilstrækkeligt at opgøre værdien af selskabet til aktiverne fratrukket selskabskapitalen, idet selskabets goodwill ikke er aktiveret og derfor ikke fremgår af årsregnskabet 6. Indskud af et aktiv, der er værdiansat (til dagsværdi) i et mindre selskabs årsregnskab Et mindre ApS A, der ejer en ejendom, har tegnet kapitalandele i et A/S B. Som vederlag for kapitalandele i B indskyder A ejendommen. I A's seneste årsregnskab er ejendommen værdiansat (til dagsværdi). A er ikke underlagt revisionspligt, og A har valgt ikke at få årsregnskabet revideret Erhvervsstyrelsens vurdering: Undtagelsen i SL § 38, stk. 1, nr. 1 kan ikke benyttes i denne situation, selv om der er tale om individuel måling til dagsværdi af ejendommen og en tilsvarende individuel præsentation, idet den pågældende årsrapport ikke er forsynet med revisionspåtegning. Der skal derfor udarbejdes en (”almindelig”) vurderingsberetning

49. Selskabsretlige erklæringer

50. 50 | November 2012 | Mastersæt. Power Point50 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Oversigt over selskabsretlige erklæringer (1:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 ISRE 2410 DK ISAE 3000 Erklæringer om revision af afsluttende likvidations- regnskaber Erklæringer om revision af åbnings- overtagelses-, overdragel- ses- eller omdannelses- balancer Erklæringer om revision af fusions- eller spaltnings- regnskaber (frivillige) Erklæringer om revision af mellembalanc er ved fusion, spaltning eller omdannelse af et andelsselskab til et A/S Erklæringer om udvidet gennemgang af åbnings- overtagelses-, overdragel- ses- eller omdannelses- balancer Erklæringer om udvidet gennemgang af mellembalan- cer ved fusion, spaltning eller omdannelse af et andelsselskab til et A/S Erklæringer om udvidet gennemgang af afsluttende likvidations- regnskaber Review- erklæringer på mellembalan- cer ved udlodning af ekstraordi- nært udbytte (hvis revisor ikke er valgt til at revidere selskabets årsregnska- ber) (frivillige) Erklæringer om review af fusions- eller spaltningsreg nskaber (hvis revisor ikke er valgt til at revidere selskabets årsregnska- ber) (frivillige) Review- erklæringer på mellembalan- cer ved udlodning af ekstraordi- nært udbytte (hvis revisor er valgt til at revidere selskabets årsregnska- ber) Erklæringer om review af fusions- eller spaltningsreg nskaber (hvis revisor er valgt til at revidere selskabets årsregnska- ber) (frivillige) Høj grad af sikkerhed Vurderings- beretninger Vurderings- mands- udtalelser om fusions-, spaltnings- eller omdannelses- planen, herunder vederlaget ”Kreditor- erklæringer” ”Genoptagelse serklæringer” ”Omregistre- ringserklærin- ger”

51. 51 | November 2012 | Mastersæt. Power Point51 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Oversigt over selskabsretlige erklæringer (2:2) ISA 700 ISA 805 (og ISA 700) Udvidet gennemgang ISRE 2400 ISRE 2410 DK ISAE 3000 Begrænset sikkerhed Erklæring om det centrale ledelsesorgans beretning ved kapitalforhøjel se eller -ned- sættelse

52. 52 | November 2012 | Mastersæt. Power Point52 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Forbehold og supplerende oplysninger i selskabsretlige erklæringer  Erklæringsbekendtgørelsen – Selskabsretlige erklæringer afgives altid efter §§ 16-19 om andre erklæringer med sikkerhed  Ikke krav om supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, herunder ledelsesansvar – Forbehold efter de almindelige regler  Erklæringsstandarderne – Forbehold efter de almindelige regler – Supplerende oplysninger efter de almindelige regler  Men … et forbehold i en selskabsretlig erklæring kan have som konsekvens, at transaktionen ikke kan gennemføres  Det samme gælder ikke, for så vidt angår supplerende oplysninger, men supplerende oplysninger må naturligvis ikke erstatte et forbehold

53. 53 | November 2012 | Mastersæt. Power Point53 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 30.11.11 i sag nr. 71/2010  Revisor havde afgivet to ”kreditorerklæringer” i forbindelse med en fusion  Revisor havde taget forbehold for going concern i begge erklæringer  Der blev bl.a. klaget over, at erklæringerne ikke var korrekte og ikke levede op til formkravene, idet ”kreditorerklæringer” altid skal afgives uden forbehold  Revisornævnet – Revisornævnet finder det ikke godtgjort, at forbeholdet for going concern er taget med urette, eller at indklagede har tilsidesat god revisorskik ved i erklæringerne at have taget forbehold for going concern  Herefter – og da der ikke er klaget over en mulig overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen ved affattelsen af erklæringerne – frifindes indklagede for dette klagepunkt”  En ”kreditorerklæring” med forbehold har samme retsvirkning som en ”negativ” ”kreditorerklæring” – Kreditorerne skal således have en frist på 4 uger til at anmelde deres krav til selskabet/selskaberne – Det samme gælder, hvis ”kreditorerklæringen” er fravalgt

54. Selskabsretlige erklæringer Beslutningstræer

56. 56 | November 2012 | Mastersæt. Power Point56 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige erklæringer – beslutningstræer (2:2)  Indeholder en lang række beslutningstræer, der viser hvilke selskabsretlige erklæringer, der skal afgives i forbindelse med forskellige selskabsretlige transaktioner  Beslutningen om, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med en konkret selskabsretlig transaktion, træffes ved at besvare en række spørgsmål  Når man har besvaret alle de relevante spørgsmål, ender man enten i en grøn, en gul eller en rød kasse, hvoraf det fremgår, hvilke selskabsretlige erklæringer der skal afgives i forbindelse med den pågældende selskabsretlige transaktion – En grøn kasse betyder, at der skal afgives en eller flere selskabsretlige erklæringer i forbindelse med den pågældende transaktion – En gul kasse betyder, at der skal udarbejdes et eller flere selskabsretlige dokumenter i forbindelse med den pågældende transaktion, men at der som udgangspunkt ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med transaktionen – En rød kasse betyder, at der ikke skal afgives nogen selskabsretlig erklæring i forbindelse med den pågældende transaktion

57. 57 | November 2012 | Mastersæt. Power Point57 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Oversigt over beslutningstræerne (1:2)  Stiftelse  Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse)  Kapitalforhøjelse – A/S – ApS  Kapitalafgang – udlodning af udbytte – Udlodning af ordinært udbytte – Udlodning af ekstraordinært udbytte  Kapitalafgang – kapitalnedsættelse – A/S – ApS  Opløsning

58. 58 | November 2012 | Mastersæt. Power Point58 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Oversigt over beslutningstræerne (2:2)  Fusion (national) – Fusionsplan, fusionsredegørelse og fusionsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Spaltning (national) – Spaltningsplan, spaltningsredegørelse og spaltningsregnskab – Mellembalance – Vurderingsberetning, vurderingsmandsudtalelse og ”kreditorerklæring”  Omdannelse – Fra ApS eller P/S til A/S – Fra andelsselskab til A/S  Omregistrering – Fra IVS til (almindeligt) ApS

60. Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia

61. 61 | November 2012 | Mastersæt. Power Point61 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia (1:3)  SL indeholder en lang række formalia, herunder forhold vedr. dokumentfravælgelse og tidsfrister – Det er vigtigt, at disse formalia overholdes, idet konsekvensen af manglende overholdelse heraf kan være, at den pågældende selskabsretlige transaktion ikke kan gennemføres, eller at transaktionen må gennemføres på andre vilkår end oprindeligt planlagt – Hvis den manglende overholdelse af formalia skyldes forhold, der kan bebrejdes revisor, risikerer revisor at ifalde disciplinær- og/eller erstatningsansvar  HR – registrerings- eller anmeldelsesfrist på 2 uger – Registreringspligtige oplysninger efter denne lov skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning, medmindre andet er bestemt i eller i medfør af denne lov  Hvis anmelder ikke selv forestår registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, skal anmeldelse være modtaget senest 2 uger efter, at den retsstiftende beslutning er truffet (SL § 9, stk. 1)

62. 62 | November 2012 | Mastersæt. Power Point62 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia (2:3)  Ved registrering forstås registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. registrering på Webreg – Ved anmeldelse forstås anmeldelse med henblik på registrering i Erhvervsstyrelsens it-system – dvs. anmeldelse ved indsendelse af formularer (elektroniske eller papirbaserede)  En anmelder, der registrerer et forhold i Erhvervsstyrelsens it- system eller indsender anmeldelse herom til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, indestår for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumentationen i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er gyldig (SL § 15, stk. 2)

63. 63 | November 2012 | Mastersæt. Power Point63 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Faldgruber vedr. selskabsretlige formalia (3:3)  Ved registrering og anmeldelse kan Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet stille krav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget – Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse hermed i særlige tilfælde stille krav om, at der indsendes en erklæring afgivet af en revisor om, at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget – … hvis dette ikke indsendes, kan Erhvervsstyrelsen om nødvendigt anmode skifteretten om at opløse selskabet (SL § 17, stk. 2)

65. Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia og supplerende oplysninger om ledelsesansvar

66. 66 | November 2012 | Mastersæt. Power Point66 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia – supplerende oplysninger om ledelsesansvar (1:2)  Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller – Ved revision skal revisor desuden påse, hvorvidt reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt (SL § 147, stk. 2)  Før d. 01.01.14 – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen (SL § 147, stk. 3) – Kaldes for en ”formaliaerklæring”  Efter d. 01.01.14 – Hvis revisor konstaterer, at disse krav ikke er overholdt, skal revisor afgive en særskilt erklæring, der vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen, medmindre:  Der på generalforsamlingen skal ske godkendelse af årsrapporten (overflødig betingelse) og  Forholdet er omtalt i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten (SL § 147, stk. 3) – Erklæringsbekendtgørelsen kræver, at forholdet skal omtales som supplerende oplysninger om ledelsesansvar under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (husk dog ny erklæringsbekendtgørelse)

67. 67 | November 2012 | Mastersæt. Power Point67 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisors kontrol af visse selskabsretlige formalia og supplerende oplysninger om ledelsesansvar (2:2)  Hvis revisor giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, er der således ikke krav om, at revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Hvis revisor i denne situation ikke giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, overtræder revisor erklæringsbekendtgørelsen – Samtlige bestemmelser i SL, der er relevante i relation til ”formaliaerklæringer” (se de næste plancher), er strafbelagte  Hvis revisor altid giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten som påkrævet i erklæringsbekendtgørelsen, vil revisor aldrig komme i en situation, hvor revisor skal afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen  Revisor kan derimod ikke nøjes med at afgive en særskilt ”formaliaerklæring” til generalforsamlingen og undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang på årsrapporten, idet revisor derved overtræder erklæringsbekendtgørelsen

68. 68 | November 2012 | Mastersæt. Power Point68 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Dokumenter m.v. Relevante bestemmelser Bemærkninger Det øverste ledelsesorgans forhandlingsprotokol (mødereferater) SL § 128 Skal føres af det øverste ledelsesorgan Skal kun føres, hvis det øverste ledelsesorgan består af flere medlemmer Skal underskrives af samtlige tilstedeværende ledelsesmedlemmer Revisor skal påse, om der foreligger en underskrevet forhandlingsprotokol, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forhandlingsprotokollen – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl Bestyrelsens eller tilsynsrådets forretningsorden SL § 130 I ApS’er, herunder IVS’er, der alene har en direktion, er der ikke krav om, at direktionen skal have en forretningsorden Revisor skal påse, om der foreligger en forretningsorden, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af forretningsordenen – – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl Hvad skal jeg kontrollere? (1:3)

69. 69 | November 2012 | Mastersæt. Power Point69 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Dokumenter m.v. Relevante bestemmelser Bemærkninger Selskabets ejerbog SL § 5, nr. 8 samt §§ 50- 54 Skal føres af det centrale ledelsesorgan Skal altid føres uanset antallet af kapitalejere Revisor skal påse, om der foreligger en ejerbog, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ejerbogen – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl Det offentlige ejerregister SL § 5, nr. 9 og § 58 Se de følgende plancher om ejerregisteret Register over reelle ejere SL § 5, nr. 26 og § 58 a Ikke trådt i kraft endnu – se de følgende plancher om registeret over reelle ejere Selskabets fortegnelse over visse kapitalejeres kapitalposter (”storaktionær- fortegnelse”) SL §§ 55 og 56 Finder kun anvendelse på A/S’er Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse Revisor skal påse, om der foreligger en ”storaktionærfortegnelse”, men skal efter vores opfattelse ikke foretage en indholdsmæssig efterprøvelse af ”storaktionærfortegnelsen” – revisor skal dog være opmærksom på åbenbare fejl Hvad skal jeg kontrollere? (2:3)

70. 70 | November 2012 | Mastersæt. Power Point70 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Dokumenter m.v. Relevante bestemmelser Bemærkninger Revisionsprotokollen SL § 129 Kun ved revision, og kun hvis der føres en revisionsprotokol (ikke længere i virksomheder, der ikke er af interesse for offentligheden) Revisor skal påse, om revisionsprotokollen er underskrevet Særlige krav for børsnoterede og finansielle virksomheder SL, LFV, vphl. m.v. – Generalforsamlingsprotokollen er ikke omfattet af revisors kontrol, idet dirigenten er ansvarlig herfor Hvad skal jeg kontrollere? (3:3)

71. 71 | November 2012 | Mastersæt. Power Point71 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 06.10.14 i sag nr. 74/2013 Nævnet bemærker, at det efter selskabslovens § 50 er selskabets ledelse, som er ansvarlig for, at der føres ejerbog med oplysning om kapitalejere. Revisor har efter selskabslovens § 147, stk. 2, pligt til at påse, at ledelsen overholder sine forpligtelser til at føre ejerbog, og hvis revisor konstaterer, at dette ikke er tilfældet, skal revisor efter selskabslovens § 147, stk. 3, udfærdige en erklæring herom, som vedlægges årsrapporten til generalforsamlingen. Da overtrædelse af selskabslovens § 50 kan medføre ansvar for ledelsen skal revisor endvidere [nu: i stedet] oplyse om muligt ledelsesansvar i en supplerende oplysning vedrørende andre forhold, jf. erklæringsbekendtgørelsens regler herom. Revisor har dog ikke pligt til at udføre særskilte revisionshandlinger for at efterprøve om oplysningerne i ejerbogen er korrekte. Nævnet må efter de foreliggende oplysninger, herunder den af klager fremlagte korrespondance, lægge til grund, at der for … er ført ejerbog, men at denne ikke har haft korrekt udvisende, idet selskabet ikke siden klagers erhvervelse af aktierne i … har deklareret udbytte over for klager. Revisornævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af revisors kontrol af ledelsens forpligtelse til at føre ejerbog, og de indklagede frifindes derfor for denne del af klagepunkterne.

72. Det offentlige ejerregister … og det kommende register over reelle ejere

73. 73 | November 2012 | Mastersæt. Power Point73 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – en kort opsummering  Ejerregisteret åbnede for offentligheden d. 15.06.15  Oplysninger om ejerforholdene i et selskab kan findes på CVR.dk  Indberetning til ejerregisteret skal fortsat ske på Virk.dk  Overdragelser af kapitalandele, der medfører, at en eller flere af de relevante grænser vedr. ejerregisteret (5 %, 10 %, 15 %, 20 %, 25 %, 1/3, 50 %, 2/3, 90 % og 100 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne) overskrides eller ikke længere overskrides, skal meddeles til selskabet inden for 2 uger, hvorefter selskabet hurtigst muligt skal indberette oplysningerne til ejerregisteret – I nystiftede selskaber har kapitalejerne ligeledes 2 uger til at give meddelelse til selskabet, hvorefter selskabet hurtigst muligt skal indberette oplysningerne til ejerregisteret  Det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret, at ”hurtigst muligt” efter Erhvervsstyrelsens opfattelse skal forstås som ”uden ugrundet ophold” – Det vil formentlig sige ”inden for få dage”, jf. reglerne om godkendelse og indberetning af årsrapporter

74. 74 | November 2012 | Mastersæt. Power Point74 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Nyt register over reelle ejere på vej …  Vi har allerede ejerbogen og ejerregisteret samt undtagelsesvist ihændehaverregisteret – … og nu får vi også et register over reelle ejere!  Er en udløber af den tidligere regerings ”skattelypakke”  Implementerer desuden dele EU’s 4. hvidvaskdirektiv – Skal implementeres senest i juli 2017  Lovforslag vedtaget d. 01.03.16 – Lov nr. 262 af 16.03.16 – indførelse af et register over reelle ejere – Det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt fremgår ikke af loven – I Erhvervsstyrelsens lægger der op til, at loven skal træde i kraft d. 01.01.17 – formentlig med en senere indberetningsfrist

75. 75 | November 2012 | Mastersæt. Power Point75 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister og det kommende register over reelle ejere – hvad er forskellen? Det offentlige ejerregister Register over reelle ejere Hvilke selskaber m.v. er omfattet af registeret? Selskaber omfattet af SL (A/S’er, ApS’er, herunder IVS’er, og P/S’er) samt nu også K/S’er Selskaber omfattet af SL, virksomheder omfattet af LEV bortset fra enkeltmandsvirksomheder (K/S’er, I/S’er m.v. ), erhvervsdrivende fonde, finansielle virksomheder, ikke erhvervsdrivende fonde og foreninger m.v. Hvem skal registreres i registeret? Legale ejere, dvs. kapitalejere, der besidder mindst 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne (og under visse betingelser panthavere) Reelle ejere, dvs. fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer en væsentlig andel af et selskab m.v. I den forbindelse er der en formodning for, at en fysisk person, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer mere end 25 % af ejerandelene, eller som på anden måde udøver kontrol herover, er reel ejer af et selskab m.v. Særlig definition af reelle ejere for fonde og foreninger Er registeret offentligt tilgængeligt? Ja Ja, selv om 4. hvidvaskdirektiv ikke kræver, at registeret skal være offentligt tilgængeligt

76. 76 | November 2012 | Mastersæt. Power Point76 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (1:5)  Hvordan kan Erhvervsstyrelsen reagere? – Anmode ledelsen om at indsende en redegørelse (SL § 17, stk. 1) – Anmode ledelsen om at indsende bevis for, at registreringerne i ejerregisteret er korrekte (SL § 17, stk. 2)  Herunder ved at anmode ledelsen om at indsende en kopi af ejerbogen, der altid er tilgængelig for offentlige myndigheder (SL § 51, stk. 1) – Pålægge de enkelte ledelsesmedlemmer daglige eller ugentlige tvangsbøder, indtil der sker korrekt indberetning til ejerregisteret (SL § 366, stk. 2) – Sende sagen videre til politiet med henblik på vurdering af, om kapitalejere, ledelsen og/eller selskabet kan idømmes strafansvar i form af bødestraf for overtrædelse af reglerne om ejerregisteret (SL § 366, stk. 1 og § 367, stk. 1 samt § 8 i bekendtgørelsen om ejerregisteret)

77. 77 | November 2012 | Mastersæt. Power Point77 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (2:5)  Skal revisor kontrollere, hvorvidt reglerne om ejerregisteret er overholdt? – Ved revision og udvidet gennemgang skal revisor bl.a. påse, om ledelsen overholder sine forpligtelser til at udarbejde forretningsorden samt oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller (SL § 147, stk. 2) – Denne bestemmelse omfatter f.eks. ejerbogen, herunder om der foreligger en ejerbog, og om ejerbogen er uden åbenlyse fejl eller mangler – Bestemmelsen omfatter desuden ejerregisteret, herunder om der er sket indberetning til ejerregisteret, om dette er sket rettidigt, og om der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret på baggrund af ejerbogen eller revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt – LEV indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse

78. 78 | November 2012 | Mastersæt. Power Point78 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (3:5)  Skal revisor give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ejerregisteret ikke er overholdt? Hvad hvis … Supplerende oplysninger om ledelsesansvar? … der (endnu) ikke er sket indberetning til ejerregisteret? Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang (endnu) ikke er sket indberetning til ejerregisteret, skal revisor efter vores opfattelse altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar (husk dog den nye erklæringsbekendtgørelse)

79. 79 | November 2012 | Mastersæt. Power Point79 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (4:5) Hvad hvis … Supplerende oplysninger om ledelsesansvar? … indberetning til ejerregisteret er sket for sent? Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang er sket indberetning til ejerregisteret, men dette er sket for sent, skal revisor efter vores opfattelse: • Give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis revisor vurderer, at der ikke er tale om et bagatelagtigt (fremadrettet et uvæsentligt) forhold • Ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis revisor vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt (uvæsentligt) forhold Det er en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en bagatelagtigt (uvæsentligt) forhold

80. 80 | November 2012 | Mastersæt. Power Point80 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes? (5:5) Hvad hvis … Supplerende oplysninger om ledelsesansvar? … der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret? Hvis der på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller erklæringen om udvidet gennemgang er sket indberetning til ejerregisteret, men der er fejl eller mangler i oplysningerne i ejerregisteret på baggrund af ejerbogen eller revisors kendskab til selskabet og kapitalejerne i øvrigt, skal revisor efter vores opfattelse give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, medmindre revisor vurderer, at der er tale om et bagatelagtigt (uvæsentligt) forhold

81. 81 | November 2012 | Mastersæt. Power Point81 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (1:2)  Ikke blot direkte, men også indirekte ejerskab skal under visse betingelser medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal indberettes til ejerregisteret  Erhvervsstyrelsens vejledning om ejerregisteret – Hvis en ejer gennem en dattervirksomhed, hvori vedkommende har bestemmende indflydelse [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person – en virksomhed, hvori vedkommende har bestemmende indflydelse], råder over stemmer eller kapital i selskabet, skal ejeren ligeledes medregne dattervirksomhedens [eller – hvis kapitalejeren er en fysisk person – virksomhedens] andele ved udregning af ejerens samlede ejerandele  Det afgørende for om ejeren skal medregne den indirekte besiddelse er, at ejeren samtidig har en direkte råderet over selskabets stemmer eller kapital, for at der skal registreres et indirekte ejerskab (afsnit 4.5.4)  Konsekvensen af dette er, at registreringen af ejerandelene og stemmerettighederne i ejerregisteret under visse betingelser kan summere til mere end 100 %  Indirekte ejerskab skal ikke blot medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal indberettes til ejerregisteret, men skal også medregnes, når det skal fastlægges, hvad der skal registreres i ejerbogen

82. 82 | November 2012 | Mastersæt. Power Point82 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – indirekte ejerskab (2:2)  Det er uden betydning, om A er en fysisk eller – som i eksemplerne – en juridisk person  Det er endvidere uden betydning, om selskab A, B og C er danske eller udenlandske selskaber  Selskab D skal derimod naturligvis være et dansk selskab, idet selskabet ellers ikke er omfattet af reglerne om ejerregisteret

83. 83 | November 2012 | Mastersæt. Power Point83 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – andre væsentlige spørgsmål (1:3)  Panthavere – hvornår skal der ske indberetning? – Ejerregisteret omfatter ikke blot kapitalejere, der besidder mindst 5% af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, men også panthavere, der har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af stemmerettighederne – For så vidt angår panthavere, der har pant i kapitalandele, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt, at panthaveren råder over mindst 5 % af stemmerettighederne, idet det også kræves, at panthaveren har til hensigt at udnytte stemmerettighederne.  En panthaver, der har pant i kapitalandele, og som råder over mindst 5 % af stemmerettighederne, skal således ikke registreres i ejerregisteret, medmindre panthaveren har erklæret at have til hensigt at udnytte stemmerettighederne – Ejerbogen omfatter derimod alle panthavere, der har pant i kapitalandele  Det er uden betydning, om panthaveren råder over mindst 5 % af stemmerettighederne eller ej  Det er desuden uden betydning, om panthaven har erklæret at have til hensigt at udnytte stemmerettighederne eller ej

84. 84 | November 2012 | Mastersæt. Power Point84 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – andre væsentlige spørgsmål (2:3)  Egne kapitalandele – skal de indberettes? – Der kan ikke udøves stemmeret på egne kapitalandele (SL § 85)  Samt på et datterselskabs kapitalandele i moderselskabet, der også betragtes som egne kapitalandele (SL § 201) – Ejerregisteret omfatter imidlertid også egne kapitalandele, hvis kapitalandelene udgør mindst 5 % af selskabskapitalen

85. 85 | November 2012 | Mastersæt. Power Point85 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Det offentlige ejerregister – andre væsentlige spørgsmål (3:3)  Potentielle stemmerettigheder – skal de indberettes? – Ejerregisteret omfatter ikke blot ejerandele, men også stemmerettigheder – Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse omfatter ejerregisteret imidlertid alene faktiske, men ikke potentielle stemmerettigheder – Potentielle stemmerettigheder kan f.eks. bestå i følgende:  Et konvertibelt gældsbrev, der kan konverteres til kapitalandele  En købsoption med en option på at købe en (anden) kapitalejers kapitalandele  En tegningsoption (warrant) med en option på et tegne yderligere kapitalandele – Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er sådanne potentielle stemmerettigheder ikke omfattet af ejerregisteret – Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det i den forbindelse uden betydning, om det f.eks. vil være fordelagtigt at udnytte en købsoption (fordi købskursen aktuelt er lavere end den faktiske kurs), eller dette ikke vil være fordelagtigt (fordi købskursen aktuelt er højere end den reelle kurs)

86. Selskabsretlige transaktioner Egenkapitalposter og -reserver

87. 87 | November 2012 | Mastersæt. Power Point87 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabsretlige transaktioner – egenkapitalposter og -reserver Egenkapitalposter og –reserver Udlodning af udbytte (ordinært eller ekstraordinært) Kapitalforhøjelse ved udstedelse af fondsandele (fondsforhøjelse) Erhvervelse af egne kapitalandele Lovlig selvfinansiering Lovlige ”kapitalejerlån” (høringsudkast) Selskabskapital Nej - Nej Overkurs ved emission Ja Reserve for opskrivninger Nej Ja Nej Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode Nej Ja Nej Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse Nej - - Reserve for ikke indbetalt selskabskapital og overkurs Nej Reserve for IVS’er Nej Ja, i forbindelse med omregistrering til (almindeligt) ApS Nej Reserve for udviklings- omkostninger (”ny” ÅRL) Nej Ja Nej Øvrige lovpligtige reserver Afhænger af lovgivning Vedtægtsmæssige reserver Afhænger af vedtægter Øvrige reserver Afhænger f.eks. af generalforsamlingsbeslutning Overført overskud Ja

88. Udvalgte selskabsretlige transaktioner

89. 89 | November 2012 | Mastersæt. Power Point89 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Dagens program  Status på SL  Generelt om selskabsretlige erklæringer og transaktioner  Udvalgte selskabsretlige transaktioner – Stiftelse – Efterfølgende erhvervelse (efterstiftelse) – Udlodning af udbytte – Opløsning – Fusion (national) – … og spaltning (national) – IVS’er, herunder omregistrering – Erhvervelse af egne kapitalandele – Selvfinansiering – ”Kapitalejerlån”  Udvalgte selskabsretlige transaktioner (fortsat) – … men kun lidt om  Kapitalforhøjelse  Kapitalnedsættelse  Omdannelse – … og slet ikke noget om  Grænseoverskridende fusion  Grænseoverskridende spaltning  Grænseoverskridende flytning af hjemsted

90. Stiftelse

91. 91 | November 2012 | Mastersæt. Power Point91 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse generelt (1:3)  Stiftelsesformer – Kontant stiftelse – Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud)  Indskud af enkeltstående aktiver  Indskud af en bestående virksomhed  Indskud af en bestemmende post ejerandelene i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – (Stiftelse ved fusion) – (Stiftelse ved spaltning)  Reglerne er ens for A/S’er og ApS’er  Hvad med IVS’er? – Selskabskapitalen i et IVS kan kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2) – Det er således kun muligt at stifte et IVS kontant – Det er derimod ikke muligt at stifte et IVS ved indskud i andre værdier end kontanter

92. 92 | November 2012 | Mastersæt. Power Point92 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse generelt (2:3)  SL §§ 24-41  Stiftere (SL § 24) – En eller flere – Fysiske eller juridiske personer  Stiftelsesdokument (SL §§ 25-27) – Skal indeholde selskabets vedtægter – Yderligere indholdsmæssige krav, herunder:  Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning  Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende – Fravalg af revision eller tilvalg af udvidet gennemgang skal fremgå af stiftelsesdokumentet – Skal være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret, hvis stiftelsen skal have regnskabsmæssig virkning tilbage i tid – Advokatarbejde – ikke revisorarbejde?

93. 93 | November 2012 | Mastersæt. Power Point93 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse generelt (3:3)  Vedtægter (SL §§ 28-29) – Advokatarbejde – ikke revisorarbejde?  Husk også … – Ejerbog – Indberetning til ejerregisteret (og fremadrettet også registeret over reelle ejere) – Forretningsorden for bestyrelsen (hvis bestyrelsen består af flere medlemmer)

94. 94 | November 2012 | Mastersæt. Power Point94 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Kontant stiftelse m.v. Kontant stiftelse  Ikke krav om erklæringer fra revisor  HR – ikke krav om erklæringer fra revisor  U – erhvervelse af aktiver i A/S’er, hvis: – Der er tale om erhvervelse fra stiftere – Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret – Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen – Kaldes efterfølgende erhvervelse eller ”efterstiftelse” (SL §§ 42-44) – Se senere plancher herom Erhvervelse af aktiver i umiddelbar tilknytning til kontant stiftelse

95. 95 | November 2012 | Mastersæt. Power Point95 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud) (1:2)  Generelt om de indskudte aktiver – Skal have en økonomisk værdi og kan ikke bestå i pligt til at udføre arbejde eller udføre en tjenesteydelse (SL § 35, stk. 1) – Fordringer på stiftere eller kapitalejere kan ikke indskydes (SL § 35, stk. 2)  Der er derimod ikke noget til hinder for, at der indskydes en fordring på tredjemand  Indskud af enkeltstående aktiver eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab – HR – vurderingsberetning (SL §§ 36 og 37) – U – ”vurderingsberetning” fra det centrale ledelsesorgan (SL § 38)  Aktiver (og forpligtelser), der er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et revideret års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår  Børsnoterede værdipapirer m.v. – Skal indeholde en erklæring om, at værdien af de indskudte aktiver ”mindst svarer til” det aftalte vederlag (selskabskapital + evt. overkurs) – Må højst være 4 uger gammel på tidspunktet for stiftelsesdokumentets underskrift – Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen

96. 96 | November 2012 | Mastersæt. Power Point96 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse ved indskud i andre værdier end kontanter (apportindskud) (2:2)  Indskud af en bestående virksomhed – Vurderingsberetning – se foregående planche – Åbningsbalance (SL § 36, stk. 3)  Skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS)  Skal revideres eller forsynes med en erklæring om udvidet gennemgang, hvis selskabet er underlagt revisionspligt – Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring), selv om selskabet ikke er underlagt revisionspligt  Erklæringen ”skal” være uden forbehold  Skal udarbejdes pr. ”dags dato” eller første dag i første regnskabsår (regnskabsmæssig virkning tilbage i tid)  En del af vurderingsberetningen – skal derfor også indsendes til Erhvervsstyrelsen

97. 97 | November 2012 | Mastersæt. Power Point97 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (1:2)  Stiftelsesdokumentet skal bl.a. indeholde oplysning om:  Fra hvilken dato stiftelsen skal have retsvirkning  Fra hvilken dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig henseende (SL § 26, nr. 5 og 6)  Retsvirkning – Det er under visse betingelser muligt at stifte et selskab med retsvirkning frem i tid – Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med retsvirkning tilbage i tid  Regnskabsmæssig virkning – Hvis der er tale om stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab, kan stiftelsen tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten vedrører (SL § 40, stk. 6) – Det er således under visse betingelser muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid – Det er derimod ikke muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning frem i tid – Regnskabsåret må ikke være udløbet – stiftelsesdokumentet skal således være underskrevet inden udløbet af regnskabsåret

98. 98 | November 2012 | Mastersæt. Power Point98 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse frem og ”tilbage” i tid (2:2) Stiftelse med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid Stiftelse med retsvirkning samtidig med stiftelsesdokumentets underskrift Stiftelse med retsvirkning frem i tid (antal uger/måneder efter stiftelsesdokumentets underskrift) Kontant stiftelse Nej Ja Ja (højst 12 måneder) Stiftelse ved indskud af enkeltstående aktiver Nej Ja Ja (højst 2 uger) Stiftelse ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed, herunder en bestemmende kapitalpost i et andet selskab Ja (første dag i 1. regnskabsår) Ja Ja (højst 2 uger) Husk at stiftelsesdokumentet i så fald skal være underskrevet inden udløbet af 1. regnskabsår

99. 99 | November 2012 | Mastersæt. Power Point99 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Selskabskapital og delvis indbetaling  Minimumskapital (SL § 4, stk. 2 og § 357 a, stk. 2) – A/S’er – DKK 500.000 – ApS’er – DKK 50.000 – IVS’er – DKK 1 (og højest DKK 49.999)  Indbetaling af selskabskapital (SL §§ 33 og 34) – Der skal til enhver tid være indbetalt 25 % af selskabskapitalen, dog mindst DKK 50.000 – Overkurs  Før d. 15.03.15 – Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen indbetales fuldt ud, selv om en del af selskabskapitalen ikke indbetales  Efter d. 15.03.15 – Hvis der fastsættes en overkurs, skal overkursen i A/S’er indbetales fuldt ud, selv om en del af selskabskapitalen ikke indbetales – I ApS’er skal en evt. overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvist indbetalt med samme andel som selskabskapitalen – Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud i andre værdier end kontanter, skal hele selskabskapitalen indbetales – Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen kan ikke blot anvendes i forbindelse med en stiftelse, men også i forbindelse med en senere kapitalforhøjelse – IVS’er kan ikke anvende reglerne om delvis indbetaling

100. 100 | November 2012 | Mastersæt. Power Point100 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Delvis indbetaling af selskabskapital og overkurs – eksempler Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 Forudsætninger Stiftelse af et ApS med en selskabskapital på DKK 50.000 Stiftelse af ApS med selskabskapital på DKK 200.000 og overkurs på DKK 800.000 – i alt DKK 1 mio. Stiftelse af A/S med selskabskapital på DKK 500.000 Stiftelse af A/S med selskabskapital på DKK 500.000 og overkurs på DKK 500.000 – i alt DKK 1 mio. Minimums- indbetaling – hidtidige regler DKK 50.000 25 % af DKK 200.000 mio. + DKK 800.000 = DKK 850.000 Ikke indbetalt selskabskapital på DKK 150.000 25 % af DKK 500.000 = DKK 125.000 Ikke indbetalt selskabskapital på DKK 375.000 25 % af DKK 500.000 + DKK 500.000 = DKK 625.000 Ikke indbetalt selskabskapital på DKK 375.000 Minimums- indbetaling – nugældende regler Det samme 25 % af DKK 1 mio. = DKK 250.000 Ikke indbetalt selskabskapital på DKK 750.000 Det samme Det samme

101. 101 | November 2012 | Mastersæt. Power Point101 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (1:3)  Hvor mange selskaber kan man stifte for de samme DKK 50.000?  Eksempel – Personen A stifter selskabet B ved indskud af DKK 50.000 – Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme DKK 50.000 – Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv.  Hvad siger SL? – Intet specifikt om ”rullende” kapital, men … – Selskabet kan ikke registreres, medmindre mindst 25 % af den samlede selskabskapital, dog mindst DKK 50.000 kr., er indbetalt  Ved registrering eller anmeldelse af et selskab skal der indsendes bevis for, at kapitalen er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet (SL § 40, stk. 2)

102. 102 | November 2012 | Mastersæt. Power Point102 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (2:3)  Hvad siger lovbemærkningerne? – Det accepteres, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet  De samme værdier kan derimod ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber – Reglerne om ”rullende” kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav.  Selskabets ledelse og rådgivere samt en evt. anmelder er ansvarlige herfor  Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse – Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt ”rullende” kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes

103. 103 | November 2012 | Mastersæt. Power Point103 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Stiftelse med ”rullende” kapital – ”kædestiftelse” (3:3) Stiftelse Lovligt? Stiftelse af 2 underliggende selskaber – moder- og datterselskab Lovligt (medmindre der undtagelsesvist er tale om omgåelse) Stiftelse af 3 eller flere underliggende selskaber Ulovligt (medmindre der undtagelsesvist er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse) Stiftelse af 2 eller flere sideordnede selskaber – søsterselskaber Ulovligt Vores anbefaling Hvis der skal stiftes 3 eller flere underliggende selskaber, og revisor vurderer, at der kan være en væsentlig forretningsmæssig begrundelse, er revisor nødt til at forespørge Erhvervsstyrelsen om deres vurdering, før revisor kan medvirke til stiftelsen

104. 104 | November 2012 | Mastersæt. Power Point104 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 11. juni 2012 i sag nr. 49/2011-R (og sag nr. 1/2011-R)  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af 32 ApS’er  Selskabskapitalen var i alle tilfælde tilvejebragt ved en fordring på DKK 80.000 på det stiftende selskab (moderselskabet), der tidligere var stiftet med et apportindskud på DKK 80.000  Revisornævnet – Det fremgår af SL § 35, stk. 2, … at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages af selskabet og derfor heller ikke kan benyttes som stiftelsesgrundlag – Revisornævnet finder, at i denne situation burde det fremstå som klart for indklagede, at stiftelsen, hvor indskuddet alene bestod af en fordring mod moderselskabet, var i strid med selskabslovgivningen  Dels strider konstruktionen mod selve lovens ordlyd, dels indeholdt moderselskabet konkret ikke værdier svarende til de samlede fordringer på i teorien 32 x DKK 80.000  I denne sag, hvor A ApS i løbet af kort tid stifter 32 selskaber på samme kapitalgrundlag, finder nævnet ikke der er tvivl om, at dette er en omgåelse af kravet om et reelt kapitalindskud – På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik  Bøde på i alt DKK 200.000

105. 105 | November 2012 | Mastersæt. Power Point105 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Revisornævnets kendelse af 13. maj 2013 i sag nr. 59/2013-R  Revisor havde afgivet vurderingsberetninger i forbindelse med stiftelse af henholdsvis 9, 8 og 5 selskaber  Der var tale om de samme aktiver, herunder et kontant indskud, der blev anvendt ved stiftelse af de respektive selskaber  Revisornævnet – Nævnet lægger … – som også anført af SKAT – til grund, at samme aktiv … kan anvendes til stiftelse af ”underliggende” selskaber (A stifter B, B stifter C, C stifter D osv.), men … ikke [kan] anvendes ved ”sideordnede” stiftelser (A stifter B, C, D osv.) – Herefter kan ”410 kvm. herregårdssten samt 4 projektorer” ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … , og herefter kan ”diverse værktøjer if. faktura 2011024 fra D ApS” … endvidere ikke anvendes ved stiftelse af selskaberne … – Endvidere kan de DKK 80.000 ikke anvendes ved stiftelsen af … – Ved at have afgivet blanke revisorerklæringer på vurderingsberetninger vedr. de nævnte selskaber uden, der forelå et reelt kapitalgrundlag, har indklagede tilsidesat god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1 – Det forhold, at indklagede ikke var klar over retsstillingen, kan ikke føre til et andet resultat  Bøde på DKK 200.000 henset til, at indklagede har udvist en grundlæggende mangel på forståelse af sin opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant

106. Efterfølgende erhvervelse Efterstiftelse

107. 107 | November 2012 | Mastersæt. Power Point107 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Efterfølgende erhvervelse  Det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere eller medlemmer af ledelsen ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer (SL § 42)  Et A/S’ erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis: – Erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 2 år efter, at selskabet er registreret – Vederlaget svarer til mindst 10 % af selskabskapitalen (SL § 42 a, stk. 1)  Det centrale ledelsesorgan skal i så fald udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen (SL § 42 a, stk. 2)  Der skal desuden udarbejdes en vurderingsberetning – medmindre SL § 38 finder anvendelse – … ligesom der skal udarbejdes en overtagelsesbalance, hvis der er tale om erhvervelse af en bestående virksomhed (SL § 43)  Reglerne om efterfølgende erhvervelse finder ikke anvendelse på sædvanlige forretningsmæssige dispositioner (SL § 44, stk. 2)

108. 108 | November 2012 | Mastersæt. Power Point108 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Hvordan kan jeg undgå at blive omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse?  Hvem kan være stifter? – Der kan være en eller flere stiftere (SL § 24, stk. 1) – Både fysiske og juridiske personer kan være stiftere – Der er ikke krav om, at der er sammenfald mellem stifteren eller stifterne og kapitalejeren eller -ejerne  Der er således ikke krav om, at en (fysisk eller juridisk) person også skal være stifter for at blive kapitalejer  Eksempel 1 – en fysisk person ønsker at stifte et selskab – Undgå at vedkommende står som stifter af selskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse – Stifter kan f.eks. være en advokat eller en nærtstående til den kommende kapitalejer  Eksempel 2 – et selskab ønsker at stifte et datterselskab – Undgå at det kommende moderselskab står som stifter af datterselskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra moderselskabet omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse – Stifter kan f.eks. være en advokat, en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i det kommende moderselskab  Dog skal det naturligvis undgås, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen i moderselskabet står som stifter af datterselskabet, hvis det er sandsynligt, at der efter stiftelsen vil ske erhvervelse af aktiver fra vedkommende omfattet af reglerne om efterfølgende erhvervelse

110. Udlodning af udbytte

111. 111 | November 2012 | Mastersæt. Power Point111 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte – ”kapitalejerlån” (1:2)  Ekstraordinært udbytte må ikke forveksles med a conto-udbytte – Ekstraordinært udbytte er – ligesom ordinært udbytte – endeligt udbytte – Det er ikke muligt at udlodde a conto-udbytte, dvs. forlods udbytte  Former for kapitalafgang – Ordinært udbytte – Ekstraordinært udbytte – Udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse – Udlodning i forbindelse med opløsning – … og ikke andre! (SL § 179, stk. 1)  Udbytte i ”almindelige” selskaber (selskaber i normal drift) – Ordinært udbytte (SL §§ 180 og 181) – Ekstraordinært udbytte (SL §§ 182 og 183)  Udbytte m.v. i selskaber i likvidation – Udlodning af udbytte – ordinært eller ekstraordinært (SL § 222) – Udlodning af likvidationsprovenu (SL § 223)  A conto-udlodning  Endelig udlodning

112. 112 | November 2012 | Mastersæt. Power Point112 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen A conto-udlodning og udlodning af ekstraordinært udbytte – ”kapitalejerlån” (2:2)  Selskaber i likvidation har således mulighed for at foretage a conto- udlodning af likvidationsprovenu  ”Almindelige” selskaber har derimod ikke mulighed for at udlodde a conto-udbytte – Der er således ikke noget, der hedder a conto-udbytte – Udbytte er enten ordinært eller ekstraordinært – ellers er det ikke udbytte – Ekstraordinært udbytte er (ligesom ordinært udbytte) endeligt udbytte – ikke forlods (a conto) udbytte  Hvis der trækkes penge ud af et selskab, og reglerne om kapitalafgang, herunder f.eks. udlodning af ekstraordinært udbytte, ikke er overholdt, er der tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”  Eksempel – Et selskab med kalenderåret som regnskabsår udlodder i løbet af efteråret ”a conto-udbytte” – I forbindelse med ”udlodningen” overholdes reglerne om udlodning af ekstraordinært udbytte ikke – bl.a. udarbejdes der ikke en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for ”udlodningen” – Konsekvensen af dette er, at ”udlodningen” er udtryk for et ulovligt ”kapitalejerlån”, der skal forrentes og tilbagebetales

115. Opløsning

116. 116 | November 2012 | Mastersæt. Power Point116 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – først likvidation … Fordele  Kapitalejerne hæfter ikke for eventuel restgæld, der senere måtte dukke op  Selskabet kan ikke genoptages, hvis der senere måtte dukke restgæld op, men bobehandlingen kan ”reassumeres”, hvis der undtagelsesvist måtte dukke yderligere midler op  Ikke krav om indhentelse af skattekvittance, men dette anbefales  Flere regler – mere kompliceret proces (SL §§ 217-224)  Langsommere opløsning – Kreditorerne skal have en frist på 3 måneder til at anmelde deres krav til likvidator  Kan ikke anvendes, hvis selskabet er under tvangsopløsning – selskabet skal i så fald først genoptages  Kan ikke anvendes, hvis indsendelsesfristen for årsrapporten er overskredet – årsrapporten skal i så fald først indsendes  Krav om afsluttende likvidationsregnskab og erklæring fra revisor (hvis selskabet er underlagt revisionspligt)  Dyrere at gennemføre Ulemper

117. 117 | November 2012 | Mastersæt. Power Point117 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – … og så opløsning ved betalingserklæring (1:2) Fordele  Færre regler – simplere proces (SL § 216)  Hurtigere opløsning  Kan anvendes, selv om selskabet er i likvidation  Kan anvendes, selv om indsendelsesfristen for årsrapporten er overskredet, så længe selskabet ikke er sendt til tvangsopløsning  Ikke krav om erklæringer fra revisor  Billigere at gennemføre  Kan ikke anvendes, hvis selskabet er under tvangsopløsning – selskabet skal i så fald først genoptages  Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for eventuel restgæld, der senere måtte dukke op – Det er vigtigt, at dette kommunikeres skriftligt til kapitalejerne (overvej fratrædelsesprotokollat ved revision)  Faste tidsfrister skal overholdes – Betalingserklæringen skal være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen Ulemper

118. 118 | November 2012 | Mastersæt. Power Point118 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – … og så opløsning ved betalingserklæring (2:2)  Krav om indhentelse af skattekvittance – skal som udgangspunkt indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med betalingserklæringen – Må højst være 3 måneder gammel på det tidspunkt, hvor den modtages hos Erhvervsstyrelsen – Kan evt. eftersendes, men skal i så fald være modtaget hos Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at betalingserklæringen er modtaget – Generel udfordring med meget lange sagsbehandlingstider hos SKAT Ulemper (fortsat)

119. 119 | November 2012 | Mastersæt. Power Point119 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Likvidation vs. opløsning ved betalingserklæring – hvad er så ”bedst”?  Kapitalejernes hæftelse – Taler for likvidation – Afhænger dog af, hvor sandsynligt det vurderes at være, at der senere dukker restgæld op – Er der f.eks. tale om et tidligere driftselskab eller et holdingselskab uden egentlig aktivitet?  Tidsfaktoren – Taler for opløsning ved betalingserklæring – Likvidation tager rundt regnet 3 måneder – Opløsning ved betalingserklæring går hurtigere, men hvor meget?  Omkostninger – Taler også for opløsning ved betalingserklæring – Opløsning ved betalingserklæring indebærer imidlertid også omkostninger, f.eks. i forbindelse med indhentelse af skattekvittance  Det gode råd Hvis der er nogen som helst tvivl om eventuelle krav mod selskabet, er der ikke nogen tvivl om valget af opløsningsmåde

120. 120 | November 2012 | Mastersæt. Power Point120 | Januar 2015 | Mastersæt. Power Point

121. Fusion og spaltning

122. 122 | November 2012 | Mastersæt. Power Point122 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion generelt (1:3)  Fusionstyper – National fusion (SL §§ 236-253) – Grænseoverskridende fusion – spaltning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 271-290)  Fusionsformer – Uegentlig fusion (absorption)  Et selskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det eller de ophørende selskabers kapitalejere (SL § 236, stk. 1, 1. pkt.) – Egentlig fusion (ophørs- eller stiftelsesfusion eller kombination)  Det samme gælder, når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab (SL § 236, stk. 1, 2. pkt.)

123. 123 | November 2012 | Mastersæt. Power Point123 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion generelt (2:3)  Fusionsformer (fortsat) – Vandret fusion  En fusion mellem søsterselskaber  Kan både være en uegentlig og en egentlig fusion  Ingen særlige regler for vandrette fusioner – Lodret fusion  En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor moderselskabet er det fortsættende selskab (SL § 252)  Er pr. definition en uegentlig fusion  Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette fusioner – ”Omvendt” lodret fusion  En fusion mellem et moderselskab og et helejet datterselskab, hvor datterselskabet er det fortsættende selskab  Er pr. definition en uegentlig fusion  Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette fusioner

125. 125 | November 2012 | Mastersæt. Power Point125 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion generelt (3:3)  Terminologi – Fortsættende selskab – altid kun ét – Ophørende selskab(er) – et eller flere  Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er – Fusionsplan – Vurderingsberetning – Beslutning om gennemførelse af en fusion  Hvad med IVS’er? – Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2) – Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager i en fusion som fortsættende selskab  Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om et eksisterende IVS (uegentlig fusion) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse med fusionen (egentlig fusion) – Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en fusion som ophørende selskab

126. 126 | November 2012 | Mastersæt. Power Point126 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Spaltning generelt (1:3)  Spaltningstyper – National spaltning (SL §§ 254-270) – Grænseoverskridende spaltning – spaltning med deltagelse af et eller flere selskaber fra andre EU- eller EØS-lande (SL §§ 291-310)  Spaltningsformer – Fuldstændig spaltning (ophørsspaltning)  Generalforsamlingen i et selskab kan træffe beslutning om spaltning af selskabet – Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydelse selskabs kapitalejere (SL § 254, stk. 1, 1. og 2. pkt.) – Delvis spaltning (grenspaltning)  Generalforsamlingen kan (desuden) træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nye selskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse (SL § 254, stk. 1, 3. pkt.)

127. 127 | November 2012 | Mastersæt. Power Point127 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Spaltning generelt (2:3)  Spaltningsformer (fortsat) – Lodret spaltning  En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i det indskydende selskab ejes af de modtagende selskaber (SL § 270, stk. 1)  Kan både være en fuldstændig og en delvis spaltning  Visse særlige – lempeligere – regler for lodrette spaltninger – ”Omvendt” lodret spaltning  En spaltning, hvor samtlige kapitalandele i de modtagende selskaber ejes af det indskydende selskab  Kan både være en fuldstændig og en delvis spaltning  Ingen særlige regler for ”omvendte” lodrette spaltninger – Proportional spaltning  En spaltning, hvor der opstår et eller flere nye selskaber, og kapitalandelene i disse selskaber tildeles kapitalejerne i det indskydende selskab proportionalt med deres kapitalandele eller stemmer i det indskydende selskab (SL § 270, stk. 2)  Kan både være en fuldstændig og en delvis spaltning  Visse særlige – lempeligere – regler for proportionale spaltninger

129. 129 | November 2012 | Mastersæt. Power Point129 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Spaltning generelt (3:3)  Terminologi – Indskydende selskab – altid kun ét – Modtagende selskab(er) – et eller flere  Visse forskelle mellem A/S’er og ApS’er – Spaltningsplan – Vurderingsberetning – Beslutning om gennemførelse af en spaltning  Hvad med IVS’er? – Selskabskapitalen i et IVS kan som tidligere nævnt kun indskydes i kontanter (SL § 357 a, stk. 2) – Erhvervsstyrelsen har imidlertid på forespørgsel bekræftet, at der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke er noget til hinder for, at et IVS deltager i en spaltning som modtagende selskab  Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse uden betydning, om der er tale om et eksisterende IVS (delvis spaltning) eller et nyt IVS, der stiftes i forbindelse med spaltningen (fuldstændig spaltning) – Der er desuden naturligvis ikke noget til hinder for, at et IVS deltager i en spaltning som indskydende selskab

130. 130 | November 2012 | Mastersæt. Power Point130 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion/ spaltning Fusions- /spaltningsplan Fusions- /spaltnings- redegørelse Fusions- /spaltningsregnskab Mellem- balance Vurderings- beretning Vurderings- mands- udtalelse ”Kreditor- erklæring” Fusion og spaltning – hvilke dokumenter er (i hvert fald) i spil?

131. 131 | November 2012 | Mastersæt. Power Point131 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion og spaltning – dokumenter (1:10)  Fusion-/spaltningsplan – HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen – fælles dokument (SL § 237, stk. 1/§ 255, stk. 1) – U – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne, hvis der alene deltager ApS’er, herunder IVS’er, i fusionen/spaltningen (SL § 237/§ 255, stk. 2)  Der skal i så fald i forbindelse med vedtagelsen af fusionens/spaltningens gennemførelse tages stilling til en række forhold, der ellers ville have været taget stilling til i forbindelse med udarbejdelsen af fusions-/spaltningsplanen (SL § 248, stk. 3/§ 266, stk. 3)  Fravælges derfor ikke altid i praksis, selv om der er mulighed herfor – Skal bl.a. indeholde:  Tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået  Udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen/spaltningen dannes et eller flere nye selskaber (SL § 237, stk.3/§ 255, stk. 3) – Skal for hvert af de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen, være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens/spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår (SL § 237, stk. 4/§ 255, stk. 4) – Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 244, stk. 1/§ 262, stk. 1) – Advokatarbejde – ikke revisorarbejde?

132. 132 | November 2012 | Mastersæt. Power Point132 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion og spaltning – dokumenter (2:10)  Fusions-/spaltningsredegørelse – HR – udarbejdes af de centrale ledelsesorganer i hvert af de bestående selskaber, der deltager i fusionen/spaltningen – i princippet særskilte dokumenter, men i praksis ofte et fælles dokument (SL §238, stk. 1/§ 256, stk. 1) – U1 – kan fravælges i enighed blandt kapitalejerne (SL § 238, stk. 2/§ 256, stk. 2)  Fravælges ofte i praksis, hvis der er mulighed herfor – U2 – kan undlades ved lodret fusion (SL § 252) – U2 – kan desuden undlades ved proportional spaltning (SL § 270, stk. 2) – Skal ”begrunde og forklare” den påtænkte fusion/spaltning, herunder en evt. fusions-/spaltningsplan – Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen (SL § 251, stk. 1/§ 269, stk. 1)

133. 133 | November 2012 | Mastersæt. Power Point133 | Selskabsretlige faldgruber | FSR – danske revisorer | Jesper Seehausen Fusion og spaltning – dokumenter (3:10)  Fusions-/spaltningsregnskab – Ikke et krav – Et evt. fusions-/spaltningsregnskab skal udarbejdes efter ÅRL (eller IFRS) (ÅRL § 129/§ 130) – Ikke krav om en erklæring fra revisor, selv om selskabet er underlagt revisionspligt  Dog evt. krav om en erklæring om opstilling af finansielle oplysninger (assistanceerklæring) – Et evt. fusionsregnskab skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen – HR – et evt. spaltningsregnskab skal ligeledes ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen – U – spaltningsplanen er ikke fravalgt, og spaltningsregnskabet erstatter beskrivelsen og fordelingen af aktiver og forpligtelser i spaltningsplanen  Spaltningsregnskabet er i denne situation en del af spaltningsplanen, der altid skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er fravalgt

Selskabsretlige faldgruber

Vous êtes en train de lire un aperçu.

Consultez-les par la suite

Selskabsretlige faldgruber

Plus De Contenu Connexe

Diaporamas pour vous (20)

Similaire à Selskabsretlige faldgruber (20)

Plus par Jesper Seehausen (17)

Plus récents (20)