3. DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE
Viden om
naturvidenskab
Indholdsviden
Viden om
fænomener i natur
og i teknologi
Viden om
arbejdsmåder
viden om, hvordan
naturvidenskabelig
viden frembringes
Viden om natur-
videnskabelig er-
kendelse
en forståelse af,
hvorfor og hvordan
naturviden-
skabelige
arbejdsmåder
anvendes
Kontekst
Personlige, lokale/nationale
eller globale forhold,
nuværende eller historiske,
hvor naturfaglige kompe-
tencer kan bidrage til en
forståelse.
Holdninger til
naturvidenskab
interesse for natur-
videnskab og
teknologi,
værdsættelse af
relevante natur-
videnskabelige
arbejdsmåder
opmærksomhed
overfor
miljøforhold
Naturfaglig
kompetence
Evnen og viljen til
• at forklare naturfaglige
fænomener ud fra natu-
rvidenskabelig viden
• at vurdere og designe
naturvidenskabelige
undersøgelser
• at tolke natur-
videnskabelige data og
kendsgerninger
som elever opnår på som får elever til
at bruge
som udfordrer elever til at bruge
6. Måler PISA det, der skal læres i
naturfagene i folkeskolen?
Elevernes praktiske færdigheder i forhold til laboratoriearbejde og
feltundersøgelser afprøves ikke i PISA-testen.
Man måler:
• viden om, hvordan man skal tilrettelægge og gennemføre
undersøgelser
• kendskab til, hvad der kan undersøges med naturvidenskabelige
metoder.
Opgaverne i 2015 er bedre egnede til dette (min vurdering)
De computerbaserede opgaver gør
• at det er muligt at lade eleverne planlægge og gennemføre
undersøgelser ved hjælp af simulationer
• analyse af data bliver mere autentisk i forhold til naturvidenskab, da
data kan præsenteres i interaktivt format.
7. Ja - en stor delmængde
• PISA-undersøgelsen måler en stor delmængde
af det, eleverne skal lære i naturfagene i
Danmark
• Der stilles ikke spørgsmål om grundlæggende
naturfaglige forhold i PISA, som eleverne ikke
har haft mulighed for at have lært om gennem
undervisningen i naturfagene.
8. Naturfagsscoren fordelt på præstationsniveauer
15,9
16,7
16,6
18,4
77,1
76,5
76,6
74,8
7
6,8
6,7
6,8
2015
2012
2009
2006
Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6
Lavt
præsterende
Højt
præsterende
15. 10
15
20
25
30
35
Procent
Tekniker i relation til naturvidenskab
Arbejde med informations- og kommunikationsteknologi
Arbejde i sundhedssektoren
Arbejde som ingeniør eller med naturvidenskab
4 % ingeniører
9 % sundhed
16. • PISA also finds varying levels of engagement with
science and expectations of science-related
careers across students who are similarly capable
and interested in science.
• In a majority of countries and economies,
students from advantaged backgrounds are more
likely to expect a career in science – even among
students who perform similarly in science and
who reported similar enjoyment of learning
science.
17. Elevernes motivation og interesse for
at lære naturfagene
• Indre interesse
– Hvor glade er eleverne for at lære naturfagene
• Specifik interesse
– Hvor interesserede er eleverne for forskellige
naturfaglige emner
• Instrumentel motivation
– Interesse fx fordi fysik/kemi og biologi kan gavne
karrieremuligheder
18. Udvalgte spørgsmål om elevers glæde ved at lære naturfag
Danmark Finland
Jeg er glad for at arbejde med naturfaglige emner 64 50
Jeg nyder at lære noget nyt om naturfaglige emner 64 50
Jeg er interesseret i at lære noget om naturfaglige emner 70 61
Andel, der svarer, at de
er enige eller meget
enige (procent)
19.
20. Interesse for naturfaglige emner
• Drenge
– Kraft og bevægelse
– Energi og dens transformation
• Piger
– Hvordan naturvidenskab kan hjælpe med at
forebygge sygdom
• Neutral
– Økosystem, bæredygtighed
– Universet og dets historie
57 %
55 %
72 %
45 %
73 %
21.
22. I 41 lande: drenge højere selvtillid
I 8 lande: piger højere selvtillid
25. Læreren tilpasser undervisningen til klassens behov og
viden
Læreren giver individuel hjælp, når en elev har svært
ved at forstå et emne eller en opgave
Læreren ændrer tilrettelæggelse af undervisningen i et
emne, som de fleste elever synes at være svært at forstå
26. Læreren fortæller mig, hvordan jeg skal klare mig i
faget
Læreren giver mig feedback på mine stærke sider i
dette fag
Læreren fortæller mig, på hvilke områder jeg kan
forbedre mig
Læreren fortæller mig, hvordan jeg kan blive bedre til
faget
Læreren giver mig råd om hvordan jet når mine mål for
fagene
27. Opsamling på resultater
• Kønsforskellen er blevet mindre, nu 6 point
(ikke signifikant forskel)
• Naturfagsscoren er steget , men ikke
signifikant højere end i 2006
• Eleverne i folkeskolen er blevet mere
interesserede i naturfagene samtidig med at
scoren er over OECD gennemsnittet
28. Opsamling på undervisningen
• Eleverne arbejder i høj grad med forsøg
• Lærerstyring af undervisningen er relativt lav
• Danske lærere tilpasser i høj grad undervisningen
efter eleverne
• Der er lav grad af konstruktiv feedback
29. Figurer og tal er hentet i den danske og de to internationale rapporter. De kan
findes på WWW.UVM.dk. Linkene findes herunder:
•PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning
•PISA 2015 En sammenfatning
•PISA 2015 Results EXCELLENCE AND EQUITY IN EDUCATION VOLUME I
•PISA 2015 Results POLICIES AND PRACTICES FOR SUCCESSFUL SCHOOLS VOLUME II
Sammenfatning fra UVM er her:
•Hovedresultater i PISA 2015
Troelsen, R. P. & Sølberg, J. (red) (2008). Den danske ROSE-undersøgelse – en antologi. København: Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Eliasson, N., Karlsson, K. G. & Sørensen, H. (2016). Teacher-Student Interaction in Contemporary Science Classrooms. Is Participation still a
question of gender? International Journal of Science Education July 2016. http://dx.doi.org/10.1080/09500693.2016.1213457.
31. Antallet af opgaver
Faglige områder
Fysisk/kemiske system 61
Det levende system 74
Jordens og Universets system. 49
Viden
om naturfagligt indhold 98
om naturvidenskabelige
arbejdsmåder 60
om erkendelse 26
Delkompetencer
Forklare naturfaglige fænomener ud
fra naturvidenskabelig viden, 89
Vurdere og designe
naturvidenskabelige undersøgelser 39
Tolke naturfvidenskabelige data og
kendsgerninger 56
Opgaveformat
Simple multiple choise-spørgsmål 54
Sammensatte multiple choise-
spørgsmål 66
Åbne spørgsmål 64
