Lektionerne 6. november på Esnord

1. 3. uv.dag
Undervisningsplanlægning og didaktik
Modul 2, DEP - Evaluering og feedback i erhvervsskoleregi
Hanne Søgaard
Nationalt Center for Erhvervspædagogik

2. Agenda
■ hvorfor feedback antages at være et væsentligt
middel til at understøtte elevernes læring og
motivation.
■ hvad feedback betyder for de didaktiske valg, vi
træffer, når vi planlægger, gennemfører og
evaluere undervisningen.
■ hvilken betydning målstyret undervisning har i
forbindelse med evaluering og feedback.

3. Læringsmål – modul 2
Læringsmål Modul 2 – Undervisningsplanlægning og didaktik
Kompetencer
Det er målet, at den studerende
gennem praksiserfaring og
udviklingsorientering opnår
kompetencer til at
- Håndtere forskellige didaktiske teorier og kunne reflektere over deres betydning for egen og andres erhvervspædagogiske undervisning
- Udvikle egen erhvervspædagogiske praksis i spændingsfeltet mellem uddannelse, erhverv og samfund
- Tage ansvar for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb, der bygger på didaktiske overvejelser og refleksioner
over egen praksis
- Indgå i tværprofessionelt samarbejde om udvikling af det erhvervspædagogiske praksisfelt
Viden
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Have indsigt i didaktisk teori og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt og egen undervisningsplanlægning
- Have viden om dannelses- og kompetenceteorier og betydninger heraf for det erhvervspædagogiske felt
- Have forståelse af sammenhænge mellem professionel viden, magt, dannelse og etik
Færdigheder
For at opnå disse kompetencer
skal den studerende
- Kunne drøfte og formidle didaktiske problemstillinger og løsningsmodeller
- Kunne vurdere, begrunde og udvikle undervisnings- og læringsforløb med afsæt i didaktiske refleksioner i samspillet mellem uddannelse,
erhverv og samfund
- Kunne omsætte politiske mål og organisatoriske strategier til undervisning

4. Lektionsplan
Undervisningsdage
 Fælles arbejde med tekster
 Præsentation af didaktisk
model/metode
 Arbejde med studiegruppeopgave
Studiedage
 Opdatere bloggen
 Læse litteratur
 Arbejde med/besvare ”didaktikkens
ni hv-spørgsmål”
 Notere det, der er vanskeligt at forstå

5. Prøveform nr. 8
Mundtlig prøve kombineret
med praktisk produkt og
synopsis.
Synopsen tager
udgangspunkt i lærernes
refleksioner fra deres
portfolio. Det praktiske
produkt tager afsæt i et
undervisningsforløb.
Det er væsentligt, at emnet
er fagligt og professionelt
relevant.
Erhvervsspecifikke
læreprocesser og
erhvervsfunktioner

6. ”didaktikkens ni hv.-spørgsmål”
Hvor foregår det
(værksted / teorilokale)?
Ved hjælp af hvad skal
der læres?
Hvornår skal der læres?
Hvem skal lære?
Hvad skal
læres?
Hvorfor skal der
læres?
Hvad er
resultatet?
Hvilken problematik
vil jeg arbejde
videre med?
Hvad skal læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?
Hvordan skal der
læres?
Af hvem skal der
læres?
Hvordan skal der
læres?
Ved hjælp af hvad
skal der læres?

7. PAUSE
PAUSE
PAUSE
PAUSE
PAUSE
Vær tilbage om
10 minutter!

8. Styringsredskaberne (rammefaktor)
§ 78. Skolen foretager løbende en bedømmelse af
elevens præstationer under hele elevens uddannelse.
Bedømmelsen foretages i henhold til skolens
bedømmelsesplan, jf. § 46, stk. 1, nr. 6.
§ 46. Den lokale undervisningsplan skal indeholde
beskrivelse af følgende:
6) Skolens bedømmelsesplan, herunder
eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag
ved prøver, samt hvordan og hvornår den løbende og
afsluttende bedømmelse foregår.
BEK nr 367 af 19/04/2016

9. Evalueringskultur på
erhvervsuddannelserne
Det er de summative (kontrolorienterede) evalueringer,
der dominerer … evaluering på mange skoler primært
opfattes som et værktøj til kontrol og kvalitetssikring og
ikke samtidigt som et udviklingsværktøj.
Den løbende eller formative evaluering af
undervisning og eleverne er lavere prioriteret og
mindre synlig, og det er ikke tydeligt, om lærerne
anvender evaluering til udvikling af undervisningen.
Hvordan ser det ud i dag, hos jer?
Evalueringskultur på
erhvervsskolerne
Hvad, hvorfor og hvordan?
http://static.uvm.dk/Publikatione
r/2006/evalueringskultur/
(besøgt 05-11-18)

10. Summativ og formativ evaluering
Vurdering FOR læring = formativ
er en systematisk proces, hvor ”bevis” på elevernes
status bruges både af læreren og eleverne således at:
 Læreren kan justere egen undervisning
 Eleven kan justere egne læringsstrategier.
(Black og Wiliam, 1998)
Vurdering AF læring = summativ
 Vurderinger, som foretages på et bestemt tidspunkt fx
prøver og eksamen
(Krogstrup 2016:60)

11. Kend jeres virkning
”Målet må være at se effekterne af
vores handlinger og undervisning
og
ikke forveksle dem med handlingerne
og undervisningen i sig selv.”
(Hattie 2013, side 217)
Undervisning ≠ Læring
I undervisning er intentionen at skabe betingelser
for læring af noget specifikt

12. Kendetegn
- god undervisning?
 Læreren skaber et miljø i klassen, der er
positivt fokuseret på læring
 Læreren sætter mål for eleverne
 Læreren arbejder med evaluering og
feedback i undervisningen
 Læreren inddrager eleverne
 Læreren varierer undervisningen
1. Rød tråd og struktur
2. Brug tiden på læring
3. Giv eleverne lyst til at deltage
4. Aktiver det, eleven ved i forvejen
5. Sæt ord på, hvad elevernes skal lære og
hvorfor
6. Varier metoderne
7. Tag individuelle hensyn
8. Træn – igen og igen og målrettet
9. Brug rummet (det fysiske)
10. Sig, hvad du forventer
EVA (2013) UCC (2013)
Kilde: https://ucc.dk/magasin/nr-10-september-2013/10-kendetegn-
ved-god-undervisning
Kilde: http://www.eva.dk/e-magasinet-
evaluering/2013/evaluering-december-2013/forskningens-fem-
bud-pa-god-og-motiverende-undervisning-i-skolen

13. Model for undervisningskvalitet
Kilde: Feedback og vurdering for læring (2013, s. 210)

14. Feedback på 3 niveauer
Kilde: Feedback og vurdering for læring (2013, s. 210)

15. Evalueringsloops, didaktik 2.0
Kilde, model:
Gynther mfl. (2010, s. 84)
Feed up – hvor skal jeg hen?
Feed back – hvor er jeg? Feed forward – næste skridt?
Feedback på:
Opgaven – læreprocessen
- selvregulering

16. Eksempel observationer -
øvelse, evt. hjemme
Feedback type Observationer
Feedup
Synliggørelse af mål og
kriterier
1. klip - At sætte mål (1:53 min.)
http://www.tubechop.com/watch/7752190
2. Klip - Hvad kan vi? Sæt individuelle mål (1:47 min.)
http://www.tubechop.com/watch/7752271
Feedback
Synliggørelse af, hvor eleven
er nu
3. Klip - Hvor er jeg? Hvad vil jeg gerne lære? (1:14 min.)
http://www.tubechop.com/watch/7752286
Feed-forward
Hvad skal eleven gøre for at
komme videre i læreprocessen
4. Klip - Justering af mål (0:29 min.)
http://www.tubechop.com/watch/7752293
5. Klip - Hvor er jeg i forhold til mit slutmål? Nåede jeg det,
jeg gerne ville? (1:02 min.)
http://www.tubechop.com/watch/7752302

17. Øvelse –
3 niveuaer og 3 måder
3x3

18. Tekst til øvelsen
 Vælg et undervisningsforløb fra jeres egen praksis.
 Forklar eller vis fx vha. skemaet i forrige slide, hvilke muligheder
for feedback, der findes i forløbet.
 Marker de steder / områder, hvor der gives feedback:
 Forsøg at skelne mellem de forskellige former for feedback, jf. Hattie /
Kirkegaards model.
 Begrund, hvorfor I mener, at den givne feedback kan støtte eleven i
læreprocessen.
 Læg jeres svar på jeres blog og link til andres!

19. FROKOST

20. Studiegruppeopgave
 Vælg en udfordring fra praksis (3.vu.-dag, fokus på evaluering og feedback)
 Hvad er problemstillingen?
 Vælg et eller flere elementer fra dagens teori som afsæt for det forløb, I vil
udvikle
 I skal forholde jer til didaktikkens 9 grundlæggende spørgsmål i jeres
fremlæggelse
 Udfyld den skematiske oversigt (Intrapol/Fildeling/Eksamen) – post til bloggen
 Forbered fremlæggelse på max. fem minutter
 Udvælg et punkt, der ønskes feedback på – postes i bloggen

21. Oversigt, uv.-forløb
Skematisk oversigt, undervisningsforløb
Problemstilling
Hvem planlægger og hvor lang tid
varer forløbet?
Hvilke læremidler benyttes i
forløbet? (Ved hjælp af hvad skal
der læres?)
Hvem er målgruppen?
(Hvem skal lære?)
Hvilken didaktisk teori tager
forløbet afsæt i? (Hvordan skal der
læres?)
Aktivitet (Hvornår skal der læres?
Med hvem skal der læres?)
Hvad skal læres? Af hvem skal der
læres?
Hvor skal der læres? Hvorfor skal der
læres?

22. Pause

23. Præsentationer

24. Supplerende materiale

25. Evaluering
Med digitale teknologier - Supplerende materiale

26. Eksempel, Kahoot
 Kahoot, student
 Anvend smartphone eller tablet
 Hent app´en Kahoot
 PC – gå til https://kahoot.it
 Game PIN – se tavlen
 Spørgsmål – se tavlen
 Kahoot, lærer
 Gå til http://goo.gl/paKRhL

27. Eksempel, Google Forms

28. Eksempel, Socrative
■ Socrative, student
■ Gå til https://b.socrative.com/login/student/
■ Room Name = 525424
■ Afvent at quizzen sættes i gang
■ Det gælder både om at svare
rigtigt og at komme først!
 Mine overvejelser om brugen
■ http://digitalandonline.blogspot.dk/search/label/test

29. Ekspert-puslespil (CL)
Ekspertgrupperne (3 grupper med et overordnet område)
■ Drøft målet og (støtte)spørgsmålene
■ Notere stikord i Google docs (eksempel stud. DIGITEK)
Nye grupper bestående af ”eksperter” fra hvert område
■ Eksperterne præsenterer deres viden
■ Stikordene i Google docs anvendes
■ Ideer til udbygning af øvelsen:
 En video, hvor der forklares / præsenteres
 Et fælles skriv i Google docs, alternativt blogs

30. Hvordan, hvorfor og hvem?
Supplerende materiale for udfærdigelse af evalueringer

31. Fem centrale spørgsmål
Hvis målet er at lægge op til evaluering, som dialogværktøj lærere imellem og ml. lærere
og elever.
1. Hvad skal evalueringen bruges til - hvad skal evalueres?
2. Hvem skal definere formål, mål og problemstilling?
3. Hvem skal evalueringen omfatte? Hvem skal inddrages?
4. Hvordan skal evalueringen gennemføres?
5. Hvordan skal evalueringsresultaterne bruges og hvem skal være med i denne
proces?
Kilde: (Balling, de Wit 2004)

32. Evalueringens mange formål
• Behovet for at skaffe sig sikker viden om den professionelle praksis –
et ønske om at kunne handle på et sikkert grundlag – det vil sige skabe
evidensbaseret viden.
• Behovet for at kunne kvalitetssikre en indsats – et ønske om at kunne
give lovning på og sikre mere ensartede fremgangsmåder.
• Behovet for at kunne kvalitetsudvikle en indsats – et ønske om at
skabe forbedringer.
• Behovet for at kunne dokumentere en indsats/kvalitet – et ønske om at
vise, at man gør det, man siger.

33. Evalueringens mange formål
• Behovet for at kunne fastholde, formidle og eksplicitere sin indsats
og kvaliteten heraf – et ønske om at være tydelige og gennemsigtige.
• Behovet for legitimering – kan være et spørgsmål om
eksistensberettigelse af en indsats eller en institution.
• Behovet for at holdnings- og adfærdspåvirke – et ønske om at skabe
udvikling eller påvirke holdninger gennem deltagelse i
evalueringsprocesser.

34. Potentialer med evaluering på
elev-lærerplan
• At give eleverne indsigt i, hvorvidt deres egne læringsmål er indfriede.
• At give læreren en vurdering af, hvorvidt undervisningens mål er indfriede.
• At støtte samarbejdet mellem lærere og elever om målfastsættelse samt
proces- og resultatvurdering.
• At sikre dokumentation for aktiviteter og resultater blandt andet med henblik
på udarbejdelse af elevplaner.
• At sikre sammenhæng mellem undervisningsplanlægning, gennemførelse og
resultater fra Fælles Mål, klassens årsplan med undervisningsmål til den
enkelte elevs læringsmål i elevplanen.

35. Potentialer med evaluering på
lærerteamsniveau
• At skabe grundlag for udvikling af undervisningen (undervisningens
indholdsmæssige bredde og dybde både for den enkelte lærer og for
faggruppen/teamet).
• At støtte arbejdet med undervisningsdifferentiering, holddannelse og andre
fokuserede organisationsformer.
• At skabe viden om og indsigt i sammenhæng mellem den faktiske
undervisning og elevernes læreprocesser.
• At skabe basis for justering af mål og handlinger i forhold til skolens
indsatsområder.
• At styrke skolens pædagogiske og faglige ledelse

36. 5 gode råd til formulering
af spørgsmål i spørgeskemaer
(EVA, 2017)
1. Stil enkle spørgsmål
Spørgsmål i et spørgeskema skal være enkle og lige til at forstå. Undgå indviklede formuleringer og
indforstået sprogbrug. Du skal for eksempel undgå dobbeltnegationer, hvor der er to gange ”ikke” i samme
spørgsmål, da det ofte kan føre til misforståelser.
2. Spørg om én ting ad gangen
Det enkelte spørgsmål skal ikke spørge ind til flere forskellige emner. Hold øje med ord som ”og” og ”eller”. De
to ord kan indikere, at en spørgsmålsformulering indeholder flere forskellige underspørgsmål.
3. Stil neutrale spørgsmål
Spørgsmålsformuleringer skal ikke tilskynde eller lægge op til, at den, der svarer på spørgeskemaet, svarer i
en bestemt retning. Vær fx varsom med at spørge om ’hvor stor betydning’ noget har for respondenten.
4. Stil genkaldelige spørgsmål
Undgå at stille for store krav til, hvor meget respondenterne skal kunne huske, og hvor langt de skal kunne
huske tilbage. Overvej, om du selv ville kunne huske og svare på dine spørgsmål, hvis det ikke var dig, der
havde formuleret dem.
5. Overvej ordvalget
Brug aldrig ord og udtryk, der ikke forstås ens af alle. Brug kun ord og udtryk, alle kan forholde sig til. Og brug
korte ord, fx ’job’ i stedet for ’erhvervsarbejde’

37. 5 gode råd til svarskalaer i
spørgeskemaer (EVA 2017)
1. Svarskalaen skal give mening i forhold til spørgsmålet
Svarskalaen skal give mening i forhold til den måde, spørgsmålet er formuleret på. Hvis dit spørgsmål fx
begynder med ”Hvilken betydning …”, skal din svarskala også referere til ’betydning’. Dvs. svarskalaen skal
formuleres med mulige svar som: ”Stor betydning, mindre betydning etc.”, og ikke fx ”I høj grad, i mindre grad
etc.”.
2. Svarskalaer skal være udtømmende
Alle muligheder for svar på spørgsmålet skal være med i svarskalaen. En god metode til at efterteste, om det
er tilfældet, er at lade andre svare på skemaet for dig, før du sender det ud. Du kan evt. bruge en kollega, men
en såkaldt pilottest er også en mulighed (den kan du læse om i næste nummer af nyhedsbrevet).
3. Undgå så vidt muligt midter-kategorier
- med mindre det er meningsfuldt i forhold til spørgsmålet.
I en spørgeskemaanalyse er en kategori som ”Hverken/eller” eller ”Neutral” ofte ikke særlig brugbar – specielt
fordi nogle vil synes, det er "nemmest" at sætte krydset dér. Derfor kan det være en fordel at formulere
spørgsmålet sådan, at en midter-kategori ikke er nødvendig. Nogle af dem, der svarer på dit spørgeskema, vil
på den måde også blive hjulpet på vej til at tage reel stilling til spørgsmålet. Midterkategorier kan dog være
nødvendige, hvis det er emner, man ikke som udgangspunkt kan forvente, deltagerne har en holdning til.

38. 5 gode råd til svarskalaer i
spørgeskemaer (EVA 2017)
4. Brug kun ”Ved ikke”, hvis det er nødvendigt
Rådet her ligger i forlængelse af råd nummer tre. For ved ikke at give spørgeskemadeltagerne den slags
valgmuligheder, kan man øge sandsynligheden for, at de forholder sig nøjere til spørgsmålet og deres svar.
Er der videns-spørgsmål eller lignende på tale, kan det dog nogle gange være nødvendigt med ”Ved ikke”-
kategorier – for her kan ”Ved ikke” give viden i sig selv.
5. Svarskalaen skal være afbalanceret
Hvis din svarskala går fra negativ til positiv, skal du have lige så mange negative svarmuligheder som positive
på din skala. Så undgår du at påvirke besvarelserne i en bestemt retning.
https://www.eva.dk/gode-spoergeskema

39. referencer
Andreassen, Rune m.fl.: Feedback og vurdering for læring. Dafolo 2013
Balling, de Wit (2004) http://docplayer.dk/2562905-Undervisningsevaluering-en-haandbog.html
(besøgt 05.11.18)
Digitale evalueringsmuligheder – Hannes noter om anvendelse (gå til afsnittet evaluering):
http://digitalandonline.blogspot.dk/search/label/quiz (besøgt 05.11.18)
Gynther (2010): Didaktik 2.0, kap. 3 / fokus på siderne 71-85
En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel. Reflexen, vol. 8, nr. 1,
2013 https://journals.aau.dk/index.php/reflexen/issue/view/163 (besøgt 05.11.18)
EVA (2017) :
https://www.eva.dk/gode-spoergeskema (besøgt 05.11.18)
https://www.eva.dk/gode-evaluering (besøgt 05.11.18)

40. referencer
http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2013/evaluering-december-
2013/forskningens-fem-bud-pa-god-og-motiverende-undervisning-i-skolen
(besøgt 05.11.18)
Fleksibel læring, nr. 3 – marts 2013, 12. årgang
http://www.skoleportalen.dk/media/6890-FL-marts2013-korr2.pdf (besøgt
05.11.18)
Hattie, John: Synlig læring – for lærere. Dafolo 2013
Hattie, John: Visible Learning Pt1. Disasters and below average methods.
https://youtu.be/sng4p3Vsu7Y (besøgt 05.11.18)
Hattie, John: Visible Learning Pt2. Effective methods https://youtu.be/3pD1DFTNQf4
(besøgt 05.11.18)
UCC
https://ucc.dk/magasin/nr-10-september-2013/10-kendetegn-ved-god-undervisning
(besøgt 05.11.18)