Brev som beskriver hvilke dele af TTIP som blandt andre Greenpeace i Danmark, NOAH, Afrika Kontakt, Det Økologiske Råd, ATTAC-Danmark, Forebyggelses- og Patientrådet, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Mellemfolkeligt Samvirke, Oplysningsforbundet May Day, Corporate Europe Observatory, samt Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere er bekymrede for.

1. 5. juni 2015
Kære danske medlem af Europa-Parlamentet.
Tirsdag den 10. juni skal Europa-Parlamentet stemme om en betænkning om forhandlingerne med USA om
en handelsaftale (TTIP). I den forbindelse vil vi gerne dele et par betragtninger og forslag, som vi håber, du
vil tage i betragtning til afstemningen.
De tager udgangspunkt i det forslag, det handelspolitiske udvalg (INTA) har udformet efter en lang og
intensiv proces. Resultatet er i vores øjne kritisabelt, og vi håber derfor, at den endelige afstemning vil føre
til markante ændringer af forslaget. Vi vil pege på tre områder, som vi håber, du vil være særlig
opmærksom på op til og under afstemningen; investeringsbeskyttelse, reguleringssamarbejde, samt
standarder for beskyttelse af f.eks. miljø og sundhed. På alle tre felter ser vi trusler mod hævdvundne
standarder, mod muligheden for at møde fremtidige udfordringer med tilstrækkelige midler, og i bredere
forstand mod demokratiske måder at tage beslutninger på.
På de områder har adskillige udvalg bidraget med – i vores øjne – vigtige bemærkninger og forslag, ligesom
grupper af politikere har stillet vigtigt konkrete forslag i fællesskab. Vi vedhæfter nogle eksempler til dette
brev.
1. Investeringsbeskyttelse
Først og fremmest finder vi det dybt beklageligt, at INTA ikke har lyttet til den massive kritik, der har lydt i
brede kredse af forslaget om indførelse af en investor-stat tvistbilæggelsesordning (ISDS). Resultatet af den
ekstraordinære høringsproces, Kommissionen gennemførte i perioden januar til juni 2014, var entydig:
Omtrent 97 procent af de indkomne bidrag, herunder danske NGO’ers, afviste Kommissionens forslag.
Alligevel valgte Kommissionen at fortsætte uanfægtet, og har nu fået opbakning i INTA-udvalgets forslag.
Hovedproblemerne i INTA's forslaget er:
- Amerikanske virksomheder får mulighed for at angribe demokratiske beslutninger ved et internationalt
voldgiftspanel,
- Centrale paragraffer om ”fair behandling” og ”indirekte ekspropriation” lades uberørt, og efterlader et
bredt fortolkningsrum, som kan give uforudsete, uønskede resultater,
- I sidste ende vil tre voldgiftsdommere træffe afgørelser, der kan være af vidtrækkende betydning. Oven i
købet drejer det sig om institutioner, såsom ICSID, som historisk har opereret efter standarder, der ligger
langt fra det niveau af retssikkerhed, vi kender fra Danmark.
En ISDS-ordning er hverken nødvendig eller ønskelig i relationerne mellem USA og EU. Der er intet belæg
for påstande om, at investeringer ikke er tilstrækkeligt beskyttede allerede. De nationale domstole yder
fuldt ud den beskyttelse, udenlandske eller hjemlige virksomheder kan gøre krav på.
2. Reguleringssamarbejde
Centralt i forhandlingerne står også tilnærmelse af regler – et område hvor både ”gensidig anerkendelse”
og ”harmonisering” kan komme på tale. Det er et meget stort område, der dækker alt fra
fødevarestandarder, over forbrugerrettigheder, bilers brændstofeffektivitet, og bankregulering, til regler

2. 5. juni 2015
for produktionsmetoder. Få regner i dag med, at der vil blive tale om omfattende harmonisering, eller et
stort antal færdige aftaler om ”gensidig anerkendelse”, i stedet er der udsigt til, at ”reguleringssamarbejde”
bliver et af flagskibene i aftalen.
Efter vores opfattelse har de foreliggende forslag til, hvordan det skal foregå, et svært demokratisk
underskud:
- Reguleringssamarbejdet tegner til at brede sig over et kæmpeområde, og til at spille en rolle på mange
niveauer. Vi frygter, at det tætte samarbejde på embedsmandsplan og samarbejdet mellem Kommissionen
og de amerikanske myndigheder, vil gøre det langt vanskeligere at hævde f.eks. forbruger- og
miljøinteresser.
- Det er meget uklart, hvilke kompetencer, det foreslåede reguleringsråd (Regulatory Cooperation Body)
skal have. Det ser ud til, at dette organ vil få en helt central rolle i udviklingen af fremtidige EU-regler, men
der er ikke udviklet et klart koncept, som kan sikre, at Europa-Parlamentets indflydelse ikke stækkes.
- Endelig er vi forbløffede over, at Kommissionen lægger op til, at også lovgivning i medlemslandene skal
dækkes af en del af reglerne for reguleringssamarbejde, f.eks. at der i princippet skal gennemføres dialog
med amerikanske myndigheder, såfremt et forslag i Folketinget har en indvirkning på amerikanske
virksomheder.
3. Standarder
I INTA-udvalgets forslag, opfordres forhandlerne til at gøre det klart, hvilke typer regler og love, som skal
være omfattet af en endelig TTIP-aftale, samt hvilke områder, der skal omfattes af reglerne om
reguleringssamarbejde. Det er tilsyneladende et forsøg på at sikre, at områder, hvor USA i bedste fald er
langt bagud med udvikling af regelsæt for at tage nødvendige hensyn til f.eks. miljø og folkesundhed. Det
gælder også på områder, hvor Danmark traditionelt har spillet en meget aktiv rolle, f.eks. på kemiområdet.
Ligeledes kan vi se, at udvalget understreger, at EU’s brug af forsigtighedsprincippet ikke må undermineres.
Det er vigtigt, men desværre afstår udvalget fra at give klare henstillinger.
- Den amerikanske regering, såvel som toneangivende dele af det amerikanske erhvervsliv, har gjort
forsigtighedsprincippet til et af de prioriterede angrebspunkter. Da forvaltningen af forsigtighedsprincippet
alle dage har været både et komplekst og omdiskuteret spørgsmål, vurderer vi, det er nødvendigt at skrive
princippet ind i forhandlingsteksterne på alle relevante steder. Det opfordrer udvalget desværre ikke til.
- INTA's forslag tager ikke Kommissionens forslag om kemikalier i betragtning, og søger ikke at rette op på
nogle af de iøjnefaldende problemer. Kommissionens forslag nævner f.eks. ikke forsigtighedsprincippet, og
bringer spørgsmål som risikovurdering ind i forhandlingerne, skønt det netop er et af de områder, hvor der
er principiel forskel på USA og EU, og hvor der ikke er udsigt til, at EU’s tilgang kan vinde hævd.
- Forslaget kommenterer heller ikke på Kommissionens forslag om fødevarer, hvor forsigtighedsprincippet
heller ikke er nævnt, og hvor internationale standarder, som på mange områder er lavere end de
tilsvarende europæiske, fremhæves som det fælles udgangspunkt.
- Endelig skal vi fremhæve, at reguleringssamarbejdet – som foreslået af Kommissionen – synes at lægge
yderligere begrænsninger på medlemslandes forsøg på at gå foran på f.eks. miljøområdet, hvilket burde

3. 5. juni 2015
skræmme, set med danske øjne. På flere felter, f.eks. hormonforstyrrende stoffer, er Danmark og Sverige
gået forrest, idet EU længe intet foretog sig. Det skabte en vis dynamik, som førte til bedre EU-regler. I
øjeblikket er spørgsmålet, hvornår EU vil tage de næste skridt, og her har TTIP-forhandlingerne og pres fra
industrien foreløbig sat det videre arbejde i stå (se Information den 2. juni).
Vi frygter generelt, at TTIP vil føre til lavere standarder på områder som kemi, fødevarer og bankregulering,
og de tekster, Kommissionen hidtil har fremlagt, har desværre ikke overbevist os om andet.
Dette taget i betragtning, er det vores håb, at du vil arbejde for, at disse problemer løses. I vores øjne
handler det grundlæggende set om retten til på demokratisk vis at beslutte de rammer, virksomheder skal
agere inden for, med henblik på at sikre offentlighedens interesse, det være sig på miljøområdet, det
sociale område, forbrugersikkerhed eller andre områder. Vi håber derfor at du og Parlamentet vedtager en
holdning, som ikke på nogen måde begrænser det politiske råderum. En mulighed er at bruge vedhæftede
til inspiration for din tilgang til sagen.
Med venlig hilsen
TTIP- netværket
herunder Greenpeace i Danmark, NOAH, Afrika Kontakt, Det Økologiske Råd, ATTAC-Danmark,
Forebyggelses- og Patientrådet, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Mellemfolkeligt Samvirke,
Oplysningsforbundet May Day, Corporate Europe Observatory, samt Aktionsgruppen Arbejdere
Akademikere.