1. 16 Party i Lindevangen
Frederiksberg Boligfond var med til
at støtte årets store street party for
unge i Lindevangskvarteret. I Husrums
reportage fra en-dagsfestivallen kan
du komme med til festen.
21 Samarbejde der styrker
De ansatte på ejendomskontoret i
Den Sønderjyske By har været på et
samarbejdskursus. Læs om deres nye
erfaringer.
4 Rejsegilde dengang og nu
Kom med til rejsegilde på Rolfshus
og bliv klogere på historien bag den
gamle tradition.
TEMA:
Lykken er at dele
Flere og flere københavnere tilmel-
der sig en delebilordning. Også på
Frederiksberg er der mange, der er
begyndt at tage tanken om en billig
delebil til sig. Husrum har mødt en
af brugerne.
Husrum
Nr. 8 • Oktober 2010 •
3. GRIB ORDET
Street Party er
aktiv kulturpolitik
Af: Jan Samuelsen, projektleder for
Around/WOMEX
Som man kan læse her i bladet eks-
ploderede Lindevangsparken i et hip
hop-brag den 11. september, da Street
Party-projektet præsenterede kunstne-
re fra så vidt forskellige dele af kloden
som Senegal, Tyrkiet, Tyskland og ja,
Frederiksberg. For det er nemlig hele
pointen med Street Party: At udbrede
den professionelle og internationale
kulturscene til miljøer og områder af
landet, hvor kunst og kultur af høj
kvalitet sjældent lægger vejen forbi.
Et skævt publikumsbillede
Selv kommer jeg fra musikmiljøet, hvor
jeg arbejder for branchemessen og ver-
densmusikfestivalen, WOMEX. Jeg må
indrømme, at der indtil nu i musikmil-
jøet har været en tendens til at se pub-
likum som noget, der skulle komme
til os. Komme til vores spillesteder, til
vores festivaler, til vores koncerter. Det
er sådan set fint nok, men det er det
kun for den type mennesker, som selv
er opsøgende. For dem, som har venner,
forældre, skolelærere eller andre til at
introducere til kulturlivets glæder. I
mit tilfælde slæbte mine søskende mig
med til mine første Grønne Koncerter,
på museer og i teatret og lærte mig på
den måde kunsten ”at gå til kultur”.
Konsekvensen af musikscenens relativt
passive publikumstilgang ser vi i dag:
Det etablerede live musikliv tiltræk-
ker primært ressourcestærke danskere.
Den kulturelle, etniske og sociale di-
versitet, som præsenteres på scenerne,
afspejles ikke blandt publikum. Og
udviklingen har bidt sig selv i halen.
Vi konkurrerer i musikmiljøet indbyr-
des om at organisere de bedste koncer-
ter og festivaler for det sikre publikum,
hvilket resulterer i, at vi langt hen af
vejen ”glemmer” den store andel af be-
folkningen, som aldrig indløser billet.
Bøtten vendes på hovedet
Med Street Party vender vi bøtten på
hovedet. Her tages der udgangspunkt
i en lille del af den målgruppe, vi
sjældent ser på kulturinstitutionerne,
nemlig de unge teenagere. Mere
specifikt de unge, som kommer fra
miljøer, hvor der typisk ikke har været
en voksen rollemodel til at ”udsætte”
den unge for kunst og kultur. For disse
unge virker kulturinstitutionerne
fremmede og måske ligefrem afvisen-
de. Dette resulterer i, at de unge ikke
har de sublime kunstneriske oplevelser
som professionelle kulturproduktioner
kan levere, inden for deres rækkevidde.
Med Street Party rækker det etablerede
musikliv ud mod disse unge. Vi leverer
topprofessionelle kunstnere i toppro-
fessionelle rammer i de unges egen
forhave. Lørdag d. 11. september var
det i Lindevangsparken og tidligere på
ugen var det i Vollsmose, Roskilde og
Mjølnerparken.
Men Street Party er mere end bare en
fest. Vi ved nemlig godt, at man ikke
bliver aktiv koncertgænger af en enkelt
koncertoplevelse. Derfor handler Street
Party i lige så høj grad om at fastholde
de unge og aktivere dem i kunsten. Her
kommer vores eminente samarbejde
med Frederiksberg-klubben Cassiopeia
ind i billedet. Via undervisningstilbud
i rap, hip hop og dans er Cassiopeia
garant for, at de unge hele året rundt
har adgang til tilbud inden for Street
Party-kulturen. Disse undervisnings-
tilbud krydrer vi så med gæstelærere
fra ind- og udland, som er specialister
inden for netop street-kulturen. Til
oktober får vi for eksempel hip hop-
orkestret Diata Sya fra Mali på besøg,
som skal lave workshops i blandt andet
rap.
Set fra vores side af bordet er Street
Party aktiv kulturpolitik og publi-
kumsudvikling. Projektet samarbejder
og bakkes op af en progressiv og modig
boligsocial politik fra boligforeninger
og kommuner. Lykkes projektet vil vi
om nogle år ikke blot se nye ansigter
blandt koncertpublikummet, men også
på scenen.
Vi ses oppe foran!
Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny skribent, hver gang
bladet udkommer. Det kan være en beboer, en administrationsmedarbejder, en
leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige og
har grebet ordet.
Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums læsere, kan du sende en
e-mail til Husrums redaktion på nina.brinch@privatbo.dk
3
4. Af: Nina Brinch Nielsen
Solen tittede frem og temperaturen var for første gang i år
oppe på noget, der lignede en sommerdag, da rejsegildet på
Rolfshus løb af stablen. Foran ejendommen, midt imellem
byggerod og stilladser, var der rejst et stort festtelt og folk
strømmede til fra begge sider af den lille hyggelige Rolfs-
plads, som på dagen udgjorde rammerne for gildet.
Til duften af de obligatoriske Slagter Lund pølser på grillen,
trådte bygherrers repræsentant, PrivatBos tekniske chef Maj
Britt Søballe, op på den interimistiske talerstol og bød alle
hjerteligt velkommen og gennemgik processen med renove-
ringen af Rolfshus.
Der blev også holdt tale af arkitekt Bertel Sørensen, der for-
talte om traditionen med rejsegilder, Jørgen Hemmingsen
fra Bosam talte om processen omkring renoveringen, afde-
Da der i maj var rejsegilde på Rolfshus, markerede det afslutningen på en omfattende proces, der
igennem de seneste år har ført til, at ejendommen nu står færdigrenoveret og klar til fremtidens lejere.
lingsleder Lars Nielsen fra hovedentreprenøren B. Nygaard
lovpriste de mange dygtige håndværkere og Frederiksberg
Boligfonds formand, Jens Peter Fabricius, takkede for det
gode samarbejde og det vellykkede resultat. Et resultat, der
efter arrangementets officielle del, kunne besigtiges af de
mange fremmødte. Dørene til flere af de nyrenoverede samt
de nyetablerede taglejligheder var nemlig på dagen blevet
åbnet op for gæsterne.
En langtrukken proces
Men rejsen frem til dagens gilde har ikke været let. Byforny-
elsessagen af Rolfshus startede for seks år siden, da Fre-
deriksberg Boligfond ansøgte Frederiksberg Kommune om
byfornyelsesstøtte den 30. august 2004. Fonden fik tilsagn
om støtte den 30. december 2004. Men så gik der desværre
Rejsegilde på Rolfhus
4
5. ”politik” i sagen. Der blev afholdt flere beboerafstemninger,
inden renoveringsplanerne blev endeligt vedtaget. Som en
følge af denne proces har Rolfshus faktisk været årsag til at
Frederiksberg Kommune nu kræver – allerede ved ansøgning
om byfornyelsesmidler – at der er minimum 50 % tilslutning
for forslaget fra beboersiden.
Bevaringsværdig ejendom
Rolfshus blev opført i 1918 og er en af Frederiksberg Bolig-
fonds ældste bygninger. Ejendommen er klassificeret som
bevaringsværdig og Frederiksberg Boligfond har gerne villet
sikre dens særlige kvaliteter gennem denne byfornyelses-
sag. Ejendommen indeholder 50 stk. 2, 3 og 4 værelses
lejligheder fra ca. 65 m2
til knap 100 m2
. Selve renoveringen
omhandler nyt tag, omfugning af alle facader, maling og
istandsættelse af vinduer og gadedøre, renovering af ho-
vedtrappen samt etablering af wc/bad og nye køkkener – og
som noget ganske særligt etablering af 9 nye familievenlige
duplex lejligheder på 4/5. sal.
Som fonden har tradition for, har beboerne været meget in-
volverede i byfornyelsesprocessen. De har blandt andet været
med til at vælge materialer og farver til de nye køkkener og
badeværelser samt opgange. Herudover har der været andre
spørgsmål, der også er blevet drøftet og løst i fællesskab. At
dømme ud fra de fremmødte beboeres ansigtsudtryk, som
de stod der foran deres nyrenoverede ejendom, så må fonden
have hørt godt efter.
5
6. Rejsegildets
historie
Tegningen af festende håndværkere og Kong
Frederik d. 7,s kronede skjold er fra FinchsAlma-
nak 1861 og viser rejsegildet på genopførelsen af
Frederiksborg Slot efter en storbrand.
Det velmente, men mindre vellykkede vers er
forfattet af digterenA. Recke.
Af: Christian Duch,
Arkitekt m.a.a. & journalist
Lige siden mennesket begyndte at bo
i huse, har byggeri været en væsentlig
aktivitet. Folk med forskellige bygge-
ekspertiser kom rejsende og samarbej-
dede om at opføre huse målrettet til
det aktuelle formål og med rig an-
vendelse af stedets materialer. Hånd-
værkerne arbejdede i alle døgnets lyse
timer og boede ofte på byggepladsen.
Håndværkere har altid været et mun-
tert folkefærd, så byggepladsen fik
hurtigt sine egne regler. Mange af dis-
se havde primært til formål at skaffe
håndværkerne et tiltrængt hvil og lidt
løssluppenhed i den hårde hverdag.
Hvis en håndværker mødte med nyt tøj
eller nyt værktøj, fejredes det med en
omgang øl, og nye håndværkere skulle
”indkittes”, hvilket betød, at de skulle
give en omgang øl. Når de forlod plad-
sen, skulle der så ”udkittes” ligeledes
med øl. Samme bod blev formastelige
håndværkere idømt, hvis de forbrød
sig mod vedtagne regler, eksempelvis
glemte værktøj på et igangværende
murværk eller lignende harmløse
forseelser. Reminiscenser trives stadig
i dag under begreber som ”kvajebajer”
eller arbejdsdagens afslutning med en
”glidebajer”.
Bygherrens tak
Det vigtigste gilde blev afholdt, når ny-
bygningen havde nået den berammede
højde. Dette tidspunkt indtraf, når tag-
spærene var rejst af tømrerne. Murerne
lagde op til dagen ved at skåle, når det
sidste murhjørne havde nået rejsehøj-
den eller når skorstenspiben var blevet
opmuret. Hvornår traditionen med et
rejsegilde er opstået, er ikke helt klart,
men der er danske beretninger om
festen fra midt i 1500-tallet. Gildet var
omgæret med forskellige ceremonier,
som fastlagde talernes rækkefølge, dig-
Når et byggeri er godt på vej, og tagkonstruk-
tionen er blevet rejst, skal der holdes rejsegilde.
Men hvor stammer egentlig denne tradition fra?
Arkitekt Christian Duch har undersøgt sagen.
tede vers og sange, og at de tømte glas
blev kastet ud fra bygningen.
Rejsegildet var bygherrens tak til hånd-
værkerne for godt arbejde, og de synlige
tegn herpå var kranse af grønt løv og
dannebrogsflag, der var fastgjort til en
lægte og opsat øverst på tagkonstruktio-
nen. Hvis bygherren glemte at afholde
rejsegilde, kunne kransene erstattes af
tomme ølflasker eller sågar en galge
med en tøjdukke. I nyere tid kunne den
glemsomme bygherre straffes ved ind-
muring af en flaske i skorstenen, så der
opstod en hylelyd, når vinden blæste.
Mon ikke dette har været skyld i ikke så
få fortællinger om hjemsøgte huse med
hylende spøgelser?
Flere af byggepladsens hævdvundne
regler håndhæves endnu. Rejsegildet
er stadig kutyme ved nybyggerier, men
mange store byggearbejder er i dag re-
novering af eksisterende huse. Formo-
dentlig har der ved opførelsen af disse
allerede været afholdt rejsegilde, men
skikken holdes i hævd, hvis en reno-
vering omfatter udskiftning af taget,
som betyder, at en ny tagkonstruktion
skal rejses.
Gildet markeres nu om dage normalt
med håndvenlige pølser og flaskeøl.
Traditionen med at kaste de brugte
glas ud fra bygningen som et symbol
på fremtidslykke praktiseres ikke læn-
gere. Og så vidt vides bliver der heller
ikke muret flasker ind i skorstenene
mere, men man ved jo aldrig…
6
7. Når fortiden kigger frem
Af: Nina Brinch Nielsen
Bag 100 års mange lag af tapet og
maling gemte der sig en hel lille
fortælling på væggene i Lilli Vangs
soveværelse. Langs loftet var der hele
vejen rundt blevet malet et tidløst
dansk sommerlandskab komplet med
herregårde, små søer og gravhøje
med bautastene fra vikingetiden. Den
historie, som Lillis vægge fortæller,
er den om en tidligere lejer, som må
have været kunstner eller er kommet i
kunstneriske kredse og som har været
medvirkende til, at boligen har fået
sådan et unikt præg. Den energi og
omhyggelighed, der er blevet lagt i ar-
bejdet er imponerende, og man kan få
lang tid til at gå med at nærstudere de
fine penselstrøg. Detaljer som små siv i
udkanten af søerne og huse, der reflek-
teres i vandets spejlblanke overflade.
Billederne er malet på den nøgne væg,
hvilket tyder på, at de kan dateres helt
tilbage fra da Rolfshus blev opført i
1918. Derfor peger meget på, at det må
have været lejlighedens allerførste be-
boer, som har stået for udsmykningen.
På væggene kan man se, at de engang
har været malet i en okkergul farve.
Farven støder helt op til malerierne,
hvilket indikerer, at hele udsmyknin-
gen er gennemtænkt ned til mindste
detalje. Det har med andre ord været et
helt bevidst dekorativt valg fra bebo-
erens side at have disse malerier og
den okkergule farve som baggrund for
et af sine værelser i den to-værelses
lejlighed.
Et kortvarigt besøg
Men hvem var dette menneske, der for
næsten 100 år siden valgte at dekorere
sit hjem med sådanne malerier? Selv
forestiller Lilli Vang sig, at det er lej-
lighedens tidligste beboer eller en god
ven af denne, der har stået for værker-
ne. Hun er pudsigt nok selv kunster, og
derfor kan hun virkelig sætte pris det
håndværk, der er lagt i malerierne på
hendes vægge. Allerhelst ønsker hun,
at hun kunne beholde væggene som
nu eller i det mindste bevare en del af
dem. Men malerierne sidder desværre
så højt, at det ikke ville kunne lade sig
Da Lilli Vang under renoveringen af sin lejlighed i Rolfshus i maj måned
begyndte af få øje på farver, og hvad der lignede malerier under det
gamle tapet, spærrede både hun og håndværkerne øjnene op.
gøre at bibeholde dem på en æstetisk
måde. Derfor har hun og hendes mand
truffet den svære beslutning om at
lægge filt henover og male det hvidt.
Men hun kan godt lide idéen om, at
malerierne endnu er derinde under filt
og maling. At hun nu kender til deres
tilstedeværelse. For en kort stund kom
fortiden på besøg og hvem ved – måske
den igen om hundrede år fra nu vil
dukke op, når en beboer i fremtiden
bestemmer sig for at ordne sine gamle
vægge…
7
8. Den siddende bestyrelse har også et an-
svar for fremtidens beboere og boligfond.
Det er ikke her og nu-løsningerne, der er
de holdbare.
Af: Jens Peter Fabricius, Bestyrelses-
formand Frederiksberg Boligfond
I Frederiksberg Boligfonds formåls-
paragraf står der blandt andet, at
’Frederiksberg Boligfonds formål er, i
samarbejde med Frederiksberg Kom-
mune, at drive fondens ejendomme,
således at ejendommene udnyttes
bedst muligt i funktionel henseende,
at der tilvejebringes den bedst mulige
brugsøkonomi, og at der efter aftale
udarbejdes retningslinjer om kommu-
nens anvisning til en del af boligerne.’
Men bestyrelsesarbejdet er andet og
meget mere end det. Det handler også
om at skabe et rum, hvor der er plads
til, at Frederiksberg Boligfonds interes-
I fondens tjeneste
ser – tilfredse velfungerende beboere,
stabil økonomi og sunde, bæredygtige
ejendomme – bliver varetaget på en
god og fornuftig vis. Det er en svær
balancegang, og derfor er det også
vigtigt, at den siddende bestyrelse har
en bred viden på området og en lyst til
hele tiden at blive klogere på alle de
delelementer, der udgør en boligfond.
Et stort ansvar
Det er et stort ansvar at sidde som besty-
relsesmedlem i en fond, der omfatter en
milliardformue, har en omsætning på
over 125 mio. kr. og ikke mindst vareta-
ger 2500 boliger. De gode beslutninger
skal derfor ikke træffes baseret på gætte-
rier, og bestyrelsesarbejdet forpligter ud
over de fastlagte møder. Alle medlem-
mer af bestyrelsen – også de beboervalg-
te – honoreres derfor med 31.608 kr. om
året for arbejdet og det store økonomiske
ansvar, de har for fonden.
Alle medlemmer af bestyrelsen har
specielle kompetencer, som sikrer, at
der er ekspertise tilstede, som kan for-
holde sig til de problemstillinger, der
altid opstår. Det er både juridiske, øko-
nomiske og byggetekniske kompeten-
cer, og ikke mindst er også beboersiden
godt repræsenteret. Medlemmerne af
bestyrelsen har selvsagt forskellige po-
litiske observanser, og det medvirker til
livlige drøftelser, men alle medlemmer
er klar over, at bestyrelsesarbejdet ikke
8
9. Det er med tanke på fremtiden,
at beslutningerne i nutiden
skal træffes.
Bestyrelsesarbejdet er andet og mere end fire-seks årlige møder.
Det handler om at løfte fonden og bevare dens gode økonomi, så der er luft til at
udvikle ejendommene til både beboernes og fondens bedste.
handler om at få gennemført eventuelle
mærkesager, men om at sikre helheden
i fondens interesser. Herunder specielt
sørge for at sikre at fonden har en for-
nuftig økonomi og tidssvarende boliger.
Udover ansvaret for ejendommene har
Frederiksberg Boligfond også et ansvar
over for Frederiksberg Kommune. Fonden
skal arbejde på at fremme boligproduk-
tive og boligkulturelle formål på Frede-
riksberg. Herudover har fonden en aftale
med kommunen om at stille boliger til
rådighed via sociale anvisninger. Disse
boliger skal gå til Frederiksberg-borgere,
der af den ene eller anden grund akut
har behov for en særlig bolig.
Nutiden er også fremtiden
Bestyrelsen har deltaget i seminarer
om blandt andet Corporate Governance
Responsibility, altså god selskabsle-
delse. Det har blandt andet resulteret i,
at der nu er fuld gennemsigtighed i de
enkelte ejendommes økonomi. Senest
har bestyrelsen besluttet også at stille
skarpt på Corporate Social Responsibi-
lity, altså social ansvarlighed, således
at vi i bestyrelsesarbejdet kan sikre, at
fonden påtager sig et socialt ansvar,
der også tilgodeser de nødvendige øko-
nomiske hensyn.
Den siddende bestyrelse har også et
ansvar for fremtidens beboere og bolig-
fond. Det er ikke her og nu-løsninger-
ne, der er de holdbare. Derfor arbejder
fonden på at fremtidssikre ejendom-
mene. Det sker blandt andet ved at
renovere ejendommene, ogpåsætte al-
taner og elevatorer, hvor det er muligt.
Der bliver endvidere løbende etableret
store familievenlige lejligheder samt
installeret nye badeværelser og køk-
kener. Frederiksberg Boligfond lægger
nemlig stor vægt på at kunne tilbyde
et bredt udvalg af boliger, så både unge
som gamle, store som små husstande
kan få opfyldt deres boligbehov.
Det er med tanke på fremtiden, at be-
slutningerne i nutiden skal træffes.
9
10. Tema
Af: Nina Brinch Nielsen
Jeg møder Villads Hansen foran Fre-
deriksberg Svømmehal, som er Frede-
riksbergs knudepunkt for delebiler.
Villads arbejder som koordinator for
Københavns Delebiler, og han har lovet
at sætte mig ind i principperne for ord-
ningen, som startede som en aflægger
af det daværende Agendacenter Nør-
rebro – det som nu hedder Miljøpunkt
Nørrebro. Den begyndte i 2004 under
navnet Nørrebro Delebil, men skiftede
senere navn til Københavns Delebiler,
og siden 2007 har foreningen været
administreret af DelebilFonden.
Lige fra starten er det gået stærkt!
Københavns Delebiler er med sine
næsten 700 medlemmer nu landets
næststørste, og der kommer stadig
flere medlemmer til, for mange er ved
at få øjnene op for de åbenlyse fordele
ved ordningen. ’Vores delebilordning
er for alle de bilister, som ikke har
Bilist uden besværForestil dig, at du hver dag året rundt har adgang til et bredt udvalg af biler, skræddersyet til at dække
de transportbehov, du end måtte have. Med et medlemskab i Københavns Delebiler kan det blive muligt.
behov for at køre til og fra arbejde hver
dag’, fortæller Villads. Måden, Køben-
havns Delebiler er bygget op på, gør, at
der stort set ingen grænser er for, hvor
mange medlemmer, der er kapacitet
til. Der vil nemlig altid være adgang
til nok biler til at dække behovet, fordi
Københavns Delebiler har en aftale
med udlejningsselskabet Europcar om,
at de stiller de nødvendige køretøjer til
rådighed. Og hvis efterspørgslen bliver
ved med at være konstant i et område,
opretter ordningen nye parkerings-
pladser og placerer et par ekstra biler
der. Og det er netop det, der er tilfæl-
det med de tre nye parkeringspladser
ved Frederiksberg Svømmehal. Delebi-
lernes parkeringspladser bliver stillet
gratis til rådighed af København og
Frederiksbergs kommuner. Samtidig
betyder dette, at alle delebilerne kan
parkere afgiftsfrit samt, at der altid
vil være en ledig parkeringsplads, når
man kommer for at returnere bilen.
Delebiler er for alle
Mange har måske fordomme om den
type af mennesker, som har valgt at
være bilist i en delebil. At de bor i kol-
lektiv og er lidt flippede. Men faktisk
er de typiske brugere af delebilerne,
som folk er flest. Mange er veluddan-
nede, mellem 30-50 år og er en bør-
nefamilie. De fleste arbejder i hoved-
stadsområdet, hvor de kan cykle til og
fra arbejde eller benytte den offent-
lige transport. Det er hovedsageligt i
weekenderne, at de har brug for en bil,
for eksempel hvis de skal besøge noget
familie i Jylland eller bare vil en tur ud
i det blå. For Villads Hansen handler
det derfor om at sprede budskabet om,
at delebiler er for alle, og at alle er vel-
komne. Derfor har Københavns Delebi-
ler også sørget for at udstyre de fleste
af bilerne med anhængertræk samt
holdere til cykler og man kan låne alle
typer af biler – lige fra en lille Peugeot
til en stor Ford Transit kassevogn.
’Vores delebilordning er for alle de bilister, som ikke har behov for at køre til
og fra arbejde hver dag’, fortællerVillads Hansen, koordinator for Køben-
havns Delebiler
Hvis efterspørgslen bliver ved med at være konstant i et område, opret-
ter ordningen nye parkeringspladser og placerer et par ekstra biler der.
10
11. >>>
Ekstra fordele
Det varierer meget, hvor stor efter-
spørgslen er efter bilerne. ’Der er selv-
følgelig mest run på i ferieperioderne,
og den mest stille periode ligger i
januar og februar, hvor det jo er mørkt
og koldt, hvor folk mere har lyst til at
blive hjemme i varmen’, fortæller Vil-
lads. Hvis der er fuldt booket op på alle
biler, kan man melde det til kontoret
tre dage inden, man skal bruge en bil.
Så stiller de en til rådighed. Ordningen
er nemlig så smart skruet sammen, at
Københavns Delebiler leaser alle biler
fra Europcar. Derfor vil efterspørgslen
altid kunne blive mødt.
Som medlem i Københavns Delebiler
er der også en række ekstra fordele,
man kan drage nytte af. Fordi forenin-
gen hører under DelebilFonden, som
også står for Århus Delebilklub, kan
man låne delebiler i både Århus og i
København. Og hvis nogle af medlem-
merne skulle finde på at slå vejen et
smut forbi San Francisco i USA, så har
de også en samarbejdsorganisation der.
Fakta om Københavns Delebiler
For at kunne melde sig ind i foreningen skal man være fyldt 23 år
og have et gyldigt kørekort.
Som ordinært medlem betaler man:
Indmeldelsesgebyr: 2.500 kr.
Kontingent pr. måned: 220 kr.
Læse mere på www.kobenhavnsdelebiler.dk
Som turist og medlem af DelebilFon-
den i Danmark kan man nemlig booke
sig ind på en af CityCarshares biler i
storbyen på Vestkysten. Og herhjemme
er der heller ikke noget i vejen for, at
man kan booke en bil i et par uger og
så køre sydpå.
Engagerede medlemmer
Bilerne i ordningen bliver vedligeholdt
af frivillige carmasters, der en gang
om måneden hovedrengør den bil, de
har ansvaret for. Som tak for indsatsen
skal carmasterne ikke betale det må-
nedlige gebyr på 220 kr. ”Faktisk er det
så populært at være carmaster, at der
nu er oprettet en venteliste til at blive
det”, fortæller Villads. ”Mange nyder jo
det frirum det er at pusle om et stykke
flot teknik og få det til at skinne under
forårssolen”. I det hele taget er ordnin-
gens medlemmer meget engagerede og
trofaste.
Faktisk er der kun et enkelt medlem i
Københavns Delebilers historie, som er
blevet smidt ud. ”Han smadrede et par
biler på meget kort tid. De er jo ikke til
at køre ræs i. Ellers er det kun blevet til
et par advarsler omkring manglende
oprydning og vedligehold efter lån af
en bil. Folk har jo forskellige standar-
der omkring sådan noget og nogens er
desværre meget lave”, forklarer Villads.
Han fortæller også om nogle medlem-
mer, som ikke har været gode til at
betale for det, de har kørt. Men efter
en lille advarsel, er problemerne altid
blevet løst. Folk vil jo gerne have, at
systemet fungerer og det betyder, at
alle bliver nødt til at bidrage lidt. Også
de syv ansatte i DelebilFonden er enga-
gerede brugere af ordningerne i både
København og Århus. De får nemlig et
gratis medlemskab ved ansættelsen og
ingen af dem har egen bil. Efter en lille
tænkepause tilføjer Villads smilende:
”med undtagelse af en enkelt kollega,
som har flere biler, men det gælder
ikke, for hans hobby er veteranbiler og
sådan nogle udlåner vi ikke…”.
11
12. >>>
Flere biler på Frederiksberg
Af: Nina Brinch Nielsen
Thomas Foss er på mange områder
den typiske bruger af en delebilord-
ning. Han er far i en ung familie, der
består af ham, hans kone samt deres
to drenge på fire og seks år. Han bor på
Frederiksberg og arbejder i København,
hvilket gør, at han kan bruge cyklen
som sit primære transportmiddel. Men
nogle gange er der brug for et billigt al-
ternativt køretøj, og det er her forenin-
gen Københavns Delebiler kommer ind
i billedet.
Han har nu været medlem i 1 ½ års tid
og har ingen planer om at stoppe sit
medlemskab. Før han blev bruger af
Københavns Delebiler, var han en kort
overgang medlem af Hertz delebilord-
ning, men han kom aldrig i gang med
at bruge medlemskabet. For selvom det
var gratis at være medlem i Hertz`s
ordning, syntes han, at det var dyrt
at køre i bilerne. Så da han faldt over
Københavns Delebilordning, skiftede
han til dem med det samme. Et valg
han bestemt ikke har fortrudt.
Mere tid i hverdagen
Thomas bruger delebilordningen en til
to gange om ugen. Han bruger mest
bilerne til bykørsel i hverdagene og ho-
vedsageligt til storindkøb en gang om
ugen. Så pakker han og konen børnene
i bilen og kører til Bilka. ’Før vi meldte
os ind i delebilordningen, købte vi
ind i den lokale Netto flere gange om
ugen. Men nu har vi fået mulighed for
at klare de fleste indkøb på en gang.
Det giver mere tid i hverdagen.’ De bru-
ger også ofte delebilerne, når de skal
besøge familie. Det er en nem måde
at komme derhen på. Men de længere
køreture til for eksempel Jylland eller
minibilferie, benytter de aldrig dele-
bilordningen til. Det bliver simpelthen
for dyrt. Ordningen har en gennem-
skuelig prisstruktur, så det er nemt at
regne ud, hvor meget man har brugt
på en tur. Men omvendt synes Thomas
ikke, at ordningen egner sig til at tage
bilen med på en længere ferie.
Den længste periode Thomas har
booket en bil er to dage. Som regel
har han den i seks timer. Det er nok
til at dække hans behov. Det er vig-
tigt, at man har et klart formål med
at reservere en bil, forklarer han. For
han skal planlægge at hente og bringe
bilen tilbage til dens rette parkerings-
plads efter brug. Og det cykler han
frem og tilbage til. ’Det kan godt være
lidt omstændigt at cykle hen og hente
bilen på dens plads, og så køre hjem
og samle min kone og børn op. Og
når bilen skal afleveres, er det jo den
samme procedure. Så det er klart, at vi
kun bruger delebilerne, når der er et
reelt behov for denne transportform’,
forklarer Thomas.
Prissystem uden overraskelser
Thomas og hans familie kører i snit
… Er måske nok den mest
upolitiske holdning, man
kan have i disse tider, hvor
miljø og bæredygtighed
står højt på de flestes
dagsorden. Men det er nu
også flere delebiler, Tho-
mas Foss henviser til. For
han er nemlig et engage-
ret medlem af Københavns
Delebiler.
12
13. Tema
for 2000-2500 kr. om måneden. Nogle
gange bliver det til lidt mere, andre
gange lidt mindre. Derfor kunne man
måske godt argumentere for, at det
lige så godt kunne betale sig for dem
at købe eller lease en bil. Og det har
da også været inde i deres overvejel-
ser, fortæller Thomas. Men i virkelig-
heden føler de, at deres behov bliver
dækket fint af delebilordningen. ’Og
så er det desuden rart, at der ikke
kommer nogen uforudsete udgifter
i forbindelse med delebilordningen.
Det gør det utrolig let at regne sit
forbrug ud og budgettere med det.
Der kommer ikke nogen ubehagelige
overraskelser, hvilket er en god ting,
især når man er en ung børnefami-
lie’, forklarer han.
Thomas er den eneste i sin omgangs-
kreds, der benytter sig af en dele-
bilordning. Men han har da nævnt
ordningen til venner og familie. For
det er en ordning, der passer godt til
hans behov, og mange han kender er
ligesom ham, så der burde ikke være
nogen hindringer i vejen for, hvor-
for de ikke også skulle kunne bruge
ordningen som et supplement i deres
hverdag. Thomas selv gætter på, at det
meget handler om folks fordomme
over for delebiler.
Favoritten holder ved svømmehallen
Men når der nu er så mange brugere
af de samme biler, er det så ikke tit,
at man overtager en nusset og rodet
bil? Thomas fortæller, at dette ikke er
noget problem. Han har faktisk aldrig
oplevet at overtage en bil, der har
været beskidt. ’Af og til har der ligget
lidt slikpapir eller folk har glemt et par
gummistøvler i bagagerummet. Men
når man afleverer en bil, der er reser-
veret umiddelbart efter, så kan man jo
ikke altid nå at ordne bilen fuldstæn-
dig. Især ikke hvis man har ungerne
med og de står og tripper. Det handler
om at være large og ikke gå i for små
sko. Men generelt synes jeg, at folk er
rigtig gode til at holde bilerne pæne og
rene’, understreger han.
Der er flere parkeringspladser med
delebiler, Thomas kan benytte sig af i
sit lokalområde, for der er nøglebokse
placeret i Vanløse, i Lindevangskvarte-
ret samt bag ved Frederiksberg Svøm-
mehal.
Så selvom han er godt dækket ind med
delebiler, ville han ønske, at der blev
placeret endnu flere biler på Frede-
riksberg. For så kunne det være, at der
var flere, som ville få øjnene op for ord-
ningens åbenlyse fordele. Og samtidig
ville det for Thomas betyde en nem-
mere proces med at hente og bringe en
delebil, hvis der var flere delebilplace-
ringer at vælge imellem.
Hans egen foretrukne bil holder ved
Lindevang Metrostation. Den vil han
helst køre i. ’Den ligger ligesom bedre
på vejen og så passer bilens place-
ring mig også bedst af rent praktiske
grunde’, smiler Thomas. For selvom der
ikke er tale om, at man får et decideret
ejerforhold over delebilerne, kan det
alligevel ikke undgås, at der er en eller
to, der føles ”lidt mere rigtig” end alle
de andre biler. Det skyldes især, at de
står placeret et sted, han kommer lige
forbi på vej hjem fra arbejde. Så kan
han hurtigt hente en bil. Han ældste
søns skole ligger også lige ved siden af,
så det er let at samle ham op på vejen
hjem. Han finder det derfor også irrite-
rende, hvis der er nogen, der reserverer
en af hans foretrukne biler i flere uger
af gangen. Så kan han godt mærke,
at han har fået et tilhørsforhold til et
par af bilerne. ’For selvom bilen jo bare
skal få os fra A til B på en komfortabel
måde, så kan det alligevel ikke undgås,
at man helst ser det ske i sin foretruk-
ne delebil…!
13
14. Pas på tricktyve!
En gang imellem kommer der en bølge af tricktyverier og i øjeblikket er det desværre
Frederiksberg, der står for tur. Men man kan selv gøre meget for at sikre sig imod dem.
Af: Nina Brinch Nielsen
Der har i den senere tid været proble-
mer med tricktyverier på Frederiks-
berg, og heller ikke Frederiksberg Bo-
ligfonds ejendomme har kunnet se sig
fri fra det. Senest er det gået ud over
beboerne i Svalegården, der i øjeblikket
er ved at få udskiftet vinduer. Via stil-
ladset har tricktyve narret sig adgang
ved at optræde som håndværkere for at
få adgang til lejlighederne. Heldigvis
har tyvenes anstrengelser endnu ikke
båret frugt. Og sådan skulle det gerne
blive ved med at være.
Spørg efter legitimation
Derfor opfordrer fonden alle beboere
til at være ekstra opmærksomme og
holde øjne og ører åbne. Det kan man
gøre ved for eksempel at sikre sig,
at det rent faktisk er reklame- eller
avisbuddet, som ringer på. Med andre
ord, luk kun identificerede personer
ind. Spørg eventuelt efter legitima-
tion. Det handler i bund og grund
om sund fornuft og så at lytte efter
sin mavefornemmelse. Ringer der
en person på døren, som ikke virker
troværdig, så er vedkommende det
højst sandsynligt heller ikke. Husk at
det ikke er vigtigt at åbne for nogen,
man ikke kender eller venter besøg
af. Håndværkere eller målingsaflæ-
sere vil altid have skrevet eller ringet,
før de kommer.
Gode råd der gør det svært for tyven
Det Kriminalpræventive Råd har lavet
en vejledning til, hvordan man bedst
muligt sikrer sig mod tricktyverier.
Man kan faktisk meget meget enkle
midler gøre sin hverdag langt tryg-
gere:
Nabohjælp virker
Det Kriminalpræventive Råd har også
en frivillig ordning, der hedder Nabo-
hjælp. Ved at henvende sig på sin lo-
kale politistation kan man få udleveret
et Nabohjælp-klistermærke til at sætte
på sin hoveddør. Nabohjælp handler
om at etablere en god kontakt til sine
naboer og være ekstra opmærksom på
aktiviteten i ejendommen. Skal man
ud og rejse, kan man for eksempel sige
det til hinanden og derved sikre sig, at
der bliver holdt øje med boligen, imens
man er bortrejst. Faktisk har under-
søgelser i udlandet vist, at Nabohjælp
nedbringer indbrud, hærværk og an-
den kriminalitet med mellem 16-26%.
Og samtidig er der også den bonusge-
vinst, at man kommer tættere på sine
naboer og får en bedre forståelse og
større respekt for hinanden…
Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds
hjemmeside: www.stopindbrud.dk
• Vær opmærksom på, hvem du
åbner for.
• Få en dørspion, så du kan se,
hvem der står udenfor.
• Installer nogle gode, robuste
låse og sæt en sikkerhedskæde
på døren.
• Døre og vinduer skal være solide
og forsvarligt lukkede og låst,
når du forlader dit hjem.
• Tænd lyset i et par værelser, når
du forlader hjemmet om afte-
nen og brug automatiske tænd /
sluk-ure, når du er bortrejst.
• Lad evt. en radio være tændt,
når du er ude.
• Undgå at fortælle på internet-
tet, telefonsvarer o. lign, at du
er bortrejst.
• Få hjælp fra din nabo imens du
er væk. Han kan f.eks. tømme
din postkasse.
Når man er medlem af Nabohjælp, nedsætter det risikoen for indbrud i eget hjem.
14
15. Valgfrit tv-signal giver større frihed
Kabelanlæggene
på Frederiksberg
Boligfonds ejen-
domme kan ikke
længere følge med
udviklingen. Derfor
vil samtlige af fon-
dens beboere over
de kommende år få
mulighed for selv
at vælge TV-udby-
der og sammen-
sætte deres helt
egen kanal-pakke.
Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo
Som udlejer har Frederiksberg Bolig-
fond igennem årene gjort sit bedste
for at forsyne sine ca. 2.500 lejligheder
med TV-signaler. Imidlertid går den
teknologiske udvikling så hurtigt, at
det med tiden er blevet mere og mere
vanskeligt at vælge den helt rigtige for-
syningsmodel, som optimalt tilfreds-
stiller den enkelte beboers behov for TV,
internet og telefoni.
Det skal heller ikke være nogen hem-
melighed, at flere af de kabelanlæg,
som er installeret i ejendommene, og
som YouSee benytter, efterhånden er
blevet utidssvarende. For eksempel er
ikke alle anlæg i stand til at levere TV-
signaler i HD kvalitet. Frederiksberg
Boligfond er klar over dette problem,
og derfor indhentede fonden for ca. et
år siden tilbud på en nykabling af alle
ejendomme, så fonden for eksempel
kunne tilbyde forskellige pakkeløsnin-
ger til beboerne. YouSee tilbød i forlæn-
gelse af dette at betale hele udgiften på
et anseeligt millionbeløb for nykablin-
gen mod, at fonden så bandt sig for en
længere årrække, men det forslag blev
skrinlagt. Konsekvensen heraf bliver
så, at beboerne fremover får mulighed
for at være medbestemmende omkring,
hvem de agter at indgå aftale med.
Uanede muligheder for TV
Det kan for eksempel være kabel-TV fra
YouSee, TV gennem telefonstikket fra
TDC, Boxer TV eller måske TV fra det
kabelnet som Frederiksberg Boligfond
i forvejen har etableret i alle ejendom-
mene. Nogle beboere har måske allere-
de investeret i et af de nye avancerede
TV-apparater, hvor man blot sætter et
kort i apparatet, og så kan man uden
antenner eller andet, se lige hvad man
ønsker. Kort sagt er der rigtig mange
muligheder for at få TV ind i stuerne,
og det er i erkendelse heraf, at Frede-
riksberg Boligfond har besluttet, at alle
ejendomme fremover skal have mulig-
hed for på sigt selv at vælge, hvad man
vil modtage, og derfor vil Frederiksberg
Boligfond opsige sin forsyningsforplig-
tigelse over de kommende år.
I første omgang er det ejendommene
Lineagården, Trekanten og Firkløveren,
der vil opleve det nye tiltag. Så i foråret
2011 bliver det op til den enkelte lejer
på de tre ejendomme, gerne sammen
med beboerrepræsentationen, at tage
stilling til, hvilken løsning der ønskes,
og PrivatBo vil selvfølgelig sørge for at
komme med en fyldestgørende infor-
mation omkring, hvordan man kan
forholde sig til de nye tiltag, så ingen
beboere bliver ladt i stikken. Herefter
vil turen komme til de øvrige ejen-
domme inden for de kommende 2-4 år,
og er der ejendomme, hvor kablingen
er tilstrækkelig tidssvarende, og som
kan leve op til de krav, der måtte være
gældende, ændrer vi selvfølgelig ikke
på de nuværende forhold foreløbig.
Målrettet kanalvalg
Vi ved godt, at der vil være beboere og
beboerrepræsentationer, som vil være
modstandere af dette tiltag og anse det
for en serviceforringelse, at antenne-
forsyningen nu bliver noget, man selv
skal tage stilling til. Men omvendt er
der også rigtig mange, som netop øn-
sker den valgfrihed, som frit antenne-
valg giver. Det ligger i sagens natur nu
i beboernes hænder, hvilke kanaler de
ønsker at få adgang til fra deres fjern-
syn. På den måde kan de nu målrettet
vælge ud fra de kriterier og interesser,
der er relevante for lige netop dem.
Vi ser frem til, at Frederiksberg Bolig-
fonds beboere får denne valgfrihed, for
vi må også erkende, at det ikke er vores
spidskompetence at levere TV-signaler.
Det er den enkelte beboer selv meget
bedre til, så vi tror og håber på, at
rigtig mange vil se frem til, at de nu
selv bliver herre over, hvad de vil se, og
hvordan de vil se det!
15
16. Af: Nina Brinch Nielsen
Selvom arrangementet kun så småt
er ved at starte, er aktiviteten allerede
stor. Små børn løber rundt, et par unge
gutter fræser pladsen tynd på deres
knallerter og lugten af benzinen fra
de små maskiner hænger tykt i luften,
der næsten står stille af forventning.
Forældre og lokale beboere har taget
opstilling sammen med kvarterets
større børn på pladsen foran de to
scener, der er blevet rejst midt på par-
kens legeplads. Da klokken bliver fire,
går Frederiksbergs borgmester Jørgen
Glenthøj på storscenen. Iklædt en
poset sort hættetrøje med Street Partys
PARTY I PARKEN
Den lille grønne oase Lindevangsparken ser udefra stille og uforstyrret ud, men så snart man går igen-
nem indgangslågen, strømmer lyden af stemmer og dunkende rytmer en i møde. For det er lørdag og
der er Street Party i parken.
karakteristiske logo på hilser han
velkommen og udtrykker den glæde
det er at se en Lindevangspark så fuld
af positiv energi og liv! Og så erklærer
han festen for åben til publikums store
jubel!
Dagen i dag er kulminationen på et
langt planlægningsforløb, der har
involveret flere boligsociale medspil-
lere på Frederiksberg. Arbejdet med
en-dagsfestivalen begyndte faktisk
allerede i vinter, hvor kulturformidle-
ren fra Møstings Hus blev kontaktet
af Jan Samuelsen, der er projektleder
for WorldMusicFair Copenhagen (WMF
Cph). Han foreslog et samarbejde
med Womex Around: Verdensmusi-
karrangør under foreningen World-
MusicFair Copenhagen, der beværter
WOMEX, verdens største begivenhed
for verdensmusik. I denne omgang har
Danmark nemlig vundet værtskabet.
Arounds fremmeligste opgave er at
formidle verdensmusik af høj kvalitet
til hele befolkningen. Dette involverer
blandt andet at engagere sig i tvær-
faglige samarbejder, som kan fremme
danskernes tilgang til kulturlivet, især
med fokus på de rytmiske spilleste-
der, som har kapacitet til at nå ud til
mange flere grupper af befolkningen,
end de gør nu.
16
17. >>>
En park for alle
Ansporet af projektets store mulighe-
der satte den boligsociale koordinator
Hanne Hørlyck et kvalificeret sty-
ringsteam sammen af lokale ungdoms-
sociale medarbejdere, og i tæt sam-
arbejde med Jan Samuelsen hentede
de sponsorater hjem, blandt andet fra
Frederiksberg Boligfond, og stablede et
tætpakket musikprogram på benene.
Et program, der kom til at involvere
børn og unge fra hele området, og
som skulle føres ud i livet i den lokale
frederiksberg-park. ’Valget faldt på
Lindevangsparken, fordi den desværre
har været udsat for en del negativ om-
tale gennem den sidste tid på grund
af handel med stoffer og ikke mindst
på grund af et tragisk mord på en ung
mand i oktober sidste år’, fortæller
Hanne Hørlyck.
Målet er, at Lindevangsparken frem-
over vil være et sted, hvor alle, unge
som gamle, har lyst til at færdes. Dette
skal gøres blandt andet ved de bo-
ligsociale aktiviteter som for eksempel
den bemandede legeplads, sommer-
gymnastik, markedsdag og nu også
med Street Party, som arrangørerne
inderligt håber, bliver en succes, så de
kan få rejst midler nok til at arrange-
mentet kan gentages til næste som-
mer. Hanne Hørlyck tror nemlig på, at
det netop er arrangementer som Street
Party, der kan være med til at vende
den kedelige udvikling, som parken
har været ude i flere år. ’Lindevangs-
parken har uden tvivl i lang tid haft
et imageproblem, og den opleves af
mange beboere som et utrygt sted at
færdes på trods af de smukke omgi-
velser og de mange gode initiativer,
som er sat i værk i parken’, uddyber
hun. Det skal Street Party lave om på.
Blandt andet ved at inddrage børn og
unge i hele processen op til festivalen
og involvere dem som aktive aktører på
selve dagen.
17
18. En boksekamp på ord
Men tilbage til den store scene i
Lindevangsparken. De to unge værter
Julius Jul aka Juii og Benjamin Jul aka
Benjo introducerer et af dagens mange
indslag. Det er de indledende runder
i improvisationsrap-battlen Beat My
Guest. De fire deltagere kæmper ikke
kun om æren, men også om førstepræ-
mien på 1.750 kr. De første to på den
lille scene, der er centrum for kampen
på ord, er Mund De Carlo og Mc Ollie.
Over tre runder improviserer de sig
igennem emner som for eksempel
”Facebook”, ”Cirkus i byen” og ”Fitness
center”. Bølgerne går højt og publikum
kommer med højlydte tilkendegivelser,
når en af ordekvilibristerne har slynget
et ekstra bidende og rammende rim
ud. Det er tydeligt, at det er Mund De
Carlo, som har fat i den lange ende i
denne battle. Til emnet ”Cirkus i byen”
langer han ud efter MC Ollie med
fraser som: ’Du er rimelig skør, for i
det her cirkus, er jeg direktør’ og følger
op med ’Du ville rappe bedre, hvis du
havde savsmuld i munden’. Selvom MC
Ollie forsøger at komme tilbage under
emnet ”Fitness Center”, hvor han
anklager sin modstander for, at ’han
kan ikke tæske no`en, han er messed
up på væksthormon’, så er det tydeligt,
at Det er Mund De Carlo, der er den
klare vinder i den første battle, især
da hans modsvar til MC Ollie er, at ’de
har puttet østrogen i hans proteindrik’.
Hele vejen igennem er tonen god og
humoristisk. For selvom man slås på
ord, kan man sagtens være venner.
Hardcore street dance
Efter de første par runder i Beat My
Guest går dansetruppen fra klubben
Cassiopaia på. De fire piger leverer en
kraftpræstation. I løbet af 15 minutter
fremviser de et flot potpourri af street
dance imens den tyrkiske kvindelige
pladevender DJ IPEK fyrer den af bag
pulten. Det er imponerende at tænke
på, at pigerne kun har øvet sig i et par
måneder op til Street Party. De har
nemlig deltaget i en af de workshops,
som har kørt hen over sommeren og
som har markeret starten på det pro-
jekt, der skulle munde ud i en-dags-
festivalen i Lindevangsparken. Børn
fra hele lokalområdet har haft mulig-
hed for at melde sig til workshops i
fotografi, street dance og rap. Det har
blandt andet resulteret i nogle inspire-
rende billedserier skudt af lokale børn,
der alle har arbejdet ud fra temaet
”Mit kvarter”. Billederne er hængt op
på hegnet langs boldbanen i parken,
så publikum kan trække lidt væk fra
musikken og se deres kvarter gennem
børnenes øjne.
God og gratis musik
Den kvindelige senegalesiske rapper
Fatim åbner store scene med et brag og
mange tilskuere finder vej til plad-
sen helt oppe foran scenen, så de kan
danse, og Fatim gør sit bedste for at
få publikum til at rappe med på flere
omkvæd. Nogle af dem, der er mødt
op i dag, er de to 19-årige veninder
Amalie og Annemette, som sidder og
rokker med til musikken. Amalie bor
på Frederiksberg og så plakaten om
Street Party på Frederiksberg Bibliotek.
Hun synes, det lød skægt, så hun invi-
terede et par venner med, heriblandt
Annemette, som har taget turen ind
fra Stenløse. Begge piger er enige om,
at det er en rigtig god idé at afholde
arrangementer som Street Party. ’Jeg
synes, det er vildt fedt, at der bliver
arrangeret noget herind i parken. Det
er god musik og så er det jo gratis.
Jeg ville helt sikkert komme igen til
næste år’, fortæller Amalie og Anne-
mette nikker anerkendende. Bianca og
>>>
Der var rap- og danseshow med
de unge fra klubben Cassiopeia.
18
19. Womex
Womex startede i det små i Berlin i
1994 og er vokset stødt siden, hvor
Womex har været afholdt i europæi-
ske storbyer som Berlin, Bruxelles,
Marseille, Stockholm og Sevilla.
I 2009-2011 er det Københavns tur,
hvor byen er omdrejningspunktet for
verdens største internationale begi-
venhed for verdensmusik.
Womex er både en offentlig musik-
festival og en branchemesse for den
internationale verdensmusikindu-
stri. Det vil hovedsageligt være DR
Koncerthuset og Forum, som udgør
rammerne om musikfestivalen. Læs
mere www.musicfromaround.dk
Street party
Street Party er initieret af WorldMu-
sicFair Copenhagen, som beværter
den internationale verdensmusikfe-
stival WOMEX.
Street Party skal være en fejring af
street kulturen og præsenterer en
række internationale hip hop navne,
rap battles og street dance.
Street Party indbefatter i 2010 fire
byer/boligområder: Frederiksberg,
Vollsmose, Roskilde og Mjølnerpar-
ken. Street Party er del af en større
national indsats, hvor kulturinsti-
tutioner, klubber, boligselskaber og
NGO’ere knytter unge fra lokalområ-
derne til det etablerede kulturliv.
Street Party består på Frederiksberg
af fire projekter: Street Photo, Street
Dance og Rap/hip hop samt Street
Party i Lindevangsparken den 11.
september 2010.
Street Party på Frederiksberg er spon-
seret af Frederiksberg Kommune, Fre-
deriksberg Boligfond, SSP-ordningen
Frederiksberg og My World Images.
hendes kæreste, som begge er i starten
af 30’erne, er også kommet i dag. De
bor lige rundt om hjørnet fra parken, i
Svalegården, der er en af Frederiksberg
Boligfonds ejendomme. De opdagede
en plakat for arrangementet i deres
opgang og synes, det var et godt tiltag,
fonden støttede. ’Og så er det jo skægt
at komme ud og involvere sig lidt i sit
lokalmiljø og få sat ansigt på folk. Og
så er det jo spændende musik’, smiler
Bianca, der desuden synes, det er en
rar tanke, at de bor i en ejendom, som
ejes af en fond med boligsocial samvit-
tighed.
Grobund for kulturen
Endnu en musiker går på scenen.
Denne gang er det den senegalesiske
rapper Matador, som varmer op under
publikum. Og sådan går dagen med
et overflødighedshorn af shows med
professionelle rappere og DJ’s,freestyle
rap-konkurrence, som helt fortjent
blev vundet af Mund De Carlo, der
slog Bryggeren i finalen, og hele
festen slutter i et brag, da børnene fra
rap-workshoppen i Casiopaia går på
scenen sammen med Turkish Urban
Trad. Crew, der består af Sultan Tunc,
DJ Ipek,Takey, Cahit Ece og Hakan
Vreskala og som på fremragende vis
kombinerer rå rap med traditionelle
tyrkiske toner. Det er næsten rørende
at se, hvor langt børnene er kommet på
så kort tid, og hvor flot de går i spænd
med de professionelle performere. Og
det er også det, Street Party handler
om: inspirere og motivere børn og
unge til at udforske deres kreativitet
og at udfordre dem, så de kaster sig ud
i ting, som de aldrig i deres vildeste
fantasi havde forestillet sig at gøre.
Som for eksempel at optræde med pro-
fessionelle musikere foran hundredvis
af mennesker. Det er nemlig i fælles-
skabet og i det nye, at kultur opstår, og
med Street Party i Lindevangsparken,
bliver grobunden lagt for fremtiden.
Borgmester Jørgen Glenthøj
kickstartede festen.
SultanTunc fraTyrkiet lukkede
festen.
Musikken kan godt være lidt
for høj, når man er en lille én.
19
20. Af: Nina Brinch Nielsen
Når man arbejder på et ejendomskon-
tor med syv ansatte og har ansvaret
for en masse boliger, kan dagene godt
blive lidt hektiske. Måske får man
ikke tid til lige at sætte sig ned til en
fælles frokost og snakke dagen igen-
nem med kollegerne, og kommunika-
tionen kan halte lidt, hvis man, især
i de ekstra travle perioder, ikke har de
rette værktøjer til at samarbejde med
hinanden. I løbet af sommeren sendte
PrivatBos administration derfor de
ansatte i Den Sønderjyske By på et
samarbejdskursus. Målet var at finde
ud af, om man med fordel fremover
kunne høste frugterne af at sende
samtlige ejendomskontorer på et til-
svarende kursus.
Sagen er samarbejde
I løbet af sommeren var de syv ansatte på ejendomskontoret i Den Sønderjyske By igen-
nem et kursusforløb, hvis formål var at styrke deres evne til at arbejde sammen. Men
det viste sig, at de faktisk allerede var ret skrappe til det med at samarbejde.
Ejendomkontoret i
Den Sønderjyske By
Servicerer beboerne i Den
Sønderjyske By, Sønderjyllands-
gården samt Solbjerggård.
Ansatte:
Ejendomsmester
BoVinding
Kontorassistent
AnneliseAndersen
Ejendomsfunktionærer
Svend-Erik Larsen, Carl Leon
Dilleng, Finn Bøjgren, Peter
Felbig Jensen, Bjørn Echart Larsen
De fire regler
Kommunikation
- God kommunikation
- Positiv kommunikation
- Hyppig kommunikation
Socialt samvær
- Undgå klikedannelse
Respekt for hinanden
- Gensidig respekt
- Aktiv lytning
- Hensyn til andres behov og
situation
Samarbejde
- Ansvarsfølelse for fælles
materiel
- Involvering af ledelsen
det er med til at forbedre det psykiske
arbejdsmiljø’, fortæller Eigil.
Fra teori til praksis
Når Eigil Conradsen leder et samar-
bejdskursus, er der tre vigtige trin til
at kortlægge de enkelte medarbejderes
typiske adfærd i arbejdssammenhæng:
1. Først bliver hver enkelt medarbejder
interviewet i en times tid.
2. Dernæst analyserer Eigil medarbej-
derens resultater baseret på vedkom-
mendes svar under interviewet.
3. Herefter giver han en tilbagemel-
ding på testen. Hvad er medarbejde-
rens ”foretrukne adfærd” i forskel-
lige arbejdssituationer?
’Det er vigtigt at pointere, at der ikke
er en facitliste til testen, og at resul-
tatet skal læses som et øjebliksbillede
på medarbejderens sindstilstand. Og
sindstilstande kan jo som bekendt æn-
dre sig. Men på trods af dette kan man
alligevel få et grundlæggende billede
af, hvordan hver enkelt medarbejder
reagerer i bestemte situationer. Og så-
ledes også hvordan man skal forholde
sig til sig selv og sine kolleger’, forkla-
rer Eigil Conradsen.
Når medarbejderne har fået kortlagt
deres ”foretrukne adfærd”, præsenterer
de den i plenum for hinanden. Og så
snakker de deres resultater igennem
og deler deres syn på udfaldet. Det
er en måde at skabe en konstruktiv
dialog på. Der bliver på kurset også
arbejdet med nogle forskellige øvel-
Samarbejdskurset blev gennemført
af Eigil Conradsen, der er konsulent
i totalrekrutteringsfirmaet Tran-
search. Udover rekrutteringsarbejdet
for Transearch arbejder han også som
samarbejdskonsulent. Ved hjælp af
målingsværktøjet PI (Predictive Index)
gennemfører han en række samtaler
og tests på de ansatte for at finde frem
til hver enkelt medarbejders ”type”, og
hvordan man forholder sig til tin-
gene. Hele formålet med kurset er, at
deltagerne skal lære hinandens adfærd
bedre at kende. ’Hvis de ved, hvordan
kollegernes reaktionsmønstre er, kan
de bedre forstå hinanden og reagere
sundt på deres forskellige signaler. Og
20
21. ser, der skal styrke arbejdsgruppens
samarbejdsevner. For eksempel træner
de det tværfaglige samarbejde med
øvelsen ”Mordet ved Sorte Hest”. Det
er en samtalegåde, der fungerer på
den måde, at de hver især får tildelt en
mængde forskellig information om-
kring et fiktivt mord. Ved at dele disse
informationer med hinanden får de i
fællesskab opklaret, hvem morderen er.
Regler der virker
Ejendomsmester Bo Vinding føler, at
de har fået rigtig meget ud af kurset.
Måske ikke så meget når det kom-
mer til selve det at samarbejde, for
det fungerede godt i forvejen. Men
mere når det kommer til forståelsen af
hinandens reaktionsmønstre: ’Fordi
jeg nu ved, hvordan vi hver især bedst
fungerer i en arbejdssituation, kan
jeg bedre stille opgaver og få dem løst.
Det er derfor noget, jeg helt sikkert vil
tage med mig i mit arbejde’, fortæl-
Ejendomsmester BoVinding foran kontoret i
”Den Sønderjyske By”.
Efter kurset er det ingen sag at
samarbejde på ejendomskontoret
i ”Den Sønderjyske By”.
ler han. Den nye viden om kollegerne
kan også være med til at forebygge og
forhindre konflikter i hverdagen, fordi
man på kurset har fået et større indblik
i hinanden som personer og ved, hvad
der ”tricker” dem. Bo og kontorets øv-
rige ansatte efterlyser dog nogle mere
konkrete værktøjer i forbindelse med
samarbejdskurset, som de kan arbejde
med i praksis.
Men der er især en ting fra kurset, som
de valgt at bruge i deres videre arbejde.
De nedskrev fire regler, som de synes,
er vigtige for deres samarbejde på
ejendomskontoret. Og de var så positivt
stemte over for de enkle, men effek-
tive regler, de fik med, at de på hvert
personalemøde fremover vil udvælge en
af reglerne, som de så vil fokuserede på
indtil næste møde, hvor en af de andre
regler så opprioriteres en måned. ’Hvis
vi hele tiden sørger for at forholde os
til de fire regler, vil vi konstant blive
mindet om, at vi ikke kun skal arbejde
med de konkrete opgaver, når vi er på
arbejde, men at vi også skal arbejde
sammen og med hinanden’, smiler Bo
Vinding.
21
22. Af: Nina Brinch Nielsen
I løbet af sommeren kørte Miljøstyrelsen en kampagne,
de kaldte for ”Pæredygtig adfærd”. Målet var at informere
danskerne om, hvordan sparepærer skal håndteres. Miljø-
styrelsen havde nemlig fået foretaget en undersøgelse, der
viste, at hele seks ud af ti danskere ikke vidste, at sparepæ-
rer indeholder det farlige stof kviksølv. Kviksølv kan skade
centralnervesystemet, immunforsvaret og nyrerne og påvir-
ker mange af kroppens vitale funktioner og organer. Det er
derfor en god idé ikke at udsætte sig for stoffet unødvendigt.
Når en sparepærer knuses, er det vigtigt, at du med det
samme åbner for vinduerne. Samtidig skal alle dele af pæ-
ren ryddes grundigt op. Kviksølv kan afgive giftige dampe
over længere tid, hvis den ikke fjernes fuldstændigt. I sig
selv udgør kviksølvet fra sparepærer ikke en stor risiko, men
fordi du i det daglige også udsættes for det via for eksempel
fisk og tandfyldninger, kan det samlet udgøre en sundheds-
risiko. Derfor er det vigtigt, at du så vidt muligt begrænser
Brug pæren når pæren går itu
Selvom sparepærer er langt bedre for både pengepung og miljø, er de ikke helt ufarlige. Men det be-
høver ikke være et problem, hvis man håndterer dem korrekt, når de går i stykker eller skal kasseres.
Desværre er der ikke mange, der ved, hvad de skal gøre…
påvirkningen fra kviksølv. Og det kan du så gøre ved at
forholde dig korrekt til knuste sparepærer.
Sådan gør du:
1. Luft ud
En sparepære, der går i stykker, frigiver små mæng-
der kviksølvdampe, som du bør undgå at indånde.
Derfor er det vigtigt at åbne vinduet og lader det stå
åbent, mens du gør rent.
2. Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle
Det er vigtigt, at du får samlet alle rester op. Lad
være med at bruge kost eller støvsuger – det spre-
der kviksølvet i rummet. Brug i stedet karton til
at skrabe resterne op med. Tape kan bruges til at
samle rester i sprækker og revner. Tør efter med våd
køkkenrulle for at få de sidste smådele med. Det er
vigtigt at være omhyggelig.
3. Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever den på
genbrugsstationen
Pak resterne mv. forsvarligt ind og læg det i en lufttæt
beholder, f.eks. et syltetøjsglas eller en frysepose. Afle-
ver det på genbrugsstationen eller til anden kommu-
nal indsamling, hvor der kan afleveres sparepærer.
4. Luft ekstra ud bagefter
Sørg for gennemtræk i 30 minutter efter oprydnin-
gen. For en sikkerheds skyld er det også en god idé
at lufte ekstra ud de efterfølgende 14 dage, da der
kan være små rester af kviksølv tilbage.
Men det er ikke kun, hvis en sparepære går itu, at du skal
forholde dig korrekt til den. Når dens levetid er slut, og den
skal smides ud, er det også af stor betydning, at den bliver
kasseret korrekt. Det bliver den ved, at du for eksempel afle-
verer den på din lokale genbrugsstation eller til Miljøskabe
og Miljøbiler. Sparepærer må under ingen omstændigheder
smides i skraldespanden!
(Kilde: www.miljostyrelsen.dk)
22
23. Nye vinduer til Svalegården
I løbet af efteråret og vinteren 2010/2011 vil Svalegården gennem-
gå en omfattende vinduesudskiftning. Udskiftningen har længe
været tiltrængt, og nu er tiden endelig kommet.
Arbejdet med vinduesudskiftningen startede i opgang 53 th. på
Peter Bangs Vej og slutter i samme opgang 53 tv. Vinduerne har
alle koblede rammer og med termoruder inderst. Mod Peter Bangs
Vej samt Dalgas Boulevard vil vinduerne desuden være lydisole-
rede grundet den megen trafik på vejene.
I forbindelse med isætningen af de nye vinduer, vil der i udvalgte
opgange også blive opsat altaner. Det har været op til de enkelte
beboere at stemme om, hvorvidt de ville have altaner eller ej.
Nyt fra
Konkurrencen Husrum nr. 7
Frederiksbergs flotteste flødebolle
Vinder af den store flødebollekonkurrence blev Birthe Sværke
Andersen fra Malthe Bruuns Gård. Sammen med en ledsager
kan hun hos Frederiksberg Chokolade lære at lave flotte fløde-
boller, der smager så munden løber i vand. Et stort tillykke til
Birthe!
Farvel til en beboervalgt ildsjæl
Beboerrepræsentant på ejendommen Bjarkeshus
Ella Elbæk Sørensen afgik desværre ved døden den
9. juli i år og blev bisat fra Sct. Lucas Kirke den 16.
juli efter nogle års sygdom. Ella Elbæk har været
medlem af beboerrepræsentationen siden 1994. I
Frederiksberg Boligfond har hun i en årrække sid-
det som beboervalgt bestyrelsesmedlem. Når hun
havde noget på hjerte, var det væsentligt og altid
velovervejet.
Vi, der kendte Ella, har altid oplevet hende som
en glad, positiv og engageret person, der virkelig
brændte for sine poster. Det være sig i Fællesre-
præsentationen, gårdlauget eller i sin tid i idræts-
foreningen, som hun var forkvinde for i TDC. Da
det første nummer af Husrum udkom, sad Ella
Elbæk med ved bordet i redaktionen og prægede
dermed også i den sammenhæng det boligsociale
arbejde. Ella Elbæk vil blive savnet.
23
24. Ejendomskontorer
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård,
Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken
Wilkensvej 42 st. th.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Lars Larsen:Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag
kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården
og Solbjerggård
Henning MatzensVej 19 st. tv.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
BoVinding:Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00
Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket
• Roskildegården
Roskildevej 82 st.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
John Hansen:Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00
• Peter Bangs Hus og Svalegården
Peter Bangsvej 53
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Flemming Lindgren:Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden
og Tvillingegården
Nandrupvej 8 st. th.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Leon Reingard:Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00
Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00
• Lineagården, Firkløveren og Trekanten
P.G. RammsAllé 74 st. tv.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00
samt torsdag kl. 16.00-18.00
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag
kl. 9.00-10.00
samt torsdag kl. 16.00-18.00
Telefon og e-mail
PrivatBos administration
Dahlerupsgade 5, 4. sal
1603 KøbenhavnV
Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk
Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00
Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00
