Hvordan skal vi udvikle vores fælles forening? I Danmarks Biblioteksforening forsøger vi konstant at holde fokus på hvordan vi udvikler en stærkere interesse organisation. Det handler om fortællingen om bibliotekerne og hvorfor de er så nødvedige for videnssamfundets udvikling. For selve organisationen drejer det sig også om at have så mange medlemmer som muligt, hvor vores fokus er på kommunerne. Heldigvis er langt de fleste kommuner medlemmer. Når man så er inde i selve kernen af foreningen handler det også om hvordan de enkelte medlemmer får indflydelse og benefit af deres medlemsskab. Her er organisationsudvikling og struktur utrolig vigtig, selvom de fleste får ticks når man taler om struktur og vedtægter. Vi er igang med debatten om hvordan vi udvikler os sammen med alle vore medlemmer. Vi har lavet en debatblog som vi håber I vil bruge http://strukturdebat2011.blogspot.com/ Vi tager også ud og debatterer vores struktur. I dag skal jeg lave oplæg for region hovedstaden. Du kan se oplægget nederst i denne blog. Organisationsudvikling Temadebat om indhold og struktur i organisationen Udvikle scenarier for fremtidens organisation Igangsætte debat med regionalforeninger Konkret afholdes møde med regionale formænd, næstformænd og FU På denne baggrund blev der 15. april afholdt møde med repræsentanter fra alle regioner for at diskutere Danmarks Biblioteksforenings struktur, herunder særligt regionernes fremtidige rolle. Nu starter vi debat om foreningens udvikling, om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og blive mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation. Forudsætninger En politisk og geografisk repræsentativ landsorganisation - Regioner (og tidl. Amtsforeninger) bliver brugt som rekrutterings-grundlag for repræsentantskabet, suppleret op med tillægsmandater Sikre en demokratisk (politisk) repræsentation fra medlemskommuner Sikre en demokratisk (faglig) repræsentation Skabe politisk og fagligt ejerskab Skabe aktivitet regionalt på tværs af kommuner

1. DB, regioner og strukturen
• Region Hovedstaden 9. februar
Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk

4. Baggrunden for DB’s Struktur
Forudsætninger:
• En politisk og geografisk repræsentativ landsorganisation.
- Regioner (og tidl. Amtsforeninger) bliver brugt som rekrutterings-grundlag
for repræsentantskabet, suppleret op med tillægsmandater.
• Sikre en demokratisk (politisk) repræsentation fra
medlemskommuner
• Sikre en demokratisk (faglig) repræsentation
• Skabe politisk og fagligt ejerskab.
• Skabe aktivitet regionalt på tværs af kommuner

6. DBF struktur
• Danmarks Biblioteksforening er opbygget med en
hovedforening og 5 regionale biblioteksforeninger.
• Foreningens hovedmedlemsgruppe er kommunerne
repræsenteret ved deres kulturpolitikere.
• Foreningens anden medlemsgruppe består af
biblioteksfagligt personale, studerende og
kulturinstitutioner.

7. DBF struktur
• Danmarks Biblioteksforening har en
formand og to næstformænd.
• Formand og første næstformand er
valgt blandt kommunalpolitikere i
foreningen, mens anden
næstformand er valgt blandt de
biblioteksfaglige medlemmer og
kulturinstitutionsmedlemmer.

8. Repræsentantskabet
DB's repræsentantskab fastlægger de overordnede retningslinier for foreningens virksomhed
Repræsentantskabet er sammensat af medlemmer fra de to valggrupper:
• 1. valggruppe A: 35 medlemmer (max. afhængig af tillægsmandater)
kommunalpolitikere, der sidder i det kommunale udvalg, som biblioteket
hører under.
• 2. valggruppe B: 17 medlemmer
a. personlige medlemmer
b. institutionsmedlemmer
c. brugerråd ved folkebiblioteker
d. bibliotekarstuderende
Valggruppe A
Hver af de 5 regionale biblioteksforeninger vælger 5 politiske repræsentanter. Disse 25 suppleres
med max. 10 tillægsmandater valgt på generalforsamlingen, så den partipolitiske sammensætning
af valggruppe A, så vidt det er muligt, følger den politiske sammensætning, der er en følge
kommunalvalget. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig vælger desuden en repræsentant.
Valggruppe B
Forud for generalforsamlingen vælger valggruppe B 17 repræsentanter, 12 fra gruppen af
personlige medlemmer, 4 fra gruppen af institutioner og organisationer og 1 fra gruppen af
studerende.

9. Forretningsudvalget
• Forretningsudvalgets 10 medlemmer vælges dels af
generalforsamlingen (formanden og de 2
næstformænd) dels af Repræsentantskabet.
• Forretningsudvalget består udover formændene af 4
politiske repræsentanter fra
Repræsentantskabet, valgt efter d'Hondts
metode, og 3 repræsentanter for valggruppe B.
• Forretningsudvalget har den
daglige beslutningsmyndighed
mellem repræsentantskabs-
møderne.

10. DBs organisationsdiagram
Generalforsamling
Forretningsudvalg
Repræsentantskab 10 medlemmer
max. 55 medlemmer
Valggruppe A Valggruppe B
36-38 medlemmer blandt 17 medlemmer blandt
politikere og kommuner. fagfolk og organisationer.
Vælges af de 5 Vælges af de personlige
regionale biblioteksforeninger. medlemmer, organisationer
Vælger landsformand. og den samlede valggruppe B
Vælger 1. næstformand. vælger 2. næstformand

11. Virksomhedsplan 2012
Organisationsudvikling
• Temadebat om indhold og struktur i
organisationen
• Udvikle scenarier for fremtidens organisation
• Igangsætte debat med regionalforeninger
• Konkret afholdes møde med regionale
formænd, næstformænd og FU

12. Hvad står DB for?
Danmarks Biblioteksforening har mere end 100 år på bagen. Her
har politikere og fagfolk sammen stridt og kæmpet for bibliotekerne
og for deres brugere med skiftende regeringer og omverdenen for
til alle tider at sikre alle borgere retten til at blive klogere.
Det gør DB fortsat!
Fra starten har det handlet om retten til at kunne læse, låne og
lære noget om livet – og det gør det fortsat.
Nu også digitalt.
Sikre adgang til de voksende mængder digitale kilder og til at få
hjælp til at finde frem til de rigtige ting på det vildtvoksende internet.

13. Hvorfor DB?
• Fordi bibliotekerne behøver én samlet, stærk stemme
i det politiske arbejde for at holde fokus på
bibliotekernes vigtige rolle i vidensamfundet
• Fordi dialogen mellem fagligheden og det politiske
niveau er vigtigere end nogensinde for at udvikle det
lokale bibliotek.
• Danmarks Biblioteksforening er i kraft af sin struktur
uundværlig for denne dialog
• Danmarks Biblioteksforenings store internationale
netværk giver de danske biblioteker adgang til
samarbejdspartnere over hele verden

14. Hvorfor DB?
• DB er stedet, hvor biblioteksledere, deres ansatte og
politikere mødes og taler bibliotek
• DB er talerøret for fri og lige adgang til viden og kultur
efter eget valg lokalt – via folkebiblioteket – over for
regering, folketing, KL og den brede offentlighed
• DB er frontløberen og pusher
nødvendige, tidssvarende tiltag for at sikre
kvalitetsorienterede biblioteker og innovativ
biblioteksudvikling med borgerne i centrum
• DB er repræsentanten for bibliotekerne i de centrale
udvalg, møder, netværk og høringer

15. Skitse til strukturdebat

16. Erfaringerne i regionerne
De fem regioner har meget forskellige
erfaringer
Debat
Vi forsøger at identificere de største
udfordringer for regionsforeningerne.
Nye forslag gemmer vi lidt….

17. Nye spor
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling

18. Spor 1 - DB 2011 opdateret
Den nuværende struktur, med tilpasning og større
central koordinering fra hovedforeningen
Fordele:
Kendt struktur, der er geografisk og demokratisk ”nem”
Ulemper:
Meget store regioner, hvor det er vanskeligt at skabe
politisk engagement p.g.a. afstande.

19. Spor 2 – Delegeret forsamling
Kommunerne er direkte medlemmer og vælger selv
repræsentanter til repræsentantskab/delegeretmøde, der så
vælger bestyrelsen.
Hovedforeningen laver alle aktiviteter også lokalt.
Fordele:
• Alle medlemskommuner repræsenteres. Der spares ressourcer til
regionale tiltag.
Ulemper:
• Hvis en repræsentativ politisk fordeling skal sikres, bliver det
meget stort antal delegerede. Eller politisk skæv fordeling, der
ikke bygger på demokratisk pluralisme.

20. Spor 3 - Kulturregioner
Der tages udgangspunkt i en anden geografisk
model, hvor vi laver mere ”naturlige” regionsdannelser
som f.eks. kulturregioner.
Fordele
Mindre geografiske enheder, samarbejde på tværs af
kommuner, der kender hinanden
Ulemper
Der er store forskelle i Kulturregionernes størrelser og
indhold. Det er op til de enkelte kommuner om de er med.
Kulturministeren bestemmer kulturaftalerne længde og
indhold.

21. Spor ?

22. Hvad synes I?

23. LEX KL
Højeste myndighed:
Delegeretmødet:
Valg af delegerede (som skal være kommunalbestyrelsesmedlemmer):
Hver kommune vælger 1 stemmeberettiget pr. påbegyndt 8000 indbyggere.
Dog højst delegerede svarende til antal kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommunen.
Øvrige
Bestyrelsen:
17 medlemmer.
Vælges af de delegerede.
Men pladserne fordeles efter resultat af kommunalvalg. Dvs. hver partigruppe på delegeretmødet har
et antal pladser at besætte.
Repræsentantskab:
Er rådgivende for bestyrelsen og er forbindelsesled mellem KL og medlemskommunerne.
Sammensætning:
Borgmestrene i medlemskommunerne.
Delegeretmødet vælger de øvrige i et antal der sikrer partipolitisk fordeling i overensstemmelse med
kommunalvalget.
Pt. er det 66.
Kommunekontaktråd:
Er repræsentanter for kommunerne i de pågældende regioner .
Skal nedvirke til at KL’s beslutninger realiseres lokalt og regionalt.

24. Kulturaftalerne dækker flg. ’regioner’:
• Fyn
• Region Hovedstaden
• København Syd
• Midt- og Vestjylland
• Midt- og Vestsjælland
• Nordjylland
• Nordvest
• Storstrøm
• Sønderjylland
• Trekantområdet
• Vadehavet
• Østjysk Vækstbånd
• Aarhus
• Kulturring Østjylland