2. // Lidt om mig og specialet
● Cand.mag i Dansk og Filosofi + Kulturformidling
● Speciale: Oplevelseskapital i udkantsdanmark – men er kulturen forbeholdt
de få? Fokus på de såkaldte kulturelle ikke–brugere. Design af
vedkommende events. Ligger på Kforums hjemmeside.
● Kultur er for alle – det handler om, hvordan man formidler
● Blogger om emnet: ”Er kulturen forbeholdt de få?”, kommunikationskursus
og pressearbejde for booomerang.dk
3. // Disposition
● Hvem er ikke–brugeren?
● Kulturpolitisk udblik
● Oplevelsessamfundet som ramme for kulturforbruget
● Oplevelseskapital
● Eventen som en effektiv kommunikationsform + eksempler: kulturfestivalen
Lys over Lolland – hvad er det, der ligger til grund for succesen?
4. // Hvem er ikke–brugeren?
● Kulturministeriets strategi Kultur for alle (2009) deler befolkningen op i tre
grupper.
● Ikke–brugerne som den tredjedel af befolkningen, som aldrig gør brug af
kulturelle tilbud – de er typisk unge, ny–danskere og socialt udsatte.
● Når jeg taler om ikke–brugere, taler jeg dog ikke ”kun” om denne gruppe,
men medregner også den tredjedel af befolkningen, som ifølge rapporten
”bruger kulturtilbud en gang imellem, måske en gang om året”.
● 2/3 af befolkningen bruger reelt ikke kulturen – legitimeringsproblem?
5. // Kulturpolitisk udblik
● Kulturministeriet – siden 1961: give alle adgang til gode kulturoplevelser
uanset bopæl og social baggrund.
● Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab
(oktober 2010): museernes brugere er langt fra er fuldt repræsentative for
befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelse.
● Det som om 1960'ernes formidlingssrategi – “trappetrinsteorien” – stadig
lever mange steder: motivere til nye skridt op ad den kulturelle
kompetencestige med hensyn til forståelse og interesse for den
professionelle kunst
6. // Oplevelsessamfundet
● En ramme det giver mening at forstå kulturforbruget inden for
● Oplevelsessamfundet:
Knaphedssamfundet → overflodssamfundet
● Overlevelse er sikret og oplysning er blevet tilgængelig for alle → oplevelser
er blevet et stadigt stigende behov
● Vi har tid, penge og lyst til at opsøge spændende oplevelser. Kombineret
med, at kulturinstitutionerne i langt højere grad er imødekommende
7. // Oplevelseskapital
● At have oplevelseskapital: lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser
● Hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse
kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og
altså den gængse klassiske dannelse.
● Kulturforbrug og evnen til at opleve kunstværket er ifølge Bourdieu afhængig
af den kulturelle kapital, hvis erhvervelse er betinget af sociale og kulturelle
vilkår. Det er altså besiddelsen af den kulturelle kapital, der gør kunstværker
tilgængelige.
● Det er et meget smalt og ekskluderende kulturbegreb, Bourdieu opererer
med her – dannelsesprojektet er ikke slået igennem, så det er oplagt for os
formidlere at se på, hvordan vi kan imødekomme vores brugere.
8. // Karen Grøn & Trapholt
● Karen Grøn – formidlingschef og konstituerede direktør på Museet Trapholt
(Trekantsområdet – området omkring Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart,
Vejen og Vejle).
● Interviewundersøgelser, som begyndte i 2006. Undersøgelserne viste bl.a.,
at omkring halvdelen af museets besøgende finder den traditionelle
beskuerrolle uinteressant, og derfor har Trapholt udviklet en gæsteorienteret
praksis, der tager udgangspunkt i de besøgendes ønsker og behov.
● Gæsterne falder overordnet set i fire karakteristiske museumsbrugertyper:
”kultiverede”, ”scannerne”, ”undersøgerne” og ”hyggerne”, hvor omkring 50%
af museets besøgende hører til i de sidste to kategorier, som også er dem,
der finder den traditionelle beskuerrolle uinteressant.
9. Oplever med øjnene Oplever ved at
(”passiv”) røre/pille (interaktiv)
Værkorienteret Formidlere + bibliotekarer
(indhold)
Den kultiverede Undersøgeren
Kulturel kapital
50%
Orienteret mod det
sociale samvær
(museet som Scanneren Hyggeren
ramme)
10. Passiv – oplever
med øjnene
Interaktiv – oplever
ved involvering
11. // Opsummering
I dag: Før
● Oplevelsessamfundet ● Knaphedssamfundet
● Kultur for alle ● Dannelsesprojekt
● Oplevelseskapital ● Kulturel kapital
● Imødekomme habitus ● Forsøge at opdrage
12. // Eventen og dens styrker
● En af de kommunikationsformer, der står stærkt i oplevelesssamfundet er
eventen – bl.a. fordi den betoner det sociale aspekt
● National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i
Danmark fra 2009 fremgår, at 48 % af museumsbrugerne – og dermed
kulturbrugere generelt – går på museum med familie, venner eller bekendte,
hvilket skal sammenlignes med, at kun 9 % af brugerne kommer alene på
muserne (s. 47).
● Christian Have: de permanente museumsudstillinger formentlig ikke vil
overleve i fremtiden. Ikke fordi de mangler kvalitet eller kreativitet, men fordi
publikums krav om specielle oplevelser er drastisk stigende helt uafhængigt
af, hvad der bliver tilbudt. Kravet fra den kulturelle forbruger er helt enkelt:
Unikke oplevelser – tak!
13. // Eksempler
● Lys over Lolland – populær traditionsevent. 10 dage i sensommeren.
Programmet for festivalen består af en stor kunstudstilling, koncerter,
filmpremierer og overraskende events. 2010 – 12. gang – ca. 10.000
besøgende. Rammen for dette års festival var Højbygaard Papirfabrik i
Holeby – særligt åbnet til lejligheden. Mange af kunstnerne havde forholdt
sig til ”papir” som tema.
14.
15.
16. ● Unik – eneste gang den gamle papirfabrik bliver åbnet
● Historisk – det er en begivenhed, man efterfølgende vil referere til, da ”alle
var der”. ”Var du der det år, de åbnede papirfabrikken?”
● Identitetsskabende – ”jeg var til Lys over Lolland med min familie”
(demonstration af ens personlighedsprofil)
● Forudsigelig – man kender festivalen: kunst og spændende koncerter
● Uforudsigelig – ”hvad har de fundet på i år?”
● Stjernekvalitet – koncerter med kendte musikere
● Involverer publikum – café, butik og egen historie sat i spil
17. ● Tumult: SUGAR BABY – Man vælger selv centrum i periferien! land art–
performances i roemarker på Lolland.
● Lolland Produktionsskole
● Brugerinddragelse og det at imødekomme habitus: aktiv deltagelse
● “Et godt indblik i, hvordan det må have været for polakkerne at grave roer op
med håndkraft førhen”, ”det er en fed oplevelse”.
18. ● Tumult, Wooloo: New life Horbelev – brugerinddragelse
● Et socialt eksperiment i landsbyen Horbelev på Nordøstfalster. Kontakt til
anpartsselskabet Nordøstfalsters Fremtidsforening – oprettet for at skabe
nyt liv i den lille landsby, der er presset af økonomisk og social nedtur.
Wooloo besluttede i fællesskab med byens indbyggere at rejse en skulptur i
Horbelev. Til gengæld for borgernes indsats investerede Wooloo sit
bygningsbudget i foreningen.
19. ● De deltagende husstande i Horbelev standsede midt i august deres TV–
forbrug og mødtes med Wooloo og byggede en skulptur ved hjælp af gamle
paller, aflagte brædder, og hvad de deltagende ellers kunne finde i lader og
garager.
● De deltagendes fjernsyn blev installeret i selve værket, hvor man den
følgende uge døgnet rundt kunne se portrætter af borgerne og deres
stillingtagen til den kollektivitet og forandring, som Wooloo havde forsøgt at
skabe.
● Som event har kunstnergruppen Wooloos projekt New life Horbelev været i
stand til effektivt at iscenesætte en inkluderende kunstnerisk oplevelse, som
engagerede en stor gruppe af børn, unge og ældre i tilblivelsen af værket
● Gennem dialog og inddragelse skabte de tilslutning til det kunstneriske tiltag,
som blev en succes. Projektet havde relevans for borgerne, idet det netop
kunne skabe et nyt liv i landsbyen.
20.
21. // Opsummering og afrunding
● Kend målgruppen: hvad er en oplevelse for de enkelte grupper?
● Imødekomme habitus – i dag ser man i høj grad denkelte som en allerede
kompetent kulturbruger ved at møde den enkelte, hvor vedkommende er
(præferencer, kapitalformer og habitus). Fagfolk som f.eks. Karen Grøn på
Trapholt er med til at revidere og nytænke tilgangen til kulturformidling.
● De tre events henvender sig til oplevelseskapitalen. De betoner det sociale
og involverer publikum. Kræver ikke forhåndskendskab.
