Grundlæggende metodelære til brug for studerende, der skal skrive projekt eller hovedopgave på en Akademiuddannelse.

1. Metodelære til Afgangsprojekter på
Akademiuddannelsen, pixi
H O W T O D O I T

2. Klassisk metodisk opbygning, skitse
Klassisk
struktur i
projektopgave
• Indledning /
problem-
identifikation
• Problemformulering
• Metode
• Afgrænsning
Indhold = selve
opgaven (beskrivelse
og analyse)
Konklusion (skarpt)

3. Indledning - problemidentifikation
• Skal ”varme op” til problemformuleringen – og selve opgaven.
• Hvad kan en sådan opvarmning bestå af?
– Bred beskrivelse af det emne, der skal undersøges – en slags tematisering
– Motivation for emnet = hvorfor er emnet interessant eller aktuelt?
– Emnevalg skal være fagligt relevant. Den faglige relevans skal her ses i forhold
til specialefaget Finansielle Forretninger
– Råd = vælg emneområde primært efter interesse (processen glider da lettere)
• Hvorfor er problemidentifikationen vigtig?

4. Problemformulering
• Klar problemformulering og logisk opbygning; men der er ingen facitliste.
 Problemstillingen – eller problemstillingerne - er som regel formuleret i en enkelt eller nogle få
sætninger og kan udbygges med specificerende undersøgelsesspørgsmål.
 Anden mulighed = at opstille hypoteser eller påstande, hvor problemet da er at teste hypotesen.
• Typisk udfordringer med problemformuleringen
– Er der fundet et konkret problem?
– Den skal være skarp og præcis, således at der kan konkluderes på problemet.
– Risiko = den er for bred og mangler skarphed => opgaven bliver for overfladisk
• Hvornår er det galt – eksempler =
– Der er reelt ikke fundet noget problem – eller at problemet ikke er relevant (fagligt tyndbenet)
– Der svares indirekte på problemet i problemformuleringen eller problemidentifikationen
– Der kan blot svares JA eller NEJ til problemet

5. Metodebeskrivelse
• Helt overordnet = en beskrivelse af, hvordan problemformuleringen besvares.
– Hvad er det ikke = blot en overordnet beskrivelse af, hvad der er lavet (verbaliseret
indholdsfortegnelse)
• I startfasen af skriveperioden => metodebeskrivelsen = værktøjskassen til udarbejdelse
af Afgangsprojektet.
• Når skriveprocessen er færdig + klar til bedømmelse => metodebeskrivelsen = guideline
til læseren for, hvordan problembehandlingen foretages.
• Andre punkter =
– En begrundelse for hvorfor vi har valgt den ene metode frem for den anden samt
konsekvenserne ved valg og fravalg. OBS på sammenhængen til afgrænsningerne - se senere.
– Metodevalg skal forklare hvorfor og hvordan vi har gjort og ikke bare være en beskrivelse af
hvad vi har gjort.
– Metodeovervejelser kan og bør ofte føre til ændringer af den oprindelige problemformulering.

6. Afgrænsninger
• Nogle bullets =
• Skal have relevans i forhold til problemformulering og metode (ej
nødvendigt at afgrænse sig fra vejrudsigten )
• Hold fokus på, hvad der afgrænses fra
• Risiko = et rodeafsnit. Anbefaling = at anvende bullets til hver
afgrænsning
• Afsnit vil vokse i takt med, at opgaven skrives.

7. Indhold & skriveproces
Nogle bullets:
• Vi bliver klogere på problemidentifikationen i takt med
skriveprocessen .
• Tilret problemformulering, metodebeskrivelse og afgrænsning i
takt med den stigende klogskab .
• Vær tro mod problemformulering og metodebeskrivelse.
• Pænt layout, læsevenlig og uden stavefejl.
• Relevante kilder og litteratur
Vær kildekritisk – specielt kilder hentet fra internet og dagspresse.

8. Konklusionen
• Konklusionen skal give svar på hele
problemformuleringen; og ikke alt muligt
andet.
• Skal være klar, skarp og præcis. Fylder typisk
1 -2 sider.

9.  Den gode opgave 
1. En gennemarbejdet, præcis og velafgrænset
problemformulering .
2. Der er sammenhæng mellem problemidentifikation,
problemformulering, metodebeskrivelse, selve
opgaven (indholdet) – og konklusionen .
3. Konklusionen skal give skarpe svar på hele
problemformuleringen .
– Detalje = Sprogligt velformuleret – og fri for forstyrrende stave- og tegnsætningsfejl

10.  Den dårlige opgave 
1. Uklar problemformulering .
2. Svag metodik – uklar metodebeskrivelse .
3. Manglende sammenhæng mellem problemformulering,
analyse og konklusion. Naturlig konsekvens af 1 + 2 .
4. Ulogisk struktur (kludetæppet). Konsekvens af punkt-3 .
5. Beskrivelse af teori og modeller uden egentlig anvendelse .
6. Dårligt formuleret sprog med mange stave- og
tegnsætningsfejl. Herunder brug af talesprog og sproglige
blomster .